Hej allesammen og velkommen tilbage!

Der er sket forskellige, nye og spændende ting i mit liv siden sidst - der gør jeg har haft lidt mere travlt end jeg plejer. Jeg har blandt andet fået et nyt job, som jeg bare er super glad for! Der har derfor også været lidt stille på bloggen, men jeg er tilbage igen nu og vil prøve at blogge mere regelmæssigt.

I dag skal det igen handle om selvværd, dette er del 2/3. Hvis ikke I har læst del 1, hvor jeg både kommer med råd men også introducerer emnet og mine tanker omkring det, kan I finde indlægget ved at klikke lige HER

I dag kommer det bl.a. til at omhandle forskellen på at være selvglad og glad for sig selv, noget om at sætte grænser, få sagt fra og ikke finde sig i dårlig behandling samt noget om at acceptere sine følelser og ikke bebrejde sig selv for sine negative følelser.


Accepter dine egne følelser

Et godt råd jeg har fået - som har hjulpet mig meget, når jeg har følt mig nedtrykt er: At acceptere hvordan man har det og give sig selv lov til negative følelser uden skam, ærgelse og bebrejdelser. Lad mig uddybe hvad det handler om: Jeg synes ofte der er en tendens til at nogle følelser er mere acceptable og okay at have end andre. Eksempelvis er en følelse som glæde jo dejlig at have og en vi meget gerne må signalere udad til, hvorimod følelser som tristhed, vrede og jalousi helst er nogle der skal gemmes godt væk og skjules for omverdenen. Men let’s be real - det er følelser vi allesammen har af og til, nogen i højere grad end andre. Det er selvfølgelig altid godt at sprede positiv energi og glæde smitter, det er naturligvis også hensigtsmæssigt med en vis selvkontrol - jeg siger ikke man skal hulke foran en stor forsamling af mennesker eller råbe folk ind i ansigtet, fordi man er vred. Jeg tror bare det handler om - at man inde i sit eget hoved accepterer - at lige nu er det sådan her jeg har det, og det er helt okay og menneskeligt, istedet for at bebrejde sig selv. Det at være ked, vred eller jaloux er slemt nok i sig selv, man har ikke brug for at andre (eller en selv) også er efter en. Vi er lidt tilbage ved det jeg skrev i “Selvværd del 1” om at være sin egen bedste ven - man har oftest brug for en god ven, opmuntring og støtte når man er nedtrykt ikke skældud eller skyldfølelse. Jeg tvivler stærkt på at skældud og bebrejdelser har en positiv adfærdsregulerende effekt.

Ikke dermed sagt at man bare skal affinde sig med at være ked af det og nedtrykt i lang tid af gangen og ikke kan eller skal bearbejde det eller gøre noget ved det - det mener jeg bestemt man kan. Eller at man bare skal acceptere at man har et lavt og dårligt selvværd resten af ens tid - for det kan der ikke gøres noget ved - jo det kan og skal der! Jeg tror bare ikke det sker ved at man konstant er efter sig selv og tænker “sådan her burde jeg ikke føle...” , “det er pgså forkert af mig at....” eller “det er også min egen skyld jeg har det dårligt” osv - de tanker fastholder snarere et lavt selvværd. Det har i hvert fald i høj grad hjulpet mig (til et bedre selvværd og et mere positivt sind) - at i første omgang give mig selv lov til negative følelser engang i mellem (igen uden man skal dyrke dem) - så snart man selv accepterer det, hjælper det også en med hurtigere at komme videre føler jeg. Hellere få det ud på en konstruktiv måde end at lade det ligge inde i kroppen og ulme i lang tid, og lade som om der ikke er noget galt. Jeg tror på at første vigtige skridt, når man har et problem - er at erkende det og selv være opmærksom, derefter er det også langt lettere at gøre noget ved det. Man er nødt til at være ærlig overfor sig selv og mærke efter, fremfor at fornægte hvordan man har det - det får ikke noget til at gå over - tværtimod. Det kræver forandring og nye mønstre at ændre, man skal have lyst til og være åben overfor forandring før der sker noget. Det kræver vilje og bevidsthed omkring den gældende problematik at blive hjulpet og/eller hjælpe sig selv videre.

Husk - der er ingen skam i at gemme sig under dynen og græde engang i mellem eller at råbe af raseri ned i sin pude. Hellere det end at ens vrede fx går udover de forkerte mennesker eller får udløb i form af en ubehagelig og ustyrlig reaktion. Slut fred med dine følelser og let it go.


Forskel på at være selvglad og glad for sig selv

Jeg synes der er en tendens til, at hvis man siger noget pænt om sig selv eller måske endda bare mener noget positivt om sig selv - bliver man ofte mødt af et skævt blik efterfulgt af et "selvtilliden fejler da i hvert fald ikke noget" som lidt antyder man har for høje tanker om sig selv. Og hvis folk så endelig roser sig selv, er det på sådan en beskeden og næsten undskyldende måde: "Ikke for noget vel men jeg synes jeg klarede det godt" eller "ikke for at lyde selvglad, men jeg synes faktisk den her er pæn til mig". Men hvorfor er det sådan? Jeg tror bl.a. det er pga. den jantelov man har i Danmark, for jeg har indtryk af, at det i andre kulturer er langt mere socialt acceptabelt og normalt at rose sig selv højlydt. Jeg tror også det er fordi man ikke er så vant til det herhjemme og når nogen så roser sig selv - bliver det ofte opfattet negativt og som et tegn på arrogance - hvilket egentlig er ærgerligt. Hvorfor må man gerne sige pæne ting til andre men helst ikke til sig selv? Jeg synes i høj grad det handler om balance for selvfølgelig kan både for meget selvros eller selvynk blive irriterende at høre på. Der er i mine øjne stor forskel på at være glad for og tilfreds med sig selv - til at være selvfed, selvglad, arrogant og bedrevidende. Jeg synes det er forkert at tale ned til andre, men jeg synes ikke det er forkert at tale sig selv op - igen alting med måde. Jeg tror også helt fundamentalt balancen skal handle om, at man hverken føler sig meget bedre end alle andre og mere værd men omvendt heller ikke føler siger dårligere eller mindre værd. Et ord som arrogant forbinder jeg netop med - at man virker som om, man føler sig mere værd og bedre end alle andre - og det er i mine øjne forkert, men hvis man derimod bare føler sig glad, godt tilpas og ligeværdig - så er alt da som det skal være. Langt hellere rose sig selv end at hakke ned på dig selv. Jeg tror dog også, at der kan være flere nuancer i det og det at man tit højlydt roser sig selv, praler eller blærer sig (som jo også er negativt ladet ord) - kan også omvendt være et udtryk for dårligt selvværd og ikke for at man føler sig bedre end alle andre. For hvis man oprigtigt er glad for sig selv, tilfreds med sig selv og godt ved man er god nok - hvorfor har man så konstant et behov for at overbevise sig selv og andre om det? Her snakker vi om folk der generelt har et usædvanligt stort behov for selvros og som hele tiden snakker om sig selv osv - intet negativt mod de mennesker overhovedet!! Jeg deler blot mine overvejelser med jer, for min skyld må folk rose sig selv så meget de har lyst til og dele alle deres gode sider med mig uden jeg kigger skævt på dem! Min pointe var nok også bare at “arrogance” og selvsikkerhed kan snyde - og bare fordi man virker glad for sig selv - er det ikke sikkert, at det er sådan tingene forholder sig.

Husk - du må gerne rose dig selv, du må gerne være stolt af dig selv og du er lige så meget værd som alle andre. Og det skal andre folk også have lov til - uden at man behøver at tænke de nok er arrogante eller bedrevidende.


Kend dit værd, sig fra og sæt grænser

Jeg har indtryk af, at der er en tendens til, at hvis man har et lavt selvværd og ikke selv hvad man fortjener og ikke fortjener - er man mere tilbøjelig til at finde sig i dårlig behandling og ikke få sagt fra i situationer hvor man burde. Jeg vil også mene, at det ofte er lettere at gennemskue, når man bliver uretfærdigt behandlet og for nogle også lettere at sætte grænser - når man selv ved hvad man er værd og kender egne grænser. En forudsætning for at sætte en grænse, er jo også netop at man først og fremmest kender sine egne grænser på forskellige fronter og ved hvornår nok er nok. Jeg tror generelt de fleste i højere eller mindre grad har svært ved at sige nej, sige fra og sætte en grænse, også selvom man kan mærke, at det der sker er unfair. Jeg tror at mange mennesker i nogen grad (igen selvfølgelig nogen mere end andre) er konfliktsky og nogen gange hellere bider ting i sig af frygt for andres reaktion, af frygt for at skabe unødvendig drama eller for at ødelægge stemningen. Det er altid meget lettere og mere fredeligt bare at holde mund og tage imod "slag" end at sætte sig i respekt og slå ned på det i situationen, når andre siger eller gør noget urimeligt og ubehageligt. Men den sikre løsning er langt fra altid den bedste. Hvis man er bange for at sige fra og næsten aldrig gør det, kommer det ikke fra den ene dag til den anden - men så længe man er opmærksom på det. Man kan starte i det små, jo flere gange man gør det jo bedre og til sidst virker det også mindre farligt og skræmmende. Det handler også om at mærke efter i maven, hvis man er ude for noget der er uretfærdigt eller ubehageligt - er man oftest ikke i tvivl og så er det mega vigtigt at få sat foden ned og sagt fra, helst på en konstruktiv og forholdsvis rolig måde - hvis man er i stand til det (selvfølgelig meget afhængig af situationens karakter, hvis man oplever noget mere grovt eller voldsomt, kan man være nødt til at være mere hård og kontant). Dog er det også vigtigt at vælge sine kampe med omhu og at man siger fra for sin egen skyld og fordi det er et behov man selv har - der kan hjælpe en med at komme videre, det skal ikke være for at gøre modparten en tjeneste, opdrage/irettesætte eller være efter andre. Hvis nogen siger noget der rammer en, har man ofte en tendens til at overreagere lidt og fare op - i sådan en situation kan det være godt - at få tingene lidt på afstand og efterfølgende genoverveje situationen, når man ikke længere er ophidset - på den måde undgår man at fare op og få sagt eller gjort noget, man selv ender med at fortryde. Hvis man har genovervejet situationen og stadig føler sig urimeligt behandlet - synes jeg man er i sin gode ret til at konfrontere personen/personerne efterfølgende, hvis man har behov for det, også selvom der er gået nogle dage (dog er det bedst, der ikke går alt for lang tid). Det er sikkert ubehageligt i selve situationen at sige fra, men det føles rigtig rart efter og man føler også i højere grad man værdsætter sig selv, fremfor hvis man tillader andre at "træde på en". Jeg synes også der er stor forskel på at sige fra og svare igen, man får ikke noget ud af (udover måske at få en kortvarrig frustration og vrede ud) - at sige noget tilsvarende grimt om modparten. Der er stor forskel på et "Det du sagde gjorde mig ked af det" eller "Jeg føler mig uretfærdigt behandlet når du..." fremfor at gå i forsvarsposition eller kaste med mudder den anden vej; "Ej men du er da heller ikke meget bedre, du er dum og det er også bare din egen skyld at...". Det er også større chance for, at folk tager velment konstruktiv kritik til sig fremfor hvis man bare kalder folk en masse grimme og ligegyldige ting.

Husk - du er lige så meget værd som alle andre og man har ALTID ret til at sige nej og sige fra, hvis noget ikke føles rigtigt og hellere få det gjort og ud af kroppen end at gå og ærgre sig bagefter over man ikke fik sagt noget.


Håber i kunne bruge mine pointer og betragtninger til noget.

Husk at det blot er mine subjektive tanker, holdninger og råd og jo på ingen måde en facitliste - det er blot min personlige måde at anskue tingene på.

Tak for at have læst med!

Del 3 kommer snart <3

xx

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hej allesammen og velkommen tilbage!

Jeg havde fødselsdag hvor jeg fyldte 19 i tirsdags - og vil i den anledning dele nogle stemningsbilleder med jer <3
Jeg havde en super skøn dag i godt selskab af familie og venner, fik fine gaver og lækker mad(!!)
Det var en stille og rolig, hyggelig dag - i slutningen af måneden holder jeg en stor fest for mine venner og veninder. Jeg var så heldig at vinde en konkurrence - hvor præmien var en fødselsdagsfest på et diskotek, så det er der det kommer til at foregå. Vi bliver omkring 25-30 mennesker - så det skal nok blive festligt og sjovt hehe, glæder mig!
Det kommer jeg sikkert til at poste nogle billeder af til den tid!

Nedenfor vil der være lidt stemningsbilleder af bl.a. nogle gaver (tøjet på billedet var også en gave) og mad (var så heldig at få sushi min livret):

Gaver

Jeg fik også en taske (selvfølgelig haha), en knagerække (til at hænge alle mine tasker på haha, de kan snart ikke være der mere), flere fine smykker, blomster, en koncertbillet, penge og andre fine ting <3

Både den flotte glimmerbluse og den lækre lak/lædernederdel på billedet nedenfor, er fra Gina Tricot.

Det fine armbånd er et "family bracelet" fra ByBiehl - som symboliserer hvert af medlemmerne i min (nærmeste) familie - min mor har det samme, som min lillebror jeg gav hende i fødselsdag. Så det betyder rigtig meget for mig <3


Tak for at have læst med!

xx

Likes

Comments

Hej allesammen og velkommen tilbage!

Indlægget i dag bliver noget mere let sammenlignet med det seneste - men jeg synes det er vigtigt der er plads til både lette og tunge emner.

I dag skal det handle om en af mine yndlings ting - nemlig tasker hehe.

Jeg har nemlig været så heldig at lave et samarbejde med Noella Fashion og jeg har i den forbindelse fået denne SMUKKE taske - som jeg så længe har haft kig på. Den er uden tvivl en ny favorit taske pt og kommer formentlig også til at være det længe.

Tasken hedder Noella Crossover, og kan fåes i både small, medium og large (min er medium). Den koster kun 399,- (det synes jeg er billigt for en taske der er SÅ pæn og vildt god kvali). Min er med guld kæde - man kan også få den med en anden kæde. Den kan fåes i flere forskellige farver, og har desuden virkelig mange forskellige rum, hvilket også gør den rigtig praktisk.

Se tasken nedenfor:

Noella Fashion er et mega lækkert mærke der både forhandler flot tøj, sko, tasker og andre pæne accessories. Deres side fortjener helt klart et besøg!

I kan finde min taske HER

I kan tjekke deres hjemmeside ud her: https://www.noellafashion.dk/da


Tak for at have læst med!

Jeg er i gang med en masse spændende indlæg til jer - så glæd jer!

Ha' en god weeeknd

xx

Likes

Comments


Hej allesammen og velkommen tilbage!

Der har været lidt stille på bloggen, men jeg vender stærkt tilbage og har til gengæld flere gode indlæg klar til jer hehe. Indlægget i dag bliver mere ”dybt” og seriøst end de andre blogindlæg jeg har lavet hidtil som ”bare” har handlet om tøj, studentertiden osv. Det bliver også mit mest gennemarbejdede og personlige indlæg so far, da jeg primært vil tage udgangspunkt i mig selv og fordi jeg vil berøre et lidt sårbart emne – nemlig (dårligt) selvværd – så jeg håber at I vil tage godt imod det. Dette bliver del 1 ud af 3 indlæg.

Alle har dårlige dage, hvor alting synes svært og man har ondt i selvværdet. De fleste kender følelsen af at være usikker - utilstrækkelig og bare ikke god nok. Jeg kender personligt selv rigtig mange (især unge men også ældre) med lavt selvværd, og det gør I helt sikkert også - derfor synes jeg det var et interessant og relevant emne at berøre. Jeg har også i høj grad selv haft et rigtig dårligt selvværd i mange år, og selvom jeg nu endelig er kommet til et punkt hvor jeg hviler i mig selv, og overordnet set er glad og tilfreds med hvem og hvordan jeg er - vender følelsen af at være utilstrækkelig og bare ikke god nok - stadig tilbage hver gang på mine dårlige dage.

Nedenfor har jeg lavet en form for "liste" (med 3 punkter i hvert indlæg) inddelt i underoverskrifter med gode råd, vigtige betragtninger og relevante spørgsmål til emnet. Jeg vil lige slå fast, at jeg på ingen måde er ekspert på området og at det primært vil være mine subjektive holdninger og erfaringer der tages udgangspunkt i, og det er naturligvis helt fair at være uenig med mig! Men jeg håber alligevel at jeg vil kunne belyse nogle genkendelige og relaterbare problematikker og objektive og generelle betragtninger samt give gode og brugbare råd.

Mange af de ting jeg skriver er lettere sagt end gjort, og selvom rådene giver god mening er det langt sværere i praksis, trust me – i know! Husk at det at få et godt selvværd er en never ending process, men man kan øve sig hver dag, så skal det nok komme, det lover jeg.

Det at være god nok - hvornår er man god nok?

Hvornår og hvordan er man egentligt "god nok"? Og hvem skal have lov til at definere at man er eller ikke er? Jeg fandt et citat jeg synes besvarer dette meget godt: ”My self worth isn't determined by others", det forstår jeg således: Andre hverken kan eller skal definere dit selvværd, da selvværd er en følelse der kommer indefra og som vi selv afgør. Andre afgør ikke dit (selv)værd – det gør DU. Et kortfattet og uspecificeret svar på hvornår man (ifølge mig) er god nok – vil være: Alle er i udgangspunktet gode nok. Forstået på den måde, at som jeg ser på det, er alle mennesker grundlæggende lige meget værd, uanset status, prestige, indkomst, nationalitet og andre (ifølge mig) overfladiske og ligegyldige ting når det kommer til stykket. Der vil altid være nuancer og gråzoner, og man vil altid kunne diskutere hvordan man er et godt menneske. Hvad med dem der udøver onde handlinger mod andre – er de også gode nok? Og kan man godt være et godt menneske selvom ens handlinger er onde? Men jeg mener bare helt basalt og generelt at alle (efter min optik) er født ligeværdige.

Jeg vil tage udgangspunkt i en negativ selvfølelse og det at have dårligt selvværd. Et godt råd og en vigtig pointe synes jeg er følgende udtryk, som du sikkert har hørt før: Vær den bedste udgave af dig selv. Det handler for mig om, at du først og fremmest er dig selv og om at udnytte sit fulde potentiale. Så længe man selv ved, at man behandler andre mennesker med respekt og omtanke, hjælper hvor man kan og yder sit ypperste generelt – bør man ikke forlange mere af sig selv. Og husk at alle begår fejl og har off-days og det er også helt okay, bare man prøver. For at være sig selv skal man først og fremmest finde dig selv, finde ud af hvordan DU vil være, hvad DU vil med dit liv og hvad DU vil udrette, dernæst finde ud af hvordan man du realiserer dette. Det er naturligvis en længerevarende proces og man udvikler sig hver eneste dag.

I sammenhæng med dette, er et andet godt og relevant citat: ”Be who you want to be not what others want to see” – jeg synes det er vigtigt at huske at fokusere på hvad DU vil med DIG og ikke på hvad andre vil have af dig eller se dig gøre. Man kan hurtigt have så travlt med at please alle andre, at man helt glemmer sig selv og glemmer hvad man selv står for eller har brug for. Uanset hvor hårdt man prøver eller hvad man gør – vil man aldrig kunne please eller tilfredsstille alle alligevel. Ikke dermed sagt at man ikke skal støtte, hjælpe, glæde og forkæle andre – det er en virkelig god og vigtig egenskab, det skal bare ikke konstant være ens primære fokus eller være på bekostning af sig selv.

Forskel på selvværd og selvtillid

Jeg synes også det var relevant at nævne og beskrive forskellen på selvværd og selvtillid, der er nemlig forskel og det er noget folk ofte forveksler, misforstår eller får byttet rundt på. Man kan eksempelvis sagtens have en god selvtillid men et dårligt selvværd. Selvtillid dækker kort sagt over de ydre faktorer såsom; din udstråling, din kropsholdning, din attitude, hvordan du fremstår udadtil, dit udseende, hvad du er god til, præstation og omhandler også din tillid til dine egne evner. Selvværd handler overordnet om din indre selvfølelse, om du grundlæggende er glad og tilfreds med dig selv som menneske og om du hviler i dig selv og føler dig tilpas med den du er.

En vigtig pointe ved at nævne denne forskel er også at minde jer om, at selvom folk kan virke virkelig selvsikre udadtil og virke som nogen der har styr på alt, er gode til alt og har det perfekte liv – gemmer der sig altid mere under overfladen og bag facaden. Alle mennesker har dårlige dage og dårlige sider – nogle skjuler det bare bedre end andre. Der er en tendens til at man ofte helst fremstiller de gode ting og de ting man gerne vil have andre skal se – især på de sociale medier. Det er i og for sig også fair nok, jeg synes man skal dele det man selv har det bedst med. Man skal bare være opmærksom på, at det kan snyde og at det ofte er en urealistisk virkelighedsskildring der afspejles, og ikke er noget man skal sammenligne sig selv med eller føle man skal leve op til. Selv dit største idol, dit lækre crush eller de fantastiske mennesker du ser op til har øv dage og føler sig usikre nogle gange. Det er vigtigt at huske man slet ikke er alene med den følelse.

Vær din egen bedste ven, tal pænt til dig selv

Jeg tror desværre mange af os snarere er vores egen største kritiker og værste fjende fremfor vores egen bedste ven. Overvej lige hvor mange bekymringer, spekulationer, dårligt humør og negativ energi man vil spare sig selv for, hvis man bare var sød mod sig selv i stedet. Jeg tror også de fleste kan genkende det, når jeg siger at man ofte siger (eller tænker men det kan være lige så slemt) – grimme og hårde ting om sig selv, som man aldrig vil drømme om at sige til andre. Næste gang du har en negativ tanke om dig selv inde i dit hoved – så prøv at tænk, vil jeg sige det her til min ven? Ofte vil svaret være nej. Jeg tror det er utrolig vigtigt at man øver sig i at tænke og tale pænt om sig selv, for i sidste ende tror man på det, man bliver ved at fortælle sig selv og andre. Man ser heller ikke andres fejltagelser på samme måde som man ser sine egne, og jeg tror ofte, man er bedre og hurtigere til at glemme de ting andre folk gør forkert. Hvorimod hvis man selv gør noget forkert, glemmer man det ikke sådan lige og minder gerne sig selv om mange gange hvor dumt det var og ærgrer sig over det eller bruger negativ og spildt energi på at fortryde. Der er ingen der får det bedre af ovenikøbet at bebrejde sig selv eller at gentage ubehagelige situationer i sit hoved. Øv dig i at trække på skuldrene og sige PYT, man kan ikke lave sine fejl om alligevel – men man kan lære af dem og blive klogere, og det er vel ikke så dårligt. Hvis man aldrig fejler, lærer man aldrig noget, og hvis man holder sig tilbage i frygten for at fejle eller mislykkes med noget – går man med garanti glip af både gode oplevelser og lærdomme. Så kast dig ud i ting og turde grine af dig selv, hvis du træder ved siden af.

Jeg synes det er vigtigt at opbygge sig selv (både psykisk og fysisk, ved at være god ved både krop og sind) fremfor at nedbryde sig selv, som mange nok ubevidst er i gang med. Det lyder måske meget idyllisk og lidt urealistisk noget af det, men små skridt af gangen. Selvom det lyder kliché – har man kun sig selv på en regnvejrsdag. Jeg tror det er vigtigt at kunne ”være alene med sig selv”, jeg kender mange der keder sig hvis de er alene i for lang tid af gangen, eller som måske endda er bange for at føle sig alene eller ensomme hvis de ikke er sammen med andre det meste af tiden. Det er vigtigt og rart at have en ”tryg base” (det kan selvfølgelig også være en familie og et hjem osv.) at falde tilbage på og det kan være svært især på en dårlig dag, hvis man ikke engang kan holde sit eget selskab ud og ikke føler man har andre steder at søge hen.


Jeg har lige tilføjet nogle motiverende og inspirerende citater, jeg synes passede godt til temaet i toppen og herunder:

Jeg håber virkelig at I kunne bruge mine råd og synspunkter til noget, forstod mine pointer og omend ikke andet synes det var spændende læsning.

Del 2 og 3 kommer snart - så stay tuned <3

Der kommer også snart et lignende indlæg omhandlende identitet og roller - hvor fokus vil være på den process det er at finde sig selv og hvilke forskellige roller man påtager sig i samspil med andre og omhandle forskellige rolleforventninger.

Tak for at have læst med!

xx

Likes

Comments

Hej allesammen og velkommen tilbage!

I dag skal det handle om tøj, da jeg har fået æren af at samarbejde med Junkyard! Hvis du ikke kender siden - kan du tjekke den ud HER - det skal lige siges at jeg IKKE er blevet betalt for at lave det her indlæg!

De sælger både fashion, street- og sportstøj, de har over 100 forskellige brands heriblandt lækre og luksuriøse mærker såsom; Calvin Klein, Adidas, Levi's, Puma, Dr Denim, Vans, Converse, Nike, New Balance, Reebok og meget meget mere! Noget af det der gør dem unikke er, at de yderligere har 2 interne mærker - skabt af deres eget designteam - mega sejt. De 2 kollektioner hedder Junkyard XX-XY og SWEET SKTBS - det er dem jeg kommer til at vise jer i dag!

Med over 100 brands er der noget for en hver smag og stil, deres hjemmeside fortjener virkelig et besøg! Kort sagt er Junkyard = lækkert tøj i rigtig god kvalitet til fair og overkommelige priser!! Jeg har selv været SÅ heldig at få lov at vælge 9 lækre items, som jeg alle er vildt glad og taknemmelig for! I kan herunder se en samlet liste over de ting jeg valgte - og forhåbentligt få noget inspiration - hvis i scroller længere ned er der både close up billeder af hvert eneste item, outfitbilleder, priser og nærmere information. Direkte links (affiliate) til de mega lækre sager jeg valgte:

Junkyard XX-XY sorte jeggings: http://tracking.junkyard.com/SH53g

SWEET SKTBS jeans: http://tracking.junkyard.com/SH53q

Junkyard XX-XY rød basic t-shirt: http://tracking.junkyard.com/SH53i

Junkyard XX-XY hvid t-shirt med print: http://tracking.junkyard.com/SH53m

Junkyard XX-XY leopard nederdel: http://tracking.junkyard.com/SH53k

Junkyard XX-XY sort kjole med print: http://tracking.junkyard.com/SH53o

Junkyard XX-XY netstrømper: http://tracking.junkyard.com/SH53s

Junkyard XX-XY lyserød faux fur pelsjakke: http://tracking.junkyard.com/SH53u

Junkyard XX-XY lyserød langærmet bluse: http://tracking.junkyard.com/SH53w


Se billeder af alt tøjet jeg købte herunder + priser og henvisninger:

1. Den sorte kjole med print koster 299,- og kan købes HER (affiliate)

2. Den lyserøde langærmede trøje koster 199,- og kan købes HER (affiliate)

3. Den hvide t-shirt med print koster 199,- og kan købes HER (affiliate)

4. Den røde t-shirt koster 149,- og kan købes HER (affiliate)

1. De første jeans koster 499,- og kan købes HER (affiliate)

2. De sorte jeggins (med hul på knæene) koster 175,- og kan købes HER (affiliate)

3. Netstrømperne koster kun 89,- og kan købes HER (affiliate)


1. Den lyserøde pelsjakke (fake pels naturligvis) koster 799,- og kan købes HER (affiliate)

2. Leopard nederdelen koster kun 90,- og kan købes HER (affiliate)


I kan herunder se outfitbilleder af mig i noget af mit fine nye tøj! Alt er fra Junkyard (med undtagelse af skoene og den sorte undertrøje på de to nederste billede):

Jeg håber at i kunne li' tøjet, fandt inspiration og finder noget lækkert på deres hjemmeside ved at klikke HER

Tak for at have læst med!

xx

Likes

Comments

Hej allesammen og velkommen tilbage!

I dag skal det handle om HÅR - jeg er nemlig lige blevet klippet - og det fik jeg lyst til at skrive lidt om. Både mine overvejelser omkring klipningen - jeg fik nemlig klippet rigtig meget af, lidt om mit hår generelt og så afslutningsvis før/efter billeder.

Mit hår:
Mit hår er en af mine vigtigste "features" og en af de ting jeg selv er gladest for ved mit udseende - især når det er langt og hænger nede (et "fun fact" om mig er, at jeg stort set aldrig sætter mit hår op - og når jeg gør, er det næsten altid kun af praktiske årsager; når det er i vejen og ikke for at lave en flot opsætning osv).
Jeg har fra naturens side både virkeligt tykt, naturligt krøllet og blondt hår - hvilket jeg er (blevet) rigtig glad for!

Nu hvor jeg er så glad for mit hår - er jeg også ret kritisk omkring hvad der skal gøres ved det, hvilke produkter jeg putter i det og hvem der må klippe mig osv. Flere piger jeg kender har fx prøvet at blive klippet af deres veninder eller mor, hvis de lige hurtigt trængte til en klipning og ik' gad betale for eller tage til en frisør. Jeg kender endda voksne kvinder der klipper sit eget hår (vi snakker ikke lige retter pandehåret men langt hår og HELE håret også i nakken osv...) Jeg synes folk skal gøre lige hvad de har lyst til, det er jo deres hår og valg!! Personligt vil jeg bare ALDRIG lade en der ikke er professionel og uddannet frisør klippe i mit hår. Og så kan det da godt være man kan spare nogen penge - men her hænger penge og kvalitet altså i høj grad sammen i min optik. Jeg har desuden den bedste frisør (for mig) som jeg har haft i godt 10 år og hun er stadig den eneste, der må røre mit hår med en saks hehe!

Selve klipningen:

Jeg har rigtig længe haft lyst til at få klippet mit hår helt op til skulderen - og var lidt træt af at føle jeg altid har den samme sådan mellem-lange længde, dog når det altid at blive reeet langt, inden jeg får mig taget sammen til at få det klippet (sidste gang var slutningen af januar). Men man er vel altid lidt bange at fortryde det, og så går man ofte med den "sikre frisure" istedet - men jeg synes forandring fryder og der var tid til noget nyt (og SÅ kort er det jo heller ikke i know.) Og udover frygten for selv at fortryde, tænker mange også ofte over om andre synes det ser pænt ud. Sidst tilbage i januar, da jeg skulle klippes vil jeg også have haft det til skulderen - men gjorde det ikke mest på baggrund af en mindre begavet persons ret latterlige og usaglige udsagn "alle piger med kort hår er grimme" haha - det var en person der på daværende betød rigtig meget for og fyldte meget i mit liv (har ikke tænkt mig at gå i detaljer med hvem det er, det er sådan set underordnet og det er aldrig min intention at hænge andre mennesker ud på nettet).

Men her er pointen nok igen bare - gør hvad DU har lyst til, hvad DU synes er pænt og hvad der føles rigtigt for DIG - og vær ligeglad med hvad andre tænker. Man vil aldrig kunne please alle alligevel (og her snakker jeg selvfølgelig helt generelt ikke bare om en klipning haha). Og en anden vigtig pointe (til typer som siger sådan): tænk før du taler, og hvis du ikke har noget pænt eller konstruktivt at sige, er det ofte bedre bare at lade munden forblive lukket hehe.

Nå tilbage til selve klipningen: Jeg får også altid klippet det i etager - det giver det lidt liv synes jeg og er at foretrække for mig - fremfor at det har præcis samme længe overalt! Mit hår er af samme grund væsentligt kortere foran (de forreste totter) end det er bagpå. Jeg skal også tage højde for, at mit hår er væsentligt længere når det er glat (glatter det sjældent selv, men får altid min frisør til at glatte det efter en klipning) - og at det derfor bliver endnu kortere, når det krøller op (hvilket det gør med det samme efter regnvejr, hårvask og lignende).

Se hvordan mit hår blev nedenfor:

Før/efter billede:

Tak for at lave læst med!

Mit næste indlæg kommer til at omhandle mit første større samarbejde med et mega lækkert online tøjfirma, hvor jeg vil dele inspiration til flot tøj; både links og billeder! Det kan i roligt glæde jer til 😍 Stay tuned

Ha' en skøn dag <3

xx

Likes

Comments

Hej alle sammen og velkommen tilbage!

I dag skal det (som lovet) handle om hvilke forskellige emner man fremadrettet kan forvente her på bloggen og hvorfor jeg brænder for at skrive om netop disse emner. Det er selvfølgelig svært at fastlægge på forhånd og forudsige hvad der inspirerer eller optager mig om bare nogle måneder og jeg kan naturligvis ikke love, at der ikke også kommer andre emner til. Jeg vil heller ikke allerede nu begrænse mig selv - jeg har så meget på hjerte haha. Jeg tænker også, at det især på sigt er svært - for ikke at sige umuligt kun at holde sig til 3 konkrete overordnede emner og ikke at få blandet nogle helt forskellige emner sammen. Det tænker jeg dog også er med til at gøre det mere spændende at læse om - at det hele ikke bliver for ensformigt, man fornyer sig jo hele tiden, oplever nye ting og får nye erfaringer og idéer hver evig eneste dag.

Min vigtigste intention med bloggen:

Jeg vil dog gøre mit bedste for at holde en rød tråd i mine indlæg, skabe sammenhæng og substans i mit indhold. Netop det at der er substans, mening og indhold i de ting jeg skriver - er kort sagt nok det vigtigste for mig og det helt overordnede jeg vil med bloggen; at det jeg skriver måske får folk til at reflektere over nogle ting, de ellers ikke havde tænkt over, og at mine indlæg forhåbentligt kan give stof til eftertanke, eller jeg formår at formidle noget folk kan huske, relatere til eller bruge til noget. Ikke at der ikke også skal være plads til lette emner - det skal der helt sikkert, det hele behøver ikke være gravalvorligt og dybt hver gang, der skal også være plads til grin, jokes, ironi og fjolleri - humor er altid mega vigtigt! Men helt overordnet er min intention bare en seriøs, velformuleret, reflekteret og inspirerende blog med nogle vigtige budskaber og aktuelle emner.

Nå nu til sagen - i dag vil jeg dele mine tanker med jer om hvilke emner og problematikker der på nuværende tidspunkt fanger mig og hvilke overvejelser, jeg har gjort mig i forhold til at skulle formidle mine budskaber, personlige oplevelser og subjektive holdninger med offentligheden. Jeg har brainstormet en del og fået nedskrevet helt utrolig mange interessante emner, jeg vil dog spare jer for at skrive dem alle sammen ind i dag, da det vil blive alt for kaotisk og omfattende. Jeg vil blot give jer en "smagsprøve" på nogle af dem jeg finder mest spændende og vigtige. Jeg vil forsøge at overskueliggøre det ved at inddele det i kategorier.

Overordnede emner: fashion, samfundspolitiske emner og psykologi

Udover de tre overordnede emner vil der selvfølgelig også være en del der "bare" omhandler mig, mine oplevelser, mit liv og hverdag med alt hvad det indebærer (ligesom de to forrige studenterindlæg). Jeg vil også lige tilføje, at jeg synes det var svært at inddele alle emnerne under kategorier og jeg ved ikke om jeg har gjort det 100% "korrekt" - da jeg synes at psykologi og politik er ret brede begreber. Ord som selvværd, identitet, kropsidealer og fordomme kan være ret svære kategorisere og koge ned til kun at være en konkret og overordnet ting, da det handler om så mange forskellige ting. Men nok om det, jeg håber det giver mening hvor jeg har placeret dem - og ellers kig på emnerne - de er i sig selv også vigtigere end hvad de kaldes eller hvor de placeres.

Liste over fashion & beauty emner:

Makeup rutine

Outfitbilleder (OOTD)

Anbefaling af styling og beauty produkter

Mode relaterede collager

Designertasker

Min taskesamling

Liste over konkrete samfundspolitiske emner:

Kropsidealer og body shaming

Fordomme, generalisering og stereotypisering

Feminisme, sexisme og ligestilling

Victim blaming og slut shaming

Samfundsnormer og gruppepres

Præstationssamfund og karaktergennemsnit

Liste over konkrete psykologi emner:

Selvværd, selvopfattelse, selvbillede

Roller og identitet

Narcissisme og psykopati

Drømme og drømmetydning

Misundelse og jalousi

Ensomhed og (psykisk) mobning

Angst og depressive tanker


Samfundskritisk og utilfreds?

Efter at have set listen igennem selv - især de samfundspolitiske, kom jeg til at tænke over at mange af dem i grad omhandler en form for problematik og noget der kan debatteres og kritiseres. Netop det synes jeg også kan være interessant - at tage et problematisk og aktuelt emne op som kan belyses og vinkles på flere måder. Men jeg vil også bare lige fremhæve, at jeg ikke i den forstand er samfundskritiker eller er grundlæggende utilfreds med den måde vores samfund er på som helhed - tværtimod er jeg utrolig glad for og priviligeret over at bo i et land som Danmark! Og hvis jeg skal kritisere - vil det som udgangspunkt være NOGET og ikke NOGEN - fx en konkret og bemærkelsesværdig tendens og ikke noget der rettet mod en bestemt person eller en gruppe mennesker. Det sidste jeg ønsker er at belære nogen eller træde nogen over tæerne, de ting jeg skriver vil mest af alt være mine subjektive holdninger og bare være noget der udspringer af en undren.

Psykologisk coach der guider folk til hvordan de skal leve deres liv?

Jeg er også godt klar over jeg har taget en del tunge, alvorlige og dybe emner med - der nok er sårbare for flere folk og som helst skal behandles med en vis forsigtighed, indsigt og medfølelse - og det vil jeg gøre mit aller bedste for. Jeg vil lige understrege at jeg på ingen måde er en psykologisk professor eller ekspert (surprise) - jeg tager bare udgangspunkt i mine egne (og folk jeg kenders) oplevelser og erfaringer. Dog vil jeg mene at jeg har en forholdsvis stor psykologi indsigt og jeg har læst enormt meget om alle emnerne på (psykologi og politik) listen - inden jeg udtaler mig om noget som helst. Der er jo enormt mange forskellige mange måder at gøre tingene på, og de fleste ting er der intet facit på, jeg vil blot formidle mine råd, livsanskuelser og synspunkter - og så kan man jo bruge det til hvad man vil.

Jeg håber at det hele gav mening og at det gav et bredere indblik i hvad bloggen kommer til at omhandle fremover.

Jeg har passende fundet og tilføjet nogle inspirerende og optimistiske citater der giver mening- og betyder noget for mig - enjoy <3

Tak for at have læst med!

xx

Likes

Comments

Hej alle sammen og velkommen tilbage!

Dette er en fortsættelse af mit tidligere indlæg omhandlende studentertiden og det giver derfor mest mening, hvis du har læst det første indlæg også - læs det ved at klikke HER !!!

Selve dagen:

Jeg var både glad, mega nervøs og spændt, da jeg slog øjnene op den 20/06, jeg havde næsten ikke sovet hele natten - både pga. nervøsitet men også fordi jeg først blev færdig med mit talepapir sent på natten, og tro det eller ej - jeg øvede og lærte først mit talepapir udenad om morgenen på selve dagen - og jeg følte mig lige så uoplagt og ustruktureret, som det lyder. Jeg skulle forholdsvist tidligt til eksamen, hvilket også var en fordel, men jeg stressede over både at skulle gøre mig fin og have styr på hele eksamen, jeg cyklede over på skolen med rystende ben, hjertebanken og så gik det ellers løs.

Da jeg kom ud af eksamenslokalet med svedige håndflader og sommerfugle baskende i maven, blev jeg glædeligt modtaget af mine forældre, lillebror, bedsteforældre, min veninde og min mors veninde (som jeg ikke vidste kom) - det var så dejligt at se dem og fejre glæden med nogle af de aller sødeste mennesker jeg kender. Jeg kan huske at, da jeg stod og ventede på at lærer og censor voterede (hvilket føltes som en evighed) - nåede jeg lige at sige til min far: "Jeg tror det gik dårligt" - for det følte jeg, men jeg er også generelt ret god til at undervurdere mig selv og har altid tårnhøje forventninger til mig selv. Jeg blev heldigvis meget positivt overrasket - og da jeg kom ud af lokalet igen var det med ET 10-TAL i historie?! Hvem havde troet det? - I hvert fald ikke mig! Det gjorde kun min glæde og stolthed endnu større at kunne få et 10-tal i huen. Det var i øvrigt min fantastiske morfar der fik æren af at give mig huen på. Efter at have siddet lidt i kantinen, snakket, grinet, fejret, spist jordbær og chokolade, skålet i Asti - tog vi hjem til os.

Billederne nedenfor er taget foran skolen sammen med henholdsvis mine forældre, lillebror og søde veninde Christine - der kom og var med til at fejre mig <3

Da vi kom hjem fejrede vi det med lækker mad, god musik og fik masser af Verdi (eller det gjorde Christine og jeg i hvert fald haha.) Jeg var ret imponeret over det fine set-up, de havde lavet til mig med STUDENT-ballonerne (som I kan se på de to allerøverste billeder i mit forrige indlæg). Det var en virkelig varm solskinsdag, så vi kunne sidde og spise i haven. Min mor lavede desuden nogle fine kager til mig, der blev dekoreret med mit navn og sidste eksamenskarakter hehe.

Gaver:

Jeg brugte også en del tid på at åbne gaver. Jeg fik virkelig mange gode gaver (både på selve dagen men også til mit studentergilde) som jeg er super glad og taknemmelig for! Jeg fik bl.a. smykker, tøj. penge, bøger, makeup-punge, vin, chokolade, (pengetilskud til) en Michael Kors pung og nogle flotte træfigurer (en sød bamse og en træand i gummistøvler) og så selvfølgelig en masse søde kort og røde roser. Herudover fik jeg noget musselmalet af min familie, som jeg længe har ønsket mig, så det blev starten på min samling, der forhåbentligt vokser sig meget større med årene hehe. Jeg købte også en "lille" studentergave til mig selv faktisk - nemlig en lækker taske fra Michael Kors, jeg længe har haft kig på og så var den endda nedsat med næsten 1.000 kr. - så jeg var nødt til at slå til. Jeg tror også det er vigtigt, at man husker at forkæle sig selv engang i mellem og klappe sig selv på skulderen, når man har gjort noget godt. Tasken (og også de andre studentergaver for den sags skyld) har en rigtig stor affektionsværdi, fordi de for mig altid vil være en positiv reminder om dengang jeg klarede og gennemførte gymnasiet. Især ved dyrere køb og gaver kan jeg godt li' hvis der er et minde eller en historie bag.

I kan se billeder af nogle af mine fine gaver (og kagerne) nedenunder:

Så alt i alt var studentertiden en rigtig god, sjov og festlig tid, jeg godt kan savne engang i mellem og vil huske tilbage på med et smil.

Tak for at have læst med!

xx

Likes

Comments

Hej alle sammen og velkommen tilbage!

Som lovet i sidste indlæg kommer der snart et mere uddybende indlæg omhandlende hvilke specifikke emner jeg brænder for at skrive om, samt hvilket indhold man fremadrettet kan forvente her på bloggen og lignende - så stay tuned!

Men i dag havde jeg lyst til at skrive om noget helt andet, der skete for præcis 3 måneder siden i dag. D. 20/06 var en helt speciel dag og de efterfølgende 2 uger var en glædelig og festlig tid med ambivalente følelser - hvis I ikke skulle have regnet den ud, er det studentertiden jeg taler om.

Generelt om min studentertid:

Det at blive student var for mig en stor milepæl og noget jeg af forskellige årsager havde set frem til rigtig længe, det var en kæmpe frihed, lettelse, glæde og sejr, og det er det egentlig stadig. Der er noget spændende og samtidig skræmmende ved nye kapitler i livet, ved at afslutte noget gammelt og opstarte noget nyt. Der sker en omvæltning af ens hverdag samtidig med at skulle tage afsked med folk, man har set næsten hver dag i 3 år. Selvom det ikke bliver det samme og noget helt andet - er jeg sikker på, at der er en masse gode og nye ting i vente - nye jobs, rejser, nye bekendskaber, minder og oplevelser for livet - dét glæder jeg mig til!

Min studentertid var overordnet rigtig god og festlig - som de flestes jo er, og selvom det virkelig var en tid med travlhed, nye arrangementer hver dag, søvnmangel og tømmermænd nød jeg det virkelig. Alt fra selve øjeblikket jeg fik huen på, til dimission, studenterkørsel, studentergilde, sidste gymfest, byture, upassende hilsner og sjove symboler i huen, stærke drinks, god mad, taler, høj musik, dans, kys, lange nætter og hæse stemmer. Faktisk blev jeg så hæs, at jeg dagen inden mit studentergilde (hvor jeg havde forberedt en længere tale) mistede min stemme totalt, det var ret kritisk men også ret selvforskyldt haha øv, en farlig kombination af kulde, for lidt tøj, skrål og druk. Dog gennemførte jeg min tale og det gik fint på trods af jeg mest af alt lød som en syg hvalros eller en gammel mand fra et heavy metalband - men jeg holdt den og det var det vigtigste haha.

Eksamenerne, selverkendelse og et mindre mentalt sammenbrud:

Jeg skulle op i 5 eksamener (var så heldig allerede at have haft 3 mundtlige sammenlagt i 1. og 2.g). Jeg trak skriftligt dansk, engelsk og samfundsfag - som gik godt og var meget stille og roligt, jeg bliver altid væsentlig mere nervøs til de mundlige. Herudover var jeg (ligesom alle andre på STX indtil sidste år) oppe i AT mundtlig - jeg havde valgt fagene dansk og religion, hvor jeg snakkede om hvordan folks syn på naturen og religiøsitet har ændret sig gennem forskellige litteraturhistoriske perioder. Jeg var ret nervøs og følte censor slagtede mig verbalt - men jeg blev meget positivt overrasket og fik både rosende ord og et 12-tal med på vejen, så det var super rart. Jeg ønskede virkeligt at AT havde været min sidste eksamen og dermed den karakter der kom i min hue. Men sådan gik det desværre ikke - og jeg fik ret i mine bange anelser, om at trække et af de to fag jeg frygtede mest - nemlig historie... Selvom det er en dårlig indstilling og flovt at sige højt - indrømmer jeg gerne, at jeg nok ikke har engageret mig super meget i historietimerne, selvom jeg burde - og det fortryder man virkelig i sådan en situation og når det virkelig gælder. Men jeg tror næsten altid, at der er en sammenhæng mellem hvilke fag man finder interessant og hvilke fag man klarer sig godt i. Jeg overdramatiserede nok lidt og fik overbevist både min mor (eller prøvede i hvert fald) og mig selv om, at jeg ville dumpe og at mine fremtidige uddannelsesmuligheder var væk. Dette blev bestemt ikke bedre, da jeg dagen inden min eksamen (thank God at det var en 24-timers eksamen) - trak det omfattende og (for mig) værst tænkelige emne - Den Kolde Krig GISP. Jeg var så ynkelig og opgivende, at jeg brød grædende sammen foran min mor, da jeg kom hjem haha. Men derefter gik jeg til gengæld også all in og lærte (læs: repeterede) ALT der er at vide om den kolde krig på bare 24 timer og det bar heldigvis frugt - selvom jeg stadig følte mig næsten lige så uduelig og blank på emnet. Flashforward til næste dag efter billederne.

Nedenfor ses de fine røde negle med shellak jeg fik lavet til anledningen + mit outfit til sidste gymfest

Selve dagen:

Jeg var både glad, mega nervøs og spændt da jeg slog øjnene op den 20/06, jeg havde næsten ikke sovet hele natten - både pga. nervøsitet men også fordi jeg først blev færdig med mit talepapir sent på natten, og tro det eller ej - jeg øvede og lærte først mit talepapir udenad om morgenen på selve dagen - og jeg følte mig lige så uoplagt og ustruktureret, som det lyder. Jeg skulle forholdsvist tidligt til eksamen, hvilket også var en fordel, men jeg stressede over både at skulle gøre mig fin og have styr på hele eksamen, jeg cyklede over på skolen med rystende ben, hjertebanken og så gik det ellers løs.

Læs hvordan det hele gik i næste indlæg! 😉

Jeg har valgt at dele det op i to indlæg - da det ellers blev for langt hehe.

Tak for at have læst med!

Ha' en skøn aften

xx

Likes

Comments

Hej alle sammen og hjertelig velkommen til!

Eftersom at det er mit første blogindlæg nogensinde, tænkte jeg, at det vil give god mening at starte med at præsentere mig selv, bloggen og historien samt tankerne bag det at oprette en blog. Det at starte min blog er nemlig langt fra bare en spontan eller fix idé jeg pludselig har fået eller noget jeg gør, blot fordi det er oppe i tiden eller ”moderne” og sejt at have en blog. Det er noget jeg gerne har villet virkelig længe, det uddyber jeg længere nede.

Jeg hedder Luna, er 18 (snart 19) år gammel. Jeg blev i sommers student og har afsluttet min gymnasiale uddannelse (STX). Både folkeskole- og gymnasietiden er nu veloverstået og et afsluttet kapitel, der giver mig mulighed for at opleve en masse nye, spændende ting og forhåbentligt realisere nogle af mine mange drømme, mål, planer og ambitioner. Jeg holder to sabbatår, et hvor jeg vil arbejde, og et hvor jeg vil rejse – meget gerne til Australien og New Zealand, derefter er drømmen at studere psykologi på Århus universitet. Det at studere psykologi og blive psykolog har uden overdrivelse været noget, jeg gerne har villet siden 7. klasse mere eller mindre, så det håber jeg selvfølgelig inderligt bliver en realitet. Udover det har jeg også en anderledes karriedrøm inden for en helt anden branche - nemlig en drøm om at blive skuespillerinde.

Jeg har i efterhånden rigtig mange år overvejet at oprette en blog, men beslutningen har altid været præget af tvivl og usikkerhed, hvilket har gjort, at jeg hver gang har endt med at miste modet og har slået det hen. Jeg kan huske at, jeg havde sat mig det mål, at når jeg fyldte 16 skulle det altså være, men igen blev det aldrig til noget. Jeg startede på daværende tidspunkt i gymnasiet og fik en masse nye ting at se til, og jeg er ikke typen der gør ting halvhjertet, især ikke hvis jeg først har sat mig for noget. Jeg er desuden en sensitiv og eftertænksom person der desværre altid har været meget styret af, hvad andre folk tænker og tror om mig, og hvad de ønsker af mig, fremfor at fokusere på hvad jeg selv vil. Det er sikkert en genkendelig problematik for flere, især hvis man er en usikker teenagerpige i et præsentations- og konkurrencesamfund. Min pointe med alt det her er egentlig bare, at det er utrolig vigtigt, at man ikke glemmer sig selv, og at man tør springe ud i nye ting og tage chancer og ikke stopper med at gøre alle de ting der gør en glad, af frygt for hvad andre mon tænker, det er livet for kort til.

Herudover har jeg altid rigtig godt kunnet lide at skrive og har ofte fået positiv respons på forskelligt skriftligt arbejde både i skolen, men også på et mere generelt plan kan jeg godt lide at udtrykke mig gennem ord og skriftlighed. Jeg har vidst bare generelt meget på hjerte haha, og det at kunne formidle mine budskaber, standpunkter, oplevelser, erfaringer og gode råd til andre end blot familie og vennekreds, synes jeg vil være spændende og sjovt at prøve. Desuden er jeg vild med at fotografere, jeg synes at det er sjovt at lege med forskellige vinkler, filtre og afprøve nye lokations. Det er da smart, at man kan forevige betydningsfulde minder og store som små øjeblikke blot med et enkelt klik. Det at blogge ser jeg som en oplagt mulighed for at kombinere de ovenstående ting.

Der kommer snart et indlæg om hvilket indhold, materiale, kategorier, emner og lignende man kan forvente på bloggen fremover – kort sagt kan man kalde de tre overordnede emner: fashion, psykologi og politik (ikke i forhold til politisk overbevisning, om jeg er rød eller blå osv. men snarer samfundspolitiske emner som feminisme, kropsidealer, fordomme, samfundsnormer, gruppepres, etik, grænser og lignende).

Jeg følte bare at det var en god start at introducere mig selv og give folk et bredere indblik i personen og tankerne bag bloggen.

Det vil virkelig gøre mig glad, at kunne inspirere, motivere og underholde andre, så jeg håber at I vil følge med!

xx

Likes

Comments

Instagram@lunahave