Hey piger!

Så blev det endnu engang søndag, en dag som jeg faktisk synes er kedelig og trist - måske fordi den ligger lige op til mandag.. Men nu har jeg fundet mig nogle få tips til at pifte søndagen lidt op, så den bliver både afslappet og lækker! Jeg skal selv møde på arbejde kl. 07, så i dag bliver en selvforkælelsesdag! 


Jeg har derfor lavet en collage med nogle af de ting jeg elsker allermest når jeg skal slappe 100% af! Jeg elsker nemlig at starte søndagen med et lækkert bad, drikke noget varmt, sætte en serie på og ligge mig ind i sengen igen - og helst i rent sengetøj. I kan se collagen herunder:

I kan finde badekåbe her, hår, krop og ansigts olie her, sengetøj her, duftlys her, pukka the her og klovn serie her.

Jeg kan iøvrigt VARMT anbefale olien fra Nuxe, den har den lækreste duft og kan bruges til både hår, ansigt og krop!


Jeg håber i får en ligeså skøn søndag, som jeg <3


Mange knus


Linda <3


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hey søde læsere!!


Så blev det endelig weekend, og hos os står den på ren afslapning! Vi var på 'Viggos' igår, så vi kom sent hjem og vi er trætte i dag. Men selvfølgelig skal I ikke snydes fra et indlæg af den grund!

I dag, i dette indlæg, vil jeg fortælle jer om lidt crazy facts om mig - vi har vel alle lidt underlige vaner, har vi ikke? I så fald har jeg et par stykker om mig selv, jeg vil opstille herunder!

1 - uanset om jeg drikker af flaske eller glas, efterlader jeg stortest altid en bundsjat - og jeg nægter at drikke det sidste - og spørg mig ikke hvorfor, haha!

2 - Jeg går aldrig på toilettet på fly, og det gælder også på 10 timers fly!

3 - Da jeg var yngre timede jeg altid tv'et til 120 minutter - så var jeg sikker på at være faldet i søvn inden tv'et slukkede!

4- jeg HADER gyserfilm! Fx så jeg ''The Grudge'' for snart 8 år siden, og jeg er bange endnu.. haha!

5 - Jeg lider af en eller anden form for rengøringsvanvid - hader snavs, især på gulvet!

6 - Jeg ELSKER serien 'Sex and the city' og har set serien og filmene utallige gange!

7 - Jeg har et stort forbrug af parfumer, tror faktisk jeg ejer over 20 parfumer.. for mig er de ligesom undertøj - jeg elsker at eje dem! Du kan læse mere om mine parfumer her.

8 - Jeg sover altid inderst eller bare længst væk fra døren - både når jeg sover ude og hjemme!

9 - På 3. og sidste år på handelsskolen havde jeg 0% fysisk fravær for hele året - fortryder dog jeg ikke pjækkede mere, haha!

10 - Jeg kan virkelig ikke lide Gin og tonic! En drink der er blevet så vanvittig populær, og jeg kan ikke lide den... skørt!


Det var lidt om mig, er der noget I kan nikke genkendende til?


Rigtig god lørdag!

Mange knus


Linda <3

Likes

Comments

Contains affiliate links

Hey piger!

I dette indlæg vil jeg vise jer noget af det, jeg går rigtig meget op i! Nemlig parfumer! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan bare ikke få nok af parfumer. Jeg ejer så mange, og elsker hver og én. Jeg kan personligt godt lide at skifte mellem mine parfumer og ikke dufte af det samme hver dag, og derfor synes jeg det altid er rart at have noget at skifte med og variere lidt. Jeg har på billedet nedenunder samlet nogle af mine yndlingsparfumer til inspiration. De har alle en forskellig duft - nogle mere kraftigere end andre, og nogle er mere lette i det. Fx er både Chanel og Zadig et Voltaire parfumerne ret kraftige dufte, hvor Burberry parfumen er meget let og luftig. Jeg fandt også en 'rollerball' Clean, da jeg synes en så lille parfume er smart lige at have i tasken, da den hverken fylder eller vejer noget. Jeg ejer i øvrigt også Chanel Coco Mademoiselle parfumen, som er min absolut favorit pt.! Den kunne jeg selvfølgelig bare ikke finde billede af (typisk!)!

Jeg håber i finder indlægget spændende - og et lille tip! Rollerball parfumer er generelt ikke særlig dyre, så er man i tvivl om hvorvidt man skal bruge penge på en dyr parfume eller ej, om man kan lide den osv, så køb en rollerball først og prøv parfumen af!


Det var alt fra mig for denne gang


Mange knus


Linda <3

Likes

Comments

Hej piger!! Og velkommen tilbage <3

Det jeg vil 'fortælle' om i dag, er et emne der har præget mit hoved ekstremt længe, faktisk over flere år. For hvad er vejen frem til et varigt vægttab? Hvordan kan man tabe sig på en sund måde og hvordan undgår man at tage på igen?

Jeg er selv typen der tænker meget over mit eget udseende, ikke at jeg skal være perfekt (eller prøver på at være det), men har vi ikke allesammen en form for en drømmekrop vi går og tænker på? Det har jeg. For nogle år tilbage besluttede jeg mig for at nu skulle det være! Nu skulle diæten igang! Jeg er så heldig at have en kusine der er kostvejleder, så hun vejede mig på sin vægt (en vægt der viser fedt, muskler, bmi og den slags) og lavede efterfølgende en kostplan til mig. Jeg fulgte kostplanen i et par måneder, og skulle selvfølgelig dyrke motion ved siden af, men må indrømme at jeg desværre kørte ret hurtigt død i det. Maden blev kedelig og ensartet, og jeg syntes det var kedeligt at følge en plan.. Men jeg ville tabe mig!!

Her for cirka 1,5 år siden besluttede jeg mig igen for at der skulle ske noget, så jeg begyndte at bruge appen 'Life', for at indtaste al den mad jeg indtog, og app'en styrede mit kalorieindtag. Jeg måtte spise 1200 kalorier om dagen, hvilket egentlig var rimelig passende. Jeg brugte app'en i en del måneder, men blev mere og mere sløv til at bruge den. Jeg syntes ellers app'en fungere godt, på trods af at jeg ingen motion dyrkede.


Da jeg flyttede til Fyn her i sommers, tænkte jeg det ville blive nemmere for mig. Jeg styrer selv hvad vi skal have til aftensmad osv, hvilket jeg syntes kunne være en udfordring, da jeg boede hjemme. Dog går det utrolig godt med mit vægttab/min kur i øjeblikket - og jeg bruger hverken app, kostplan eller har personlig træner! Dog startede jeg til hiphop for nogle måneder siden, så det giver selvfølgelig også lidt bonus på træningssiden.


Det der virker for mig er, at jeg egentlig spiser normalt, for ikke at gøre det surt og kedeligt at være på kur, for så kører man hurtigt død i det. Jeg har nedenunder opstillet nogle tips i punktform, som jeg synes virker for mig!


- Spis normal mad. (jeg spiser skyr eller yoghurt til morgenmad, to stk rugbrød og revet gulerod til frokost, lille portion normal aftensmad)

- Spis et stykke frugt hvis du bliver sulten (man kan nemt få tendens til at gå i slikskabet..)

- Hop på cyklen når du skal på arbejde, i skole mv. (jeg cykler til og fra arbejde og har 6,6 km hver vej - dvs. jeg cykler en time/13 km om dagen)

- Hav én usund dag i ugen (min dag er lørdag - der må jeg spise hvad jeg har lyst til)

- Forsøg at droppe sodavand. Jeg droppede sodavand for 1,5 år siden og savner det ikke! Drikker det kun i drinks)

- Erstat de sukkerholdige drikke med sukkerfri saftevand - evt. Fun med solbær eller ananas - de er lækre!

- Hop på vægten MAX én gang om ugen - éns vægt varierer fra dag til dag, så du kan ikke regne med den hvis du vejer dig dagligt - hav evt. én fast dag i ugen hvor du vejer dig, fx hver fredag.


I så fald mener jeg at man ikke behøver andet end viljestyrke, og god støtte og opbakning fra familie og venner - så kan det sagtens lade sig gøre. Og så behøver det ikke koste dyre domme at tabe sig! Jeg synes ihvertfald at ovenstående tips har hjulpet mig godt på vej - jeg startede dengang på 68 kg, og vejede mig forleden til 57,8 kg, altså 2 kg fra mit endelige mål!


Jeg håber I fandt indlægget inspirerende og kan bruge mine tips - de har ihvertfald hjulpet mig! Har I selv nogen tips må i meget gerne skrive det i kommentaren, det vil jeg blive rigtig glad for!!


I må have en fortsat dejlig dag!


Mange knus


Linda <3


Likes

Comments

Hey piger!

Så er endnu en uge begyndt, og jeg må indrømme at jeg synes det var svært at stå op imorges.. men jeg kan vel næppe være den eneste! Det sner lige nu udenfor og jeg skal til hip hop træning senere og jeg har slet ikke lyst til at skulle ud i den kulde igen! Kom nu sommer!


Nå, men dette indlæg vil handle om boliginteriør, hvilket er noget jeg interesserer mig enormt meget for! Siden jeg var lille har jeg altid gået og glædet mig til at flytte hjemmefra for at kunne indrette mit eget hjem i 100% min stil, men så flyttede jeg sammen med min kæreste (den havde jeg jo ikke set komme dengang..), så min/vores lejlighed er dog ikke 100% som jeg ønsker den, men det går! Kan nu også godt forstå at M ikke har lyst til at bo i en lejlighed, hvor man ikke kan se der også bor en mand!


Min stil synes jeg selv er meget moderne samtidig med romantisk og lidt rustik. Jeg elsker hvide, lysebrune og grå farver, så vores lejlighed er meget lyst indrettet. Vi er dog langt fra færdige - vi mangler stadig møbler til opbevaring, og til det foretrækker jeg et skab/kommode der er af ældre dato, gerne brugt, for at det ser antikt ud - det synes jeg har sin charme!

Men som sagt har jeg stor interesse for interiør og indretning, og kunne bruge timer i diverse boligbutikker på at shoppe mig fattig! Hvis bare jeg havde pengene, hehe.. Jeg har samlet nogle af de ønsker jeg har lige nu, som jeg faktisk går og overvejer at købe mens noget af det er på tilbud. Hvorfor vente?? I kan se ønskerne i collagen herunder, og jeg har naturligvis linket til hver en ting.

1. her 2. her 3. her 4. her 5. her 6. her

Forresten er det et maleri nede i højre hjørne, hvis nogle skulle undre sig.

Jeg håber i har fået lidt inspiration til indretning af boligen, værelset etc.! I så fald, må i hvertens gerne komme med forslag til lignende produkter, jeg elsker elsker elsker det nemlig <3


Mange knus


Linda <3

Likes

Comments

God eftermiddag søde læsere,


dagen i dag byder endnu engang på trist og kedeligt vejr, så min søndag er egentlig foregået indendøre. Jeg har faktisk været alene hjemme hele dagen, da M imorges tog afsted og ud på universitetet for at læse til eksamen (godt det ikke er mig!). Men det har faktisk været rart bare at have en dag alene, dem har jeg egentlig ikke så mange af mere, så det har været skønt. Jeg har brugt min dag på nogle af de kedelige huspligter, som at svinge støvsuger og støvekost, gå ned med skraldet, hente det rene vasketøj i kælderen og den slags - men så er det ordnet, og jeg skal ikke tænke videre over det i næste uge. Dog er jeg også lidt af en 'rengøringsfreak', så jeg kan generelt godt lide, når der er ryddet og rent, hehe.. og hov! Jeg har da også fået onlineshoppet lidt, skulle jo lige benytte mig at de 25% på Nelly!


Jeg har nu taget dynen med ind i sofaen med en varm kop te, tændt for tv'et (der er sex and the city maraton på zulu!) og nu står den på ren afslapning - lige indtil jeg skal igang med at bage pizzadej til aftensmaden, det er jo søndag. ;-)


Jeg tænker at M og jeg skal slutte ugen af med en god film i aften, har I nogle forslag? Filmen må meget gerne ligge på Netflix eller Viaplay!


Jeg håber i nyder resten af weekenden!


Mange knus


Linda <3



Likes

Comments

Hey piger,

i dag har jeg været inde i byen (Odense), og spise frokost på Gastroteket med min svigerfamilie i anledningen af min svigerfars fødselsdag. Gastroteket ligger i Nørregade og er et virkeligt lækkert sted! Det er meget rustikt indrettet og det er jeg vild med! Til frokosten valgte jeg 'brunch', og den smagte så godt! Jeg fik et bræt serveret med en pandekage, æblekompot, pålæg, ost, mysli, laks, brunchpølse (med hjemmelavet ketchup - mums!) og æg med bacon! Det var SÅ lækkert!! Vi delte alle en lille kurv med brød i, som blev fyldt op så snart vi havde tømt den. Det var virkelig et lækkert sted - men det var svært at vælge fra menukortet, det hele så så godt ud!

I kan se lidt billeder fra restauranten herunder:



Udover restaurant har de også en mindre delikatessebutik, med diverse delikatesser (selvfølgelig). Inden jeg i dag besøgte Gastroteket, læste jeg på nettet at de er 'kåret' som restauranten med ''Byens mest populære flæskestegssandwich''! Den overvejede jeg også virkelig at bestille.. Det kan i læse mere om her. Jeg læste derudover også at de om fredagen har 'fredags-vinbar' med tapas på menuen - det må helt klart også prøves!


Hav en rigtig dejlig lørdag!


Mange knus


Linda <3

Likes

Comments

Hey piger,


idag vil jeg dele nogle af mine gode modefund med jer! Jeg var igår i H&M og fandt to vildt lækre striktrøjer til kun 100 kr. pr. strik! Jeg kunne ikke holde mig tilbage og måtte selvfølgelig eje et par stykker - og så til den pris! Jeg synes normalt striktrøjer er ret dyre, så derfor er det fedt når man finder noget budgetvenligt tøj! Jeg har købt mine striktrøjer i lidt oversize størrelser, da jeg synes det giver et fedt look og så er der ingen af dem der kradser - winwin! Jeg synes personligt at en oversize trøje ser fedt ud med lidt oprullede ærmer (som på billederne) og et par læder-look bukser, så tror nok de nye trøjer skal ud og luftes i weekenden!

I kan se de lækre striktrøjer jeg købte, herunder:

I kan finde trøjerne og lignende her (99,95 kr.), her (123,95 kr.) og her (165,65 kr.).

Det var lidt inspiration fra mig i dag.


Mange knus


Linda <3

Likes

Comments

Hey piger,


langt om længe er jeg endelig kommet igang og har fået opstartet min blog, som jeg ellers har oprettet for længst! Så nu må det være på tide!

Men lidt om mig; jeg er en pige på 20 år, der er meget interesseret i rejser, fashion, interiør og meget mere! Jeg er opvokset i Greve på Sjælland, men er her i sommers 2017 flyttet til Odense C med min kæreste, Marius. Jeg har pt. sabbatår hvor jeg er fuldtidsansat hos Orifarm A/S, og har førhen studeret på Køge Handelsskole. Jeg bruger en stor del af min fritid på at ses med mine veninder, både på Fyn og Sjælland, og forsøger samtidig at komme ud og opleve store dele af verden (mit mål er at besøge alle 50 amerikanske stater (jeg er oppe på 26!)). Jeg har startet min blog for at udtrykke mine tanker og idéer på skrift og samtidig være kreativ.


Jeg håber i vil lade jer inspirere af min blog, hvor jeg vil dele alt fra fashiontips, madopskrifter, rejseoplevelser og mindre hverdagsting.


Mange knus


Linda <3

Likes

Comments