"Kode til import af min blog til Nouw: 4317582398"

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

"Kode til import af min blog til Nouw: 4317582398"4317582398

Likes

Comments

Hver dag er et stort maskebal. Alle går vi rundt i vores egne verdener og klæder os med masker. Masker vi klæder os med. Vi har alle en skygge vi gerne vil gemme, skyggen vi gemmer bag maskerne vores. Jeg ser, hvor gode i er, hvor god jeg er. Til dette maskebal, hvordan vi flirter med verden, gør vores bedste for, at skjule, hvad vi bag masken gemmer.

Maskebal, jeg har elsket dig. Elsket, at jeg bag masken dig kunne gemme mig. nogen gange glemmer jeg endda, at jeg masken stadig bærer mig. For jeg blev så god til, at gå til bal. Folk går jo alle klædt i masker til egne bal. Derfor så nogen aldrig igennem masken min, hvilket indre jeg virkelig har’ fordi de i deres egne verdener masker bar’

Men, hvorfor skulle du ødelægge det. Du gik i din verden med masken på og jeg i min, hvad var grunden til, at ødelægge det der allerede fungerede så fint. Jeg troede jeg var så god til, at gå til bal med masken min jeg gik. Men så kom du og ødelagde det, hvorfor og hvordan du gjorde forstår jeg stadig ikke. For, hvordan kunne du, når ingen andre ku’

Du gjorde det, jeg alle dage troede var blevet umuligt. Du så lige igennem masken på mit 21-årig jeg, du så lige igennem mig. Det skræmmer mig, for jeg ved så lidt om dig. Pludselig ser du, hvad jeg kæmper med lige nu?

Men inden vi kommer for godt i gang, inden jeg lukker dig ind, hvor du allerede finder dig tilpas. Må du være tålmodig jeg virker stærkere end jeg er. For som du jo nok ved, vi bærer alle rundt på noget bag maskerne når vi går til bal.

Hvis du vil være en del af det, må du til maskebal med mig gå, er du klar. For når du først er inde og jeg trækker masken til side, er det sikkert, det ikke alt du vil vide. For med mit blot 21-årig jeg, bærer jeg rundt på mere end de fleste, jeg ved du tror du allerede kender det meste.

Men vil du med til maskeballet mit, så tager jeg med til maskeballet dit. Jeg ved, at selvom du spiller ham der ingen følelse har, ser jeg mere end du ved. For jeg kender dit blik, det blik du får når du ikke er okay, men du gerne vil have mig til, at tro du er. For du ved, jeg bærer en maske som du.

Jeg ved din flabethed kommer fra, at gå til bal. For, at gå til bal blandt andre må man værne om sine egne tanker. For jeg ved ikke, hvordan du gør, hvordan du ser lige igennem masken min. Men, hvis jeg bare kunne få en lille bid af, hvad du gemmer bag masken din.

For jeg ved du har det ligesom mig, og alle andre der til maskebal går, til bal vi alle i vores egne verdner går. Men jeg synes det er på tide, vi har ventet længe nok. Lad os ikke længere gemme os bag, hver vores maske?

Hvad siger du er du klar, vil du med. Skal vi sammen åbne vores verdener og lukke hinanden ind, sænke maskerne og smadre vores hjerter og sind. Skal vi gøre det, jeg er klar på dig, hvis du på mig.

Så, hvad siger du. Der er maskebal for to, vil du med. Jeg lover dig ingenting, for løfter er til for, at blive brudt og jeg er ikke sikker på, at jeg vil bryde dette. For du så igennem masken mit 21-årig jeg bar, det er på tide jeg chancen tar’

Der er Maskebal, vil du med?

Likes

Comments

Vi var blot små børn der troede vi skulle på familieferie. En helt almindelig familieferie vi troede vi skulle på. Havde jeg dengang som 7-årig bare forstået, hvilken ferie vi var på, hvad der lå i vente. Havde jeg blot dengang som 7-årig vidst bedre. Jeg tror ikke jeg forstod dengang, hvad der jo stod så tydelig klart nu. Det var ingen almindelig familieferie vi var på.

Vi var der alle, eller det vil sige du var der ikke. Mor var der egentlig os kun en dag, den dag var min fødselsdag. Men dengang forstod jeg ikke eller undrede mig, tænkte ikke over hvorfor du og mor ikke var der. dengang forstod jeg ikke, hvad jeg forstår nu. Vi var jo blot på den ikke helt så almindelige familieferie, for familie var der mange af den bestod bare ikke af dig og mor.

Vi filmede for resten den ferie, hvilket jo i dag giver god mening for det jeg dengang ikke forstod, ser jeg nu, nu forstår jeg. Der var en mening med, hvorfor du og mor ikke var der. En mening med lige præcis den ferie. En mening med, hvorfor vi i filmen skulle hilse på dig, nu du ikke kunne være der.

Men, hvorfor skulle jeg have undret mig dengang. Jeg var blot en 7-årig lille pige der var sammen med sin familie på ferie, på familieferie vi var. Men når jeg tilbage på dengang ser, når jeg igennem filmen ser. Er det ikke 7-årig mig jeg ser i mit 21-årig jeg. Jeg ser tilbage dengang igennem filmen jeg ser en 7-årig pige der ler, en pige der ikke frygter den store verden, hvorimod den 21-årig pige der kender smerten, har et smil men latteren visner med årerne mere.

For selvom mit 21-årig jeg smiler, for om min familie må vide jeg gør. Jeg høre som ofte, stop nu mens legen er god, ”så er det jo heller ikke sjovere vel” hun har vel nok snakketøjet i orden hende den 21-årig pige, jo den rolle har jeg fået mig.

Men de skal vide jeg smiler for, at glemme. Griner mig igennem det der var så svært for, at mindes dig der stod mig så kær. Jeg snakker, nogle gange højere end andre. Jeg skal fortælle dig, hvorfor jeg gør det. De skal huske mig for ikke blot, at være en i blandt andre men for, at være en ud af mange andre der er i stand til, at gøre noget der vil forandre.

Du skal vide, at jeg ikke har glemt dig. Selvom du dengang ikke var med på familieferie med mit 7-årig jeg. Er der sørget for, at et hul i mig aldrig forbliver helt for det er pladsen mit 21-årig jeg bærer rundt med dig.

Du skal vide, at jeg ville have sagt det jeg aldrig sagde dengang, hvis jeg på familieferien dengang forstod, hvad jeg nu forstår. Havde jeg dengang gjort mit bedste for, at jeg kunne lærer dig en smule, at kende på egen hånd og du kunne lærer mig, at kende. For havde jeg dengang vidst i mit 7-årig mig, at jeg aldrig fik chancen i mit 21-årig jeg. Havde jeg spurgt og spurgt dig, til der ikke var mere, at spørge om, jeg havde kigget på dig og sammenlignet dig med mig. For, at gøre alt det i dag, jeg dengang ville have gjort ved, at sammenligne mig med de fædre omkring mig for, at mindes det jeg kunne have haft i dig.

Jeg forstod ikke dengang, hvad jeg nu forstår

Likes

Comments

Lise Nørgaard, er en af mine store rollemodeller og fylder i morgen den 14. juni 100 år. Hun Manuskriptforfatter, forfatter og Journalist. Hun skrev bogen "kun en pige" som handler om hendes ungdom, som lille pige, teenager og begyndelsen af hendes voksenliv. Hun hed tidligere Elise og var datter af grosserer Harry Alexander Jensen og modehandler Olga Sofie Tønder, hun har to mindre søskende. Hun beskriver blandt andet i bogen om en kompliceret opvækst med normer og værdier Lise havde svært ved, at indordne sig under. Hun så en skuffet far der brændende ønskede sig en søn, men først fik Lise og hendes lillesøster, men blomstrede op med et håb da Lises mor fødte en søn. Hendes mor havde opgivet hendes erhverv efter hun blev gift med Lises far, moderen var nu afhængelig af hendes mand og stod kun med titlen som fruen i huet uden noget, at skulle have sagt. Den skæbne hendes mor måtte lide under som undertrykt af manden, var en skæbne Lise ikke ønskede, at ende under selv. Men selvom Lises far kunne ses som dominerende og bestemmende, fik han en afgørende rolle for Lises fremtid indenfor hans Litteraturinteresse. Det var med til, at påvirke hendes valg af erhverv, hvad der angik journalistikken, hvor sproget stod i centrum. Hun fik med hjælp fra hendes far en elevstilling på Roskilde dagblad, hun havde en redaktør der fik stor betydning for Lise men også beundrede hendes evner, hvad kom til hendes arbejde. På mange måder havde Lise en hård tid på arbejdet, med skeptiske blikke og manglende forståelse når det kom til mændende som ikke forstod sig på, hvad en kvinde havde og lave på journalistisk arbejdsplads. Hendes anden bog indenfor historien om hendes ungdom og livet som journalist på Roskilde dagblad, handler om folks forargelse over, at de havde sendt en kvindelig reporter ud "Lise" bogens titel "de sendte en dame" efter hun blev færdiguddannet begyndte Lise, at arbejde hos politikken. Derefter gik Lise ind i en periode, hvor hun skrev om forskellige emner for politikken og senere som med-redaktør og chefredaktør hos ugebladet hjemmet. Senere begyndte hun, at have interesse for film og indflydelse indenfor filmens verden og har været med til, at skabe nogle af de mest betydningsfulde danske serier som Huset på Christianshavn og Matador. Serier, der beskrev forskellige forhold og gav et udtryk af det danske samfund som det tidligere havde været. Huset på Christianshavn handlede om en de forskellige par der boede på få kvadratmeter, ikke havde den store indkomst eller jobs og mændene​ der havde en svaghed for, at mødes til en bajer i ny og næ. Vi følger helt almindelige borger der ikke lever af meget, men har hinanden en flok venner der skændes men holder sammen, de drømmer lidt om, at eje en bil eller tage syd på, men er enige om, at de jo har det godt. Matador åbner dørene op for Korsbæk, her bliver vi lukket ind i et lille samfund af folk fra forskellige kredse, der er de borgerlige der har penge magt og noget, at skulle have sagt, der er det lavere borgerskab som indretter sig, der er tilflytteren Mads Skjern der vender op og ned på, hvad de er vant til i Korsbæk. Der bliver diskuteret og fremvist emner og dilemmaer, lige fra det højere borgerskab, til underklassen, besættelsen, kvindeundertrykkelse, magt og hævn, normer og værdier. Lise Nørgaard var god til, at fremvise forskellige sider og synspunkter af samfundet, normer og værdier man levede under, hvor svært det var, at ændre dem. Lise Nørgaard, havde brugt meget af hendes liv på, at kæmpe for kvinders rettigheder og for, at kvinder blev hørt, hvilket også var noget af det hun kæmpede med i hendes barndom som blev til et par oprør og skænderier med hendes far, for hans snævre syn på kvinder og deres rolle i samfundet som bestod af, at holde hjem, børn og mand. Men Lise, fandt sig ikke i det, hun ville gøre op med de normer hun var kendt med, hun ville ikke leve under, at hun ikke kunne tænke og bestemme selv, det var Lise heldigvis for selvstændig til, hun glædede sig over den fremskridt hun så med tiden, hvor nogle opfindelser og ændringer, rettede op på kvindernes tilværelse. 

Lise Nørgaard, har i mange år været og vil forsat være en stor rollemodel for mig. Hendes mod og selvstændighed er inspirerende, at på trods af de mange skeptiske blikke og reaktioner hun fik igennem tiden fra blandt andet mænd og opvæksten under traditioner og normer, der ikke passede under, hvad Lise fandt rigtigt. Gav hun ikke efter eller op, hun stod ved, hvem hun var og er. Hun har, hvis man spørg mig været en hyldest for dansk historie og en inspiration for kvinder. 

Likes

Comments

Jeg sad til aften og læste en artikel på DR, hvor de gamle rødstrømpe feminister diskutere, hvorvidt nutidens feminister klarer sig, eller om de er faldet af på den. De kan ikke forstå de emner og debatter nutidens feminister tager del i, de sætter i hvert fald spørgsmålstegn ved det. Men er der overhovedet nogen grund til, at sætte spørgsmålstegn ved nutidens feminister. For, hvor stor en forskel er der egentlig fra rødstrømpe feministernes kamp dengang til nutidens feminister? Rødstrømpe feministerne kæmpede med, ligestilling mellem mænd og kvinder. De havde et ønske om, at blive set på med samme værdihed som mændene i samfundet, kvinderne levede under undertrykkelse og væsentlige forskelle, hvad der angik arbejdsmarkedet og normer. Det ville rødstrømpe feministerne gøre op med så de begyndte, at lave demostrationer og kæmpe for deres ret. De kæmpede for, at komme ind på arbejdsmarkedet og ligeløn mellem mænd og kvinder. De begyndte, at klæde sig anderledes og afholdte kvindefestivaler. rødstrømpebevægelsen bidrog til en ny feministisk kultur som bød på kvindeteater, kvindehøjskoler, krisecentre for voldsramte kvinder, kvindebands, kvindefilm og andet. De bidrog med noget nyt til samfundet de fik kvinderne frem fra skyggen og ud i søgelyset. Men det rødstrømpe feministerne kæmpede for dengang, er ikke glemt af nutidens feminister. Nutidens feminister kæmper stadig for kvindernes ret, der diskuteres stadig emner som retfærdighed, seksuel frihed, hævnporno, hvor blandt andet Emma Holten fortæller, hvordan hun ufrivilligt fik delt sine nøgenbilleder ud på nettet, derefter kæmper hun for sin ret og for, at blive hørt og samtidig gøre folk opmærksomme på konsekvenserne af, at dele, videresende og se nøgenbilleder der ikke var ment skulle ses af andre. Det handler i stor grad om tillidsbrud, krænkelse, og nedladende syn på kvinder, hvilket blandt andet os er det hun vil gøre op med. Men samtidig bliver der os diskuteret ting som kvinders påklædning, hvorvidt kvinder ud fra deres påklædning selv lægger op til voldtægt? Hvordan pokker skulle vi som kvinder ud fra påklædning bede om, at blive voldtaget. Det er forkert, at på grund af ens påklædning, at man skal betegnes som frit leje til voldtægt, om man så gik nøgen rundt står der jo heller ikke et skilt på en kom og voldtog. På det område på man lærer, at kvinder kan gå klædt som de vil uden, at det behøves betyde man vil opfattes som et sex objekt. Som da Vilde fra skam siger til Noora, at hun fremstiller sig selv som et sex objekt med hendes røde læbestift, hvor Noora forklarer, at det ikke er for drengenes skyld hun bærer den røde farve men derimod for hendes egen. Det handlede dengang om, at vi som kvinder bør og skal have lov til, at gøre som vi vil og være den vi er. Det har ikke ændret sig fra, hvad nutidens feminister ønsker det er de samme værdier de kæmper for, som "Coco Chanel sagde, En kvinde skal være to ting, hvem og hvad hun ønsker". Det er vel i store hele det feminisme handler om, så i forhold til debatten på DR, er der så overhovedet en forskel på, hvad vi kender som rødstrømpe feminister og nutidens feminister?"Kode til import af min blog til Nouw: 4317582398"



Likes

Comments

Jeg er vild med serier og kan slet ikke få nok af dem. De kan fortælle en unik historie på deres helt egen måde, hver deres fortolkning af, hvordan livet er. Specielt er jeg fan af de kendte ungdomsserier så som Gossip Girl, One Tree Hill og især den norske ungdomsserie Skam har vundet mit hjerte. Før elskede jeg fortællingen som vi så i Gossip Girl og One Tree Hill, at være ung i gymnasiet såvel som folkeskole, hvor det hele begyndte. alt dramaet, kærestesorgerne, gruppeopdelingen og selvfølgelig fyldt med en twist af det amerikanske, skoleskyderi, luksus upper east side møder brooklyn. Selvom man stadig så de forskellige grupper, roller og problemstillinger i de to serier var det dog mere overfladisk og kun overfladen af virkeligheden man så, hvis man derimod tager den nye norske ungdomsserie skam i betragtning. Deler den på mange områder de samme fællestræk som Gossip Girl og One Tree Hill, drama, vi følger stadig en det daglige drama i de unges liv, kærestesorger og den første forelskelse, gruppeopdelingen, dog gør den norske serie skam noget anderledes som ikke er set mange steder tidligere. Den forholder sig til nutiden, lukker os ikke blot ind i en mere digital verden blandt de unge, hvor vi følger deres chat beskeder, online liv på de sociale medier, de forholder sig i en anderledes grad til, at serien og tiden vi er i følges ad. Vi kommer i kontakt med karakterne på en ny måde ved, at lade en person være hovedperson og handlings punkt for historien for, hver sæson. Man følger en ny, hver gang og får en lille bid af hovedpersonen og dens omgangskreds liv. Der er ikke langt skjul på, at man følger unge teenager ved, at vise dem med bumser og uren hud, vi følger sjældent forældrene de bliver ofte kun lige vist eller har en kort rolle i serien, hvilket os er meget nyt, at fokusset udelukkende bliver placeret på de unge. Vi ser de problemstillinger de unge ofte holder for dem selv, her bliver der mellem linjerne fortalt, at en ung pige kæmper med spiseforstyrrelse, at være alene eller ensom kan være hårdt, at føle svigt fra de nærmeste kan være med til, at skabe en facade. Den viser, hvor meget vi går med selv og hvor vigtigt det er ikke, at være alene. Det Gossip Girl, One Tree Hill og Skam deler af dilemmaer fra de unge karakterer er blandt andet deres ønske om, at passe ind, at føle de er en del af noget. Den jagt, de unge sætter sig for kan ende ud i, at de for svært ved, at identificere sig selv. Ofte ønsker de ikke, at blive lablet som noget bestemt, som i Skam da Isak bliver lablet som homoseksuel, han ønsker ikke, at folk skal se ham som homoseksuel i starten, velvidende om, at det sandheden. Vi finder det svært når vi bliver lablet af andre eller bliver fortalt, hvordan de opfatter en, dog har man selv et ønske om, at være noget bestemt og ses på en bestemt måde af omverdenen. Man ønsker i virkeligheden denne form for label, da man ikke ønsker, at blive glemt. Man har et ønske om, at have sat et aftryk på, hvem man var og sørge for, at folk vil huske en, om det er for at være den kloge i klassen, eller den populære, eller hende med den underlige tøjstil eller andet, man skaber et aftryk på, hvordan man gerne vil huskes og ses tilbage på af andre men i virkeligheden betyder det label måske mest for en selv, hvordan vil man egentlig selv gerne vil huskes for ens folkeskole eller vores gymnasium tid. Vi lever videre efter tiden i gymnasiet, i en verden, hvor vi udstiller os selv på. De sociale platforme, vi labler os selv hele tiden, på arbejdspladserne, online og i sociale sammenhænge. Vi vil bare ikke have det, at label os selv på os, vi vil bare gerne vide, at vi er lablet for noget.

Likes

Comments