Fredag den 18. August, kom jeg hjem for første gang, siden jeg startede på efterskolen. Omkring kl. 15:45 kom min far. Jeg pakkede færdig, og så kørte vi hjemad. Da jeg kom hjem, var noget af det første jeg tænkte på, hvor småt alting virkede. Hvor meget der var blevet ændret, i de kun to uger jeg havde været væk. Jeg tror det har noget at gøre med, at hernede på efterskolen, er alting så stort. Stor bygning, mange og lange gange, store marker, mange mennesker, store rum, store madportioner. Alting virker mere voldsomt. Men det er voldsomt på en god måde, altså.

Jeg var så heldig, at få to af mine yndlingsretter til aftensmad. Om fredagen fik jeg min mors mega gode pastaret. Om Lørdagen fik jeg flæskesteg med kartofler, brun sovs og rødkål. Kan ikke lide kål, men det andet var lækkert. Søndag fik vi kylling med spinatpasta og sovs. Jeg var ikke så sulten, der om Søndagen. Ærgerligt. Om aftenen blev jeg kørt tilbage til efterskolen, og jeg ankom ca. 19:45. Det var virkelig mærkeligt at være tilbage igen. Det var som om at noget havde forandret sig. Altså at folk havde fundet nogle nye venner og havde oplevet nogle ting i weekenden. Men det er fint nok, fordi jeg synes ikke det har haft nogen betydning eller effekt på mig, de her dage efter.

Igår (Søndag) inde jeg blev kørt tilbage på efterskolen, var jeg blevet forkælet i vores egen private beautysalon. (Det vil sige vores badeværelse). Min mor ville gøre mig fin, til når jeg skulle tilbage igen, så hun tog neglelakken af mine tånegle, klippede dem, lagde neglelak på min højre hånd (lagde selv på venstre) og så barberede hun mine ben. Der blev ikke brugt skraber til benene. Vi brugte en "Lady shaver". Det er ligesom en barbermaskine, bare til kvinder. Efter barberingen blev mine ben smurt ind i en god creme. Jeg tog billeder af processen, og I vil (måske) blive overrasket, over forskellen på barberet og på ikke barberet ben. Jeg blev selv overrasket. Men jeg vil så også sige, at jeg havde meget mørke og meget lange hår på mine ben. Jeg har altid været jaloux på jer som har små, lyse hår på benene. I behøver ikke at barbere jeres ben. Snyd! ej, men altså I kan se hvad det blev til, på billederne nedeunder.

(Hvis I trykker på billederne, kan I se dem i fuld størrelse)

Undskyld det gule lys på billede to. Det blev taget ude på vores badeværelse. På billede to, er mit ene ben barberet og det andet er ikke barberet. Stor forskel. På de to sidste billeder, kan I se mine ben efter barberingen. På det første billede, kan I se mine negle efter lakeringen.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Første dag: Mandag d. 6. August startede jeg på min efterskole. (Jeg vil ikke skrive hvilken efterskole det er endnu, på grund af sikkerhedsmæsssige årsager.) Dagen startede rigtig dårligt. Aftenen før den store dag, begyndte jeg at være bange for, om jeg var ved at blive syg. Jeg var nemlig forkølet på det tidspunkt. Senere, faktisk omkring kl. 2 om natten, kom min mor ind og tog min temperatur. Det er en længere historie om hvorfor, så det kommer jeg ikke nærmere ind på. Men altså jeg havde ikke feber. Om morgenen havde jeg det rigtig dårligt. Jeg var virkelig forkølet, med både ondt i halsen, snotnæse og andet. Jeg følte mig faktisk syg. Men på en eller anden måde, fik jeg taget et bad og gjordt mig en smule klar. Igennem hele morgenen havde jeg bare grædt. Jeg græd over, at jeg lige præcis skulle være syg på min første dag. Jeg græd over at det faktisk skete nu. Det jeg havde set frem i til i sådan 3-4 år, skulle nu ske. Jeg græd også, da jeg skulle sige farvel til min storebror og mine katte. Min mor græd også den morgen. Det var godt at min far også var med i bilen, for ellers ville det være blevet en værre grædefest.

Jeg fik den mest fantastiske følelse, da vi holdte ind på parkeringspladsen. Nu skete det. Vi tog nogle af mine ting op mit nye værelse, og da vi kom derop, mødte jeg min nye roomie Julie. Hun havde både mor, far, lillesøster og storesøster med. Jeg kom kun med min mor og far. Storebror blev hjemme. Haha. Vi skulle over i hallen med vores forældre og synge sange, og de to forstandere holdte taler og sådan noget. Vores forældre tog senere hjem. Faktisk tog de hjem kl. 17. Resten af dagen legede vi navnelege. Alle 124 elever. Lærerene havde også lavet en quiz til os, hvor vi skulle rundt på skolen og svare på spørgesmål. Det gik fint, men jeg skulle hele tiden have et bolsje i munden, ellers ville min hals tørre ud, og jeg ville begynde at hoste og mine øjne ville gå i vand, så det lignede at jeg græd.

Resten af ugen: Vi har lavet så utrolig mange ting i løbet af bare den første uge. En uge føles seriøst som en måned. Har I hørt når folk har sagt "Et år på efterskole svarer til et helt liv". Det er rigtigt. Vi vågner 6:15 hver morgen, og går i seng kl. 23 om aftenen. Og hele dagen, hver dag, laver vi noget fra morgen til aften. Jeg troede det var en kreativ efterskole, hvor man ikke skulle være ligeså aktiv som på en idrætsefterskole, men vi er virkelig aktive. Det er helt vildt. Vi har cyklet rimelig meget, løbet, gået op og ned ad trapper, gået rundt på hele skolen, og er hele tiden igang. Og jeg er ikke engang på linjefaget "udeliv". Men altså, jeg tror kun det er den første uge det er sådan her. Udover at det hårdt fysisk, og man får mangel på søvn, er det også hårdt psykisk. Den første uge, hvor man ikke har undervisning, er man sammen hele tiden. man er stort set aldrig alene. Kun på toilettet. Man skal være meget på, og man bliver meget træt. Sådan virkelig træt. MEN udover det, har fået et virkelig godt indtryk af skolen. Jeg kan godt lide måden tingene bliver gjordt på. Alle elever og voksne, spiser sammen. Morgen, middag og aften. Det er god mad, og man lærer at vente på hinanden og hjælpe hinanden, for man skal skiftes til at rydde af bordene. Alle skal gøre rent hver anden dag. Min gruppe har f.eks tirsdag og torsdag, og så har nogle andre mandag og onsdag. Og fredag gør alle rent på deres værelser. I weekenderne skal man på en måde vælge hvem der gør hvad. Hver aften kommer en lærer ind og siger godnat. Det er hyggeligt. Vi må kun have vores mobiler på værelset, så jeg har ikke taget nogen billeder i løbet af ugen. jeg beklager også, at jeg ikke som sådan har sagt hvad vi har lavet, men vi har så mange forskellige ting, at jeg kun kan huske halvdelen, tror jeg. Jeg kan mærke at det her bliver et godt år. Både hvor man græder og griner. Jeg har allerede prøvet begge dele.

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg ikke ved hvor tit jeg vil poste indlæg. Jeg kan holde til at skrive 3 indlæg om ugen, når jeg på samme tid hverken har tid til det, og jeg har nok at se til i forvejen. Men jeg vil prøve at skrive et indlæg, når jeg føler jeg har tid. Jeg skal nok vende stærkt tilbage.

-Louchr


Likes

Comments

I forgårs (Onsdag) blev jeg klippet. Frisørsalonen hedder Hair Ways, og den ligger i Bilka. (Bare til info)

Jeg har i rigtig lang tid nu, gerne villet have en slags pandehår. Jeg har en slags hvirvel, helt nede ved grænsen af min skilning, i mit hår. Jeg har haft pandehår flere gange (Almindelig lige pandehår, side pandehår etc.), men på grund af den hvírvel, deler mit pandehår sig, så jeg får sådan noget split-pandehår. Derfor har jeg i lang tid haft lyst til at få pandehår-i-begge-sider-med-skilning. I forstår, når I ser billederne. Det var lidt svært at beskrive overfor frisøren, hvad jeg egentlig gerne ville have. Men sammen skabte vi den frisure jeg har nu. Udover pandehåret, fik jeg også klippet ca. 3 centimeter af mine spidser. Ikke fordi de var blevet slidte, men fordi jeg syntes mit hår var blevet for langt. Jeg kan godt lide min hårlængde, til at være lidt over skuldrene.

De to første billeder, er fra den samme dag jeg blev klippet og fik glattet hår. De to sidste er fra idag, hvor jeg selv har prøvet at style det.

-Louchr

Likes

Comments

Læs forrige indlæg om dag 7 HER eller om dag 1 HER

DAG 8 - 3.8.17


Det var nu blevet vores sidste dag, på Hotel Lydia maris på Rhodos. Forresten så tror jeg ikke, at jeg har sagt hvor Rhodos ligger henne. Rhodos er en ø i Grækenland.

Vores fly skulle først lette omkring kl. 7 om aftenen, så vi skulle først køre hen til lufthavnen omkring kl. 4 om eftermiddagen. Men siden vi skulle checke ud mange timer før vi skulle afsted, betalte vi for at kunne have et af værelserne, indtil vi skulle køre til lufthavnen. Hele dagen gik med, at vi badede, spiste, slappede af og solede os lidt. Eller faktisk var det kun mig som solede mig. Men kun i kort tid, fordi med den sol der var dernede, ville man (hvis man er ligeså bleg som mig) blive skoldet i løbet af ingen tid.

Vi ville være i receptionen som nogle af de første, fordi vi ville være sikre på at kunne sidde ned, mens vi så ventede på den bus, som ville transportere os til lufthavnen. Det viste sig så, at vi var de allerførste. Dejligt. Vi satte os i sofa/bord/stol området, som lå midt i receptionen. Min far og storebror hentede nogle pizzaslices til os, mens mig og min mor holdte vores pladser. Min storebror skulle også lige snakke og sige farvel til pizzamanden. De havde åbenbart snakket godt sammen i løbet af ugen dernede. Så vi spiste pizza og sad i en blød sofa og stol, indtil bussen kom.

Alle de danske gæster som skulle med det det samme fly som os, stod klar i lobbyen/receptionen. Bussen kom. Vores bagage kom ind i bagagerummet. Vi satte os ind i bussen. Guiderne fortalte os, hvad vi skulle gøre når vi ankom til lufthavnen. Vi ankom til lufthavnen. Meget anderledes end dem i danmark. Der var meget varmt. Vi skulle tjekke vores bagage ind, ved at man én efter én, skulle gå hen til en mand, som ville veje ens kufferter og som uddelte pladser. Vores pladser gav ikke mening. Vi skulle sidde tre forskellige steder. To skulle sidde sammen, den tredje skulle sidde bagved et og to, og den fjerde skulle sidde 10 rækker længere nede. Fedt. Det var så åndsvagt varmt inde i lufthavnen. Der var ingen aircondition, og så skulle man vente i rimelig lang tid, både på at få tjekket vores kufferter ind, og at skulle ind i flyet. Da vi skulle på toilet, lugtede der så meget af urin, at jeg var lige ved at være sådan "Jeg venter bare til vi er i danmark". Men jeg gjorde det alligevel. Udover at det lugtede voldsomt, var der heller intet toiletbræt på toiletterne. Der var kun på det et ud af 7 toiletter tror jeg. og det ene toilet hvor der var et toiletbræt, det var stoppet. Så vi kunne ikke trække ud.

Efter vi havde ventet i lang tid, kom vi så ombord på flyet. Det var også varmt der inde. Vi havde snakket med stewardesse, om at vores familie ikke var blevet sat sammen i flyet, og om vi kunne bytte pladser. Det endte med, at en af de stewardesser, rykkede rundt på mig, min mor, min far og storebror flere gange. Det var et værre show, hvor at folk skulle bytte pladser, fordi en mand i lufthavnen havde sat familiemedlemmer væk fra hinanden. Vi skulle bytte pladser for anden gang, efter vi var lettet og var kommet op i luften. Da vi så havde fået vores "final" plads, blev det til, at mig, min mor og min storebror sad sammen, mens min far sad omkring 8 rækker længere oppe i flyet.

Nå, men i starten da flyet skulle lette, sagde det nogle ret voldsomme lyde. Jeg blev lidt bange for, om der var noget galt med flyets instrumenter eller noget. Det var der heldigvis ikke. Efter noget tid inde i flyet, begyndte jeg at få det dårligt. Min nakke gjorde ondt, på en mærkelig måde. Det er svært at beskrive følelsen, men det gjorde ondt på en anderledes måde. Jeg fik også kvalme og blev lidt svimmel. ikke voldsomt meget, men det var stadig ubehageligt. Jeg følte mig også lidt klaustrofobisk, da jeg sad på det lille smalle sæde i flere timer. Jeg var mega træt, over at have været vågen i mange timer, at der var så varmt og der var sket så mange ting og blevet rykket rundt på ting. Og jeg kunne nærmest ikke bevæge mig, på den ene kvadratmeter eller hvor mange der nu var, jeg sad på. Og udover det, fik jeg også mega ondt i bagenden, af at sidde i det flysæde.

Så kort fortalt, var det ikke den bedste flyvetur jeg hidtil har været på. Den sidste time i flyveren, var virkelig træls for mig. Jeg havde det faktisk ret så dårligt, så jeg ville hele tiden bare ud ad det fly NU. Det var en lettelse da vi endelig landede. Da vi var i den danske lufthavn, fik jeg det også bedre. Der var koldt, og jeg sad ikke mast i et flysæde mere. Klokken var omkring 2 om natten. Det lyder måske lidt underligt, men da vi var på vej hen til vores bil, frøs jeg og det regnede, men jeg blev glad af det. Jeg havde savnet regnen og jeg havde savnet at det var koldt om natten. Det var så mega rart at sætte mig ind i bilen. Det var koldt, og jeg sad så behageligt. Jeg føler slet ikke, at jeg kan beskrive følelsen jeg havde på det tidspunkt. Altså, hvem bliver glad af regn og at det er koldt? Den bedste følelse var, da jeg lagde mig i min seng og sov. Årh, hvor havde jeg savnet min seng. Det er virkelig den bedste følelse, når man efter lang tid eller efter en lang tur, ligger i sin egen seng.

-Louchr

Likes

Comments

Læs forrige indlæg om dag 6 HER eller om dag 1 HER

DAG 7 - 2.8.17 (Billeder er under artiklen)

Som du nok kan se på overskriften, var mig og min mor friske den morgen. Hele ugen, havde vi undret os over, hvorfor der aldrig var nogle ledige solvogne. Selv de dage vi skulle tidligt op, fordi vi skulle et sted hen, var de allesammen allerede taget. Så den anden sidste dag dernede, besluttede min mor og jeg, at vi ville stå meget tidligt op. Vi var ude ved poolen allerede kvart i 7. Der var (som jeg husker det) ikke nogen af liggestolene, som var blevet taget endnu. Så der var frit på alle hylder.

Man kunne bo forskellige steder på Hotellet. Alle værelser lå ikke i en bygning. Man bor i flere bygninger, som ligger tæt på hinanden. Nogle kunne betale lidt mere, og så få værelser med terrasse, som lå ud til pool- og restaurant området. Så mig og min mors teori var, at dem som havde værelser ud til poolen, ville hver morgen skynde sig ud og ligge deres håndklæder på en stol, og så ligge sig ind igen og sove. Og det var ikke noget med at man lagde sit håndklæde på en liggestol mens man brugte den, og når man var færdig, så tog man håndklædet med sig. Nej. Når nogen først havde lagt sit håndklæde på en liggestol, ville den være taget resten af dagen. Så det var næsten en hel konkurrence. Det var faktisk rigtig lækkert, at bade så tidligt om morgenen. Man blev frisket op, og så havde man resten af dagen til at lave alt muligt. Hvis man sover til kl. 12, er dagen næsten gået, før man overhovedet selv er kommet igang. Siden det kun var mig og min mor som var oppe så tidligt, spiste vi også morgenmad tidligt. Og vi var kun os to, så vi kunne sidde på en slags hævet gang med to-mands borde. Det var hyggeligt.

Efter vi alle sammen havde gået morgenmad, og mig og min mor havde slappet af på vores værelse, mødtes vi med min far og bror. Min bror ville gerne igen hen på Tsambika stranden, så min far tog med min storebror på stranden, mens mig og min mor tog på mini shoppingtur. (Jeg tror at vi lige var i en butik tæt på, for at købe sodavand, før vi tog på shoppingtur. Inde i den butik, fik jeg en virkelig sej fanta. Det var fanta med mango smag.) Meget tæt på, lå der nogle gader med butikker. Det var virkelig varmt at gå rundt på gaderne. Vi gik i fuld sol, og det var igen rigtig, rigtig varmt. Men vi gik ind i forskellige butikker, og jeg fandt også nogle ting. (BTW, så alle de ting jeg købte på Rhodos, vil komme med i et sommerferie haul snart). Efter vi havde været ude at shoppe, gik vi tilbage med poserne på hotellet. Og så mener jeg at mig og min gik i poolen igen. Da min far og bror kom tilbage, tror jeg også at de kom med i poolen. Efter poolen, kørte vi hen til et Benetton outlet, vi havde set nogle dage inden. Derinde fandt jeg også nogle ting. Da vi kom tilbage til hotellet med vores Benetton poser, spiste vi aftensmad. Og der var ingen tjenere som sang for os ;)

Om aftenen satte vi os i liggestolene, ved poolen. Vi hentede drinks fra poolbaren. Jeg var stadig sulten, fordi jeg ikke var glad for aftensmaden, så mig og min mor gik ind i en lille butik, henne ved hotel/pool området. De havde kun snacks derinde, så vi købte en pose chips. Så sad vi bare og kiggede ud over poolen med lys i, hørte musik fra højtalerne i restaurant området. (Der var en slags underholdning på hotellet hver aften). efter noget tid, blev et bord ledigt på broen mellem baren og ligestole området. Så satte vi os der. Man måtte gerne ryge udendørs på hotellet. Så på begge sider af os, sad der flere ved de andre borde og røg. Det var virkelig træls. Jeg er vokset op i ikke-ryger hjem, og jeg har selv aldrig røget, så jeg hader lugten af røg. udover det, var der ekstremt fugtigt. Altså både var det varmt, men det var specielt fugtigt. Man følte sig helt "klam". Man kan sammenligne det med, når det lige har regnet i Danmark. Det føles tungt og fugtigt udenfor. Men her var det som efter det havde regnet i danmark gange 20. Det var virkelig ekstremt fugtigt. Til sidst kunne jeg ikke klare røgen og fugten mere, og det kunne mine forældre sådan set heller ikke, så vi gik tilbage på vores værelser. Senere sov vi.

-Louchr


Likes

Comments

Læs forrige indlæg om dag 5 HER eller om dag 1 HER (Billederne er under artiklen)

(Igen er der lige noget jeg glemte at skrive, om dag 4. Efter "Tour de Rhodos", kørte vi alle sammen først tilbage til hotellet, og derefter kørte vi til Tsambika beach. Det var en flot strand. Jeg har aldrig kunnet lide at svømme i havet, og jeg var også skuffet over min oplevelse på Tsambika beach. Da vi badede, begyndte vi at få sådan nogle stik på kroppen. Somom at nogle små insekter eller fisk bed os. Efter vi kom hjem, tror vi at det var sandet, som havde ramt hårdt på vores hud. Nok fordi det blæste.)

DAG 6 - 1.8.17

Nogle dage inden, havde vi kørt hen til "Den gamle by", for at se om der var p-pladser. ("Den gamle by" er en del af Rhodos, som er meget gammel. Det er ikke en anden by, eller en hel by der er gammel. Det er en del af øen Rhodos.) Der var overhovedet ingen p-pladser. Der var propfyldt. Så vi spurgte receptionisten på vores hotel, hvad tid man skal være der, for at man kan få en plads. Hun sagde at man senest skulle være der kl. 9. Så på dag 6 tog vi derhen - tidligt. Jeg tror faktisk, at vi var derovre allerede et sted mellem 8.00 - 8.30. Vi ville sikre på at få en plads. Min mor ville rigtig gerne derind, og det var hendes fødselsdag, så selvfølgelig ville vi gøre alt hvad vi kunne, for at finde p-plads og komme derind.

Vi fandt en plads, og vi fandt ret hurtigt ud af, at en eller anden havde tisset lige ved siden af. Det lugtede virkelig slemt af urin. FUN FACT: På vejen derhen, så vi det største skib! Jeg troede i starten at det var en række lejlighedkomplekser, men så sagde min mor at det var en færge. Den havde flere etager, og ja.... den var bare kæmpe. Så altså, efter vi havde fundet en plads, gik vi ind gennem en slags port, som førte ind til de små gamle gader. Der var en virkelig hyggelig stemning derinde, og det er noget mere anderledes end herhjemme. Der var mange butikker og mange restauranter. Kan du huske da jeg sagde, at der var vilde geder næsten overalt? Nu ved jeg hvorfor. De bliver brugt til flere ting. F.eks gik vi ind i en butik, hvor de solgte cremer lavet på gedemælk. Anderledes, right? Jeg overvejede om jeg skulle købe den, men så kom jeg fra det. di jeg ikke

Generelt havde vi været glade for, at når man gik ind i butikker, overfaldte de mig ikke og nærmest pressede mig til at købe noget. Ok, måske lidt overdrevet, men da vi var i Tyrkiet, råbte de på folk mens man gik på gaden, om at man skulle ind hos dem og spise, eller hvis man gik ind i en tøjbutik, ville de virkelig være pågående og hele tiden prøve at få én til at købe ting. Men i den gamle by, blev jeg lidt skuffet over, at de var meget som i Tyrkiet. Dem som ejede restauranter, ville stå udenfor og hente mennesker ind, og hende som solgte gedemælkscreme, skulle hele tiden følge med i hvad vi kiggede på og skulle hele tiden fortælle en masse om cremerne, og finde alternativer. Hun var sød, men jeg var bange for at prøve nogle teste cremerne, fordi jeg ikke gad at hun skulle til at fortælle en masse om dem og finde den rette til mig. Jeg ville bare kigge i fred. Det kunne være at jeg bare løftede en creme op og så på den, fordi jeg skulle se hvad den kostede eller hvad den hed. Men igen, så var damen faktisk virkelig sød og hjælpsom, men det var ikke så rart at blive kigget over skulderen hele tiden.

Det var virkelig varmt at gå rundt derinde, for der var igen "surprise" omkring de 45 grader. Og igen skulle vi gå rundt uden aircondition. Men det var okay. Jeg købte et par solbriller og min storebror købte et par solbriller. Mine var fake Dior, og mine brors var fake Ray-Ban's. Der var ret mange butikker på Rhodos, hvor man kunne købe dyre mærker, men det var kopier. Så hvis du skal derned, så tjek en ekstra gang om det faktisk er ægte, eller om du bliver snydt. Vi vidste godt vores var fake, for solbrillerne kostede kun sådan 30 kr.

På et tidspunkt kom vi forbi et sted, hvor der lå en slags udendørs restaurant/café/bar. Der var masser af træer, planter, blomster og var bare virkelig naturligt. Da vi fik menukortene, kunne man vælge mellem 8 forskellige smoothies. Så det var nok ikke som sådan en restaurant. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det. De smagte sådan virkelig, virkelig godt. De var rigtig gode. Også lidt dyre, men gode. Som sagt var der virkelig flot og naturligt, og bagved os, henne ved toiletterne, sad der en papegøje. Den sad på en pind. Og lidt længere ved siden af os, lå der en kat. Den kat hed Lucy. Den var så sød! Den var lille og kælen. Jeg tror godt den kunne lide mig. Tjeneren eller ejeren, kom hent til os og fortalte at det var hans kat. Han fortalte noget med, at da han skulle vise sin kæreste der hvor han bor, sagde han at han havde en dame i huset, og hun hed Lucy. Hans kæreste blev så sådan "Hvad, hvem" agtig, men da hun så så hvem Lucy var, forstod hun. Jeg syntes det var så sødt. Nå, men altså Lucy blev min nye ven. Da vi var færdige og skulle gå, havde jeg ikke lyst til at forlade Lucy. Men det blev jeg nød til.

Senere fandt vi et sted, hvor de blandt andet solgte is. Dte lignede et ret eksklusivt is-sted. Der var gjort meget ud af, hvordan isene blev repræsenteret i montrene, og der var mange anderledes smage. Udover det, smagte vores is også bare sindsygt godt. Haha. Vi fik tre kugler i bære hver. Jeg valgte Lemon (citron), chocolate (chokolade) og så tror jeg den sidste var vanilje med chokoladestykker. Men er ikke helt sikker. Da vi spiste vores is, så vi det samme menukort med de samme smoothies på, som de også lavede det sted vi var før. Så det må vel være den samme ejer.

Efter isen og at vi havde gået lidt rundt, ville vi finde et sted at spise fødselsdag frokost. Men på alle spisestederne, var der ikke klimaanlæg. Og det var altså nødvendigt, fordi det var 45 grader. Så vi valgte at køre væk fra den gamle by, og istedet finde et andet sted at spise. Men der var ingen parkeringspladser rundt omkring i byen, og det var også ret stressende at køre derinde, så til sidst valgte vi at køre til en Mcdonald's, fordi der måtte der jo være klimanlæg. Vi kom frem, og så viste det sig, at det var en udendørs Mcdonald's. Man kunne ikke gå indenfor. Man blev betjent udenfor, og man kunne kun sidde udenfor. Det var kun køkkenet som var indenfor. Så vi spiste Mcdonald's i 45 graders varme, udenfor, uden klimaanlæg. Da jeg sad der udenfor og spiste med min familie, kunne jeg helt seriøst, mærke sveddråber løbe ned af min ryg. Jeg svedte selv på bagsiden af mine knæ. Jeg sved overalt.

Efter det, kørte vi tilbage på hotellet. Min far og bror tog til Tsambika beach, for at bade der henne. Mig og min mor (mest mig), havde ikke lyst til at komme derhen igen. Vi ville hellere køle af i poolen. Efter vi alle var blevet kølet af forskellige steder, gik vi sammen ind i restauranten, for at spise aftensmad. Vi havde "All inklusive". Hvilket betyder, at al mad og drikke er "gratis". Altså at man har betalt for at få alle måltider og al drikkelse, uden at betale gebyr. Men siden det var min mors fødselsdag, ville min far gerne betale for at få en bedre vin. Da han gjorde det, sagde han så til tjeneren, at det var fordi min mor havde fødselsdag. Igennem aftenmåltiden, frygtede min mor lidt at tjenerne ville begynde at synge for hende. Ikke sådan at hun var bange, men hun har det bedst med ikke at være i centrum. Men da vi nåede til desserten, kom to tjenere hen til vores bord. Den ene tog min mors tallerken, mens den anden satte en tallerken med et kæmpe stykke kage med et lys i, på pladsen. Jeg troede de ville tage vores tallerkener, fordi det var ved at være lukketid for at få mere aftensmad. Så jeg holdte fast i min tallerken. haha. De gav tegn til at min mor skulle puste lyset ud, og så begyndte de to tjenere at synge - Virkelig højt. De sang fødselsdagssang. Alle de andre gæster kiggede over på vores bord. Jeg mener også, at tjenerne prøvede at signalere til de andre gæster, at de skulle synge med. Min mor grinede bare helt vildt, og hun følte sig vist lidt ubehagelig tilpas i situationen, men det var vist ikke så slemt. Vi andre (min far, bror og jeg) grinede helt vildt imens og efter de havde sunget. Efter sangen, klappede alle. Det var virkelig en sjov oplevelse!

- Louchr



Likes

Comments

Læs forrige indlæg om dag 4 HER eller om dag 1 HER

DAG 5 - 30.7.17 (Billederne er under artiklen + Der hvor jeg har skrevet med fed skrift, er hovedpunkterne, så dem der ikke gider læse det hele, kan bare læse hovedpunkterne)

Jeg mener at vi gennem informationer, havde fået at vide, at man skulle køre hen til "Den hvide by" så tidligt som muligt, ellers ville alle parkeringspladserne være taget. Så vi kørte derud, og var der omkring kl. 9. Men selvom vi var der så tidligt, var der allerede propfyldt med mennesker, og uden at overdrive, var der virkelig kun sådan én parkeringsplads tilbage, og det var en uautoriseret parkeringsplads (En plads uden de hvide linjer. Vi holdte bare på noget grus ved siden af en anden bil). Og fordi næsten alle parkeringspladser var taget, blev vi nød til at holde langt væk. Liiidt træls. Specielt fordi det viste sig at være 45 grader varmt. Men selvom det var en uautoriseret parkeringsplads, holdte vi der alligevel, for det var der flere der også gjorde. Generelt, så alle de steder vi var i den uge, var der altid nogle som holdte ulovlige steder. Men det gav mening, for vi fik at vide, at de tager tingene meget stille roligt derovre. Både med hvornår bussen kommer, og også det med parkeringspladser. De tager ikke tingene så tungt. Så det er ikke sådan at man får en parkeringsbøde. Men anyways:

Vi gik ned af en ret stejl vej, som førte hen til indgangen til "Den hvide by". På vej ned, gik vi forbi to damer, som begyndte at holde fat i min far. De lignede ikke rigtig grækere, men mere afrikanere. De solgte åbenbart armbånd. De begyndte at give os alle fire armbånd på, mens de ævlede om alt muligt, med at armbåndet ville bringe lykke, og til mig spurgte den ene, om min storebror var min kæreste. Jeg sagde nej, og så sagde hun alt muligt med, at jeg ville finde en flot afrikansk mand, og igen at armbåndet ville bringe lykke og en masse andet. Jeg var helt forvirret. Fordi de greb bare i os ud af ingenting, og begyndte så at snakke om alle de der ting. Jeg troede i starten at det var en slags velkomstarmbånd, som man fik inden man gik ind i byen, men bagefter sagde mine forældre, at det var nogle som bare ville have penge. Da min far sagde nej, og at vi ikke ville betale for de der armbånd, tog de armbåndende af os igen. Det hele skete så hurtigt, at jeg var helt simpelthen så forvirret bagefter. Det var en rimelig mærkelig oplevelse.

Nå, men efter det, gik vi hen til indgangen og videre ind mod de små gader. På hver side af én, var der små butikker, og det var der hele vejen til toppen. Stort set igennem hele vejen til toppen, var der lagener som dækkede for solen. De var sat fast på toppen af bygningerne. I vil forstå hvad jeg mener, når I ser billederne. Så man var hele tiden i skygge.

Faktisk føltes det ikke som en rigtig by. Det virkede mere som en turistattraktion. Det kan være det plejede at være en rigtig by, men det er det godt nok ikke mere. I hvert fald ikke der hvor vi gik. Men læste/hørte også på et tidspunkt, at noget med 95% af Rhodos' indtjening, kommer fra turismen. Altså at de kun kan overleve ved at der er turisme. Siden at gaderne gik mod toppen, skulle man derfor hele tiden gå opad. Det var virkelig hårdt. Både fordi der var virkelig mange mennekser, så man nærmest skulle mase sig forbi hinanden, og så fordi at det var så sindsygt varmt! og fordi det hele tiden gik op ad bakke. Der var heller ingen aircondition.

Vi gik ikke ind i en eneste butik. Vi ville bare nå til toppen og så tilbage til bilen igen. Den eneste gang vi var inden i en butik, var da vi skulle have noget at drikke. Flere af butikkerne solgte alle friskpresset appelsin juice, men min bror må ikke spise flere forskellige slags frugter, så vi skulle finde et sted som både tilbød friskpresset appelsin juice og noget andet, som ikke var frugt juice. Så vi gik ind et sted, hvor de solgte både appelsin juice og slushice. Det var virkelig dejligt, og den lille café/restaurant havde også aircondition, hvilket var endnu bedre.

Da vi næsten var nået til toppen, skulle man kun gå op af en mindre trappe. Men der var der ikke flere butikker, så man stod i fuld sol. Min storebror og mor havde ikke lyst til at gå de sidste skridt op på toppen, men det gjorde mig og min far. Men jeg er lidt usikker på, om vi faktisk nåede helt op på toppen, fordi da mig og min far stod på det sted vi troede var toppen, var der endnu en trappe. Men den var meget smal, og man kunne ikke se hvor den første hen, pågrund af buske og træer og sådan. Men på den trappe kom der mennesker gående nedad, hvilket betyder at vi nok ikke nåede helt til tops. Men vi gad altså ikke til at gå længere op. Men altså, jeg synes i hvert fald at vi nåede til tops. Haha.

Efter min far og jeg havde taget et par billeder på "toppen", gik vi tilbage til bilen. Det var ret hårdt. For da vi var kommet ud af "Den hvide by", skulle vi gå på den der vej hen til vores bil. Men nu gik vejen opad og ikke nedad, som den gjorde på vejen derhen. Da vi havde sat os ind i bilen og tændt for aircondition, gik mig og min mor (efter vi var kølet lidt af) hen til en slags kiosk, hvor vi købte en is og noget at drikke. Drengene ville ikke have noget. Efter det, tror jeg at vi igen kørte rundt på Rhodos, i bilen med vores elskede klimaanlæg. Det var måske den her dag vi købte de to is af det søde gamle par. hhm? Jeg ved i hvert fald, at vi kørte hen til sommerfuglefarmen. Det var et sted, hvor man kunne betale for at gå i et naturområde, hvor der ville være EN MASSE sommerfugle, vandfald og sådan noget. Vi bestemte os godt nok for ikke at gøre det alligevel. Det var alt for varmt, og de lukkede snart, så vi ville ikke kunne nå at tage den store tur. Men jeg fik et billede af en sommerfugl, mens mine forældre snakkede med en medarbejder. så det er da altid noget. Jeg tror også vi kørte hen til en strand, hvor der også lå en restaurant, hvor vi lånte deres toilet. Udover det, kan jeg heller ikke huske om det var den her dag, eller på dag 5, at vi kørte hen til Tsambika beach. Eller faktisk kan jeg ikke huske hvilken dag overhovedet, det var at vi tog på Tsambika beach. I må lige bære over med mig. Det er omkring tre uger siden vi var på Rhodos.

Til sidst vil jeg bare sige, at både på vejen derhen tog vi billeder forskellige steder, og det gjorde vi også på vejen tilbage. Og så vil jeg også huske at sige, at siden det er så lang tid siden, er det også svært for mig at huske hver dag helt præcist. Så det kan være jeg har glemt nogle ting, eller at jeg har byttet rundt på nogle ting.

-Louchr


Likes

Comments

Læs forrige indlæg om dag 3 HER eller læs det første indlæg om dag 1 HER

DAG 4 - 29.7.17 (Alle billederne kan du finde under artiklen)

Dagen startede som sædvanlig, med at vi spiste morgenmad og sådan. Men efter det, startede det spændende. Til at begynde med, havde vi aftalt at vi skulle ind til "Den gamle by". Men da vi kom derhen, var der propfyldt, og ingen parkeringspladser at se. Allerede klokken 10 om morgenen, var der virkelig INGEN parkeringspladser. Så da vi havde kørt lidt rundt, opgav vi, og besluttede os istedet for, at tage på Tour de Rhodos!

Tour de Rhodos var noget vi for sjov fandt på. Det betyder egentlig, at vi ville køre HELE RHODOS RUNDT. Vi ville køre langs udkanten på øen. Vi kørte i virkelig høje bjerge. Vejene var ret smalle, og der var ikke så mange steder, man så stakit på kanterne af vejene. Så man kunne let miste kontrollen og ryge udover kanten. Det gjorde vi heldigvis ikke, takket være min erfarende far, som har kørt i mange år, og derfor har god kontrol over biler. Der var mange tidpunkter, hvor vi var seriøst højt oppe. I forhold til Danmark, hvor der er flat alle vegne, var det vildt at køre i så høje bjerge. Vi stoppede op mange steder, for at tage billeder af udsigterne, men et billede kan aldrig fange hvor smukt noget er i virkeligheden. Så det er nok svært for jer, at fornemme hvor højt oppe vi egentlig var, på de billeder jeg har taget, men altså sådan er dét.

Hver gang vi holdte ind til siden, for at tage billeder, var det som at blive ramt af en mur af varme. Vores bil havde aircondition, så man gik fra behagelig temperatur, til stegende hed varme. Det gjaldt om at komme ud, tage et billede, og så skynde sig tilbage i bilen. I starten af turen, ville jeg tage billeder af en flot strand/hav, og tilfældigvis var der en kvinde på sin motorcykel. Hun var vist også gået af sin motorcykel for at tage billeder. I hvert fald, så spurgte hun om hun skulle tage et billede af mig med havet i baggrunden. Det sagde jeg så ja til. Det var virkelig sødt. På vejen, kom vi forbi nogle små butikker og boder, og de indfødte sagde, at det var 45 grader. Min familie troede ikke på det. "Det kan ikke være så varmt. Det er nok omkring 37 - 40 grader" sagde de, men jeg troede hele tiden på det. Jeg var overbevist om, at det var 45 grader. Det viste sig så, at jeg havde ret. Haha.

Ved én af de boder vi kom forbi, købte vi to is. Èn til mig, og én til min storebror. Det var is i bæger. Dem som drev "forretningen", var det sødeste ægtepar! en gammel mand og en gammel dame. De var simpelthen så søde og smilende. Hvilket var vildt, fordi hvem kan være glad, når man står i en butik/bod på et bjerg i 45 graders varme, uden aircondition? Åbenbart dem. Den gamle dame som vi havde betalt for vores is til, gav os tre skeer, istedet for to, og hun sagde det var, så vores mor også kunne smage vores is. SÅ SØDT! (Min far sad i bilen, mens min mor gik med os hen for at købe is). Stort set i alle de forretninger/boder vi var indeni, var dem som stod ved kassen, så mega venlige. De gjorde virkelig et indtryk på mig. At man kan være så venlig og snaksalig i sådan en varme, er simpelthen fantastisk. Fordi det var varmt. Rigtig varmt. Selv de indfødte syntes det var varmt. Det var faktisk det varmeste der havde været i Juli i 10 år! Lige præcis den uge vi var dernede. Da vi tog hjem, steg temperaturen ned til omkring de 30 grader igen. Argh!

Vi kørte i bjergene, langs vandet, i skove, langs golde marker, blandt huse, i gader. Bogstavelig talt hele Rhodos rundt. Som jeg kunne se det, bruger de meget at vise deres flag, og at bruge farverne i deres flag. (Blå og hvid). Der var meget stor forskel på husene. Nogle steder, så det en smule fattigt ud, hvor at der andre steder, var store huse. Det var ikke luksus huse på den måde vi kender det i Danmark eller i USA. Det var på en anden måde. De store huse lå meget for sig selv. Der var stor afstand fra hus til hus, der hvor luksus husene var. Der var selv forskel på busstopstederne. Nogle steder, øde steder, fattige steder, var busstopstedet nærmest kun brunt træ, som var blevet lavet til en firkant med hø tag (mener jeg at jeg kan huske), og så et skilt med en bus på, og en lille siddeplads af træ. Andre steder var det lavet af metal, med en bænk, ligesom I kan se på et af billederne. Jeg fik ikke rigtig taget billeder af, da vi kørte gennem gaderne som så fattige ud, så...

Rundt omkring på Rhodos, så vi vilde geder. De var næsten overalt. Både langhåret og korthåret geder. Da vi var kommet halvvejs, stoppede vi ved en strand. Det var på spidsen af Rhodos. Ved stranden var der en butik. Vi var både tørstige og sultne, så vi gik ind for at finde noget at spise og drikke. Jeg var ikke sulten, så det var kun mine forældre og min storebror, som fik nogle sandwiches, men vi købte alle en sodavand. Min storebror var virkelig besværlig, så da vi endelig havde fundet noget at spise og drikke, og havde sat os ud i bilen, brokkede han sig over sin sandwich. Skyldte skylden på mine forældre. Omg. Nå, men altså så kørte vi videre efter at have spist og drukket. Kørte resten af vejen, stoppede op, tog billeder, ind i bilen i igen og gentog det. Og som jeg husker det, gik vi næsten direkte i poolen, da vi var kommet tilbage på hotellet.

Det var en virkelig god tur. Der var nogle tidspunkter, hvor vi snappede af hinanden og var lidt irriteret, men generelt var turen virkelig god, og jeg fik set en masse af Rhodos. Faktisk var den her ferie noget helt for sig selv. Jeg vil selv virkelig råde andre som tager til Rhodos, at leje en bil. Medmindre du er til Solbadning i 8 dage, fra morgen til aften, vil jeg råde jer til at leje en bil. Deres busser kører meget uregelmæssigt, og de fællesture de tilbyder på hotellet, er bindende ture. Så I kan ikke bare sige, at nu er I trætte og vil hjem. Så jeg vil klart anbefale at leje en bil. I bestemmer helt selv hvornår I vil afsted, hvor I vil hen og hvornår I vil hjem.

-Louchr ♥


Likes

Comments

Igår var mig og min familie i Vejlefjord spa. Det var første gang vi var der. Vi havde tid fra 16:00 til 22:00. Vi kom godt nok først 16:30, og begyndte at tage hjem ved 20:30-tiden. Det var virkelig lækkert. Dog lidt skuffende, at der ikke følger mad med. Det er dyrt nok, så lidt brød ville vel ikke være for meget forlangt. Kun frugt, vand, kaffe og te. Ellers skal man betale ekstra. Men det er svært at holde sig uden mad i 6 timer. Specielt når man er der, i den tid man plejer at spise aftensmad i. Selvom der var frugt, var jeg stadig sulten. Frugt mætter ikke så meget, det er mere en snack.

Men altså, der var virkelig afslappende derinde. Man fik en kåbe, badetøfler og to håndklæder. Så når man skiftede basin, skulle man ikke gå uden noget over sig, hvilket jeg godt kunne lide. Der var ét stort basin, sauna, lydbasin, lysbasin, udendørs basin, saltvandsbasin, ild bad, is bad, mammut bad, sommerregn rum, vandgrotte og stille rum. Udover det, var der stole, borde, liggestole og sådan noget.

Du undre dig nok over, hvad nogle af de ting jeg lige har nævnt er. (Alle tingene er i forskellige rum, så jeg nævner kun hvad der sker i de forskellige rum)

Lydbasin: Der er musik under vandet. Så man skal have ørene under vand, for at kunne høre musikken.

Lysbasin: Der er nogle lygter under vandet, som lyser i forskellige farver.

Ild bad: Vandet er 42 grader varmt.

Is bad: Vandet er 8 grader varmt.

Mammut bad: Der er et rør, som skyder en masse vand ud. Det føles som meget hård massage. Lidt for hårdt til min smag.

Sommerregn: Man går igennem et lille aflangt rum, hvor der så er nogle sprinklere, som skyder med små stråler. Derfor føles det som når der er sommerregn.

Vandgrotte: I hovedbasinet, var der en gang, indtil et rum som var ret mørkt. Der var genlyd. Som en grotte.

Stillerum: Det var den eneste ting (sammen med saunaen) jeg ikke prøvede. Men som navnet siger, tror jeg det er et rum, hvor man skal være helt stille, og bare nyde stilheden.

Alt i alt var det virkelig en behagelig oplevelse. Der var hyggeligt, der var ikke for mange mennesker, der var ingen børn. Man skal være 14 år, for at komme ind, og man skal reservere tid. På den måde, kan de gøre at deres gæster får en god oplevelse. Det er helt klart noget jeg vil prøve igen.

Til sidst vil jeg bare lige sige, at da vi kom ud, kørte vi hen til Vejles "Sunset Boulevard" og købte nogle menuer. Vejles Sunset, er den fedeste Sunset jeg har set til dato. Den var mega lækker, ungdommelig og sleek i designet, og når man skulle tage sodavand, skulle man med touch funktion, trykke på en tablet. Ingen knapper, eller sodavand på række. Man trykkede på en tablet. Og udover det, kunne man få Cola, Mirinda og Faxekondi, med 4 forskellige smage. Jordbær, kirsebær, lemon og vanille! Det kan man jo ingen andre steder!

-Louchr

Likes

Comments

Læs forrige indlæg om dag 2 HER eller det første indlæg om dag 1 HER

Der er nogle ting jeg glemte at sige, i det første og andet indlæg. Læs det herunder ;)

På dag 1, fik vi at vide, at man ikke måtte skylle toiletpapir ud i toilettet. Så igennem hele vores ferie, skulle vi smide brugt toiletpapir i en lille spand. Både på vores hotel, og på alle offentlige steder. Og det gjaldt både stort og småt. Grunden til det, er fordi deres kloaksystem ville gå i kludder mudder, hvis der kom toiletpapir, vat rundeller, vatpinde eller whatever, med ned i toilettet. Det var lidt svært at overholde, siden jeg har haft den samme rutine indgraveret i mit hoved, siden jeg var omkring 2 år. Er det ikke der man bliver pottetrænet? Så der var et par svipsere, i løbet af vores uge dernede, men jeg synes vi overholdte det fint.

Den anden ting jeg glemte at fortælle, er en mindre ting (men stadig vigtig), er at på dag 2, var det både første gang vi prøvede poolen, men det var også første gang vi prøvede mini pizzeriaet. På hotellet, havde de en mand ansat, til at lave pizzaslices til "All inklusive" gæsterne. Så det var også første gang vi prøvede det, den dag. Nu videre til selve dagen:

DAG 3 - 28.7.17

Den her dag har jeg lidt svært ved at huske, men jeg tror det hele var lidt som de andre dage. Mig og min vågnede, for at mødes med min far og storebror, så vi kunne gå sammen hen at spise spise morgenmad. Vi boede på to værelser. Mig og min mor på det ene, min far og storebror på det andet. Efter morgenmaden, lejede mine forældre en bil, vi kunne have i 3 dage, men vi måtte først tage bilen i brug, dagen efter. Efter det, var det så bare pool, spisning, et kig i en butik på hotellet, pizzaslices og afslapning på værelserne med aircondition.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg ved godt der ikke er sket noget særligt endnu, men jeg lover at fra dag 4 af, bliver det mere spændende, og i vil få flere flotte billeder med. Der vil ske flere ting. F.eks har min mor fødselsdag, vi kører rundt om hele Rhodos (Tour de Rhodos) og vi ser "Den hvide by", og det hele gør vi i omkring 45 graders varme! Det er lige en smagsprøve, på hvad i kommer til at læse om, i de næste indlæg. Så hold ud!

-Louchr


Likes

Comments