Jeg syntes at det er vigtigt, at komme ud med de ting der er svære at snakke om.

Jeg er en meget åbent person omkring det her, altså mit liv og tanker/følelser.

jeg vil bare gerne gøre en forskel.

På denne her blog, kommer der mange forskellige ting op.

Hej......

Jeg ville rigtig sige så meget. andet end, at jeg stopper....

Der ikke rigtig noget grund til hvorfor, Jeg har vel nok bare ikke rigtig tid eller lysten til det.

farvel alle sammen, det var hyggeligt.


Likes

Comments

Hej der ude!

Jeg er lidt spændt på hvordan folk kommer til, at tage det her jeg kommer til at sige nu. Det er noget meget personligt og en svær ting for mig, at snakke om. Og der vil nok være en del af jeg der nok ikke ville kunne forstå det her.

Em...

start til og med noget af 5.klassen

Jeg har altid være meget genert, når det kommer til det der med at møde nye mennesker. Da jeg startede i skole var det meget svært at falde til i klassen og finde sin plads i klassen. Allerede i 3. klasse begynde jeg er udvikle mig... MEGET. Det gik rigtig stærkt. Faktisk gik det så stærkt at jeg allerede begynde at bruge bh i 5. klasse. Jeg var så ked af det over det, fordi at jeg var den eneste det overhovedet var gået i gang med udviklingen. Så jeg følte mig rigtig meget forkert og anderledes, men ikke på den gode måde. Folk gloede på mig, når jeg kom gående på gangene.

3 måneder efter...

Ca 3 måneder efter, begyndt drengene ar lægge mærke til det. De viste åbenbart at jeg gik med bh. Det var krænkende og pinligt på en måde. Jeg var helt nede over det. For på da værende tidspunkt viste jeg ikke hvem det var der havde sagt det til drengen.

Det skal altså lige siges ar jeg ved det godt nu, men jeg viste det ikke den gang.

Det fortsat vidder til 6.klasse, hvor det var slemmest. Jeg kan huske, at det var en dreng der vendte min skoletaske med bunden i været og at den samme person har taget mine allergipiller, i håbet om at jeg skulle få allergi. Jeg var knust i den periode. Det føltes som 100 år når man står i det.

7.klasse

Har virkelig været hård for mig.

På min skole bliver man blandet når man skal i 7.klasse, så det er helt nye klasser. Det var noget rent lort, for at sige det pænt. Mobning/drillerierne var der ikke længere, men der var ingen af mine venner og vinender i den nye klasse. Der i de andre klasser. Og så vil i jo bare sige du kan jo bare gå over til dem i pauserne. "Ja det kunne jeg godt", men det er bare ikke det samme når der også er gruppe opgaver og konfirmationer klassevis, så er det bare ikke det samme. Jeg har lagt rigtig mange aftner og grædt over, at jeg var anderledes og ingen venner havde i den nye klasse. Som pige er det vigtigt at have en slyng veninde eller bare en man kan fortælle alt til.

"Og det har jeg ikke haft..."

Så får man virkelig den der følelse af, at man ikke er god nok eller er noget værre. Man går og tænker rigtig meget over tingene, i den tid.

Efter jul (7.klasse)

Jeg søgte efter sygdomme jeg kunne have. Så dukkede der depressions teste op også tænkte jeg, "at den tager jeg!". Jeg svarede på spørgsmålene og så stod der, at jeg havde en svære depression. Jeg tænkte at det kunne ikke passe... og derfor tog jeg flere teste men de sagde alle sammen detsamme om mig. Jeg ved godt at det ikke er en diagnose, når det er en test på nettet, da det kunne er fagfolk og min egen læge der kan stille en diagnose på mig. Men alligevel aer det bare noget lort og side med. For når de alle sammen siger, at jeg har alle gerne symptomerne på det, i en høj græd. Så er det jo nok sikkert at jeg har det. Det er den følelse man sidder med, når det er. Jeg fortalte det til min mor, men det virkede som om hun ikke helt som om, at hun troede på det.

"Jeg ved stadig ikke den dag i dag om jeg har en depressions."

hej!

Jeg ved ikke hvad i tænker omkring det her. Det er måske lidt en stor mundfuld, men jeg håber det er okay. Det var mine tanker og en måske lidt lille ting i mit liv, men noget der har fyldt meget i mig.

KH LEA KJ

Likes

Comments

Hej der ude!

Jeg har på det sidste tænkt rigtig meget over tingen. (Mit liv og sådan noget).

Jeg elsker at skrive og fortælle om de tabuer der nu er. Jeg vi forsøge at gøre mit for at få folk til at indse, at det ikke er et tabu at snakke om eller have nogle personlige problemer/sygdomme eller over 150 liks på ens profilbillede.

"Det er okay ikke at være perfekt, det er der ingen der er!"

Vi har jo alle et eller andet, som vi ligger og tumler med. Så kan man jo der efter snakke om hvor vidt det er alvorligt eller ej. Men hele pointen i det... Vi starter alle det sammen sted og slutter det samme sted, det er bare forskellige veje vi tager der hen.

Jeg ved ikke helt hvad det var min mening var, med det her oplæg. Men der er heller ikke vigtigt hvad min mening er, men at jeg har en mening... IK!

Jeg håber at det hele gav en lille smule mening eller at i fik et lille indblik i hvad det er jeg vil med denne her blog.

KH LEA KJ

Likes

Comments