Denne uges blogger er Ditte Estrup. Ditte er nybagt mor til søde Hannah og har netop startet hendes fine blog op. Førhen har hun brugt tid på Instagram, hvor hun elsker at blive inspireret. Læs med her og lær Ditte bedre at kende.

Hej Ditte, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?
Jeg har det fantastisk! Jeg har lige startet min blog op efter at have overvejet det længe, og så er jeg så heldig, at jeg er ugens blog det gør mig glad!

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?
På min blog vil der være indlæg med alt fra outfits til bolig og børnemode. Jeg har en datter på 2 måneder, og hende vil I også komme til at se mere af senere hen, hvor der vil komme flere indlæg, der omhandler børn og alle de fine sager, der kan fåes til de små. Jeg er meget åben for, hvad mine læsere ønsker, at jeg skal blogge om, så jeg vil tage det hele hen ad vejen, da jeg jo er helt ny på den front.

Hvad er dit bedste modetip generelt?
Mit bedste tip må være, at man skal spare op, hvis man virkelig ønsker sig noget. Jeg vil selv hellere have et lækkert item fremfor 10 andre, hvis der er noget, som jeg virkelig ønsker mig. Hvis man har en god basisgarderobe, så er det nemt at pifte den op med et har gode fund fra f.eks. Zara og H&M, som jeg elsker!

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?
Lige for tiden bruger jeg alle mine lørdagsaftener på sofaen sammen med min kæreste Thomas og min datter Hannah. Hannah er kun 2 måneder, så jeg har ikke været så meget ude endnu, men jeg glæder mig da til, at jeg skal ud og have drinks igen på en lørdag med mine veninder ;-) jeg skal til Noah koncert i marts, og det går jeg allerede og ser frem til.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?
Jeg læser selv rigtig mange blogs, og der er flere, der har inspireret mig til at starte. Det er de helt store, som http://christinadueholm.dk, http://mariakragmann.com og http://nouw.com/tinamarias til de mindre blogs som http://fashionida.dk og http://josefinevalentin.dk, der har fået mig til at starte med at blogge. Jeg bruger selv Instagram meget, hvor jeg hedder @ditteestrup, og derinde finder jeg også rigtig meget inspiration fra andre IG'ere, som @brittneylarsson, @josefinefrees, @eilselkremmer og mange flere.

Del dit hemmelige talent med os!
Jeg er helt vildt hurtig til alt fra rengøring, oprydning og at lave et blogindlæg! Måske lidt for hurtig, hvis du spørger min kæreste, der nogle gange mener, at det går lidt for stærkt ;-)

Hvor ser du dig selv om 10 år?
Det er virkelig et svært spørgsmål, da jeg pt. er på barsel og derefter skal jeg finde ud af, hvad jeg gerne vil med mit liv. på arbejdsfronten Jeg brænder meget for mode indenfor tøj, børn og interiør, så jeg ser mig selv arbejde med dette på den ene eller den anden måde. Det kan være, at jeg ender som indkøber, sælger, dekoratør eller noget helt fjerde. Jeg går i hvert fald efter noget, som jeg brænder for!

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?
Jeg føler selv, at jeg har succes med min blog, hvis der er nogen, der har lyst til at læse med, og så synes jeg, at det er vildt fedt, hvis jeg kan ende med at inspirere andre med mine indlæg, hvilket jo i bund og grund er meningen med at blogge :-)

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!
Hvis jeg skal være materiel: en YSL taske i bordeaux, en Kaiser Idell bordlampe til stuen og et har lækre skindhandsker fra Gucci. Eller ønsker jeg mig, at Hannah har det godt og er glad og tilpas, at jeg finder mig et godt job, som jeg elsker, efter min barsel og at jeg får set en helt masse til min dejlige familie i 2017 :-)


Kunne du tænke dig at se mere til Ditte, så kan du finde hendes blog her: Nouw.com/ditteestrup