Så er det tid til det sidste oplæg. Der er Ingen tvivl om, at mine 2 måneders rejse har indeholdt meget:


Jeg har tilbragt knap to måneder i Asien.
Jeg har fået verdens bedste venner.
Jeg har aldrig før grint så meget i mit liv.
Jeg har overskredet grænser.
Jeg har oplevet en helt ny kultur.
Jeg har lært at spise med pinde.
Jeg har stort set ikke været alene.
Jeg har pakket en rygsæk voldsomt mange gange på kort tid.

Osv.

OG lige nu er jeg trist. For nu er rejsen slut, og jeg har indset, at jeg ikke skal være omgivet af verdens bedste rejsekammerater hver dag længere.

Men søde venner, den her er til jer. Vi har:

Vi har brugt ordene "nemt" og "lort/lårt" ekstremt mange gange.

Vi har grint af Sam Pons "Cambodiaaaa"

Vi har drukket, danset - ja festet en hel del! Og stadig passet på hinanden.

Vi har hjulpet hinanden i grænseoverskridende situationer!

Vi har hørt en hel del musik med mørkt pigment - og i drenge har til tider drevet os piger til vanvid med jeres højtaler!

Vi har lært alle guider at sige "nemt", "Billig bajer" og dabbe

Vi har til tider følt os lidt kendte, når folk har råbt "HELLO", har ville have high-fives, smilt ekstremt eller bare generelt stirret.

Vi har givet hinanden de underligste navne; alle ved hvem "Beckham" og "Kiosk Connie" er?

Vi har spillet ekstremt meget røvhul og snyd - og lært en hel del andre lege som: "jiha" og "Big bodie"

Vi har været træt af asiatere - betjeningen, sproget, deres utrolig dårlige køkultur

Vi har set utrolig mange templer (nogle gange for mange)

Vi har fundet flere datoer, hvor vi skal ses igen i DK!

Vi har startet en fest på hver en bar - og rimelig ofte danset til "shape of you"

Vi har svedt, virkelig meget! Og specielt været presset når vi har skulle tildække skuldre og knæ.

Vi har fungeret skide godt som gruppe, og gjort ja stort set alt sammen.

Vi har levet i vores egen lille bobbel de seneste knap 2 måneder, nu er den brudt, men venskaberne er der stadig. Heldigvis.


Det jeg prøver på at sige er egentlig bare at;

Havde det ikke været for jer, havde min rejse ikke været nær så god. Jeg har nydt jeres selskab hver dag, nydt de oplevelser og minder vi har fået sammen, og bare generelt alle de grineren øjeblikke vi kan se tilbage på. Jeg er ikke i tvivl om, at selv i Danmark kan vi få en fest sammen, og at intet i forhold til stemningen er forandret, når vi ses igen. Kun omgivelserne. Jeg glæder mig, for jeg savner jer jo allerede. TAK til jer skønne 13 mennesker. I er skønne hver og en. Vi ses snart!

Og tak til jer, der har læst med! Jeg har nydt at dele hver en oplevelse, og jeg nyder specielt nu at kunne se tilbage på dem❤️

//LINE

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Opdateringen om det sidste døgn følger her, og det er faktisk ret hårdt at tænke på. Det sidste døgn er fyldt med glæde, ambivalente følelser omkring både at glæde sig til at se folk derhjemme, men samtidig også tristheden omkring at skulle sige farvel til 13 fantastiske mennesker, jeg har tilbragt de seneste knap 2 måneders rejse sammen med. En rejse der har været det hele værd, og på så mange punkter har overrasket mig, POSITIVT! Nå, men det alt for sentimentale gemmer jeg til et afslutningsindlæg. Nu er det tid til at opdatere jer.

Så her følger en opdatering omkring det sidste døgn i Asien:

Fredag morgen ved 5:30 tiden er vi fremme med nattoget i Bangkok. Vi er pænt trætte, da vækningen skete i vanvittig god tid. Vi bliver modtaget på stationen af guiden, samme guide som vi havde i Bangkok sidst. Det føles trygt og er også ret nostalgisk. I to minibusser bliver vi kørt til hotellet. Det der skulle have taget 10 min. tager langt længere tid. Christian, Gitte og Monica, som sidder i samme bus som jeg, begynder så småt at blive en smule stresset, da de direkte fra hotellet skal ud of skydive (+ Karoline som sidder i den anden bus.

Fremme ved hotellet bliver de der skal skydive sendt afsted med guiden (så seje!!) og vi andre spiser morgenmad. Det føles så luksus, at der endelig er andet end flute og æg!!

I dag regner det heldigvis ikke, hvilket giver os mulighed for at få det sidste sol. Laura, Jessica, Camilla og jeg bliver derfor på hotellet og soler, mens resten shopper i byen. I mellemtiden bliver det også til en lur, da planen for natten er minimalt med søvn. Vi fire spiser frokost på en vestlig inspireret cafe tæt ved hotellet. Maden er så lækker!

Hen af eftermiddagen får vi pakket tasken, gjort os klar, slappet af og hygget. Inden vi om aftnen spiser aftensmad på samme cafe, som fire af os spiste frokost på. Maden er endnu engang god, flere får dessert og stemningen er bare god som altid!

Direkte fra cafeen tager vi videre i byen med tuktuk. Tuktukturen er specielt noget af det vi har set frem til - og festgaden i Bangkok er skide sjov (erfarede vi helt tilbage på første bytur, en af de bedste!). Tuktukturen er ligeså sjov som husket, og vi synger højt hele vejen.

I gaden finder vi en lille bar med billige buckets. Her i Asien er deres blandingsforhold rimelig vilde, og flere af os finder det nødvendigt at få det justeret lidt. Vi skal jo også være klar til flyveturen dagen efter. Der går ikke lang tid før der endnu engang er fest i gaden. Barerne er glemt, og gaden er i stedet et stort dansegulv. Forpokker hvor kommer jeg specielt til at savne vores fester sammen!

Ved 1'tiden er gaden tom, og med tuktuk tager vi hjem. Tilbage på hotellet tager flere af os en dukkert i poolen, et bad, skifter til hjemrejse tøj osv. Men der bliver også tid til at have det sidste sjov i hele gruppens selvskab. Al tid skal nydes. To timers søvn nåede jeg dog at få..

Lørdag er hård fra morgenstunden. 5.30 skal vi mødes i lobbyen. Og her sker første afsked med medlemmer fra gruppen. Som altid er jeg virkelig påvirket, og jeg formår som forventet ikke at holde tårerne tilbage, da jeg skal sige på gensyn (ikke farvel) til Monica, som rejser videre og Camilla som skal med et andet fly hjem. Av, det var hårdt og flere gange i bussen på vej til lufthavnen, må jeg lige tage mig sammen.

I lufthavnen får vi sagt farvel til guiden og ved 9'tiden er vi klar til at flyve mod Doha. Nu starter den første del af flyveturen altså. Efter 6-7 timers flyvetur med gode film, rigeligt med mad og drikke og tusind tanker, mellemlander vi i Doha, hvor vi skal vente i 2 timer inden flyet har kurs mod Kastrup lufthavn, Danmark. Ventetiden bruges på at kigge i den store lufthavn.

Ved 19.30 tiden er vi på dansk jord. Så er det endnu engang tid til at sige på gensyn. Mette og jeg følges videre til Skive, men resten af gruppen skal der siges på gensyn til med et kæmpe kram.

Vi er ret enige om, at følelsen er utrolig mærkelig. Ingen af os forstår rigtig at turen er slut, og at vi ikke skal ses hver dag længere, hvilket selvfølgelig også påvirker situationen en hel del. Det er ligeså hårdt at sige på gensyn her, som til de to andre tidligere. Men der er helt bestemt også noget positivt i at have det sådan. Jeg holder skide meget af de mennesker, og det er uden tvivl deres skyld, at rejsen har været så fantastisk.

Her står Mette og jeg så sammen (jeg med pænt hævede og røde øjne, ret påvirket!). Præcis på stort set samme måde, som vi gjorde for knap 2 måneder siden, da vi mødtes og begyndte rejsen fra Aalborg lufthavn sammen med Karoline. Mette og jeg følges til Skive, hvor der selvfølgelig er tid til leverpostejmadder og snak om gode minder hele vejen, på trods af vores kæmpe søvnunderskud. Endnu et meget svært på gensyn - kæmpe tak til skønne Metmet for både at starte og slutte turen sammen. Det har været så skønt❤️

TAK FOR VERDENS BEDSTE TUR, DE BEDSTE VENNER, DE BEDSTE MINDER

//LINE

Likes

Comments

Vi er nået til sidste stop i Laos, hovedstaden Vientiane. De kommende dage venter os altså de sidste oplevelser i Laos.. hvor blev tiden lige af. Dage der byder på seværdigheder, shopping, den bedste pizza på turen, øl og ikke så meget søvn.

Her følger en opdatering:

Denne søde midtfynske pige: Ida, Idaho, Ugle, Kiosk Connie, kært barn har mange navne, har disse dage været min værelseskammerat. Hun er en humørbombe, skide god at snakke med, og så er hun ekspert, når det kommer til nynnelege 😉 Der er ingen tvivl om, at vi har haft en fest!

Tidligt på eftermiddagen tirsdag ankommer vi altså til vores nye hotel i Vientiane. Mine forventninger er ikke specielt store til byen, det er jo hovedstanden, og i ved nok efterhånden hvordan jeg har det med hovedstæder. Jeg vil så lige sige; her overrasker byen positivt. Ud over at hotellet er rigtig venligt og værelserne udemærket, så virker byen og trafikken forholdsvis rolig og der er nærmest ingen stank af gadekøkner! Positivt.

Ved ankomsten finder vi værelserne og får sat baggagen. Inden vi går ud for at kigge lidt i byen, skal vi først bestille aftensmad. Så har hotellet nemlig maden klar, når vi sætter os til bords om aftnen. Virkelig skønt og overskudsagtigt!

Mette, Camilla, Ida, Monica og jeg går en tur i byen. Undervejs stopper vi ved flere butikker. Ida, Mette og jeg er undervejs på turen begyndt at søge lejlighed i Århus sammen (GLÆDELSE!!) og vi leder efter en bestemt genstand til lejligheden: en gongong!. Sådan en finder vi og udover det, bliver det til et spil klodsmajor. Så er vi jo nærmet klar til at flytte haha.

Efter lidt "shopping" finder vi en cafe. Her hygger vi, får noget koldt at drikke, lidt at spise og så følger vi lige op på den koncert Justin Bieber afholdte i Århus aftnen før. Man må jo holde sig opdateret.

Det resterende af eftermiddagen slapper vi af, Ida, Mette og jeg får søgt nogle lejligheder, og så gør vi os klar til aftnen. Aftensmaden spiser vi som nævnt på hotellet. Ikke verdens bedste mad, men spiselig for de fleste. Camillas grønne karry ret er voldsomt stærk, og jeg vurdere den til at være nær uspiselig..

Gitte disker efter aftensmaden op med kolde drikkevarer, hun har vidst nogle kip (kursen i Laos), som skal bruges. Tak Gitte! Og efter senere at have ledt længe efter en Poolbar, ender Camilla, Mette, Ida, Monica og jeg i stedet på et spisested hvor nogle indhenter sulten fra aftensmaden og flere af os får et glas vin. God vin og godt selvskab!

Onsdag skal vi se lidt seværdigheder. Vi stopper dog først ved et shoppingcenter. Da guiden giver os 45 min. tænker vi: Wow vi har travlt. Men efter at have set udvalget af asiatiske butikker, forstår jeg i hvert fald bedre hvorfor. Flere af os er tidligere tilbage i bussen. Kort og billig shoppingtur. Og så er det tid til lidt seværdigheder.

Vi stopper først ved: et monoment. Her får vi taget gruppefoto og guiden forsøger at forklare betydningen af monumentet. Drengene har det med at starte "jorden er giftig" disse dage, og den leg er jo specielt underholdende, når man er på sightseeing. Jeg får specielt et chok, da Camilla bruger mig som hængetræ i forsøg på ikke at røre jorden. Det lykkes overraskende godt, og jeg er overbevist om, at hun vinder på kreativitet haha.

Undervejs med bussen videre til "That Luang - Vientiane great stupa" er der ret store problemer med bussen. Gearene har det ikke så godt.. efter hvad vi fornemmer virker 1. gear ikke. Buschaufføren forsøger derfor at starte bussen (på en bakke!!) i alle andre gear. Det fungere selvfølgelig ikke. Men vi er i det mindste lidt heldige: der er kort afstand til næste seværdighed. Vi forlader derfor bussen og går set sidste stykke.

Vi får set "That Luang - Vientiane great stupa" og guiden bliver i mellemtiden ringet op i forhold til bussen. Vi skal ikke så overraskende have en ny. Ventetiden er derfor lidt længere, men den udnytter vi. Lige hvor vi venter, er der en vogn med sjove souvenirs - vi er underholdt af sjove briller, mindre pæne figurer, værktøj, ting der kan give stød og en masse andet haha. Det resterende tid bruger vi på endnu en cafe.

Endelig får vi en ny bus.. dog med stor pladsmangel. Flere af os sidder ovenpå hinanden, nogle i bagagerummet og andre i bunden af bilen. Den var ikke gået i Danmark.. men vi kommer hjem!

Frokosten får vi ved hjemkomsten serveret på hotellet. Og nej: i dag har vi ikke bestilt grøn karry. Eftermiddagen bruger Ida, Camilla, Mette og jeg på en gåtur i området og selvfølgelig med et cafe-stop. Der bliver også tid til en lur!

Til aftensmad spiser vi alle sammen på et pizzasted kort fra hotellet. Efter min mening den bedste vi har fået på turen! Efter maden går vi alle hen på en lokal poolbar og nogle af os fortsætter herfra. Ida, Mette, Lasse, Martin og jeg ender i hvert fald på en anden bar i byen. Det bliver til nogle øl, massere af grin og en hel del "druk-lege". Virkelig en god aften, og den slutter ikke tilbage på hotellet. Vi spiser det resterende pizza, har det sjovt og på vores værelse er der først ro kl. 4.00. Den bliver helt sikkert gentaget i Århus!

Torsdag skal vi rejse videre, men først med afgang fra hotellet ved 14.30 tiden. Kl. 12.00 skal vi være ude af værelset. Vi har tid til at sove længe, og resten af tiden bruger vi på at få pakket sammen.

Efter vi har checket ud, går stort set hele gruppen på Joma. Det sandwichsted vi nok har besøgt mest på hele turen! Her bestiller de fleste også takeaway til aftensmaden. Og i en kiosk lige i nærheden bliver der købt snacks.

Så er der afgang. Taskerne på ryggen og ud i bussen. Vi stopper et enkelt sted undervejs, for at se en seværdighed; Buddha parken. En hel park fyldt med figurer lavet af sand. Og herfra går turen ellers bare videre til togstationen. Immigrationspapirerne udfyldes, passene stemples og der bliver sagt farvel til guiden.

Den første togtur varer kun knap 15 min. Så er vi ved grænsen til Thailand, hvor vi igen får tjekket passene inden rejsen videre med nattog til Bangkok. Immigrationen går overraskende let, og vi er lettet!

Her sidder vi så i nattoget og nyder aftensmaden. Det er sidste tur med nattog, og denne gang er der ikke kabiner. Vi ligger alle i samme rum. Aircondition er alt for kold, men i det mindste er vi i godt humør. Og toiletterne er langt pænere, end de toiletter vi har oplevet i de tidligere toge! Tro mig, det lærer man at sætte pris på.

Mit hoved er fyldt med tanker omkring at turen snart er slut, nu hvor vi nærmer os Bangkok, den destination hvor det hele begyndte i Asien. Men jeg er virkelig også overvældet over alle de fantastiske oplevelser, jeg har fået!

//LINE

Likes

Comments

Så er det tid til endnu et homestay. Mandag er det nemlig tid til at forlade Vang Vieng og tage en enkelt overnatning på homestay i Vientiane. Vi er forberedt på de mere primitive forhold og nok desværre ikke så god nattesøvn.

Her følger en opdatering:

Ja, mandag forlader vi altså Vang Vieng. En skøn by, og en virkelig dejlig tid i godt selvskab.

Om formiddagen kører vi med bus fra Vang Vieng. Busturen tager ca. 2 timer, og undervejs holder vi et enkelt stop. Så er det tid til en trekking tur. Gruppen er meget ramt af sygdom disse dage, halvdelen af gruppen er derfor kun med.
På det sted bussen sætter os af, får vi stukket en madpakke i hånden, bliver præsenteret for en lokal guide og så går turen ellers bare derud af. Der er vanvittig varmt og luftfugtigheden føles virkelig høj. Camillas skinneben er beviset, selve "skinnebens testen".. Selve ruten er ikke specielt hård, det meste er et skovområde og underlaget jord og sten. Intet i forhold til Sapa! Dog har jeg aldrig svedt så meget i mit liv, og tanken om, at der muligvis ikke er et bad på homestayet gør os alle en smule bekymret. Vi er pænt klamme.

Selve frokosten foreslår den lokale guide i fællesskab med vores egen guide, at vi spiser ved floden. Den flod er bare ikke lige det, vi og vores egen guide forventer. Det er den smalleste flod jeg nogensinde har set, nærmere en å. Og over den er den mest ustabile bro, som ikke ligefrem indbyder til en picnic. Vi går derfor et stykke videre gennem skoven, og kommer til en stor plads med græs, hvor vi midt i solen (VARMT) spiser vores frokost. Alt affaldet tænker vi at tage med tilbage til homestayet, mens den lokale guide pludselig har fået gang i et bål og er i fuld gang med at brænde sit eget plastic af. Her flygter vi hurtigt fra! Det med at passe på miljøet, kender han vidst ikke helt til.
Trekkingturen fortsætter efter frokosten, og hen af eftermiddagen ankommer vi til en lille landsby, hvor vi skal overnatte. En "terrasse" udenfor huset med spisepladser, familiens egne værelser og et stort rum med massere af madrasser. Udenfor er der et skur med 2 ståtoiletter og en stor tønde med vand, som fungere som bad.. I dette hus sover pigerne, mens drengene sover i huset ved siden af.

Eftermiddagen bruger vi på et "bad" (meget primitivt) og så leger flere af os "gæt og grimasser" for at få tiden slået ihjel. Det her homestay er langt fra ligeså underholdende, som det tidligere.

Aftnensmaden toppes lidt af, at vi skal have kartoffelsalat. Selvfølgelig også andre retter, men kartoffelsalaten topper altså. Ikke ligeså god som den danske, men generelt bliver man glad, når man får kartofler i Asien. Det sker nemlig meget sjældent!

Det resterende af aftnen bruger vi først på at gå en tur i området. Her bliver det største grin over Idas fugleforbi. Der er rigeligt med høns og duer i denne by, og de er svære at undgå haha. Idas reaktioner er fantastiske!
Vi spiller også spil og finder på underholdende konsekvenser. Rummand og vietnamesisk røvhul er det helt store hit denne aften.

Nattesøvnen er ikke speciel god denne nat. Der er vanvittig varmt, og de få blæsere der er i rummet, formår ikke helt at gøre temperaturen behagelig. Men hey okay, det er for en enkelt nat. I det mindste er der myggenet, en dyne og en madras, så kan man vel ikke klage.

Tirsdag morgen vågner Camilla, Ida og jeg forholdsvis tidligt. Ida og jeg går en morgentur i området, det er endnu ikke for varmt. Vi vækker dog rimelig meget opsigt. De lokale vinker fra vinduerne og har travlt med at glo. Det er vi dog efterhånden ved at vende os til!

Morgenmaden er helt okay. Æg og brød er dog stadig det helt store hit haha. Det tager jeg gerne en lille pause fra, når jeg er hjemme.

Efter morgenmaden går vi et kort stykke vej hen til den lokale skole. Lærerne har fri denne dag, og børnene kommer derfor udelukkende for at være sammen med os. Børnene er i en rimelig blandet alder, og skolen er lille. Vi kan tydeligt mærke, at de ikke er vant til besøg. Stemningen er i hvert fald langt anderledes, end den stemning vi oplevede på skolebesøget tilbage i Cambodja.

Vi deler børnene op i to hold. I det ene lokale lærer vi dem danske sange og lege (lille Peter edderkop, bliver de faktisk ret gode til) og i det andet lokale, danske ord og vendinger. Børnene er søde, og jeg synes faktisk, at de er overraskende lærenemme og interesserede. Efter de korte lektioner, tager vi dem med ud, og her stater vi nogle forskellige lege. "Banke bøf" kender børnene i forvejen, og når der skal vælges en "bøf" bliver det ofte en "beef" haha. Sikke internationale. De er skønne.

Tilbage på homestayet pakker vi vores ting og efter en god frokost, sætter vi i bus kurs mod det næste hotel, hvor vi skal bruge de næste dage!

Sidste stop i Laos venter os, og det begynder efterhånden at gå op for mig, at turen snart er slut. Av..

//LINE

Likes

Comments

Vi er ankommet til anden by på rejsen i Laos, Vang Vieng. Vi får som altid nye værelseskammerater, og i denne by bliver min Camilla.

Vi har uden tvivl haft det sjovt. Både på værelset, men også udenfor værelset. Dagene har nemlig budt på en del adventure aktiviter. Nogle har for mig været udfordrende, men set i bagspejlet er jeg altså stolt af mig selv (og min gruppe!!), og det føles så rart.

I dette selskab er det ikke blevet til meget søvn, sene aftner er blevet lidt senere og snakken stopper næsten aldrig. Christian fra gruppen præsenterede os den anden dag for en fact: "et menneske bruger ca. 5000 ord på at snakke hver dag" - Camilla og jeg er ret enige om, at vi nok har brugt lidt flere!

Ved ankomsten onsdag er en del fra gruppen trætte efter den hårde køretur. Mette og jeg er dog ikke helt så trætte .. Vi beslutter os derfor efter kort tids afslapning at gå ud og udforske den nye by. Vi går egentlig ikke efter noget bestemt, men forsøger egentlig bare at få et overblik over byen. Førstehåndsindtrykket er egentlig en hyggelig og rolig by.

Vi køber vand og lidt snacks (ren overlevelse) og går ellers bare. Tilbage i lobbyen slapper vi af, snakker og nyder en kold sodavand. Dagen er varm. I mellemtiden kommer nogle af de andre piger tilbage. De har fundet en lille butik med blandt andet billige hårbånd og turist t-shirts. Og sammen med Ida går Mette og jeg igen ud i byen, for at anskaffe os disse ting haha. Og ja, med turist t-shirts, hårbånd og sorte shorts er "tvilling tirsdag" pludselig blevet til "trilling tirsdag". Rimelig ens outfit må man sige.

Vi spiser aftensmad på en hyggelig irsk cafe. Her er rigelig mulighed for at hygge sig og få god mad. For drengene specielt bliver det til en del spil pool. Beerlao er fortsat en succes, og her har jeg fanget Ida i et rimelig tilfreds øjeblik.

På den anden side af gaden ligger "Sakura bar", som bliver vores stamsted i byen. Som altid har barerne t-shirts med barens logo og slogan, og i løbet af dagene formår vi stort set alle at få anskaffet os sådan en haha.

Torsdag er det tid til klatring. Jeg er en smule nervøs hjemmefra og har endnu engang en ide om, at min højdeskræk vil blive udfordret. Med tuktuk køres vi sammen med guiden og vores søde lokale instruktører et stykke udenfor byen. Med en lille båd tværs over en forholdsvis smal flod, står vi nu foran en stor klippe. Her skal vi klatrer! Fra instruktørerne modtager vi instrukser i forhold til teknik og udstyr. Sikkerheden er den grad i orden. Der bliver lavet forskellige niveauer, dog er højden på banerne stort set den samme. I mit hoved; højt!

En efter en klatrer vi op. Det er ligeså fedt at stå på sidelinjen og stemningen er god. Vi bakker i den grad hinanden op, og alle får en god oplevelse. Jeg er undervejs rimelig meget i tvivl omkring, hvad mit mål skal være i forhold til klippeklatring. Med søde rejsekammerater der guider på jorden og et styks Line med lange ben, formår jeg rent faktisk at klatre til tops (ca. 20 meter), trods min højdeskræk. Men da jeg skal sætte mig ned i rebet og støde fra på klippevæggen, kommer panikken altså alligevel op i mig. Her er jeg presset. Halvvejs formår jeg at vælte helt over på venstre side, og her knap 1,5 uge efter, har jeg stadig en blå arm. Den fejler heldigvis intet, og alt bliver efterfølgende overstrålet af opturen over at jeg gjorde det. YES! Mine rejsekammerater er seje - Alle klarer, og flere også på det hårde og meget udfordrende baner.

Tilbage fra klatring udnytter vi tiden til hygge på en cafe. Lidt at spise og noget koldt at drikke. Gitte, Mette, Camilla, Karoline og jeg hygger os!

Aftensmaden spiser vi igen på den irske. Deres kartoffelmos spreder glæde os flere i gruppen. Vi savner altså lidt kartofler efterhånden..
Og igen, hygge på Sakura bar med kortspil og beerpong.

Billederne fra fredag er en smule begrænset. Fredag starter vi ud med tubing i en grotte. I en lang række er vi placeret i store baderinge, med pandelamper placeret i panden, mens vi trækker os igennem den mørke grotte. Det er sjovt! Men på tilbagevejen i grotten er turen en smule mere udfordrende. Flere steder skal rebet nemlig også benyttes af de der kommer i modsatte retning. Ja og på tilbagevejen har vi også flere vandkampe med asiatere haha - og Camilla formår at få redningsvesten trukket helt op til ansigtet. Det er begrænset hvad hun kan se, men vi er flade af grin! Dagen starter godt.

Fra tubing stedet går vi tilbage stedet hvor vores tuktuk satte os af. På tilbagevejen ser vi endnu en grotte med flere Buddha figurer.

Tuktuken kører os videre til det sted, hvor vi skal starte vores kajakrute. Inden vi starter helt, nyder vi udendørs frokost. Specielt grillspydene er ret populære i gruppen.
Så er det tid til kajak. Mette og jeg bliver makkere. Og når man er to, der aldrig har siddet i en kajak før, er forventningerne altså ikke så store. Men lad mig sige det sådan; trods de gange vi sejler på sten og sidder fast, kommer ud i nogle rimelig vilde strømme og sejler på grene, så er vores teamwork i top, rytmen synkron og humøret fantastisk! Igen fra gruppen vælter, vi er helt okay til det med kajak! Der skrues lidt ekstra op for hyggen, da vi holder pause ved en bar langs floden. Her får vi mulighed for at tage lidt sol, slappe af i en hængekøje, spille basket eller bordtennis eller bare NYDE DET!

Som om at dagen ikke kan blive bedre, toppes den altså hen af eftermiddagen. Her tager jeg og en del af gruppen ud og køre buggycars. Mette og jeg er endnu engang et team. Mette bag rettet, hvilket hun klarer til perfektion. Der er fart over feltet, og rigeligt med overhalinger. Specielt Ida og Camilla finder vi det ekstra sjovt at køre om kap med. Jeg er specielt flad af grin, da Mette formår at køre ud i et kæmpe mudderhul med høj fart, og vi bliver drivvåde af mudder og dermed ikke kun støvet til. Aldrig har jeg grint så meget på 2 timer.

Om aftnen slapper vi efter aftensmaden af på hotellet. Vi er ret trætte.

Lørdag er fridag og efter flere fra gruppens eget valg endnu en tubing dag. Dog lidt anderledes i form af "Party tubing" hvilket denne by virkelig er kendt for. Langs floden ligger små barer, som alle holder en fest! I baderingene flyder man sammen langs floden, indtil man trækkes ind af personalet fra barerne. Vi stater ved 12.00 tiden og er hjemme ved 19.30 tiden.

I solen hygger vi os, får rigeligt med sol, danser, snakker, griner og deltager blandt andet i barens aktiviteter.

Fra den sidste bar er der dog et stykke vej til enden. Mette, Monica, Camilla og jeg flyder sammen (mens de andre flyder sammen, ingen er alene, bare rolig!) og formår i løbet af turen at afprøve alle former for fremdrift. Vi får i hvert fald rigeligt med motion, da strømmen virkelig nærmest ikke eksistere. Den sidste kilomet er det dog ved at blive mørkt, vi padler derfor ind til siden, fornuftige som vi nu er, og tager en tuktuk tilbage til det sted hvor vi har "booket" turen. Her mødes vi med de resterende, som har været med på "party tubing" og følges hjem.

Vi er ikke færdige med at feste. Vi henter take-away på den irske og tager med på Sakura, hvor vi hygger. Kl. bliver dog ikke mange, før vi må indse, at vi er for trætte. Festen har varet siden kl. 12.00, og der er ikke noget at sige til, at vi er trætte. Denne aften formår Camilla og jeg nok at holde os indenfor de 5000 ord haha.

Søndag skal vi Zipline! Endnu en dag med højder, nerver og grænser der skal brydes. Endnu engang køres vi ud med tuktuk. Vi får udstyret på og køres i en bil op til det højeste punkt på zipline ruten. Jeg må endnu engang lige tage mig sammen og bare springe ud i det. Og det gør jeg bogstaveligtalt. Kort tid efter hænger jeg nemlig i min sele meget langt over jorden. Det fingrer stort set som en svævebane, dog langt højere og i en sele. Selve ruten er på ca. 14 baner, flere slags "hængebroer" og et enkelt "frit fald". Her bliver vi hængt ud i selen og sluppet. Det giver et rimelig stort sus i maven.

Jeg er virkelig positivt overrasket over Zipline og udsigten er i top - og endnu engang er opbakningen uundværlig i gruppen.

Tilbage på hotellet bruger jeg lidt af eftermiddagen på pakning efter en lur. Vi spiser på en mexicansk restaurant og under maden får Mette, Ida og jeg støbt et opslag sammen til Facebook, vi søger nemlig nu officielt sammen en lejlighed i Århus. Spændende og vild glædede! Vi går en tur i byen efter aftensmaden, får ordner lidt praktiske ting og køber en pandekage med nutella med hjem, mums.

Ida, Mette, Camilla og jeg hygger en del af aftnen sammen på værelset, og pakning bliver der derfor ikke så meget tid til.

Cirka sådan her ser energien i forhold til pakning af rygsækken ud. Vi er ikke specielt interesseret i at få begyndt og bruger allerhelst tiden på en overspringshandling eller to. Vi fik dog pakket og snakker af, selvom det endnu engang blev sent. Vi hygger os altså!

Det var beskrivelsen af disse dage, vi rejser nemlig mandag endnu engang videre. Det er slet ikke til at forstå, hvor dagene bliver af. Men disse dage i netop nu har fået beskrevet, er klart nogle af de fedeste jeg har haft på turen!

//LINE

Likes

Comments

Så er det tid til en opdatering på de første dage i Laos. Dage der blandt andet byder på det første møde med den nye guide, bådtur, besøg i grotter, badning af elefanter og byture! Nogle skønne dage i Luang Prabang.

Her følger en opdatering:

Ved ankomsten i lufthavnen lørdag eftermiddag afhentes vi i bus af vores nye guide. Herfra går turen til hotellet og hurtigt får vi klædt om til badetøj. Med tuktuk kører vi sammen med guiden hen til et lokalt sted med pool, men da det er lørdag, er vi langt fra de eneste der har fundet en tur til poolen interessant. Vi bruger derfor tiden ved et bor i solen i stedet, med et par kolde drinks og godt selskab.

Tilbage på hotellet mødes vi piger på et af hotelværelserne efter et bad. Vi gør os klar, og stemningen er god. Aftensmaden er inkluderet, og stedet hvor vi spiser ligger lige ned til en flod, smuk udsigt!

Efter aftensmaden hygger vi os på hotellet, med musik og fest. Fælles tager vi en tuktuk videre med guiden, for at finde et sted i byen. Det første sted er en lokal bar. Her er stemningen rolig og hyggelig, hvorimod andet sted er det vi kalder noget af et "trampersted". Dette sted forlader vi hurtigt! Men aftnen er god!

Søndag tager vi efter morgenmaden med vores private bus. Vi køres til et nationalmuseum og besøger det første tempel for denne dag. Fra denne plads går vi en tur ned gennem en ældre bydel og stopper ved endnu en tempelplads. De store tempelrum er her lukket, vi finder derfor et mindre. Guidens plan er at vi skal meditere og lære et buddistisk ritual, hvilket vi så gør.

Sidste stop inden dagens program er slut, bliver et stop ved en lækker cafe. Her bestiller vi noget at drikke, og min ice chocolate lever op til forventningerne. Mens vi slapper af på cafeen tilbyder vores guide at læse vores hænder. Rimelig sjov ide, og flere af os siger for sjov skyld ja. På nogle af punkterne rammer han ved flere overraskende plet, mens andre er utrolig langt fra. Men vi er underholdt!

Til frokost spiser vi på sandwichcafeen "Joma", og her spiser en del flere gange efterfølgende. Eftermiddagen er fri, inden vi senere på eftermiddagen fortsætter programmet.

I byen ligger et højt punkt, hvor vi hen af eftermiddagen ser solnedgang. Rimelig mange trapper op, utrolig varmt, men smuk udsigt. Efter solnedgangen opdager vi, at natmarkedet er ved at åbne, så her bruger vi aftnen efter aftensmaden. Og tro mig, vi havde hænderne fyldt med poser efterfølgende.

Mandag efter morgenmaden starter dagens program. Vi går et kort stykke ned til floden og hopper her på en båd. Vi sejler knap 2 timer ned af floden, mens der er tid til afslapning, en lur eller hygge i hinandens selskab.
Vi stopper ved det guiden kalder en "strand". En stor bunke sand, omgivet af flodens muddervand, jungle og køer der kommer nærmere. Her bliver vi ikke så længe haha.

Fra den såkaldte strand spiser vi frokost, og herefter stopper vi ved en grotte. Grotten er delt op i to niveauer. Blandt andet ser vi en del figurer og hamrer på en gongong.

Sidste stop er ved et lokalt område. Flere køber en lokal whisky eller en risvin til souvenirs. Ja nogle flasker er også ligefrem med slanger i.. men de er uden tvivl ikke til at få ind i DK. Udover købene, går vi en kort tur i området, inden vi igen tager retur med båden.

Aftensmaden spiser vi på en mexicansk restaurant i byen, anbefalet af vores guide. Maden er helt udemærket, og som altid er det rart at få noget andet end ris og nudler. Det er de nemlig også ret glade for i Laos! Om aftnen beslutter vi efter lidt hygge på hotellet at besøge et bowlingsted i byen. Ud fra hvad vi har kunne finde frem til på nettet, er dette sted et samlingspunkt for backpackerer og skulle både fungerer som bar og bowlingsted. Vi tager en tuktuk derud og kommer hurtigt igang med at bowle.. nogle bedre end andre haha. Jeg kan ikke ligefrem prale af mine evner, men taber dog heller ikke. Stemningen er god i gruppen, men selve stedet skuffer en smule. Flere af os tager efter hygge på bowlingstedet hjem, mens nogle få fortsætter aftnen.

Tirsdag er virkelig en fed dag!

Første stop er ved en elefant village. Her har vi mulighed for blot at se og klappe elefanterne, få en tur på dem eller bade dem. Hvor vidt vi skal det ene eller det andet skaber en smule debat i gruppen, vi tænker ret meget på forholdene for elefanterne. Denne del er nemlig en ting guiden selv har givet os mulighed for, altså ikke en aktivitet der er en del af adventuredks program. Det skal dog siges at forholdene virker okay! Jeg personligt vælger at bade elefanterne. Det foregår i floden. I badetøj svømmer Camilla og jeg ud til hver vores elegant. En mand hjælper os begge op på elefanternes ryg, og så bader vi dem ellers. Elefanterne er rimelig vilde med at dykke, og det skaber en smule udfordring, når vi er placeret næsten oppe på halsen af dem. Men vi hygger os.

Efter besøget hos elefanterne tager vi videre til en vandfaldspark. Her topper dagen altså lidt. Her er vanvittig smukt. For hvert vandfald vi ser, bliver det tidligere nærmest overgået. Klart de fineste vi har set på turen - og de der har lyst, får også mulighed for at bade i det klare vand.

Til aften er maden inkluderet og som altid spiser vi sammen. Ris, nudler og kylling beskriver det vidst meget godt. Asiatisk mad i hvert fald.

Efter aftensmaden går Ida og jeg en tur. Planen var egentlig, at vi skulle undgå natmarkedet for ikke at købe flere ting. Vi kommer dog til at købe en enkelt på gåturen, og det er helt okay!

Onsdag forlader vi byen, og sætter kurs mod næste by i Laos. Køreturen er udfordrende og flere steder ligner det vi kører på stort set ikke en vej. Der er store klipper og flere steder ser vi tidligere stenskred. Bare rolig - vi kom sikkert frem ☺️ Og med en sandwich fra Joma bliver turen en smule bedre!

//LINE

Likes

Comments

Dette indlæg kommer til at omhandle de sidste dage i Sapa, men også de sidste dage i Vietnam. Det er vanvittigt, at den måned allerede er gået.. men Vietnam har virkelig givet mig mange oplevelser og ofte overrasket mig positivt.

Her følger en beskrivelse af de sidste dage i Sapa og afgang mod Laos:

Tilbage på hotellet torsdag går Ida, Mette, Monica og jeg en tur i byen. Vi udforsker en del, som vi endnu ikke har set. En gåtur rundt om en stor sø og herefter frokost på en fransk inspireret cafe. Virkelig hyggeligt!

På vejen hjem køber vi snacks ind til en hyggelig eftermiddag, hvor vi bruger en stor del af tiden på at spille vietnamesisk røvhul, mens andre fra gruppen også hygger og slapper af.

Hele gruppen spiser til aften på frokoststedet som vi tidligere har besøgt, og efterfølgende hygger vi på en bar og i selve byen.

Fredag har vi fri indtil kl. 16.00, hvor vi skal tilbage til togstationen og med nattog. Men da vi skal tjekke ud af hotellet kl. 10.00, må timerne bruges hyggeligt. Nogle får massage. Gitte, Camilla og jeg går i stedet samme tur, som dagen før, køber snacks til den kommende togtur og andre sjove souvenirs. En ting vi har lært på denne tur er: gå ikke ned på snacks, men køb dem ikke i for god tid haha.

Kl. 16.00 er der afgang med bus. Her stopper vi undervejs ved et sted, hvor vi kan kigge over til Kina, som ligger på en anden side af den flod vi står ved. Speciel følelse.

Efter aftensmaden på en restaurant er vi altså klar til nattog. Her får vi i vores kupé gang i en debat leg. Vi debattere blandt andet politiske emner, spændende, men undervejs falder både Camilla og jeg altså i søvn..

Vi afhentes lørdag morgen af en guide på paronen. Han skal følge os til lufthavnen. Nu er tiden i Vietnam slut, og wow hvor er den gået stærkt. Sultne som vi er, er vores forventning nok lidt anderledes, end den morgenmad som viser sig at vente os. Bussen stopper nemlig ved 5.30 tiden ved et gadekøkken. Og bum: "vil du have suppe, ris eller nudler". Pænt nej tak, jeg finder hellere det nærmeste supermarked. Og det gjorde flere af os altså efterfølgende, og for de fleste blev det til Coco pops!

Fremme i lufthavnen er der en del ventetid inden, vi kan checke ind. Christian er endnu engang uheldig og skal flyve selv + mellemlande, da selvskabet har overbooket. Det viser sig dog, at flyet langt fra er fyldt, da vi andre sidder i det. Christian er dog stadig med et andet.

Vi slår noget af ventetiden ihjel med frokost, massagestole og musik, hvilket får ventetiden til at føles en del kortere. Og pludselig er tiden gået, og vi er klar til afgang.

Flyveturen er kort og går fint. Vi er ankommet til Laos, får købt visum og kommer hurtigt igennem immigrationen. Succes! Nu venter de sidste oplevelser på turen, tiden i Laos!

JEG GLÆDER MIG

//LINE

Likes

Comments

Så er det tid til endnu en opdatering fra Sapa! Nemlig dagene på homestay. Ved homestayet kom vi en del tættere på de lokale og deres liv, hvilket var en oplevelse. Generelt får jeg fortsat konstant fyldt rygsækken med nye oplevelser, minder og indtryk, men jeg er heldigvis ikke helt mættet endnu. Jeg nyder det fortsat!

Her følger en beskrivelse:

Tirsdag er første dag på homestay. Vi tager afsted ved 10'tiden og ankommer til en parkeringsplads efter endnu en ujævn køretur og flere situationer, hvor jeg frygter en smule for mit liv. Vejene er nemlig meget smalle, så når to biler mødes på en smal klippe vej, kan pulsen ikke undgå at stige. Fra parkeringspladsen er der er en lille gåtur til selve homestayet. De lokale følger os og undervejs blokerer flere køer vejen for Camilla, Mette og jeg. Vi nærmest vogter dem undervejs haha.

Vi bliver budt velkommen af familien ved ankomsten. Familien består af en mor, en far, to sønner, en svigerdatter og et barnebarn, søde mennesker. Kort tid efter velkomsten får vi serveret frokost. Her har vi fortsat tilskuere på, de lokale damer har nemlig ikke forladt os, og forsøger stadig at friste os til at købe noget af deres håndarbejde. Det ender med at Monica tager en for holdet og køber en taske. Muligvis lidt i håb om at de går deres vej igen og giver os madro haha. Og det virker rent faktisk!


Efter frokosten er det tid til et trek på en 8-10 km. Ruten er meget stejl og vejret utrolig varmt, men det er en god oplevelse! Og undervejs får vi mulighed for at køle ned ved floden.

Tilbage på homestayet får vi mulighed for at få et bad (luksus) og halvdelen af gruppen laver mad. Familiens far er i den grad i fokus. Vi beskriver ham lidt således: en landsbytosse, finder det meget underholdende at spille på Christians guitar og så er han lidt for glad for risvin. Men også underholdende!

Aftensmaden er god, og vi er efterfølgende trætte og mætte. Det bliver til lidt kortspil hen af aftnen, snak og et glas risvin, hvis man nu skulle fristes..

Trætte går vi i seng. Sengepladserne er på loftet, nærmest en hel sal med plads til os alle. Her er faktisk ret hyggeligt!

Onsdag starter ud med luksusmorgenmad: alle de pandekager vi kan spise! Og herefter er det tid til arbejde i rismarken. Vi lærer at pløje med en speciel "skovl" og med buffaloen. Efter arbejdet er overstået ender situationen ud i en mudderkamp.

Vi har det sjovt, lugter rimelig meget af lort og er voldsomt beskidte haha. Vi tager derfor en dukkert i floden inden vi går tilbage til homestayet og her formår jeg at miste min t-shirt i vandet. Flot Line.

Vi spiser frokost tilbage på homestayet og hen af eftermiddagen laver vi snobrød over et lille bål. Der er rigtig lejerbålsstemning. Sidst på eftermiddagen går den anden halvdel af gruppen i køkkenet og endnu et lækkert måltid bliver tilberedt. Soi familiens mor spiser med gruppen. Hun er den eneste af forældrene der forstår og taler en smule engelsk. Soi fortæller om sit liv og livet i Sapa generelt. Hun fortæller blandt andet at de fleste bliver gift som 14-15 årig og får tidligt børn. Sønnen i huset er 18 og svigerdatteren 19, sammen har de et ikke planlagt barn. Hvilket betyder at de begge har måtte stoppe i skole og i stedet blive gift og lige nu gå hjemme.. Soi fortæller f.eks. også at hun ikke selv har valgt sin mand, og at hun er den eneste der forsørger familien. Virkeligheden er altså barsk og med disse historier kræver stemningen et løft. Soi er en rar dame, der virkelig holder af sine gæster.

Vi bruger endnu engang aftnen på kortspil, vi hører musik og snakker. Soi deltager også, og vi hygger os i hendes selskab.

Onsdag er vores sidste dag på homestayet.

Torsdag skal vi hjem fra homestayet. Soi får kram fra os alle. Og flotte med vores regnslag går vi mod parkeringspladsen. Her får Mette også lige understreget: "jeg er godt nok glad for, at jeg tog mit regnslag med" overfor Ida, som har glemt sit haha.

Det resterende af torsdagen og de sidste dage i Sapa følger i næste indlæg. I må fortsat leve med en del forsinkelse, da mit største fokus er at nyde det sidste af turen fuldt ud!

Vi ses snart i DK❤️

//LINE

Likes

Comments

Dagene går så stærkt, og der er efterhånden under to uger til, at vi tager hjem til Danmark. Jeg nyder det derfor ekstra og i må derfor også vente lidt ekstra på mine opdateringer. Men de kommer!

Her kommer den første opdatering fra Sapa og snart venter endnu en for de sidste dage.

Her fortalt i billeder, som altid:

Vi ankommer tidligt lørdag morgen med toget ved endestationen Lai Cai. Her møder vi vores nye guide, som skal følge os i Sapa. Inden busturen til Sapa spiser vi morgenmad på en restaurant.
Busturen er præget af dårlige veje men smuk natur. Vi bemærker hurtigt ved ankomsten, at temperaturen er en del lavere i Sapa (faktisk "så" lav, at vi flere aftner har langærmet trøjer og lange bukser på. Det føles helt forkert).

Vi får fordelt os på værelserne ved ankomsten, men da alle værelser ikke er klar fra morgenstunden, må flere af os vente på de andres. Det er helt okay.

Ved frokosttid finder vi et sted i byens hovedgade. Det er ikke ligefrem en succes - og selvom tjeneren flere gange lokker os med rabatter, hvis vi kommer igen om aftnen, er vi alle enige om, at det gør vi ikke. Efter frokost ser nogle på vandfald, andre slapper af - Monica, Nikolaj, Camilla, Ida, Mette og jeg finder et sted med god udsigt over Sapas smukke natur og får noget koldt at drikke. Det er hyggeligt! Og vi når kun akkurat ud fra stedet før Mette er ved at blive kørt ned og Ida (med meget hurtig refleks!!) får signaleret til chaufføren, at han skal tage sig sammen. Her kan vi ikke lade være med at grine lidt af søde Ida.

På hotellet oplever vi også noget meget specielt hen af eftermiddagen. En af hotellets ansatte er i fuld gang med at brænde falske penge af lige foran lobbyen. Sikke et bål.

Med hjælp fra Trustpilot (endnu engang) finder vi frem til flere gode spisesteder i byen og udvælger et for aftnen. Aftensmaden er langt bedre end frokosten, heldigvis. Efter aftensmaden tager situationen en smule overhånd. De mange lokale damer i byen får i hvert fald tjent nogle penge, da en stor del af os køber hatte og andre også "national" dragter. Vi er sørme fine haha.
Den sidste del af aftnen spiller vi pool, klodsmajor og kortspil på en lokal bar

Søndag og mandag minder på flere punkter om hinanden. Vi skal på trekkingtur i Sapas bjerge, vilde og smukke natur.

Søndag morgen kører vi fra hotellet i bus. Med de ujævne veje og mange sving bliver flere køresyge..
Den første oplevelse får vi, da vi stopper ved et fint udkigspunkt. Trods det er overskyet fornemmer man stadig højden, og når skyerne et kort øjeblik forsvinder er synet altså smukt.
Herefter tager vi videre for at se vandfaldet "Silver", et stort og smukt et af slagsen. Og herefter en lille fiskefarm og så starter trekkingturen ellers. Vi veksler undervejs mellem off road og on road og alle veje er ikke lige lette, nogle går voldsomt opad, andre ned. Jeg selv falder flere gange, da det ikke altid er lige let at stå fast. Men okay, turen på de omkring 10 km. var virkelig smuk, trods jeg følte mig lidt ude af min komfortzone!

Mandagens trekkingtur er en del mere off road, naturen mere vild og stierne mudret. Jeg selv er ikke med på denne tur, men turen har undervejs sat sine spor på flere af mine rejsekammerater. Tøjet er mudret og skoene våde.

Jeg føler dog virkelig, at det er rart endelig at komme ud og få pulsen lidt op og nogle km. i benene. Det er efterhånden ved at være lidt tiltrængt. Så de første dage i Sapa er virkelig gode, og ved aftenstid er vi disse dage ret trætte.

Søndag aften er maden inkluderet i programmet. Her får vi lokale retter, som er ganske udemærket. Lig mærke til billedet af Camilla og jeg. Man skulle næsten tro, at det var "tvilling tirsdag". Outfittet er i hvert fald stort set ens og IKKE planlagt. Og her er det også hver at nævne, at Ida og Mette stort set også har formået at gøre det samme.

Mandag aften går nogle på en burgerrestaurant, mens Ida, Camilla, Gitte og jeg spiser på det samme spisested, som aftnen før. Gruppen spiser dog stort set aldrig hver for sig, men da de andre efterfølgende fortæller, at restauranten har serveret burger med chokoladeboller, er vi ret glade for vores beslutning haha. Vi får endda pandekager til dessert.

Efter maden spille vi et spil pool og får en øl. Der kommer hurtigt tilskuere til, og da vi ikke ligefrem er imponeret over vores egne evner, smutter vi hjemad efter 2. spil. Vi havde det dog virkelig hyggeligt!
Resten af aftnen slapper vi af på værelserne og lader op til de kommende dages homestay. De dage opdaterer jeg jer snart omkring! Vi ses.

//LINE

Likes

Comments

Endelig er det tid til at opdatere jer med billeder fra smukke Ha Long Bay. Vi havde en enkelt overnatning på bugten, hvilket gjorde at vi oplevede det helt tæt på. Og det var fantastisk! Den største ærgrelse er egentlig, at det er umuligt at fange på et billede, hvor smukt det er i virkeligheden!

Mit seneste indlæg sluttede med gruppefotoet, og her fortsætter jeg fra:

Det er altså torsdag middag og i havnen afhentes vi af en lille båd, som sejler os ud til den store båd, som vi skal overnatte på. Vi bliver inddelt på tomandsværelser, jeg med Laura. Værelserne er rigtig fine, og alle med eget bad og toilet - generelt langt finerer, end jeg havde forventet. Efter inddelingen af værelserne, har vi lidt tid til at udforske båden og nyde udsigten, før vi får serveret frokost. En hel del seafood, blandt andet krabbe, muslinger, blæksprutte og rejser. Maden er god!

Efter frokosten går vi igen om bord på den lille båd og bliver sejlet ud til en grotte. Det er virkelig en spændende oplevelse, og vi er alle ret imponeret over situationen. Det efterfølgende stop er ved en strand, her har vi mulighed for at bade - men en anden oplevelse frister langt mere. En hel del trappetrin oppe, er der nemlig et fantastisk udkigspunkt udover en stor del af Ha Long bugten, og her går vi op. Udsigten er fantastisk og det hele værd! Efterfølgende har vi en smule tid tilbage på stranden. Flere fra gruppen spiller beach-volley, mens andre kigger på, slapper af og bare nyder det.

Vi sejler retur til den store båd. Her får vi tid til at tage et bad og hvile os lidt, inden aftensmaden er klar. Aftensmaden er ligeså god som frokosten. Fokusset flyttes dog hurtigt fra maden, da vi spotter flere mus.. Så er det slut med at have fødderne på gulvet haha. En af de ansatte fortæller at mus er en hverdagsoplevelse for dem, og ja for nogen aftensmad. Vi andre er nok lidt mere skeptiske, hvilket ret tydeligt ses på Laura og Camillas ansigtsudtryk.

Jo længere hen på aftnen vi kommer, jo mere flyttes fokusset fra musene. Vi spiller kort udenfor (med smuk udsigt), der er mulighed for at synge karaoke og ellers hygger vi os bare i hinandens selskab.


Fredag vågner vi op til den smukkeste udsigt. Selvom vejret hverken var helt klart torsdag eller i dag, fredag, er her stadig smukt. Efter morgenmaden sørger vi derfor for, at få dokumenteret det tilstrækkeligt. Min kamerarulle er i hvert fald fyldt med flot natur, men også søde rejsekammerater og sjove øjeblikke.

Ved frokosttid er vi inde ved land igen. Inden vi tager retur til Ha Noi, får vi frokost. Vi har derudover et enkelt stop på turen tilbage. Vi stopper nemlig for at se en perlefabrik. Vi ser hele perleprocessen fra start til slut, og flere fra gruppen køber et smykke.

I Ha Noi har vi et par timer på egen hånd, inden vi skal spise aftensmad og herefter med nattog. Ida, Camilla og jeg kigger i en del butikker og får købt lidt souvenirs og gaver. Og der er ingen fare for, at vi bliver væk fra hinanden, vi har nemlig formået at farvekoordinere vores regnslag, RØD. Haha.

Aftensmaden er rigtig god og vestligt inspireret. Så mætte er vi klar til nattoget. Denne gang er situationen dog lidt trist. Vi skal nemlig sige farvel til vores yndlingsguide Khai og selv tage togturen videre, indtil vores nye guide møder os i Sapa. Khai kommer vi til at savne!

Nu sidder jeg så her i nattoget og spiser en snickers chokoladebar i selskab med søde Ida. Her er egentlig meget hyggeligt, selvom pladsen er minimal og toiletterne pænt klamme. Men som jeg så mange gange har skrevet - så er situationen altså noget helt andet, når selskabet er godt.

Det var den opdatering. Og snart følger endnu en!

//LINE

Likes

Comments