Header

MSGM

Her er et par af de sko som jeg er totalt forelsket i. Det er en High MSGM sneaker og farverne og designet er lige i skabet!

Det er bestemt nogle sko man skal spare sammen til, især når man er studerende. Men alt handler vel i bund og grund om prioriteringer.

Mine aller aller, aller ynglings støvler.


Stilletter har aldrig været min stærke side. Jeg har faktisk altid gået i sneakers. Nu hvor jeg er blevet lidt ældre (23) syntes jeg det var på tide at få nogle rigtig pæne sko, som jeg kunne bruge til specielle events. Udover det, er min kæreste ikke den højeste, og jeg havde derfor brug for nogle pæne støvler. Jeg har længe gået og sparret sammen til en Louis Vuitton rygsæk, hvor jeg så en dag, så disse smukke støvler på nettet. Jeg ringede til LV i København, hvor de fortalte at de var udsolgt og de var meget svære at få fat i. De ville nu alligevel se hvad de kunne gøre. Efter 4 måneders eftersøgning, kunne jeg endelig få dem hjem fra Frankrig. Jeg var nu bange for om de passede, men det har nu kun været en behagelig oplevelse at have dem på og størrelsen er perfekt! (36,5).

Jeg er bestemt ambivalent omkring de aller dyreste mærker der er. For hold kæft hvor er det bare dyrt for et par skide sko, og jeg vil sige det er skidt, at man føler sig mere accepteret fx. i ungdommen hvis man ejer mærkevare. Men hvor er det bare fantastisk at nogle er så kreative og kan lave et design som kan blive solgt til den pris, det er fandme inspirerende.

Disse skulle gerne være på vej! #addicted

Frost

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Jeg Debuterede første gang i ds3 cuppen 2016, hvor det var første gang jeg satte mig i en racerbil. Trods jeg aldrig har kørt gokart eller kørt i en racerbil før, formåede jeg at vinde Rookie mesterskabet i 2016, og blev 8'er i mesterskabet. Jeg holdte mig i top 10 til hvert løb og kæmpede mod erfarne forhjulstrækkørere som Jacob Mathiassen og norske Marcus påverod. Dette år 2017 kørte jeg igen i ds3 cuppen og lå på en 4.plads i mesterskabet ud af 24 biler, hvor jeg desværre mistede min 4. plads i mesterskabet pga af en påkørsel, og endte som 6'er i dette års mesterskab... hvilke jeg ikke er helt tilfreds med.

Jeg fik et møde med Padborg park ejeren Tom, som gerne ville være med til at sponsere en del af et langdistance løb i en Mijet (DST light), for at se om jeg også kunne mestre en baghjulstrukket bil. Jeg skulle starte hårdt ud på en af de absolut fedeste baner i norden -Rudskogen racetrack.

Da det var min tur til at sætte mig i bilen, fik jeg hurtigt fat i rytmen og satte bedste tid. Den weekend endte min medkører og jeg med en 1.plads i klassen og en 2. Plads overalt.

Det blev hurtigt et mål for mig at køre de sidste løb af langdistance serien for Team Padborg park, og jeg fandt sponsorater til løbene så det kunne lade sig gøre. D. 3 september 2017 kørte jeg igen ud og viste at jeg havde farten, også på Padborg park. Weekenden endte med at min medkører og jeg blev Danmarksmester i Danish Endurance Champienship.

Jeg har det bestemt ikke for fremmede at have benzin i blodet, da min far også selv er noget af en fartelsker og har vundet Special saloon, i hans klasse i sin Ferrari 458. Min far har blandt andet været med til at hjælpe økonomisk og som coach, lige indtil min nuværende kæreste Frederik Nymark har taget over, med hensyn til coaching.


Mit mål for 2018 er at finde mine egne sponsorere.
​Jeg er vildt priviligeret at have en familie der har kunne hjælpe mig til at køre disse år, det er jo ikke en billig sport! Men i 2018 syntes jeg der skal laves en smule om, og få nogle gode sponsorere hvor de kan stå inde for mig og omvendt. 

Ambitionerne for at køre race på et højere niveau er steget, og mine mål er sat højere for 2018. Mit mål er at finde nok sponsorere til at komme ud og køre Danish Supertourisme (Supertourisme 2L Turbo). Jeg har fået et fantastisk tilbud fra Padborg Park ejeren som har fulgt og bakket op om mig dette år. Jeg har altid været aktivt anlagt og holder mig i form, og jeg ved dette også kommer mig til gode i løbene, så jeg kan performe 100%. Supertourisme sammen med DTC, er nok den topklasse der har mest fokus på de sponsorere der bakker op om kørerne, og det syntes jeg er en af de vigtigste ting i motorsport, at kunne fremhæve de samarbejdspartnere der gør det muligt for en at få mål og drømme opfyldt. Mit langsigtede mål (nok mere en drøm) er at kunne skabe mig et navn i udlandet og leve af at køre i hvert fald i danmark.

Frost

Likes

Comments

Bonjour!

Dengang hvor de sociale medier hed Myspace og Arto, var det ikke almindeligt at dele lige så meget personligt om os selv. Nu er det faktisk blevet et must at man skal blotte sig selv på diverse medier, og selv om jeg/vi ved dette, falder vi stadig i den store medie-fælde, for hvordan skulle vi ellers følge med i verden?

- Grænsen mellem det private og det offentlige er svær at definere, når det handler om sociale medier. Derfor vil jeg gerne definere den på min måde.

Jeg har en skøn kæreste, som også er min aller bedste ven. og vi har så vores fælles bedste ven som er HUGO-hund. Vi alle flytter i hus d. 1 november og glæder os meget til det. Min kæreste og jeg, dyrker begge racerløb, og det er også der vi har mødt hinanden.

-HUGO er en god blanding af en, Fransk bulldog, Beagle og gravhund.

Når jeg ikke køre race eller er i skole/arbejde, så nyder jeg at gå i fitness center. Jeg har førhen spillet fodbold i 10 år, bl.a i brøndby og OURE Eliten. Jeg syntes det skønne ved fitness er, at du selv styre tempo, tid på dagen og skal have en hvis selvdisciplin. Det kræver vildt meget kraft i hele kroppen at køre racerbil, så jeg er godt omkring hele kroppen hver uge. (specielt nakke, ryg og balance).

Jeg er sjællænder og nytilflyttet til Århus, da jeg havde brug for der skete noget nyt. Så var det oveni en bonus, at min kæreste er fra det jyske og alle racerbanerne ligger i Jylland.

Jeg fik faktisk studieplads på metropol i København og gik der i 3-4 ugers tid, inden jeg fandt en studieplads i Viborg. Jeg er super glad for det valg jeg har taget, og trives virkelig i det jyske, selvom alle syntes at JEG snakker sjovt!

Alle er vel en smule generte men jeg vil sige, at jeg har lidt af det i høj grad, og det har været en kamp at nå til hvor jeg er. Ofte tror folk jeg er Arrogant eller selvglad, men det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at snakke med fremmede, det er bare svært.
Jeg er dog stadig en meget stille person, hvis jeg møder nye mennesker, i lang tid faktisk. Det er nok også derfor jeg til dels har valgt sygeplejerske uddannelsen, for at presse mig selv og træne mine svagheder. Spontanitet har jeg altid været god til, og så har jeg en meget springende tankegang, måske i ligger mærke til det i nogle af mine indlæg, hiih.

Jeg tror faktisk at det er hvad jeg vil fortælle for nu.
I må super gerne, kommer med bud på næste private indlæg, og hvad i kunne tænke jer at høre/se mere til! 

<3 LM


Frost

Likes

Comments

Velkommen til min blog, og velkommen til mig som ny blogger.

Jeg tror aldrig mode som sådan har interesseret mig særlig meget, altså før jeg fyldte 20 år. En aften sad jeg og tænkte på at der manglede en sports blog som ikke kun handlede om træningsplaner, kostvejledning og hvordan du får den perfekte mave. Jeg er 23 år, Sygeplejerske studerende, racerkøre, ny i Århus by med hund og kæreste. Der er faktisk noget at se til! Og alligevel sidder jeg her med min baressso og MACbook og har tid til at skrive på livet løs.

- Inspiration bliver til irritation hvis alle bloggere, blogger om det samme indhold.

Derfor vil jeg beskrive min racerverden.
Ser i, det at være pige i racerverden er egentlig ret nemt, ofte for nemt. Nem reklame, nem opmærksomhed og du behøver ingen gang være den bedste for at bevise noget. Der er jeg, en smule anderledes, for jeg vil ALTID være den bedste, og det er både en fordel og ulempe. I vil få mine oplevelser af at være kvindelig racerkører på godt og ondt, nemt og svært. Og tro mig, i bliver heller ikke snydt for at se mine største modekøb og outfits.

Jeg har så meget jeg vil dele, og i kan glæde jer, det gør jeg i hvert fald! En lille smagsprøve på mig, inden længe vil jeg dele mit første "rigtige" indlæg så husk at holde øje, hvis altså i også har brug for ny inspiration.

Frost

Likes

Comments

@louisemariefrost