Denne uges blogger er smukke Gunilla Norgren. Hun går super meget op i mode og elsker at følge med i diverse modeblade. Desuden drømmer hun om at arbejde enten med dyr eller mennesker. Lær hende bedre at kende her.

Hej Gunilla, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?
Jeg er virkelig overrasket og ikke mindst beæret, hihi.

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?
MODE! Jeg går suuuper meget op i mode, og at der ikke er så meget mode lige nu undrer mig lidt haha. Derudover ønsker jeg også mere skønhed på min blog. Altså, night routine, morning routine, og at undgå bumser, da jeg er rigtig god til at undgå de sataner, haha.

Hvad er dit bedste modetip generelt?
Følg med i modebladene eller andre blogs! Tro mig, jeg er først indenfor det sidste år begyndt at gå op i mode. Før da var jeg viiirkelig ligeglad med, hvad jeg havde på. Derudover så er et af mine modetips også, at du slet ikke behøves at gå i dyrt mærketøj. Jeg har SÅ meget tøj fra H&M, Gina Tricot osv., og hvis man bare satte noget H&M-lignende tøj sammen med måske ét slags mærkevare-tøj, så kan du få dit outfit til at se utroligt dyrere ud.

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?

Jeg spenderer den aller helst med min skønne kæreste, med måske lidt lækker middag og film. Jeg er virkelig den afslappede type, der ikke fester så meget, så hvis jeg fik en aften som den, så ville jeg nok være i den syvende himmel haha.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?
Melissa Bentsen, Amanda London og Tina Maria. Der er det mode, tips, lifestyle og skønhed, der gøres opmærksomhed på, hvilket er præcis det jeg skriver og interesserer mig for.

Del dit hemmelige talent med os!
Jeg er utroligt god til at analysere mennesker og dyr ud fra handlinger eller ansigtsudtryk. Jeg vil derfor enormt gerne arbejde inden for dyr og mennesker, da jeg virkelig tror, at jeg kan gøre en forskel der.

Hvor ser du dig selv om 10 år?
Gerne i en lækker lejlighed i hjertet af København med min skønne kæreste, og gerne en lille baby, hehe. Derudover håber jeg, at jeg er færdig med min uddannelse og har et fast arbejde. Og selvfølgelig så vil jeg stadig blogge ;)

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?

Altså jeg har stortset altid haft en bred vennekreds, og da jeg var mindre sagde jeg ja til alle, der ansøgte mig haha. Det kan måske have noget med det at gøre. Derudover lavede jeg en video omkring mit seksuelle overgreb for 8 måneder siden, og det har i den grad boosted min Instagram. Så jeg vil helt klart sige, at snakke ud om personlige, tabulagte, interessante og diskutable emner. Men kun hvis du har lyst!

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!
SOMMER FOR POKKER, en lækker faux fur og ikke mindst et større publikum på bloggen.

Kunne du tænke dig at se mere til Gunilla, så kan du følge hende her: Nouw.com/gunilla