Sommerferien er netop overstået for mit vedkommende, og det har været en blandet fornøjelse. Den har budt på store glæder med dejlige ferieminder lige til mindebogen, som bør opveje de dårlige oplevelser, som der desværre også har været. Og det er selvfølgelig trist, at det egentlig stjæler opmærksomheden en smule. Men som mange siger, så skal der 10 gode oplevelser til at opveje 1 dårlig, så det er nok bare det samme for mig.

Men på den årlige tur løb vi ind i problemer med bilen. Nærmere betegnet var det på en fransk landevej på vej til Spanien, hvor der pludselig gik noget galt med motoren. Bilens lamper begyndte at lyse på stribe, og så var det løb ligesom kørt. Der var intet at gøre udover at bede til de højere magter om at dette ikke måtte ødelægge vores ferie. Vi blev hentet af en mekaniker, kørt til det nærmeste værksted og fik bilen køreklar dagen efter. Forsikringen dækkede nogle af udgifterne, men dog ikke alle sammen. Min mand fik røde øre, da mekanikeren fandt ud af, at motorstoppet skyldtes slitage på en væsentlig del i motoren, som man ved de årlige eftersyn (som man anbefales ved hver 100.000 kørt eller hver anden år) gennemgår og tester. Så med andre ord kunne nedbruddet være undgået, hvis han ellers havde sørget for at efterse bilen som man bør.

En lille, men DYR reservedel

Den lille reservedel, som var gået i stykker, var en lille dims til få hundrede kroner. Den lille del endte så med at koste os flere tusinde kroner, så udgiften til den lokale mekaniker havde været givet godt ud. Af alle steder er det muligt at købe en sådan reservedel utallige steder (f.eks. her) , så for fremtiden sørger jeg altid for, at min kære mand får tjekket bilen. Og dette skal han gøre både før og efter den årlige køreture sydpå, da turen jo også skaber en vis mængde slitage.

Likes

Comments

​Kvinder og biler er en kendt reference blandt det mandlige køn. Det bruges ofte i en nedsættende sætning, hvor mænd i trafikken føler sig som verdensmestre, mens kvinderne bare er forhindringer på vejbanen som skal passeres. Måske endda holdes afstand til, så de ikke ridser mandens bil eller på anden vis influerer den mandelige bilists kørsel negativ.

Alle undersøgelser viser imidlertid at det er kvinderne, som laver færrest forsikringsskader og at det samtidig er kvinderne, som er skyld i færrest uheld i trafikken. Det indikerer altså med alt tydelighed, at det vist ikke er kvinderne, som er skyld i usikker trafik og at udtrykket i stedet burde laves om til "mænd og biler"!

Hvorfor er det oftest mændene, der kører?

I de fleste familier og parforhold er det mændene, der kører bilen, når der skal køres sammen i en hvilken som helst sammenhæng. Undtagelsen er dog, når mændene slår til Søren under festligheder og grundet indtagelse af uanede mængder af alkohol, vælger at lade kvinden tage rettet.

Ikke at det generer mig, for jeg finder det ganske afslappende ikke at køre. På den måde kan man lade batterierne op ved afslapning, læse en bog eller gøre hvad dælen man ønsker. Imens kan manden køre sig selv træt ved at skulle koncentrere sig om bilkørslen, så hvem er det egentlig, der er den kloge i forholdet ;)

Hvorfor ikke bare spørge om vej?

En anden ting jeg ikke forstår, nu hvor vi er ved diskussionen mellem mænd og kvinder i trafikken, er fornægtelsen af at man som mand ikke kan finde vej, og i den forbindelse ikke vil spørge andre til råds. Dette er næsten den største gåde for mig!

Når du er i en ukendt område, hvor du ikke har været før eller generelt ikke kan finde rundt, hvorfor i alverden så ikke spørge andre til råds? Der går som regel folk på gaden, som er mere end velvillige til at hjælpe og oveni købet har et utrolig stort kendskab til lokalområdet. På ganske få øjeblikke kender du både vejen og hvor langt der er derhen, hvorefter du kan køre direkte hen til målet. Dermed sparer du både brændstof og tid! Er det stoltheden der er på spil mon, hvilken man mister en del af, hvis man spørger om vej?

I min ydmyge optik taber man endnu mere stolthed ved at køre rundt i ring, hvorefter man over for gutterne tydeligere fremstår som en rookie i håndteringen af en gps.

Der er mange ting som er mig en gåde, men qua øget ligestilling bliver grænserne mellem kønnene forhåbentlig mere usynlige med tiden, og mænd anser ikke kørsel som en mandlig stolthed.

Likes

Comments