Denne uges blogger er vores alle sammens søde redaktør Anne. På bloggen deler hun ud af alt fra personlige indlæg, til fine outfit billeder. Kunne du tænke dig at lære Anne bedre at kende, så læs med her.

Hej Anne hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?
Well hello there Nouw! Jo det føles virkelig skønt at have ugens blog, når man befinder sig på en platform som denne, hvor der findes så mange dygtige bloggere.

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?
Nu har jeg jo fået et nyt kamera, hvilket jeg er så glad for! Derfor kommer I helt sikkert til at læse flere outfitindlæg, og muligvis ”min dag i billeder”. Derudover elsker jeg at lave indlæg, som er personlige – og derfor vil jeg også prøve at dele mere ud af det.

Hvad er dit bedste skønhedstip?
Få gløden frem i dit ansigt, det giver et naturligt og friskt udtryk. Gør det eventuelt med ansigtsmist efter du har lagt din makeup. Hver morgen efter jeg har lagt min makeup, afslutter jeg altid med at miste mit ansigt, så sidder makeuppen godt og gløden i ansigtet træder frem.

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?
Lørdag aften kan foregå på to forskellige måder for mig. Det ene alternativ er med mine dejlige veninder, god mad og vin. Efter maden spiller vi et brætspil og griner af hinanden lave sjove gæt og grimasser stillinger. Det andet alternativ er lørdag aften med min kæreste Alex, hvor vi køber thai-mad, sætter en god serie på og kryber ned i sofaen med dynen omkring os.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?
Igennem mit job her hos Nouw får jeg jo læst en masse blogs og bliver bare generelt inspireret af alle de dygtige bloggere der findes på hele platformen i Danmark, men også resten af Norden. Jeg har dog altid været vildt inspireret af Petra Tungården en svensk blogger og moderedaktør. Hun har en super fin stil og så har hun den lejlighed jeg går og drømmer om, når jeg en dag skal flytte til Stockholm.

Del dit hemmelige talent med os!

Jeg ville ønske jeg kunne synge, spille musik, tegne og alt andet, men ja der skiller jeg mig virkelig ikke ud. Jeg kan dog nå min næse med tungen – er det et talent? Haha.


Hvor ser du dig selv om 10 år?
Om 10 år bor jeg højst sandsynligt i Stockholm med Alex og vores to små guldklumper. Jeg kører også rundt i en Range Rover – min drømmebil! (Man må vel drømme, men biler er jo også billigere i Sverige).

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?
Jeg kan tydeligt se når det går godt for min blog, og det er når jeg blogger ofte og personligt. Så det er helt klart der succesen er for mig.

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!
Jeg ønsker mig en tur til Bali, en lejlighed og sidst af alt give min farfar et stort kram og sige, at jeg savner ham.