Denne uges blogger er Simon. I øjeblikket er han ved at skabe sig et helt nyt blogunivers på Nouw, hvor han ønsker at inspirere med lookbooks og andre billedserier. Vi glæder os til at se hans nye univers. Læs med her og bliv inspireret.

Hej Simon, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?

Jeg har det rigtig godt – Jeg har gang i forberedelserne til det nye år og selve nytårsaften. Det er meget mærkeligt at have ugens blog, der jeg pt. er i gang med at arbejde på en ny blog, som jeg launher i starten af det nye år og dermed også stoppe med at blogge her på min nuværende blog. Men det er selvfølgelig et kæmpe kompliment at blive valgt som ugens blog.

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?

Min nye blog, som også kommer til at være her på nouw, vil være en meget anderledes blog end min nuværende. Det kommer nærmere til at minde om et online magasin med billedserier, outfitpost, lookbooks og meget mindre skriftlige indlæg. Jeg vil gerne skabe et mere kreativt univers med fede billeder, da det er det jeg er mest passioneret omkring at skabe.

Hvad er dit bedste modetip generelt?

Mit bedste modetip er at man skal tage flere vilde chancer – nogle gange kan et helt sort og basic outfit være mega lækkert, men man skal lige en gang i mellem tage en vildt mønster eller en pangfarve på – det bringer et smil på andres og dine egne læber at have på.

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?

En lørdag aften spenderes altid med vin for mig - enten med nogle venner hjemme eller sammen med dem ude i byen.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?

Min største bloginspirationskilde er uden tvivl svenske Angelica Blick og danske Josefine HJ - Jeg er helt vild med deres æstetik på billeder.

Del dit hemmelige talent med os!

Min ”hemmelige” talent er at jeg er virkelig god til at finde på kreative gaver at give – Jeg gav min bedste veninde, inden hun tog 3 måneder til San Diego, en kop med et billede af mig på, så hun ikke blev ensom i løbet af hendes ophold – hehe. Eller også er jeg god til at give gaver, hvor jeg får fokus hen på mig ?

Hvor ser du dig selv om 10 år?

Om 10 år ser jeg mig selv arbejde med PR og styling indenfor modebranchen. Derudover ser jeg mig selv planlægge et mega ”over the top”-bryllup ved siden af min travle karriere.

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?

Succes for mig er at jeg kan lave de ting jeg passioneret omkring og succes med hensyn til bloggen er at jeg kan skabe et indhold jeg selv ville læse, hvis det var en anden der havde lavet det.

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!

Altså indtil den dag der ligger en Chanel taske i mit skab vil det altid står øverst på min ønskeliste. Derudover ønsker jeg mig en læbestift fra Tom Ford i farven ”Pussycat” og så har jeg planer om et lille DIY med en denimjakke, så jeg ønsker mig også en denimjakke.

Kunne du tænke dig at se mere til Simon, så kan du finde hans blog her: Nouw.com/genderfluidchild