Denne uges blogger er et nyt ansigt hos Nouw - nemlig smukke Amanda som driver bloggen Amandalondon.com. På bloggen kan vi læse om hendes hverdag, tanker, se fine outfits og meget mere. Lær Amanda bedre at kende ved at læse med her!

Hej Amanda, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?
Hejsa. Jeg har det fantastisk. Det føles godt. Det er jo altid dejlig at blive bekræftet og få af vide, at det man gør er en succes, så det er jeg meget glad for.

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?
I kommer til at læse om personlige ting, såsom mine tanker, min dagligdag og selvfølgelig mode og livsstil.


Hvad er dit bedste modetips generelt?

Mit bedste modetips er, at man altid skal gå i noget der er behagligt, og noget man føler sig godt tilpas i. Den værste følelse er at have noget tøj på man ikke føler sig tilpas i.

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?

Jeg spenderer som regel min lørdag med min kæreste. Så er vi enten ude at spise, eller sammen med hans familie. Vi kan også mødes med nogle venner til et glas vin. Der kan også være nogle lørdage, hvor vi ligger i sengen, og ser en god film og hygger.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?
Hmm. Min inspiration findes nok mest på Instagram, men den blog jeg læser regelmæssigt og bliver inspireret af mest er nok Maria Kragmann. Hun har en virkelig fin stil, og hun laver nogle rigtig gode indlæg. På Instagram inspirerer Mathilde Gøhler mig, hun er så fin.

Del dit hemmelige talent med os!

Jeg skulle have været spion. Dette er mit hemmelige talent. Jeg finder ud af alle overraskelser, og kan snyde mig igennem næsten alle mobilkoder, og koder til andre ting. Lidt creepy? Jeg tror, at mit talent er dette fordi jeg er virkelig nysgerrig haha.

Hvor ser du dig selv om 10 år?

Jeg ser mig selv sammen med min kæreste. Jeg er blevet uddannet som designteknolog, og arbejder med noget indenfor mode eller iværksætteri. Vi har 2-4 børn, og bor i en flot villa eller en villalejlighed i Nordsjælland. Lidt clique? Det har man jo lov til at være nogle gange.

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?
Min blog er meget personlig, og jeg kommer med personlige holdninger, dette tror jeg mine læsere kan lide. Indlæggene indeholder ikke kun outfit billeder, men også indlæg om hvad jeg laver, og hvordan jeg har det, tanker og meget andet. Dette er en unik kvalitet i min blog, og det er noget jeg ligger meget vægt på.

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!

Jeg ønsker mig ferie til et varmt og eksotisk sted. Jeg ønsker mig en Chanel taske. Jeg ønsker at få mit eget sted og bo.

Besøg Amandas blog her: nouw.com/amandalondon