2018 ER GODT IGANG OG JEG HAR ENDELIG FATTET MIG MOD TIL MIN FØRSTE 2018 UDFORDRING, NEMLIG AT LAVE EN BLOG MED FORTÆLLINGER OM MIT LIV MED KOMPLEKS PTSD OG BORDERLINE ​​– JEG HAR EGENTLIG GÅET ALT FOR LÆNGE MED TANKERNE OM AT LAVE EN BLOG. MEN JEG HAR FØLT MIG BREMSET AF MANGLENDE ENERGI, MOD OG IKKE MINDST FRYGTEN FOR DE FØLELSER JEG VIL KOMME I KONTAKT MED, I TAKT MED AT "PANDORAS ÆSKE" ÅBNES
​...
men nu ikke flere overvejelser, nu vil jeg begynde

MIT BLOG-INDHOLD – kommer til at handle om min healings process fra, at være syg med stress, kompleks PTSD og en snert af borderline, til at skulle lære at håndtere de udbrud der kan komme, når jeg for eksempel bliver presset op i et hjørne. På nuværende tidpunkt er jeg ikke helt klar på hvilket situationer der aktivere mine udbrud, faktisk helt urimelige udbrud der i og for sig er en form for kompresset indhold af følelser fra frustration, svigt, løgne gennem tiden, der på et split sekund eksplosere, som jeg bliver sat i en presset situation.

Så er der de små finurligheder i hverdagen, der generelt minder om alle andres, men som grundet min "tilstand" vil blive taget op i fra tid til anden. Som når jeg føler, at det bliver lidt for meget og lidt for svært at rumme livet.

Jeg er enlig mor til to teenager, der har fået en stærk sund mening om livet og til tider elsker det lidt for meget, det at diskutere livsværdierne med hinanden. Forsøger man at stille sig imellem dem uden skudsikker vest, så er det sikkert, at man kommer til at bløde selv. Her må jeg erkende at jeg i den situation jeg pt. er i ikke kan i føre mig en skudsikker vest, så det rammer og ramler hårdt, når mine piger begynder at råbe.

MIN BAGGRUND – er som så mange andre præget af 70'er forældre, der i og for sig har haft nok i sig selv. Selv har mine forældre oplevet svigt fra egne forældre og det har været med til at gøre deres opgave som forældre lidt svære. Indtil nu har jeg ikke forstået " det hele billede" af hvorfor jeg i dag er mærket af "skader" fra den barndom jeg har haft. Men under det behandlingsforløb jeg er under nu med fokus på behandling af kompleks PTSD og Borderline. Her har behandlerne fanget alle de detaljer, som jeg ved utal af besøg hos psykologer ikke har kunne finde og derfor ikke kunne få hjælp til. Svigt, manipulation og løgne. Sært at jeg så reagere så stærkt på netop disse emner.

Indtil nu har jeg haft en selvforståelse af at have været noget af et super barn, der i psykologernes fagudtryk kaldes for et mælkebøttebarn. Netop denne beskrivelse har jeg med en vis portion stolthed taget til mig. Mælkebøttebarn betyder jo stærk barn, der ikke lader sig påvirke af sine omgivelser (den korte version). Dog indrømmer jeg gerne nu, at jeg nok har været lidt for forblændet af supermands kappen til at se mine egen svagheder fordi jeg har haft så travlt med at rede alle omkring mig. Men ligesom med alt andet i livet, så er der altid en svaghed i selv den stærke. Man skal blot lede det rette sted. Det gælder derfor også for ukrudtsplanter, som mælkebøtten, der trods sin stædighed og næsten uovervindelighed kan blive overvundet af selve hr. "Roundup" – Min roundup kom i en udgave af en høj charmerende mand, der kunne tale mig blød i knæene og få mig til at glemme alt om mig selv.

FORHOLDET EFTER FORHOLDET – startede gennem et dating site, i foråret 2006, hvor han allerede i sin profil fik draget mig ind i sit spind. Jeg havde KUN været i ét rigtig forhold inden jeg begyndte at skrive med ham her. Et forhold som jeg kæmpede for ikke at falde tilbage til og derfor havde alt for travlt med at komme videre fra. Den eks var den eneste ene som jeg havde været sammen med siden 8. klasse. Trods en del frem og tilbage fald i vores forhold fik vi alligevel sammen to skønne piger. Men efter vi fik børn, følte jeg mig konstant ensom og ked af det. Han ville hvad han ville og jeg føjede ham for at gøre ham glad, uden at resultatet var en glad mand. Han blev magelig og glemte stort set alt om mig og vores børn. Da jeg havde fødselsdag stak han mig 200 kr. i hånden og sagde at så kunne jeg gå ud og købe mig selv en gave. De 200 kr. kunne ikke have betydet mindre, end hvad de gjorde den dag. Så da jeg sad til eksamen og han ikke ville hjælpe med at passe vores børn, fik jeg nok. Han var ved at læse lektier til sin 3. uddannelse, hvor jeg endnu ikke havde fået min første eksamen. Så da han meldte ud, at han syntes at jeg skulle droppe min uddannelse og begynde at arbejde som kassendame, mens han læste videre. Netop denne indstilling gjorde at alt rummelighed forsvandt fra mig. Jeg konkluderede, at jeg var kommet alt for langt væk fra mine egne værdier og ville have solgt min sjæl ud for at please mine børns far lidt for meget, hvis jeg fortsatte i samme rille. Jeg gav ham nøjagtig én eneste chance til, som han dumpede, trods advarslerne, de røde lys. Så jeg afsluttede vores forhold i panik for at passe på mig selv.

Da jeg var flyttet i egen lejlighed og kunne jeg mærke følelserne for ham blomstre op igen hver gang han kom på besøg.  Men fordi jeg havde lovet mig selv ikke at gå ned af den sti igen fik jeg travlt med at finde en ny kæreste.

Så jeg begyndte at skrive med denne mand på dating. Han virkede så meget rigtig og så meget forstående over for mig, at jeg blev helt og aldeles fortryllet. Jeg havde jo aldrig oplevet denne form af forståelse før. Han lyttede faktisk og kunne afslutte mine sætninger, før jeg næsten fik startet dem. Vores date overgik enhver form for date jeg kunne have forestillet mig. 

Han vidste helt klart hvad han skulle gøre. Han spillede lækkert musik, tændte op i hans brændeovn efter en fortryllet gå-tur hånd i hånd. Han lavede den meste fantastiske risotto ret, Han kunne med andre ord, alt det min eks ikke kunne, nemlig at give mig lidt forkælelse og meget nærhed.

Min rolle på vores første date, som forløb over en hel weekend, blev hurtig som dén der skulle tage imod hans forkælelser uden at måtte gengælde. Så alt imens han lavede mad, sad jeg på hans køkkenbord og iagtog hans bevægelser, mens jeg nød det helt perfekt afkølet glas hvidvin. I baggrunden blev der spillet Bill Withers "Lovely Day" og trods han stod koncentreret over sin gryderet så var der plads til at vende sin intensitet og interesse mod mig med forførende kærtegn og kys. Det var alt det jeg hungrede efter og mer til. Da han smed en madras på gulvet foran hans brændeovn, bad mig om at smide tøjet og lægge mig ned. Gled tøjet nærmest af mig. Jeg var fortryllet og gjorde som han sagde. Han fandt sin massageolie frem og kørte sine hænder over min nøgen krop, der blev fyldt med nærhed, varme og absolut ingen sex. Det var ren forkælelse uden bagkant eller forpligtigelser om at gengive og på den måde så blev der efterladt en trang og hungren efter ham, fordi han ikke gik hele vejen. Det havde jeg aldrig prøvet før og blev hooked. Hooked på nærhed og intensitet ville bare have mer´.

Uden at opdage det, så var jeg med ét fanget i et rollespil hvor jeg havde en stor rolle. Han fik mig til at føle mig i tryg havn. Bølgeskvulp af følelser gyngede fra varme til kulde. Det gjorde mig virkelig frustreret og vildt usikker. Jeg begyndte at bodyscanne mig selv for mulige fejl og at tolke alt der blev sagt og var sagt, for hvad mon det var jeg havde overset. Hvad ville han have at jeg skulle. Hvad kunne jeg gøre for at få den fantastiske af rus af kærlighed, nærhed og varme igen. Det endte med at jeg desperat afklædte mig og sætte mig nøgen på hans skrivebord, hvor han sad og spillede "World of Warcraft". Men uden så meget som et blink fra hans side ignorerede han mig totalt og brutalt. Så i desperation købte jeg spillet for at komme ind i hans verden og forsøge at finde forståelse hos ham. Det betød, at jeg 14 dage efter, hvor jeg igen havde min børnefri weekend dragede over til ham fra Jylland, med en ny portion tro og håb på, at den weekend ville blive go'. Jeg viste ham at jeg havde købt spillet og spurgte om han ville lære mig at spille spillet. Det blev til den mest ensomme weekend overhovedet, hvor han spillede sit spil i "High Level" og jeg skulle lærer at spille en karakter. Men jeg tog det til mig og vandt til tider hans interesse over for computerspillet. For en periode blev det sådan, at når jeg kom over til ham i weekenderne, startede vi med et fantastisk måltid mad, tog af bordet for så at slå os ned og se en film. En film sat på til mig, så han imens kunne spille sit spil. Det var enormt kedeligt og jeg faldt i søvn og vågnede sidst på aftenen op til en mand der stadigvæk sad og spillede sit "World Of Warcraft". Det var ikke det at han spillede der var mit største issue, det var mere at jeg havde rejst fra Jylland over til ham for at være sammen med ham og så kunne han alligevel ikke undvære sit spil Jeg gik alene i seng og 4 tiden, om morgenen kom han så i for at sove, hvilket jo betød at vi havde en tidsforskel i søvn. Jeg vågne tidligt og kunne ikke andet end vente på at han fik sovet ud. Som lige som han vågnede startede op på sit spil igen. 

Efter halvandet år blev vi alligevel enige om at flytte sammen – Han gjorde det meget klart, at hvis jeg ville fortsætte forholde var det mig der skulle flytte over til ham og ikke ham der ville flytte til mig. I så fald vil han hellere droppe forholdet. Beslutningen om at rykke over til ham var nem fordi pigernes far allerede havde job ganske tæt på hvor min nu absolutte fantastisk kæreste boede. Så jeg vurderede på den ret overfladiske måde, at det med at rykke pigernes og mine teltpæle op og flytte fra Jylland til Sjælland, sket ikke var så slemt, efter som at pigernes far jo også var i nærheden på sjælland (og jo pigernes far var med til at godkende flytningen).

Som vi flyttede ind ændrede spillet sig. Min absolutte perfekte kæreste ændrede karakter og personlighed. Faktisk skete det fra det sekund mine ting var taget ud af flyttebilen og var på vej ind i hans lejlighed. Igen begyndte jeg, total løsningsorienteret, at scanne problemer og at løse dem med mig selv ved at gå på kompromis med mig selv og ikke mindst det jeg stod for. Jeg lagde låg på mine voksende frustrationer og forsøgte at give mig selv skyld for vores forholds fiasko.

Mit fokus blev at lukke ned for mine behov, for jeg kunne da ikke tillade mig at være utaknemmelig og da slet ikke tillade mig selv at stå og være utilfreds over at mine ting var blevet stillet i kælderen ved indflytningen – Det var jo hans lejlighed og han skulle jo også tilpasse sig sin nye rolle som sammenboende kæreste og papfar.

Dage blev til uger og uger til måneder og måneder blev faktisk også til år. Hver gang jeg bragte spørgsmålet op "om ikke vi skulle arbejde på at gøre hjemmet mere til vores hjem", blev han sur og understregede min utaknemmelighed og bad mig om at flytte, hvis ikke jeg kunne acceptere det som det var. Så begyndte han at sige at jeg skulle flytte hvis han skulle høre på flere lykke historier fra mig om mine veninder, der enten lige var blevet friet til eller havde fået en positiv graviditets tests. Han spillede mere og mere computerspil og blev mere og mere fraværende over for mig og pigerne. Det der så var pointen, var at når jeg greb hans ord om at flytte, så var det sket ikke det han mente, når jeg var klar til at flytte. Det var bare mig der misforstod og gjorde det svært for ham.

Tingene fortsatte med at eskalere. Han havde kode på sin computer og sin mobil lå altid i lommen. Svarede han på en sms,  var der et smørret smil på læben, som forsvandt som han kiggede op fra mobilen igen. Han understregede sin ret som mand, faktisk hulemand, hvor jeg ikke kom og så hvad han lavede.

Så blev det upassende, at jeg inviterede veninder hjem og endnu mere upassende, at jeg snakkede med forældrene fra pigernes klasse. Jeg fik at vide at jeg lød åndssvag når jeg snakkede og at det var tydeligt, at forældrene ikke kunne li mig, at jeg var alt for frembrusende. og anmassende.

Bid for bid spiste han med løs af min personlighed, som blev mindre og mindre og hver gang jeg ikke kunne håndtere mere og derfor brød sammen med ordene, "hvorfor vil du overhovedet have mig?, hvad kan du overhovedet li ved mig?" trøstede han mig og fortalte at jeg var fjollet og havde dumme tanker. For selvfølgelig kunne han li mig ellers ville han jo ikke gå ud køber gaver til mig eller komme med blomster og fortsatte med at fortælle at det var min egen usikkerhed som gav mig de tankerne.

Hans tiltag af kritik i ord og kropssprog blev mere og mere opslidende på mig og ikke mindst modsigende i forhold til hans svar, når jeg sagde stop. Han lod enhver tåre af min prelle af sig og troede virkelig selv på det han sagde, at han intet havde at gøre med min ulykke. Selvsikkert forklarede han konstant, at jeg var indbildsk og så spøgelser alle steder. Jeg blev, derfor med rette, mere og mere usikker på egen mavefornemmelse.

HJEMMEFRONTEN – var derfor det rene kaos. Jeg levede i konstant frygt for min mand. En mand der ikke ville lade sig skille, trods han i 2013 var nødt til at flytte ud fra vores hjem og op i sine forældres sommerhus, simpelthen grundet mine angst-anfald der bare tog mere og mere til. Til sidst var mine angst-anfald så slemme, at jeg faldt sammen på gulvet med "skum spyt" mens jeg kæmpede for at få vejret, hvis han forsøgte at nærmede sig mig og der blev mindre end 3 skridt i mellem os

Mens angsten tog til, havde jeg travlt med at fylde mit liv med opgaver, for at ignorere den smerte jeg oplevede og jagten på en succes blev mere og mere desperat. Migræne-anfaldene kom med 2 -3 ugers intervaller. Jeg slåsede med hjerte banken, kvalme og rystelser.

STRESS – Forårsaget af alt for mange bolde i luften på én og samme tid og fordi jeg ikke havde det godt inde i mig selv forsøgte jeg at kompensere for mit følelses liv ved at finde opgaver, for at finde succes der. Netop denne indstilling har været årsagen til at jeg brændte sammen til sidst.

Jeg havde ønske-jobbet jeg elskede det virkelig. Den største problemstilling med jobbet var, at chefen aldrig afleverede sine opgaver til tiden. Dette havde den konsekvens, at trods jeg havde 3 uger til at lave opgaven – så stod jeg altid tilbage med 3-5 dag til at lave det hele. Trods flere nødråb til chef og direktør, var det uden effekt. Så derfor fandt jeg andre opgaver til at skabe succes. Derfor endte jeg med, til at startede som hjælpetræner til et hold håndbold piger, nemlig mine pigers hold. Kort tid efter stoppede træneren for 3. holdet og jeg fik så også den post og stod så selv og manglede en træner til 4. holdet. Af en eller anden årsag, kunne jeg ikke slippe denne opgave og ville ikke være den der svigtede, de håndboldglade piger. Jeg opsøgte istedet mere viden ved at tage træner kurser, som blev afholdt i weekenderne, sammen med at jeg også havde håndboldkampe.. Jeg elskede denne tid og pigerne fik rigtig fine resultater det blev til 2 guld og 1 bronze. Så da guld var kommet omkring halsen, dukkede en ny udfordring op, hvor jeg sprang til for at yde det bedste af det bedste. Nemlig salg af huse.

Trods jeg i foråret 2014 både havde et fuldtidsjob med meget skæve arbejdstimer, og var fungerende håndboldtræner i fritiden for 2 hold der i weekenden havde kampe der skulle spilles, formåede jeg alligevel at presse et fritidsjob mere ind, som ejendomsmægler. Jeg var i den grad ved at forsøge at bestigning et på rulleskøjter.

Der er ingen tvivl om, at jeg kørte mig selv for hårdt, jobsmæssigt. Men det der knækkede mig var det jeg kom hjem til, at opleve den mand man havde lagt sin lid til, at han var en forræder. Han kunne ikke nøjes med utroskab, han havde brug for at lave et spil. Lagde fingerringe fra de kvinder han erobrede i mit smykke skrin, bare for at lege med mit sind. Faktisk var det hans største hobby, at få mig til at se noget for så at fjerne det jeg så og benægte det fuldstændigt. Han kunne finde på at tage fat i mit maveskind og klemme det sammen for at ryste det. Når jeg så bad ham stoppe, kiggede han undrende på mig og sagde hvad snakker du om - Jeg har ikke gjort noget... gik hen til sin kaffe for så at passere mig igen og tage fat i min mave igen. Der var kvinder der ringede og spurgte efter ham og pludselig gerne ville høre hvem jeg var, hvor jeg kunne forklare, at jeg var hans kone og derefter oplevede at telefonforbindelsen blev afbrudt. Han forklarede at det var engelsk sælger, hvilket jeg ikke troede på. Men blev ved med at hænge på, fordi jeg ikke havde et håndgribeligt bevis. Spørgsmålet er om jeg overhovedet havde kunne få ham til at indrømme noget, om så jeg kom ind og tog ham midt i hans agt – næppe.

Men som sagt, så kunne han ikke bare med kvinderne. Han havde et sygeligt behov for at have fuld kontrol over mig. Så han installerede en sporer i min bil, loggede sig ind på min computer og installerede endda software på min mobil for at aflytte. Han dukkede op uanmeldt, på arbejdet, når jeg var ude med veninderne og ikke mindst til diverse håndboldkampe. Jeg har endda oplevet at han pludselig har været dukket op på motorvejen bag mig.

Nåh, men nu har jeg lettet lidt på låget til "pandoras æske" og tænker at det er rigeligt til at starte med Jeg håber at dette blogindlæg har givet en form for indsigt i hvilken form for blog jeg ønsker at skabe.


– NÆSTE GANG – 
I mit næste blogindlæg vil jeg komme lidt tættere på det at have Kompleks PTSD og Borderline


Ha en super dejlig dag ind til næste gang 
– W I T H   L O V E  kirstinefromberg

Likes

Comments