Det er efterhånden 5 år siden jeg begyndte på min uddannelse som pædagog. Min interesse for børn har altid været enorm stor, det har været en af grundene til jeg altid har været meget bevidst om mit valgt af uddannelse. Jeg er en meget udadvendt pige, og jeg elsker kontakten med andre mennesker, så hvad andet end at blive pædagog :)

I min omgangskreds har alle folk altid sagt, "Line, du bliver en fantastisk pædagog - jeg vil gerne have mine børn passet af dig". Den sætning har jeg holdt på, hvilket har gjort mig rigtig glad, og bekræftet min tankegang om valget af uddannelse.

Inden jeg startede på min uddannelse valgte jeg at tage et sabatår. Jeg har egentligt altid haft et ambivalent "forhold" til sabatår - det var noget folk som ikke vidste hvad de ville med deres liv tog. Den opfattelse har nu ændret sig gevaldigt, da jeg fandt ud af, hvor meget sådan et sabatår betyder for en. For mig gjorde året som medhjælper i en integreret daginstitution mig både ældre, men også meget mere selvstændig. Så ud fra min erfaring - tag hellere et sabatår for meget som et for lidt.


Selve uddannelsen

Nå, nok snak om sabatår. Nu vil jeg fortælle, hvordan det var at tage en pædagog uddannelse. Jeg var 19 år da jeg startede på pædagogseminaret i Kolding, hvor jeg skulle bruge de næste 3,5 år af mit liv. Alt var nyt. Ny skole, nye mennesker ny uddannelse. Det var godt nok vildt, og jeg var mega nervøs først gang jeg trådte ind på skolen. heldigvis viste det sig at jeg var blandt en masse fantastisk mennesker - kom i en super sjov, seriøs og social klasse. Vi havde et fantastisk sammenhold, i hvert fald den første lange tid. da jeg gik på skolen fungerede det sådan at vi først havde 6 måneder på skolebænken, så 3 mdrs. "prøvepraktik" som de jo kaldte det. I prøvepraktikken kunne man ligesom snuse til det at være pædagog. Herefter fulgte der yderligere 2 praktiker af 6 mdr. og ellers var resten skole. Selve uddannelsen gik meget snildt. Praktik, skole og nogle eksaminer. Det var egentligt rigtig hyggeligt og vi fik dannet nogle gode bånd i klassen på trods af rigtig mange mange af droppe ud eller gå på barsel. Vi havde også mange virkelig sjove og fede fester :) Især en mega vild julefrokost i min lejlighed... Hold da op, det stak helt af.. Ja ja, pædagoger kan sørme også!

Midt i alt det sjove var der selvfølgelig også meget nervepirrende og seriøse tidspunkter. Især de sidste 6 mdr. af uddannelsen der bestod af 4 eksaminer inkl. en bachelor. Det var noget nok noget af en rutsjebanetur, hvor jeg virkelig kom en tur igennem hele følesesregistret - gud hvor jeg hader eksaminer. Jeg må nok indrømme min søde kæreste har stået model til mange tudeaftener, brok og jeg ved ikke alt hvad, men han har virkelig også oplevet mig meget glad og lettet.


Jeg husker meget tydeligt den aller sidste dag i løbet af de her 3,5 år. dagen hvor jeg skulle forsvare min bachelor. Jeg havde arbejdet sammen med min bedste veninde på skolen (Ja - hun er rent faktisk stadig en af mine bedste veninder og skal faktisk med til mit kommende bryllup. Det skal der nok komme et indlæg om). Men ja, vi havde arbejdet meget tæt om den her opgave og var hinandens enorme støtter i en meget hård og vild proces. Vi skulle op på skolen og forsvare opgaven og jeg var mega nervøs. Jeg vidste hele min familie ventede bagefter. Vi kom ind i lokalet og det kørte faktisk super godt. Vi supplerede hinanden skide godt (Baklager sproget - men sådan var det), ventede på karakteren også skete det - tillykke i er bestået med et flot 10 tal. HOLD NU KÆFT MAN - jeg har aldrig været så glad og lettet i hele mit liv. Vi gav hinanden en kæmpe krammer og smuttede så grædende, af glæde selvfølgelig, ned til vores familier. Min far troede faktisk ikke det var gået godt, fordi jeg tudede så åndsvagt meget :) Vi skålede i champagne og jeg rystede i længe efter. Nu var det endelig overstået og jeg kunne endelig kalde mig selv for pædagog. En mega stor dag som jeg husker som var den igår. De 3,5 år gik faktisk super hurtigt og hvor er jeg glad for jeg gjorde det den dag idag.

Tak fordi i læste med :)


- Line






Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

I dette indlæg vil jeg komme omkring det at blive husejer :)

Det skal ikke være nogen hemmelighed at A og jeg allerede for nogle år siden ønskede vores eget. Ikke nok med det ønskede vi os faktisk et etplans hus som var klar til en ordentlig overhaling. A er tømrer og jeg selv pædagog, så det gav god mening for pengepungen også! Vi ledte og ledte og fandt faktisk nogle fine huse med nogle ganske fine belliggender, gud hvor betyder det meget. Men på SU fungerer det bare ikke. Vi ville virkelig gerne i hus, have en fin have og alle de her ting, men vi slog alligevel kold vand i blodet. Det hele var nødt til at hænge sammen.

Først sommeren 2016 faldt vi over et dejligt hus. Vi tog ud og kiggede på det, hvor jeg sagde "det her hus er hyggeligt". Det skal lige siges at det faktisk var noget gammelt lort. Vi talte meget om huset og renovering der hjemme og mine forældre var meget imod vi købte huset. Ikke fordi jeg ikke måtte, men fordi det var noget gammelt lort og de ikke kunne overskue at det skulle renoveres. Vi fik regnet frem og tilbage, og blev enige om at byde. Herefter gik det MEGET stærkt. Jeg er ikke en person der træffer sådanne kæmpe store beslutninger super hurtigt, men det blev jeg nødt til denne gang. Jeg gik meget imod mine forældres mening, hvilket heller ikke ligner mig. Jeg skal love for jeg tog en stor beslutning. Heldigvis havde jeg A's opbakning hele vejen igennem - dette var den første materielle store ting jeg investerede i, og tog et lån i. Ikke engang en bil havde jeg på daværende tidspunkt prøvet at købe.


D. 1. 10 /2016

Den dag overtog vi vores fine hus. Jeg havde været ude og hente nøglerne dagen før, men officielt var det vores nu. Wow! Vi spiste pizza med A's familie og fik et glas champagne. Det var virkelig stort, og hvor havde jeg bare lyst til at rive alt ned. Jeg kunne slet ikke vente med at komme igang. Inden vi overtog huset havde vi snakket om hvordan det skulle blive. Vi endte med at rive næsten alle vægge ned og alt loft ned. Næsten alle gulve blev gravet ud osv. Hold nu op en omgang. Det var den vildeste og sejeste proces vi havde gang i. Vi arbejdede på huset i hverdagene når A havde fri samt samtlige weekender. Hvis vi havde været i byen stod vi op næste morgen kl. 8. og gik igang (Jeg var IKKE meget i byen denne periode). Alt kørte faktisk ud over alle forventninger. Der var dog en aften, hvor huset lignede en ruin på 4 vægge, og vi lige havde fundet ud af, at vi var nødt til at grave stuegulvet op. Den aften følte jeg godt nok det var den værste beslutning vi havde truffet. Jeg kunne slet ikke se mig d af projektet, og hvordan det dog nogensinde skulle blive godt igen. Jeg kiggede på A og sagde "kan man sælge lortet som det er?". A var som sagt den bedste støtte for mig, og beroligede mig. Han sagde at det så lidt skidt ud, men han havde styr på det hele, og det nok skulle blive godt igen. Puha!

Efter 4 måneders meget intens arbejde og en bachelor på side-kanten flyttede vi ind i vores dejlige hus. Min mor og søster hjalp til med flytningen, og d. 29. januar, faktisk på min dimensions dag havde vi den første overnatning i huset. Alt var meget rodet og ingenting var på plads, men det var SÅ fantastisk. Den fedeste følelse. Det var skønt og vi nyder at bo i huset. Vi mangler nu kun badeværelset og arealet udenom huset, have osv. Det ser vi frem til at lave noget ved til sommer.


Jeg har aldrig været så glad for en beslutning. Jeg er stolt at det vi har fået lavet og mine forældre er ligeså stolte over vores ihærdige arbejde. Der var selvfølgelig bump på vejen, men de gjorde os kun stærkere. Jeg har faktisk også lært en hel del håndværk efter renoveringen :)


Det at blive husejer, også endda til noget vi har lagt så meget charme og kræfter i er skønt! Vi nyder det :) Men men men, man bliver nok aldrig heeeelt færdig. Man finder altid på noget nyt :) Spring ud i det - det er en fed og udfordrende process.


- Line

Likes

Comments

Så blev det endnu engang mandag, også en solrig en af slagsen efter en fantastisk weekend, og hold da op, hvor har jeg nået meget!

Fredag efter arbejde var ren afslapning. Vi købte lækre bøffer og hyggede herhjemme. Tiltrængt.

Lørdag startede ræset kl 10.00, hvor jeg havde en træningsaftale med min gode veninde og faktisk også kollega - der blev trænet en masse ben, og en smule mave - jeg elsker min træning, det gør mig glad og godt tilfreds :)
Efter træningen fik jeg besøg af en rigtig god veninde jeg ser engang imellem. Vi har gået på seminariet sammen og skrev faktisk også bachelor opgaven sammen, så da hun fortalte hun var blevet fastansat i en børnehave var det jo fantastisk! Nå, mig og hende hyggede i et par timer, gik en god tur og drak kaffe.

​Da hun var gået havde jeg lige et par timer for mig selv, hvor A (min kæreste) var til fodboldkamp, også skulle vi ud til hans mor og spise aftensmad. Det er altid godt og hyggeligt. Da vi kører hjem siger A "Hvor er det dog dejligt vejr", og jeg siger så at vi da skulle have en is. Det skulle jeg ikke sige 2 gange da. Han fik drejet bilen af til højre og vupti sad vi nede ved havnen med en dejlig is hver. Kan det blive bedre - det tror jeg nok ikke lige :) 

Søndag formiddag havde jeg en aftale hos en familie hvor jeg igennem ca. halvandet år har haft job som hjemmepasser. Drengen jeg har passet er multihandicappet og virkelig en fantastisk lille sød fyr. Jeg havde ikke set familien i 7 måneder. Mit arbejde derude stoppede ret brat, fordi jeg fik en 30 timers stilling og derfor ikke kunne finde tiden til det. Jeg har dog igennem det halvandet år fået et rigtig tæt forhold til hans familie og jeg savnede dem utrolig meget. Det var fantastisk at se dem igen - vi snakkede om alverdens ting og sager. Jeg er faktisk blevet en del af deres familie. <3 

Senere søndag eftermiddag gik turen til Jels Volsted, hvor vi senere på året skal afholde vores kommende bryllup. Vi skulle ned og vælge menuen. Det blev så godt! Vejret var mega godt og vi fik muligheden for rigtig at se de smukke omgivelser. Nøøøøøj, hvor jeg glæder mig helt ekstremt meget :D Menuen lød til at blive super god. Vores ønsker blev virkelig hørt og opfyldt, så det var super dejligt! 

Efter Jels Volsted kørte vi videre til Haderslev, hvor mine forældre nu bor. A skulle ordne et skab, og så spiste vi aftensmad med dem. Min søsters kæreste var også hjemme, så det var super hyggeligt. Vi var lidt rundt hos min onkel og tante -  de har fået de sødeste hundehvalpe, samt min farmor som lige er kommet hjem fra spanien. 

Det har været en dejlig weekend med en masse hyggelige timer og gøremål der er kommet i hus :) 

Mandagen startede for mit vedkommende med morgentræning kl 7.00, så er dagen ligesom skudt igang. Jeg håber i får en fantastisk dag! 

- Line 








Likes

Comments

Jeg er som tidlige skrevet født og opvokset i Sønderjylland - i en lille landsby der hedder Over Jerstal. Jeg har boet i Sønderjylland i 18,5 år sammen med min familie (mor, far og søster).

Over Jerstal?
Over Jerstal er en lille landsby som desværre efterhånden er meget død. Da jeg boede der, var der en skole - jeg gik der fra 0 til 9. klasse, der var en børnehave, hal -hvor jeg spillede håndbold, kødmand, bager, lægehus og faktisk meget mere. Det var en rigtig hyggelig by, hvor alle bare kendte alle. Jeg havde rigtig mange veninder og vi havde det fedt sammen. Jeg spillede bl.a. rigtig mange år på håndboldholdet i byen sammen med alle mine veninder, samt gik til den årlige byfest. Det var fedest :) Jeg kendte til gengæld ikke meget til større byer såsom Haderslev.

En forandring
Så skete det, da jeg sluttede i 9. klasse og jeg skulle starte i 10. på Haderslev Realskole. Mine veninder og jeg blev godt nok spredt. Vi skulle alle noget forskelligt. Efter 10. klasse startede jeg på HF på Haderslev katedralskole. Jeg fandt min nuværende kæreste (dog ikke på skolen), og inden HF var færdig valgte vi at flytte sammen til Kolding. Jeg vidste jeg skulle på seminariet så hvorfor ikke vælge Kolding, når nu det fandtes der. Jeg kunne ikke vente med at flytte. Ikke fordi jeg havde det skidt der hjemme, jeg havde det faktisk ovenud fantastisk, mere fordi det hele var så spændende. Min kæreste og jeg flyttede sammen i hans mors og bror lejlighed (altså de ejede den), og først da jeg kom rigtigt til Kolding og var stoppet med HF gik det op for mig, hvor stor byen egentligt var. Her kendte jeg ikke bare gud og hver mand som i lille Over Jerstal. Det første års tid følte jeg mig ofte enormt ensomt. Hvem skulle jeg dog snakke med? Mine veninder syntes jeg var langt væk. Nå, jeg fandt job i en børnehave, hvor jeg arbejdede løs det første år og eller var sammen med min søde kæreste. Hverdagen gik og pludselig skulle jeg starte på seminariet.


Så skete der noget fantastisk. For det første fandt jeg ud af jeg faktisk kendte nogle jeg skulle gå i skole med, for det andet fik jeg en masse nye bekendtskaber, som jeg stadig har kontakt med den dag idag (i hvert fald nogle af dem). Årene på seminariet gik (det laver jeg et nyt indlæg om snart), og jeg er blevet mere og mere bekendt og faktisk rigtig glad for Kolding.

Jeg må indrømme, at rive rødderne op fra sin lille bitte hjemby til at flytte til danmarks 7. største by, det var faktisk noget af en forandring og en stor mundfuld - nu bor vi i vores dejlige hus og jeg elsker det! Så mine sidste ord herfra i aften - tøv ikke med at prøve noget nyt selvom det virker meget uoverskueligt. Nogle ting skal være uoverskuelige før det bliver rigtig godt.


Rigtig god aften :)

Kys og møs

Line

Likes

Comments

Hej Alle :)

Jeg hedder Line Koch Møller og er 24 år gammel. Jeg bor i Kolding i et hus med min dejlige kæreste, men jeg er født og opvokset i Sønderjylland.
Igennem flere år har jeg læst en hel del blogs, hvilket har givet mig interessen til at starte min egen, da jeg er en meget udadvendt pige, som rigtig godt kan lide at dele min hverdag med andre. Jeg vil både komme omkring gode og dårlige oplevelser.

Hvem er jeg?
Jeg er meget glad aktiv. Jeg elsker sport og er altid meget igang. Jeg dyrker en hel del fitness, spiller fodboldgolf og står meget på ski, skisporten er en af mine rigtig store passioner.

Min hverdag består af rigtig mange forskellige elementer. Jeg bruger rigtig meget tid med min familie og min kæreste, hvilket jeg sætter utrolig stor pris på.

Jeg er meget nede på jorden, elsker sjov og ballade, men slapper også rigtig meget af ved at være kreativ, hvilket i vil komme til at opleve i bloggen :)


- Line 


Likes

Comments