Hvor meget af det vi omgiver os med er egentlig noget værd? Og hvad er vi forbrugere af?

Down to earth, så er alle valg, konstallationer, relationer, måder at være familie på og måder at beskæftige sig på, gode og RIGTIGE - så længe de er båret og skabt på baggrund af behovet for at være lige præcis dér, hvor man er. Ingen hverken bør, eller skal beskæftige sig, eller leve en tilværelse, som ikke stemmer overens med det menneske man er.

Vigtigst er; at vi hver især tænker os om, og hvis nødvendigt, kræver vores liv (tilbage?). . Enten så gør man det, tager springet i en eller anden forstand, eller så gør man det ikke... begge dele er ok, friheden ligger i handlingen - den ene eller den anden. Det værste er de der mellemtider og den dybe nagende tvivl, der konstant banker på.


SÆT TEMPOET NED

Hvis ikke velfærdsstaten skal give os mere, hvis ikke vi skal have mere i løn, og hvis ikke vi skal gøre alting op i økonomi og effektivitet, hvem og hvad skulle vi så forbruge? -Os selv, hinanden, børnene? Tiden måske? Nu'et, det der sker lige 'her'? og nærværet med hinanden?

Det her er ikke et spørgsmål om, at fuldstændig opgive forbruget eller flytte i skoven, det er et spørgsmål om, at få kigget lidt kritisk på, hvor man er, sine ambitioner, og så spørge sig selv "kan jeg skære noget af det her fra, og hvad er det egentligt i mit liv der giver mening?" Man kan måske se det som et opgør i forhold til kvalitetstiden: Hvad bruger vi egentlig vores liv på? Og hvad med økonomien: Hvad bruger jeg mine penge på, og er disse ting overhovedet noget værd og giver de mig glæde?

Downsizing handler i høj grad om, at få pillet noget af det unødvendige ud af livet og få frigivet nogle flere ressourcer til noget andet.


Folk render ikke rundt og er lykkelige, selvom de har travlt og mange ting ...


Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments