Denne uges blogger er søde Isabelle! I frem tiden ser hun sig selv arbejde med markedsføring eller I en stor interiør virksomhed. Vil du vide mere om Isabelle? Så læs med her! Psst... Hos Nouw er vi vilde med hendes hemmelige talent!

Hej Isabelle, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?
Hej! Jeg har det helt igennem fantastisk. Jeg er så glad og beæret over, at være blevet valgt som ugens blogger - det er jo for vildt! Jeg starter denne uge med spænding på studiet igen, med en dejlig sommerferie at se tilbage på, så alt er jo i den skønneste orden.

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?
Jamen bare mere generelt. Jeg har haft en del at se til på det sidste, og så har jeg egentligt også bare haft brug for at kunne holde et par ugers sommerferie med fokus på min kæreste og familie. Nu er jeg igen fyldt med energi, og jeg glæder mig til at dele en masse flere hverdagsglimt, lækre opskrifter, interiør inspiration og meget mere med jer - så stay tuned og tjek bloggen ud!

Hvad er dit bedste modetip generelt?
Mit bedste modetip er vel, at man skal gå i lige præcis det, man SELV synes er fedt! Udstrålingen er nemlig det flotteste et menneske kan bære, og føler du dig tilpas i det du har på, så er det altså bare tydeligt at se!

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?
Uha, til dette spørgsmål har jeg faktisk flere svar.. Jeg synes at det er vildt sjovt, at kunne bruge lørdag aften med mine veninder, god mad, drinks og en fed bytur, men samtidig elsker jeg virkelig også at bruge min lørdag aften hjemme. Det er jo altid dejligt, at sidde i hyggetøj på sofaen hele aftenen, med slik, dyner, netflix og min søde kæreste!

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?
Til tider kan jeg godt lide, at tjekke nye blogs ud for at få inspiration til alverdens ting. Dog er der nogle blogs, som jeg altid ender med at tjekke, alt efter om jeg søger interiør, mad, mode eller livsstils-inspiration. Her er jeg meget glad for Passionsforfashion, Emilysalomon, Homesick og Valdemarsro - de gør et fantastisk stykke arbejde!

Del dit hemmelige talent med os!
Ha ha. Denne var svær! Jeg må ærligt erkende at en af mine hemmelige talenter må være, at jeg snakker i søvne. Jeg snakker i søvne HVER nat, og jeg kan fortælle jer, at det simpelthen er så sjovt at høre på dagen efter (og ja, jeg har en optagelses app på min Iphone ha ha).

Hvor ser du dig selv om 10 år?
Om 10 år ser jeg mig selv have mit drømmejob! Enten i en stilling hvor jeg står for noget fed markedsføring, i en stilling hos en stor interiør/ møbelvirksomhed, eller måske endda hvor leve af bloggen her. Det ville jo være fantastisk! Herudover ser jeg mig selv have et skønt lille byhus i hjertet af Aarhus, med to børn, min dejlige kæreste og selvfølgelig en lille hund (jeg elsker virkelig hunde!!).

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?
Succes kan være noget af en omgang af skulle beskrive, men for mig handler det kortere sagt om at lykkedes med den passion man har og brænder for. Sådan fungerer det i hvertfald for mig med bloggen og med andre ting jeg ønsker succes med. Det handler om hårdt arbejde og om at nå sine mål - og så er succes bare en fantastisk følelse!

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!
Puha, hvor skal jeg starte? Jeg kan komme i tanke om RIGTIG mange ting, som jeg godt kunne tænke mig! Men hvis jeg skal nævne mine 3 største ønsker, er disse i øjeblikket Dråben fra Arne Jacobsen, som jeg vil bruge som pyntestol eller kontorstol, en af de fine frugt t-shirts fra Ganni og højest af alt, en ting der ikke kan købes.. Jeg ønsker nemlig mest af alt, at al det terror, som finder sted i øjeblikket stopper, og at vi alle prøver at give hinanden mere kærlighed og omsorg. Verden vil være et meget bedre sted!

​Besøg Isabelles blog her: Nouw.com/Isabellecarbillet