Denne uges blogger er fine Mathilde! Den perfekte lørdag aften for hende er med familien, de tætteste veninder og kæresten ude i det blå med madpakker. Vil du lære Mathilde bedre at kende? Så læs med her!

Hej Mathilde, hvordan har du det?
Jeg har det super godt og som altid et kæmpe smil på læben!

Hvordan føles det at have ugens blog?
Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket, men samtidig så glad, at jeg faktisk hoppede rundt i sofaen da jeg fik beskeden! Jeg syntes, det er så dejligt, at der bliver lagt mærke til det stykke arbejde man gør og derudover er jeg glad for den positive respons der generelt har været!

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?
Bloggen kommer til at indeholde en masse gode oplevelser som sker i mit liv, mode og meget mere beauty end I har set ind til nu. I vil finde ud af, at jeg er vild med danske iværksættere og det betyder, at I vil komme til at se en masse nye og fede ting! Derudover vil I også komme til at høre om min fortid, som jeg håber at folk kan tage noget med fra. Jeg vil helt sikkert også komme til at introducere jer for de mennesker der er tæt på mig. Derudover vil jeg få besøg af en kvinde, der er ekstremt dygtig til at skrive, og som indimellem vil komme med et indlæg. Så der er masser af planer og ingen grænser.

Hvad er dit bedste modetip generelt?
Jamen, gør noget crazy, du skal ikke tænke over hvad andre tænker på, hvis du har lyst til at gå med en kæmpe nederdel så gør det! Og så forsøg at få lidt andet end sort i skabet, som alle nok har tendens til at vælge!

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?
Familie er ekstremt vigtigt for mig, så mange af mine veninder kender min familie godt! Så en aften med familien, de tætteste veninder og kæresten ude i det blå med madpakker er helt perfekt for mig!

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?
Jeg har ikke rigtig en blog type, men jeg følger meget med ved @FrejaWewer og så følger jeg self og med ved min barndomsveninde @jennifergeertsen !

Del dit hemmelige talent med os!
Jeg er ekstremt kreativ! Derudover gemmer der sig nok en lille sang fugl.

Hvor ser du dig selv om 10 år?
Om 10 år har jeg forhåbentlig en dejlig familie og hus. Måske mit eget tøj mærke, butik og webshop. Der kan ske så mange ting. Eftersom at jeg blev nødsaget til at stoppe i wellness branchen grundet vandeksem, så har det jo givet grobund for andre ideer.

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?
Succes for mig på bloggen er først og fremmest positiv respons fra læserne, dermed også sagt, at når de mere personlige ting kommer på bloggen, håber jeg, at folk vil tage det til sig og tænke over det i deres hverdag. Derudover vil jeg generelt gerne komme ud til lidt flere blogger arrangementer, for at lære, men også lære fra sig.

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!
Lige nu ønsker jeg mig: 1: Jeg skal have købt mig en kimono, ved ikke lige hvilken, men det er noget der står på listen over mangler i klædeskabet. 2: Derudover Stine Goya kjolen der hedder Margot dress, leaves gold. Den vil være perfekt til de mange sommer bryllupper jeg skal til! 3: Et kamera, tænker det skal være Samsung NX1000

​Besøg Mathildes blog her: Nouw.com/mathildelinnebjerg

Hver uge vælger vi Ugens blogger her på Nouw. Mener du, at du har ugens blog eller måske én du bliver inspireret af her på Nouw? - så mail din blog til anne@nouw.com - skriv "Ugens blogger" som overskrift. Send gerne et direkte link til din blog. Så kan det være, at du måske bliver udvalgt til at være Ugens blogger på Nouw.
PS. Tænk på, at din blog skal indeholde billeder af højkvalitet.