Denne uges blogger er Catherina Andersen. Catherina forsøger, at give hendes fashion blog, et strejf af hendes personlighed, og samtidig drømmer hun om at blive Journalist - vi tror på dig! Læs med her og lær Catherina bedre at kende.

Hej Catherina, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?

Heeeej! Jeg er helt ude af mig selv! Jeg er SÅ glad, hvor er det fedt!! Helt uventet! Udover at være tømmermændsramt efter at have holdt fødselsdag igår (lørdag den 14.) så har jeg det fantastisk! Hahahah, jeg hoppede i sengen af glæde da jeg læste mailen! Tusind tak!

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?

Jeg forsøger at give min fashion blog et strejf af min personlighed; herunder også personlige oplevelser, holdninger og selvfølgelig personlige styles. Derfor kan I altid glæde jer til, at læse et indlæg som er velovervejet. Flere af mine læsere er allerede blevet overrasket over min karakter og personlige interesser. Derfor håber jeg på at overraske mange flere læsere og gerne flere gange. Jeg vil rigtigt gerne, at min blog afspejler min person på alle måder.

Hvad er dit bedste modetip generelt?

Vær dig selv!! Jeg må indrømme at jeg er selvfølgelig tilhænger af de nyeste mode trends og tendenser, og styrter ud for at få glitter socks, culotte bukser eller dropper mascaren men maler læberne med en kraftig rød farve. MEN jeg vil selv mene, at jeg altid har et twist af mig selv! Man skal turde at være sig selv - altid! Jeg synes det fedeste er klart, at man har selvtillid og især hvis man er lidt anderledes.

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?

Hmm, den er ret svær. Jeg ELSKER at drikke vin og danse med mine veninder; at slå sig løs og bare føle at man har The Time of Your Life! Men samtidig ELSKER jeg, at være hjemme med mine forældre, storesøster og Gaia (sødeste uldtoft alla Shih Tzu).

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?

Det er meget forskelligt, jeg lader mig blandt andet inspirere af bloggere såsom Freja Wewer, Sandra Willer, Saselines, Ilirida og smukke Olivia Palermo. Men samtidig følger jeg også rigtig gerne modebevidste brands såsom Designers Remix, Gucci, Zara, H&M og Baum Und Pferdgarten.

Del dit hemmelige talent med os!

Jeg ved ikke om det er et talent, men jeg er meget stædig og vedholdende. Om det ligefrem er et talent kan jeg ikke bedømme, men det er lige det første der falder mig ind. Når jeg interesserer mig for noget, så gør jeg det med alt hvad jeg har; 100%. Om det er at arbejde som tjener, skrive min blog eller sågar venskaber. Jeg er altid 100% til stede, hvilket selvfølgelig også er en udfordring i sig selv hahahha!

Hvor ser du dig selv om 10 år?

Jeg stræber efter at læse journalistik i en kombination af politik eller jura. Jeg håber på at arbejde, som journalist med et formål om at gøre en forskel. Om det er korrespondent i krigsramte områder eller politisk kommentator på Borgen, det ved jeg endnu ikke. Men jeg har nok ret store drømme hahahahha.

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?

Mine læsere. Helt klart dem jeg holder af, som følger min blog og støtter mig fuldt ud. Det jeg tror der giver succes med en blog er at være sig selv selvfølgelig men jeg tror aller mest på ydmyghed. At være selvsikker uden at være selvfed. Hver gang jeg ser mit læsertal på de enkelte indlæg bliver jeg så overvældet og nok også en smule rørt, at der er så mange som gider at læse det jeg skriver? Det er jeg virkelig tanknemlig for! Jeg bliver helt rørt nu.... er helt overvældet...

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!

Hahaha! Jeg har lige haft fødselsdag, så det bliver de store ønsker som jeg ikke fik i jule -og fødselsdagsgave ;-)

1. Gucci Dionysus i yellow suede, men den er desværre udsolgt overalt så derfor købte jeg min elskede Rebecca Minkoff taske. MEN vil stadig gerne have Gucci tasken!

2. Min drømme lejlighed med stukke i loftet, det er bare så smukt!

3. At jeg bliver optaget på journalist linjen på RUC, hvor jeg studerer - hihihihi!

Kunne du tænke dig at se mere til Catherina, så kan du følge hendes blog her: Nouw.com/catherinaaa