I denne uge har Henriette fra blogger on heels, taget os med ind i hendes smukke hjem og vist os hendes yndlings "blogger-hjørne".

Vis os dit yndlingsrum i dit hjem?

Mit yndlingsrum er svært, for jeg kan egentlig godt lide alle rum i mit hjem. Men hvis jeg skulle vælge én, som må det helt klart være "mit" værelse. Selvom jeg bor sammen med min kæreste, så har jeg alligevel mit helt eget værelse, hvor jeg har kreeret et lille walk-in closet.


Hvad er dit nyeste interiør køb?

Mit seneste interiorkøb er et juletræs tæppe fra Ferm Living og ja ja jeg ved godt at der stadigvæk er et stykke tid til jul, men jeg kunne ikke vente! ;-) Ellers er blomster holderne fra Ferm Living nok det nyeste køb, selvom det er et par måneder siden de er købt.

Hvor får du din inspiration fra?

Jeg er lidt sær på det område, for jeg elsker at mikse lidt min egen stil. Nu hvor jeg er flyttet ind hos min kæreste, så har det været lidt af en udfordring at mikse det feminine stil med det maskuline. Men jeg synes faktisk at vi har formået at få lidt fra begge verdener. Egentligt er det vigtigst for mig, at her er hyggeligt og varmt. Og at vores personlighed skinner igennem i vores indretning, så man kan se at her bor Casper og Henriette. Men ellers får jeg nok min inspiration fra magasiner og generelt boligmagasiner.


Planter eller blomster?
Pyh den er altså svær! For jeg elsker nok mest blomster, fordi de giver liv og farve i hjemmet. Men egentlig har vi nok flest planter hjemme hos os. Faktisk vil jeg gå så vidt at kalde det for et drivhus af en art ;-) Vi har nemlig alt fra monstera til brændenælde blomst og til spiselige planter såsom chili, oliven og avocadoplante. Jep, vi er gået lidt plante amok herhjemme ;-)

Har du et favorit “blogger hjørne”?
Jeg blogger utrolig ofte fra vores spisebord i stuen. Dette gør jeg af og til, fordi rummet er så stort og lyst og så kan jeg sagtens nå at lave mad og gøre rent imens jeg blogger fra spisebordet ;-) Men i sommers fik jeg indrettet et lille hjemmekontor med moodboards og blomster, så det blev et rigtig lille bloggerhjørne, hvor jeg skaber og finder inspiration.