Denne uges blogger er 18-årige Daniel Grabow. Bloggens base er emnet mode, men han inddrager også sine læsere i livets op -og nedture. Her har du mulighed for at lære Daniel bedre at kende, og bl.a. høre hvilke andre bloggere, han bliver inspireret af!

Hej Daniel, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?
Jeg har det fantastisk, og kunne faktisk ikke have det bedre. Det er sommer og det er virkelig fedt at blive udnævnt som ugens blogger, hvilket jeg slet ikke havde regnet med. Dog er det altid dejligt, at få credit for det arbejde man ligger i det.

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?
Jeg har nu været i blogland i en del år efterhånden og har altid blogget omkring mode, så det kommer der selvfølgelig til at komme en del af endnu. Udover det så har jeg nogen forskellige indlægs liggende hvor man eventuelt kunne starte en lille debat, og indlægs omkring ting som jeg stiller spørgsmål til generelt i hverdagen. Endvidere så ligger jeg inde med nogen meget personlige indlægs, som jeg helst ikke vil tease for meget om endnu, men jeg tror at det er noget som vil give mine læsere et større indblik i hvem jeg er som person og hvad der sker i mit liv.

Hvad er dit bedste modetip generelt?
Vær dig selv hele vejen igennem, uden tvivl. Man skal gå i det tøj som man føler sig bedst tilpas i og det som man bedst kan identificere sig selv med. Vi har alle sammen forskellig smag!

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?
Egentlig så går jeg ikke særlig meget i byen, så det er nok ikke det foretrukne på en lørdag aften. Jeg nyder, at være i selskab med enten det måtte være familie eller venner, hvor vi tager ud og spiser. Ellers er jeg stor fan af lange gåture, cafébesøg, serier, film etc. Det er helt sikkert en klar favorit for mig.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?
Gennem tiderne har jeg draget meget inspiration fra den danske modeblogger Patrick Pankalla, da hans billedemateriale er on point. Han formår, at lave nogen super fede indlægs som jeg nyder at læse. Udover det så følger jeg en del svenske bloggere såsom Angelica Blick, Andreas Wijk og Fanny Lyckmann. Det som gør, at jeg bliver inspireret af lige præcis de tre er, at de har opnået så stor en succes og det at de rejser rigtig meget. Det giver mig på en måde et kick til at skulle arbejde endnu hårdere også nyder jeg generelt at følge med alle de eventyrer som de nu begiver sig ud på.

Del dit hemmelige talent med os!
Puha, det var godt nok et svært spørgsmål. Generelt tænker jeg ikke rigtigt over de hemmelige talenter som jeg nu engang besidder i min hverdag, men et eller andet sted har jeg altid været meget kreativ anlagt. Jeg har også altid været meget glad for brugen af et kamera, men vil ikke kategorisere mig selv som værende professionel eller lignende, men det er bestemt også noget som jeg bruger en del tid på. Hvis man altså kan sige at det er et talent, når man ikke er professionel haha.

Hvor ser du dig selv om 10 år?
På nuværende tidspunkt er jeg bosat i Horsens, men om 10 år er jeg bosat i det Københavnske og har været der i nogen år. Jeg regner fortsat med at være færdiguddannet indenfor kommunikation og PR, og har enten eget kommunikationsbureau eller eget tøjmærke. Udover det så satser jeg også stærkt på at jeg stadigvæk er blogger og nyder det i samme grad som jeg altid har gjort. Jeg satser i hvert fald på en del succes hvor jeg rejser meget, og har en kæreste som jeg kan dele disse eventyrer med.

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?
For mit vedkommende kan ordet succes godt være svært, at sætte op på da man tolker det på vidst forskellige måder. Mange forbinder succes som i rigdom, og det er igen forskelligt fra person til person. Derfor kan det godt være svært, at sætte i perspektiv. For mig handler det blot om at sætte nogen specifikke mål i livet, og arbejde benhårdt for at opnå dem. Hvis det f.eks. er i mit tilfælde så er det også succes når man får positiv respons fra sine følgere, da man gør noget rigtigt. Jeg har sat mange mål i livet som jeg vil arbejde for, og når jeg har opnået dem har jeg opnået succes. Svaret er derfor; At have nogen mål og at være stolt af sig selv og det som man har udrettet i sidste ende.

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!
Lige nu ønsker jeg mig følgende: Et par svinedyre Gucci Princetown loafers, et par valentino sneakers og endnu en rigtig god ferie til de varme lande.

​Besøg Daniels blog her: Nouw.com/Danielgrabow