Vinden blæste i mit hår. Fuglene fløjtede. Trækronerne svajede let fra side til side. Jeg gnubbede min røde næse med min ene vante. Selvom solen skinnede var det ikke altid varmt. Min mobil brummede i lommen på min blå denimjakke. Jeg tjekkede startskærmen. 'Ny snap fra Babybonbon<3'. Klokken viste 13:46. Min bedste veninde, Mille, som stod ved siden af mig kiggede mig over skulderen og tog sin smøg mellem sine fingre, mens hun pustede røgen lige akkurat forbi mit ansigt.

"Babybonbon'?", vrængede hun, "Seriøst Silja?" Fortsatte hun og satte smøgen tilbage i mundvigen. Jeg lagde mobilen tilbage i lommen og trak på skuldrene. Mille vendte øjne af mig og kastede sit lange blonde hår over skuldrene. Hun lignede rigtig en pige fra vestegnen som hun stod der med smøgen i mundvigen og lange sorte negle.

En cykelklokke ringede bag mig. Det var Emil, som kom kørende over skolegården på sin sorte cykel.

"Vi ses i morgen piger" Sagde han og vinkede. Jeg vinkede tilbage imens Mille grinte. Jeg vendte mig om mod hende.

"Hvad griner du af?" spurgte jeg og skubbede hende let. Mille rystede på hovedet. Hun smed smøgen på jorden og trådte de sidste gløder ud med undersiden af sine sorte Vans old Skool.

"Han kan jo tydeligvis lide dig Silja" Grinte hun. Jeg rakte forsvarende hænderne i vejret.

"Ej det tror jeg altså ikke" Svarede jeg og kastede min grå Fjellræven taske over skulderen. Mille nikkede.

"Både ham og Christian er mega into dig. De kommer sikkert snart op og slås over dig mand" svarede hun, mens hun langsomt gik over mod skolegårdens udgang. Jeg fulgte efter hende. Emil og Christian var bedste venner. Christian havde været forelsket i mig meget længe, men han havde aldrig turde snakke med mig om det.

"Måske" sagde jeg og trak på skuldrene. Mille udstødte et højt grin og gav mig et slag på skulderen.

"Sagde det jo" grinte hun. Vi var nået til det sted hvor vi skiltet hver dag efter skole, for at gå hver til sit. Mille trak mig ind i et kram og sparkede mig i bagen.

"Vi ses frækkert" Sagde hun og begyndte at gå. Jeg vinkede efter hende, og satte i min egen retning. Nu skulle jeg hjem. Det var dejligt at gå hjem, og føle vinden i håret og høre fuglenes fløjten. Det var dejligt at vide at jeg var fri fra skole, og de bagtalende piger. Men jeg vidste at når jeg kom hjem, ville min mor sidde i sofaen og distrahere sig selv i arbejde for ikke at komme til at græde. og min far ville være i køkkenet, i fuld gang med at skælde min bror ud for hvad enten han nu havde lavet denne gang. For min bror var ikke normal. Jeg elsker ham, men langsomt ødelagde han vores familie, stykke for stykke.

Likes

Comments