Det sidste indlæg jeg skrev var den 30 November 2015... Det er idag den 11 Februar 2017 og der er sket SÅ meget i mit liv! Jeg kan starte med at fortælle jer at min knæ operation i December 15 gik rigtigt godt og at mit knæ har det meget bedre idag! Anden gode ting er at jeg den 19 April 2016 fik mit kørekort og havde M&G med Shawn Mendes samme dag :D Og noget af det aller bedste er at jeg endeligt har lært at holde min hovedpine ud, og erstatnings sagen kører stadig ved forsikrings selskabet. picmonkey-collage Noget af det som også er sket er at jeg har fået TRE tatoveringer haha ;) picmonkey-collage-2 Sommeren brugte jeg på eksamnerne også var jeg også en tur på Tinderbox festival! Og derefter begyndte jeg at fokuserer på at jeg skulle i 3G.. 2016 var også det år jeg var på stuidetur til Polen, noget jeg aldrig glemmer. Også var mor og jeg også i Berlin nogle uger før terror angrebet dernede, hvilket gjorde et kæmpe indtryk på os. Vintermånederne som Oktober, November og December var lidt underlige da vi nu rundede årsdagen for påkørslen og det hele blev egentligt bare lidt for meget. I December skrev jeg også SRP (Studieretnings projekt) som gør at jeg kan blive student til sommer, og så fik jeg en lille vuffer som vi har valgt at kalde Ellie. og nååårh ja! Så tog jeg ligesom også lidt en tur til London helt alene, midt under SRP'en crazy i know! Hvor jeg skulle se The 1975:D 2017 er lige begyndt og jeg er super hyped for dette år! Jeg er lige fyldt 19 og dette blev fejret på Australian bar inde i Odense med alle mine dejlige venner <3 Og, så står jeg også til at blive student her til sommer, hvilket også er noget jeg glæder mig Fu*king meget til! Hvorefter jeg så meget gerne skulle starte på historie studiet på uni inde i Odense ;) Sidst men ikke mindst, så har mor og jeg bestilt rejse til Gran canaria i påsken ;)

Fortsat god vinterferie herfra - Line Lund

Likes

Comments

Og så er jeg officielt tilbage, også i skolen osv, de ting som blev sat på pause er lige så stille ved at blive startet op igen, hvilket jo er godt!

Jeg er begyndt til Psykolog, også selvom jeg sagde at jeg ikke ville, så er jeg blevet overbevist om at det nok er en meget god ting alligevel, og når vores forsikring betaler, hvorfor så ikke tage imod det.

Min hjerne er lige så stille begyndt at komme til sig selv, og nogengange føler jeg at jeg er blevet endnu klogere af at have slået hovedet, haha lidt underligt.
Men sådan føles det seriøst!
Jeg har også fået min hukommelse tilbage, jeg kan bare ikke så god læse ting på computer eller papir, så det jeg sidder og skriver lige nu er sådan skriftstørrelse 20.
Og hvis vi skal læse ting i skolen på papir, får jeg vores lærer til at forstørre det op, så jeg også kan deltage i undervisningen, og jeg deltager så aktivt at jeg kan.
og der er en masse lektier som skal indhentes i juleferien!

Jeg føler mig seriøst som en helt ny person, eller...
Det føles som om jeg har fået en ny hjerne

Det skal også lige siges at jeg i Fredags var på Ortopædkirurgisk afdeling inde i Odense, for at få kigget på mit knæ, som utroligt nok slet ikke kom til skade ved påkørslen, og vi fik så at vide at det nu lå fast at jeg skal opereres, og at det blev i December.
DECEMBER? Det er jo lige om lidt! Altså what?!
Normalt går der hvad, et halvt år? Og nu er der altså under en måned til!
Normalt forbereder jeg mig også lang tid før, fordi jeg ikke kan med nåle og blod og ad.
Men det kan jeg ligesom ikke rigtigt her, ehhh... WHAT TO DO!
Datoen er simpelthen så tæt på at jeg med det samme kom ind og snakkede med narkose læger og det hele.
Det hele er lidt surrealistisk, og jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal reagerer på det.
Lige nu går jeg simpelthen bare og venter på brevet med den endelige dato..
Denne operation betyder så også at jeg kommer til at sidde i kørerstol og gå med krykker et lille stykke tid efter, desværre.

Nu her den 3 December skal jeg endnu engang starte på Teori, så jeg kan få mit kørerkort til Februar, og allerede den 5 December skal jeg på førstehjælps kursus, hvilket jo bliver så spændende!
Jeg starter sammen med et nyt hold, dog skal jeg ikke på manøvrebane igen, da den allerede er gennemført ;)

Men ellers går jeg jo og har det godt :)

- Line Lund

Likes

Comments

Så er det ved at være 3 uger siden at det skete, og jeg er stadig ikke tilbage i skolen på fuldtid, mit fravær stiger og min studievejleder mener at jeg skal droppe nogle fag og tage dem på et fjerde år, for at gøre min hverdag nemmere.

Efter knap 3 uger er smerterne i kroppen helt væk - eller næsten!
Min hovedpine er der endnu men ellers er det kun lidt smerter i mit haleben.

Jeg er så småt begyndt at se lidt mere tv, bruge min computer, læse lidt lektier, komme lidt mere ud og være lidt mere social.

Dog døjer jeg med rigtig mange søvnproblemer og er derfor på en slags sovemedicin, som ikke er sovemedicin, men bare noget jeg bliver træt af. (Som uheldigvis ikke virker)
Og selvom at jeg ikke selv tror på at det virker eller kan virke for mig, så har jeg sagt ja til at starte til psykolog, grunden til at jeg hele tiden sagde nej til det var på grund af at jeg ikke forstod, og det gør jeg stadig ikke hvordan de kan være uddannet til at snakke med folk om ting og wupti så er det væk, eller at de kan være udannet til at give nogle øvelser til en masse, altså jeg forstår det virkelig ikke.

Jeg er stadig ikke psykisk klar til at begå mig i trafikken, men jeg tør at sætte mig ind i en bil uden problemer, så vi skal bare have mig ud, så min hjerne kan blive provokeret lidt, da jeg jo gerne snart skulle ud og køre på vejen så jeg kan få det kørekort til Februar!

- Line Lund 

Likes

Comments

Jo, ser du, jeg har hverken opdateret min blog i en lang periode nu, eller været i skole.
Da jeg har været sygemeldt fra næsten ALT!

Der er selvfølgelig en rigtig god grund, og jeg kan så fortælle jer at jeg blev ramt af en bil for snart 2 uger siden. Det var egentligt meningen at dette indlæg skulle have været ude dagen efter ulykken, men da jeg var i rigtig mange smerter osv, kom det, det ikke.
Selve ulykken var ikke så stor, og havde ikke som sådan gjort skade på mig, da jeg (hvis man kan sige sådan) ''KUN'' havde forstuvet armen, fået et stort albue stød, slået hul på knæet, trykket mine ribben i venstre side, brækket halebenet, fået en stor hjernerystelse og smerter i ryggen og nakken. Det skal også lige siges at ulykken skete ved et uheld, det kunne næsten ikke blive mere uheldigt.

Og da jeg tænkte at det ikke stod så slemt til, hverken med hovedet eller røven, valgte jeg at sige : fuck det, jeg tager da i skole! Altså dagen efter jeg var blevet ramt, og jeg kan da også godt se nu at det var pisse dumt og jeg skulle nok bare have været blevet hjemme.
Det var også lidt pinligt at være i skole, da jeg på det tidspunkt sad på en badering, jeg gik rundt med en lyserød badering, men min røv havde det altså perfekt i den badering. :)

Resten af ugen gik og jeg måtte indse at jeg ikke kunne tage til koncert, som planlagt fredag aften, så vi valgte at tage med til familie middagen, som også var skide hyggelig, lige indtil at jeg fik feber og blev svimmel, så vi blev nød til at tage hjem og få mig til vagtlæge, vagtlægen sagde at der måske var en lille betændelse i mit knæ, men han var mere bekymret for mit hoved og min hjernerystelse, da han syntes at det var underligt at jeg stadig havde hovedpine og synsforstyrrelser, så han anbefalede at vi opsøgte en øjenlæge, mandagen efter, hvilket vi aldrig fik gjort, da det åbenbart ikke var nødvendigt i min mors øjne, weekenden gik og jeg fik det ikke bedre, så vi måtte også aflyse min køretime om søndagen.

Derefter blev det jo så mandag, og jeg var i løbet af ugen og i weekenden lige så stille begyndt at lukke ned for mine følelser, på en måde og jeg snakkede kun hvis det var nødvendigt eller hvis nogen spurgte mig om noget, jeg blev ved med at have mareridt om det hele og grundet det, så fik jeg næsten ingen søvn, hvilket vil sige at jeg faktisk slet ikke følte at jeg var tilstedeværende i skolen, altså, ment på den måde at jeg ikke rigtigt følte noget og plus det måtte jeg stadig ikke kigge på computer fordi synsforstyrrelserne stadig var der.

Tirsdag, fik jeg en akut tid hos min praktiserende læge, hvor han simpelthen valgte at sygemelde mig fra skolen/studiet, fordi at jeg var gået ned med stress/en mindre depression, mange af de ting jeg nævnte var symptomer på Post Traumatisk Stress, men det var for tideligt til at sige om det var det.
Jeg havde tænkte at det nok var det psykiske som der var blevet lukket ned for, men jeg havde ikke regnet med at det ville gøre så ondt at hører de ord, komme fra en som har styr på det, jeg havde aldrig i min vildeste fantasi, troet at det var det som ville få mig ned med nakken.

Nu er ugen så småt gået, og det har været frygteligt at være herhjemme, da jeg ikke har måtte spille computer eller se tv eller noget som helst, jeg kunne selvfølgelig have gået en tur, hvilket jeg også prøvede på, men da bilerne kørte forbi, blev jeg simpelthen så bange at jeg begyndte at græde, det har simpelthen ramt mig så dybt at jeg ikke længere kan begå mig i trafikken, jeg er også blevet nød til at sætte mit kørekort på pause, da jeg ikke er i stand til at føre en bil, når jeg er bange for biler, altså jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, på et eller andet tidspunkt i den nære fremtid, der bliver jeg jo ligesom nød til at provokere mig selv til at gå en tur, ude i byen..

Jeg savner skolen, det gør jeg virkelig, og det er faktisk frygteligt ikke at kunne lave sine lektier, jeg har så meget tid og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal tage mig til..
Jeg kunne selvfølgelig bage en kage, men det har jeg allerede gjort, utroligt nok men så har jeg også ryddet op på mit værelse og hørt Rasmus Seebach radio hele ugen, hvad mere kan man finde på?

Rigtig mange siger at jeg nok burde finde mig en psykolog, men jeg vil hellere være fri for det lort, da jeg ikke tror på at de kan gøre det hele åhh så godt igen. Jeg tror virkelig ikke på at sådan noget kan virke, samtaler med et andet menneske? Jeg kan da bare snakke med min mor?! Og jeg har også gået til det før, og det var virkelig ikke mig, han snakkede til mig som om jeg var et lille barn, som ingenting forstod, og det kan jeg bare ikke igen..
Jeg er personligt heller ikke god til at snakke om følelser, så det var også skide grænse overskridende..
Det jeg savner aller mest lige nu, er nogle veninder som jeg kan snakke med alt det her om, nogen som kender mig og ved at det ikke altid er lige nemt at være mig, nogen som kan få mig til at smile og få min følelser sat igang igen..
En som ikke siger at jeg burde finde mig en psykolog, da jeg er træt af at høre det ord.

Det skal dog lige siges at jeg har fået det meget bedre! Det eneste som gør ondt er nu kun hovedet og røven :)

Men nu ved i hvorfor mit liv i skolen, på bloggen og generelt de sociale medier har stået lidt stille det sidste stykke tid..
I er selvfølgelig velkommen til at stille spørgsmål til det hele, hvis i vil vide mere.
Og jeg vil da også lige sige at jeg for første gang i weekende siden ulykken, har været ude, det vil sige til fest (uden alkohol) og det var pisse dejligt at se vennerne og veninderne igen, jeg har simpelthen savnet dem så meget <3

(Det har taget noget tid at skrive dette indlæg, da jeg har holdt en masse pauser pga synsforstyrrelser og hovedpine)

Likes

Comments

Som mange af jer ved, så drikker jeg ikke rigtigt alkohol mere, og jeg syntes faktisk at det er utroligt at jeg skal føle mig så meget uden for samfundet, bare fordi jeg er ædru, det er helt sindsygt!

Anyways... Bare fordi jeg ikke længere drikker alkohol, som jeg plejede at gøre, så betyder det jo ikke at jeg ikke er med til festerne. Ja, jeg er ædru, og jeg er der ikke så længe af gangen da fulde mennesker kan blive lidt irriterende..
Jeg elsker stadig at gå til fest og hygge mig, jeg gør det bare ikke så tit længere, da mit knæ begrænser mig rigtig meget.

Men nu her hvor jeg går på gymnasiet, ja så er der jo de her Tema - Fester, og ALLE festerne er tema fester.. (På nær fødselsdags festen, men der er forældrene tilladt til selve festen), personligt er jeg ret træt af at vi ikke kan have en normal fest, og at man ikke behøver at bruge penge på at købe kostume eller sådan noget.
I Fredags, altå den 23/10-15 var der gymnasie fest og det var Rave, hvilket jeg helt klart syntes er årets fedeste fest, eller det var det sidste år fordi det var en vennefest, men reglerne på MFG er blevet ændret, og det er ikke længere tilladt at have venner med.

Men i hvert fald så syntes jeg selv at det er pisse svært at finde ud af hvad fanden man skal gøre med den UV maling, og hvordan man skal ''pynte'' sig.

Dette var i hvert fald mit Outfit :)
(Neon pink pandebånd, hvid top, sorte bukser, hvide converse og neon farvede sved armbånd)
Rave

( Og sådan ser Uv malingen så ud i UV lys)

IMG_2648

- Line Lund 

Likes

Comments

Jeg tror at jeg taler for alle når jeg siger at jeg tænker på døden når jeg høre ordet cancer/kræft. Det er et kæmpe tabu for os alle sammen og det er ikke noget vi snakker om med mindre det er nødvendigt.

Personligt har jeg selv haft kræft meget tæt ind på livet da der er flere/mange i min familie som har haft kræft. Første gang jeg nogensinde hørte ordet kræft var i 2007, hvor min kære mormor blev ramt for anden gang. Mange år før havde hun fået konstateret brystkræft og havde derfor kun et bryst og et sjovt indlæg som jeg altid legede med da jeg var yngre, lidt underligt og klamt når jeg tænker over det idag. Men for mig var det jo normalt at hun kun havde det ene bryst. I 2007 fik hun så konstateret kræft igen, denne gang i galdeblæren og da jeg ikke var så gammel, så måtte min mor jo forklare at min mormor skulle dø på en meget pædagogisk måde, hun fortalte mig at der var de her gode soldater i min mormors krop og at der var de her meget onde soldater, og de onde soldater var gået i krig med de gode soldater, og de onde soldater havde så vundet krigen, også selvom de gode soldater fik hjælp af sygehuset, og derfor blev hun dårligere og dårligere og  døde meget fredfyldt, omgivet af familie på Svendborg sygehus d. 19 maj 2008.
Selvom jeg ikke var særlig gammel på det givende tidspunkt, var min mormor alligevel en stor inspiration for mig, og det er hun stadig idag. Først mange år efter hendes død, fandt jeg ud af at det hun var gået bort af var sådan en forfærdelig sygdom, og jeg var slet ikke klar over at det ramte hver 3 dansker, og at der samme dag som hende døde ca 40 andre i Danmark.

Året efter døde min morfar også, dog ikke af kræft men af KOL/rygerlunger som de kalder det, men jeg tror nu også det var af sorg. Min morfar var en meget klog mand, og jeg må indrømme at jeg savner ham, især fordi vi har de samme interesser og han ville kunne hjælpe mig meget med mine lektier i gymnasiet, jeg er sikker på at han ville have været meget stolt af mig idag.

Jeg har dog ikke kun haft dårlige oplevelser med kræft, Nej, nu skal du høre!
To af mine mostre har nemlig også haft kræft, dels Leukæmi og Brystkræft og efter de begge to havde kæmpet i lang tid, ja så er de blevet erklæret fri for kræft, hvilket jeg er super stolt af! Det tog hårdt på familien, men vi holder sammen og klare alt det onde.

Vi er en fighter familie, og eftersom vi har haft kræft i flere generationer får min mor som 48 årig hvert år fortaget en mammografi scanning, altså et røntgen af hendes bryster, for at se om der skulle være en knude eller noget som lignede kræft. Og nå jeg kommer op i en hvis alder skal jeg også have lavet det.

Efter gårsdagens Knæk Cancer show, måtte jeg simpelthen skrive dette indlæg, for jeg er slet ikke i tvivl om, at lige præcis dette emne røre os alle sammen. Det er helt utroligt hvad kræften kan gøre, ikke mindst ved de pårørende. Godt nok har du det ikke fysisk og du skal ikke tænke på: Hvad nu hvis jeg dør?
Nej, men du har det psykisk, for du vil jo ikke miste en du elsker til denne her lorte sygdom.
Jeg har personligt selv valgt at donere mine madpenge for denne uge, de penge jeg normalt bruger på at købe frokost i kantinen på MFG, det er ikke meget, men måske går mine 150 kr til pårørende som har brug for vejledning eller måske til at udvikle en ny slags behandling mod kræft, hvem ved?

Jeg har en eller anden ide om, at min mormor og morfar ikke har set mig vokse op og blive en moden kvinde fysisk, men de har været med mig hele vejen psykisk. Og ikke mindst i mit hjerte <3
Og her ses de smukke mennesker jeg har mistet, dog i en yngre udgave og en yngre udgave af mig som smager morfars øl)

12170575_10204209759757654_287044952_n

 

-Line Lund 

Likes

Comments

Det er Søndag aften og efterårsferien er slut, hvilket betyder jeg skal tilbage på gymnasiet i morgen med blandede følelser..

Anyways... Jeg tror aldrig rigtigt at jeg har fået præsenteret mig selv ordenligt på denne blog, som egentligt handler om mig og mit liv..

Jeg kan jo starte med at fortælle jer alle sammen at mit navn er Line og at jeg er 17 år.
Lige nu går jeg på Midtfyns Gymnasium i 2.CM og har Engelsk A, Samfundsfag B og Mediefag B som studieretning. 2.G betyder som regel at der går rigtig meget tid med at få lavet lektier, og det passer da også meget godt.
Jeg bor alene med min mor i en meget lille lorte landsby på midtfyn.

Sagen er bare den at jeg ikke er en helt almindelig gymnasie elev, nej, ser du!
Jeg lider af en muskel sygdom som læner sig op af muskelsvind, hvilket betyder at jeg har nedsat kraft i mine ben, og at jeg ikke kan dyrke særlig meget sport. Sygdommen gør selvfølgelig at jeg bruger rigtig meget energi på at gå rundt og det gør at jeg meget hurtigt bliver træt og at jeg ikke kan gå så lang ad gangen. Heldigvis er min muskel sygdom en meget mild en, da jeg aldrig kommer til at sidde fast i en kørestol.

Diagnosen er  medfødt, men blev først opdaget da jeg var 10 år gammel, og det skete efter en masse muskelbiopsier. Diagnosen kom også i en rigtig dårlig tid, da jeg på det tidspunkt næsten lige havde mistet min Mormor til kræft, og det var i det hele taget bare en rigtig dårlig tid. På det tidspunkt kendte lægerne som sådan ikke noget til min sygdom, da de ikke kunne finde den præcise diagnose, efter 7 år ved de stadig ikke hvilken diagnose det er præcis, og af hvad de siger så er jeg den eneste i verden som har lige præcis denne slags muskelsygdom. Vi har endda haft læger og specialister i muskelsygdomme på besøg fra USA, og de vidste heller ikke noget om den her diagnose som jeg går rundt med.
Dengang jeg fik konstateret diagnosen købte min mor, mig en lille hund, så vi kunne få noget glæde igen, hvilket jo var dejligt. Efter nogle år fik hun hundehvalpe og idag har vi 2 dejlige hunde og det hele gik godt, da jeg var gammel nok begyndte jeg at arbejde i et bageri som ekspedient, men så skete der noget tragisk... En dag vågnede jeg op og var fuldstændig lammet i begge mine ben, og blev indlagt på sygehuset hvor jeg lå i lidt over en uge, hvor de tog en masse prøver og fandt ud af at jeg havde en virus i mit nervesystem som havde angrebet mine nerver og mine muskler.
Det betød at jeg måtte gå til genoptræning for at lærer at gå helt på ny og det tog ca. 3 måneder før jeg sådan rigtigt havde smidt kørestolen, min rollator, krykkerne og min badestol.
Nåårh ja, også havde jeg jo fået et meget højt fravær fordi jeg jo var startet på Gymnasiet.
Alt i alt har jeg fået lavet 6 muskel biopsier og jeg har fået 1 knæ operation.

Ikke nok med at jeg har et handicap, så lever jeg også med en stofskifte, hvilket betyder at mit stofskifte er for lavt. Altså stofskiftehormonet i mit blod er for lavt og så er der noget andet som er for højt i mit blod. Dette er en sygdom jeg har arvet af min mor, da hun har haft for højt stofskifte, og flere af hendes søstre har også haft noget med stofskiftet.
For højt stofskifte kan kureres, men det kan for lavt stofskifte ikke da det ødelægger din skjoldbuskkirtel. Jeg får jævnligt tjekket mit blod da det kan være farligt hvis ens stofskifte er for lavt, så lige nu er jeg oppe på at jeg får taget blod hver 6'de uge. Dog har jeg været oppe på 1 år, men så blev jeg syg igen.
Jeg er så heldig at jeg har lært min egen krop at kende, hvilket betyder at jeg meget hurtigt kan mærke hvis der er noget galt. Fx, hvis mit stofskifte er ved at blive for lavt. Symptomerne kommer meget hurtigt ved mig, og hvis det ikke bliver opdaget i tide risikere jeg at blive meget syg.
Jeg kan lige så godt fortælle jer med det samme at mit stofskifte ser helt forkert ud lige nu, hvilket betyder at jeg er syg igen. Det betyder også at jeg er utrolig træt hele tiden, og at jeg ikke har overskud til så meget lige for tiden. Jeg har ikke rigtigt nogen appetit, og spiser kun i meget små mængder, mit hår kan risikere at blive en del tyndere en det allerede er og min stemme kan også blive mørkere. Og i det hele taget kan jeg blive meget dårlig i løbet af ingen tid..  Min medicin er blevet stillet igen, men det vil tage lidt tid fordi min krop lige skal vænne sig til en ny mængde medicin..
Lige nu har jeg det godt, selvom jeg godt kan mærke jeg er blevet en del mere udmattet og så har jeg heller ikke lige så meget lyst til mad som jeg plejer.
Det er dog lidt stressende at tænke på at du faktisk kan blive meget dårlig når som helst, især når du går i 2.G. Men det tager vi som det kommer :)
Altså jeg sover seriøst hele tiden, hverdag når jeg kommer hjem fra skole indtil vi skal spise aftensmad, derefter kan jeg også sove og så gå i seng ved 23 tiden og sove indtil kl 06.
Det er helt sindssygt!

Lige nu går jeg også med knæ problemer da der skete en masse i sommers, men det kan i læse mere om i nogle andre blog posts.

Håber i kan forstå mig og mit liv lidt bedre nu

-Line Lund

Likes

Comments

Så blev det endeligt Onsdag og vi skulle være ude af værelset kl 10:00, og derefter skulle vi over og spise morgenmad.

For engangsskyld var det noget ordenligt, nemlig brunch! Og hvis du vil vinde mit hjerte, ja så starter du bare med æg og bacon :)) <3

Og min mors kollega kom så og hentede mig i sin lækre BMW, hvor vi først tog turen på motorvejen og derefter ind igennem Korsør, for lige at cruise lidt haha.
DSCI3862

Vi skulle også spise frokost i deres kantine, igen igen og denne gang stod menuen på Kyllinge frikadeller, kåldolmer og salat, (jeg spiste kun salat, og kage)
Derefter viste jeg Vivian rundt på min mors arbejde, vi gik op i Overvågnings rummet hvor jeg fortalte lidt om deres arbejde deroppe, og at det er en af mine drømmejob at sidde der.
(Det har det faktisk været i mange år, så når jeg er færdig med gymnasiet vil jeg se om jeg kan få en praktikplads deroppe) Kristian som sad deroppe viste os hvor meget kameraerne faktisk kan zoome ind på bilerne oppe på broen og hvordan man åbner og lukker bommene osv og vi gik da også lige en tur ud på gangbroen over betalingsanlægget, så hvis DU har set to forvirrede piger stå deroppe og glo, ja så var det bare os haha, derefter gik vi så ind ved siden af hvor de holder øje med togene og tunnelen under vandet/jorden.
Vi gik også over i kontor bygningen, hvor vi stødte på Ernst, som fortalte lidt om hvad deres arbejde går ud på og hvordan tunnelen blev bygget osv han gav os endda også en bog om storebæltsbroen og tunnelen, så alt i alt har det været en meget lærerig dag.

Men jeg må dog indrømme at jeg har savnet at være hjemme i min lille landsby, hvor der ingenting sker, og jeg har da også savnet mine to små skattebasser (altså hundene) rigtig meget, og ikke mindst min egen seng og dobbeltdyne, så det er generelt bare dejligt at være hjemme igen

- Line Lund

 

Likes

Comments

Som alle de andre dage, så startede dagen kl 08:30 hvor vi skulle over og spise morgenmad, og derefter fik vi over på værelset igen for lige at hoppe i noget ordenligt tøj og sådan inden der var et par stykker som skulle holde et lille foredrag om sin hobby pg hvad man sådan laver i sin fritid.

Jeg var sjovt nok en af dem som skulle lave det her lille foredrag, og jeg begyndte lige så stille at præsentere mig selv og fortalte lidt om hvad jeg lavede i hverdagen og hvad jeg studere på STX osv, derefter fortalte jeg om min hobby, som jo er at være amatør fotograf og at lave film osv, og af hvad jeg kunne se, så fangede jeg folk, i hvert fald med nogle af mine billeder som jeg viste dem.
Jeg fik også flere spørgsmål om, om jeg havde tænkt på at sælge mine billeder til aviser og sådan noget, hvor jeg ærligt måtte svare nej, da det slet ikke er noget jeg har haft tænkt på da jeg ikke sådan selv har syntes at mine billeder var noget specielt.
Der kom også spørgsmål om hvilket kamera jeg brugte, og hvad det perfekte sted til det perfekte billede med dybde ville være.
Også fik jeg generelt meget ros for mine billeder, der var virkelig nogen som så dybden i mange af de billeder jeg tager, så jeg er glad for at det var en succes!

Untitled1

DSCI3786

Der kom også to damer og fortalte om deres hobby, den ene spiller kørestols fodbold på landsholdet her i Danmark, og det var da lidt sjovt at høre om det.
Og den anden er hundetræner og træner hunde i Agilety eller sådan noget.

Derefter var det blevet frokost tid, og guess what? - Det var Pizza'en fra igår..
Så Vivian og jeg blev enige om, bare at tage hen til min mor igen, hvor de skulle have Karbunader/Krebynetter som de siger på Sjælland, vi fik også Chokolade Oránge kage, og det hele var bare lækkert. Vi skulle rigtigt have været tilbage på lejren kl 14, men da det var Dansk Handicap Forbund som kom forbi og skulle vise sportsgrene for folk som fx sad i kørestol, så var det ikke noget for mig, så vi valgte at blive på min mors arbejde indtil hun fik fri, så hun også kunne køre os indtil Korsør by, så vi kunne få lidt mere slik, og derefter kørte hun os så til Musholm, så da vi kom tilbage tog jeg mig en lur, som jeg altid gør og derefter begyndte vi at gøre os klar da der skulle være fest om aftenen..

IMG_2538

Fest middagen var sådan lidt underlig, da menuen stod på Kylling med Pesto, Blomkål i flødesovs med chedder ost og ovenbagte kartofler med skræl og rosmarin..
Desserten var brownie med hasselnøder og crémefraschie.

Efter maden skulle der tages fællesbillede, og da jeg var den som havde mest styr på det, skulle det selvfølgelig være mig som skulle tage det, så det gjorde jeg da selvfølgelig.

Untitled3

Og derefter skulle folk så lære at danse kørestols dans, og da jeg nægtede at danse, ja så blev jeg smidt ud..... Ups, meget ærgerligt ;)
Hvis du spørger mine venner er jeg ikke en dansemus, heller ikke til gymnasie festerne eller noget som helst.  LINE LUND DANSER IKKE..

Derefter startede festen så, og en af Dj'sne så ret godt ud hihi, så jeg brugte det meste af aftenen på at kigge på ham, også ved 23 tiden gik vi over på værelset og så Tomgang og Top 20 funniest videos, så det var jo rigtig hyggeligt

-Line Lund 

 

 

Likes

Comments

Dagen igår startede igen tideligt, nemlig kl 08:30 hvor vi skulle over og spise morgenmad.
Morgenmaden bestod af en masse forskelligt brød, noget yougurt, og cornflakes og havregryn, hvilket jo er lækkert nok. Efter maden gik vi over på vores værelse for lige at komme i bad og sådan inden vi skulle ud og lave nogle aktiviteter.

Aktiviten var...... Fotoløb, altså et slags oriteringsløb, hvor vi have fået en masse billeder (27) af Musholm, og ting rundt om Musholm, og så skulle vi ellers bare ud og finde de steder, jeg vil sige at der var sat ret lang tid af til det, måske næsten for meget, fordi det var skide koldt, og min gruppe var færdige efter ca. 1 time...
Vivian og jeg kørte lidt i forvejen, også tog jeg da også lidt billeder der

Untitled1

Untitled2

 

Snakker vi om frokosten her, så er det altså slet ikke noget for mig..
Det var burger med tunmussé, og rucola salat, hvilket jeg slet ikke er fan af, så vi smuttede lige en tur forbi Sunset boulevard, og det var bare fantastisk, Sunset boulevard i Korsør, ligger ikke så langt fra min mors job (Storebæltsforbindelsen) så der kørte vi hen og spiste min mad, og fik noget varmt at drikke.

Da vi så kom hjem fra hendes job, så var der en masse forskellige værksteder hvor man enten kunne tegne, se film, spille FIFA og køre med fjernstyrede biler.
Ja, jeg havde sagt at jeg skulle spille FIFA, men jeg ombestemte mig da jeg så de der biler, som kunne køre sygt stærkt!  (og ja, jeg fandt min indre dreng frem)
Dog kørte jeg pænt, da jeg snart starter på mit kørekort hahaha ;)

Aftensmaden var heller ikke som sådan noget at prale af, da det var Pizza, en meget kedelig Pizza, uden kryderier og med løg på :(

Og derefter var der dømt spille aften, hvor jeg både spillede Partners og Sequence,
Sequence er helt klart et af mine yndlingsspil

Og efter det, gik jeg på værelset, hvor jeg først så lidt Gossip Girl og derefter Dybvaaaaad, også var det ellers sovetid

- Line Lund

 

Likes

Comments