Denne uges blogger er Mikkel Weiss. På bloggen skriver han om mode, hans hverdag og deler sine outfits. Billederne er altid i top og man kan ikke andet end at blive inspireret af denne unge mand! Læs med og få et indblik i Mikkels liv og bliv klogere på hans blog.

Hej Mikkel, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?
Hej Nouw! :) Det går rigtig godt. Jeg nyder bare fuldt ud, at vejret endelig er ved at vende til det varmere og lysere. Det kan ikke andet end at gøre hverdagen en lille smule bedre. Det føles mega godt at være ugens blogger! Jeg sætter virkelig pris på at I gider hører på mig. Haha.

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?
Billederne på min blog spiller en virkelig stor rolle og det er noget jeg rigtig gerne vil blive bedre til. Så jeg satser stærkt på, at kvaliteten af mine billeder snart stiger, da jeg har meldt mig til et kursus angående kamerateknikker. Jeg har også lidt ekstra tid på hånden de næste par dage, så jeg tror jeg vil sidde og nørde med en masse Yoube-turtorials.

Udover det vil jeg vil rigtig gerne have noget mere dagligdag med på bloggen, så mit mål er virkelig at blive bedre til huske mit kamera, når jeg er ude og spise eller hvad jeg nu laver med mine venner. Så lover jeg også, at der kommer flere outfits fremover! Kulden har bare holdt mig indendørs.

Hvad er dit bedste modetips generelt?
Hmmm mit bedste modetip, tror jeg må være at gå i det tøj du selv føler dig tilpas i. Du behøver ikke følge alle ”modereglerne” slavisk for at se godt ud. Gør hvad du har lyst til og husk sort aldrig er en dårlig ide.

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?
Det er meget forskelligt! Jeg går både i byen med mine venner eller også hygger vi bare hjemme med god mad og godt selskab. Hvis jeg har haft en lang og stresset uge finder du mig helt sikkert i min seng med en masse usundt mad, mens jeg ser en eller anden random TV-serie.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?
Der er mange! Jeg har virkelig en lille addiction…. Så jeg skal nok lade vær med at lave listen alt for lang. Adam Gallagher, Christoph Schaller og Andreas Wijk er nok de tre bloggere jeg følger mest og det er dem jeg klikker mig ind på, hvis jeg gerne vil have en smule inspiration. Lina Tesch, Angelica Blick og Kristina Bazan er også alle tre virkelig dygtige bloggere! Jeg er bare ikke helt deres målgruppe, men deres billeder er altid så utroligt flot taget og redigeret, at jeg altså bliver ved med at følge dem, haha.

Det er virkelig et mål at mine billeder kommer op i nærheden rent kvalitetsmæssig, som disse 6 bloggere. Og så inspirerer alle de andre dygtige Nouw bloggere selvfølgelig også ;)

Del dit hemmelige talent med os!
Åh nej. Jeg har det mest kedelige svar…. Jeg tror virkelig ikke jeg har noget hemmeligt talent! Jeg er verdens værste sanger, jeg kan kun danse når jeg har drukket 10 genstande og jeg er heller ikke noget talent med en pensel. Jeg er rigtig god til at spise slik i stedet for rigtig mad, gælder det?

Hvor ser du dig selv om 10 år?
10 år er virkelig lang tid. Jeg håber da at der er sket en del godt for mig. Jeg håber, at jeg sidder med en god uddannelse inden for Marketing og PR. Det kunne også være lækkert med en flot lejlighed i København. Eller vent - jeg tror ikke, at jeg bor i Danmark om 10 år. Forhåbentligt er jeg flyttet til London eller New York og har penge nok til at besøge min familie herhjemme ofte. Måske har jeg selv en familie til den tid eller også har jeg bare 5 hunde…

Hvis jeg skal være helt ærlig aner jeg ikke, hvor jeg ser mig selv om 10 år, men det er vel en del af spændingen, ik? Jeg krydser bare fingre for, at jeg selv og dem jeg holder af stadig er glade og raske

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?
Succes er en individuel ting, men for mig er det vigtigt, at jeg kan lide det jeg laver og at bloggen aldrig bliver en byrde. Men forbliver en hobby, hvor jeg kan forsætte med at have det sjovt med mine billeder og forhåbentlig inspirerer en lille smule mennesker.

Plus prøv at lade vær med at sammenligne dig selv alt for meget med andre i samme branche som dig selv, da det bare tilføjer unødigt stress på dig selv og sætter en stopper for din kreativitet. Så fokuser på dit eget arbejde.

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!
En rejse til Californien med mine to bedste venner, en ny læderjakke fra Acne og mindre had i verden.

Besøg Mikkels blog her: nouw.com/mikkelweiss