Denne uges blogger er Camilla, som driver bloggen Pretty Good VIbes. Her skriver hun om rejser, opskrifter, mode, tips og mere. Læs med for at vide hvilke andre bloggere, hun bliver inspireret af og hvad hendes hemmelige talent er!

Hej Camilla, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?
Jeg har det super godt! At have ugens blog er en drøm som går i opfyldelse! Jeg har altid gerne ville være ugens blogger, og nu får jeg lov til det! Det er dejligt at vide, at der bliver sat pris på sit arbejde.

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?
På min blog skriver jeg meget om rejser, opskrifter, tips og tricks og DIY’s, men jeg skriver også om mode og stil-inspiration, hvilket jeg interesserer mig utrolig meget for! På min blog vil der snart udkomme noget om nogle nye ting, som jeg har købt, og jeg glæder mig utrolig meget til at dele det med jer!

Hvad er dit bedste modetip generelt?
Mit bedste modetip er nok at have sin egen stil, hvis man kan. At have sin egen stil er ligesom at udtrykke sig selv. Man skal samtidig også vide, hvad der er in, så man ikke går rundt og gør sig selv til grin, det handler om at være sig selv både indvendig, men også at udtrykke sig personligt udvendig.

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?
Min lørdag aften kan gå i tre retninger… En aften med nye afsnit af "Orange Is The New Black” på netflix kan man aldrig gå galt i byen med. Jeg kan derimod også være sammen med veninder, hvor vi spiser lækker mad og taler om alle de ting der kan tales om, og sidst men ikke mindst så er jeg altid klar på en fest, med mennesker jeg holder af.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?
Jeg læser faktisk sjældent andre blogs. Jeg har altid været vild med @FrejaWewer  stilmæssigt, men jeg synes også, at Josephine H. J. tager virkelig gode billeder og er enkel, hvilket jeg går meget op i.

Del dit hemmelige talent med os!
Jeg ved ikke om der findes et hemmeligt talent, men jeg kan rigtig godt lide at lave mad, og jeg siger aldrig nej til at bage en kage eller prøve nye opskrifter af.

Hvor ser du dig selv om 10 år?
Om 10 år ser jeg mig selv i en storby omringet af mennesker, der har samme passion som mig. Fashion og handel er den vej jeg vil gå, men jeg starter lige med at blive student først ;)

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?
Man skal altid tænke på om andre vil finde éns indlæg interessante, men heller aldrig udgive noget som man ikke er stolt af. Indlæg, som folk ikke har brugt nok tid på, er de værste, og så må billede kvaliteten meget gerne være i top!

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!
Den lækreste Ganni jakke som jeg snart skal købe, en Céline taske vil jeg altid drømme om, og så må et par klassiske Christian Louboutin stiletter være det sidste.

Besøg Camillas blog her: Nouw.com/prettygoodvibes