• PARIS SUNGLASSES

    "Jeg er helt vild med disse lækre solbriller fra Anine Bing. Og det er jo det perfekte tidspunkt på …"

  • BELLA HADID

    "Jeg er kæmpe fan af Bellas stil, og har længe været det. Det har været sjovt at følge hendes rejse …"

  • IN LOVE WITH THAT SKIRT

    "Det har virkelig taget mig langtid at blive vild med nederdele. Jeg har altid været totalt shorts p…"

En måned er gået, og hold da helt op hvor den fløj afsted. Jeg har haft en dejlig men travl måned med arbejde, ferie, mere arbejde og mere ferie. Det har alt sammen været super tiltrængt, og jeg havde virkelig bare brug for at koble helt af. Det har jeg så gjord med en masse sol og drinks i hånden, men det er også okay nogle gange. Jeg har været i godt selvskab og nydt mine venner og familie. Så hvad mere kan man be' om. Jeg fik lørdag nat svar fra min drømmestudie og har fået en standbyplads, præcis som jeg ønskede. Jeg er ny sikret studiestart i 2017, og jeg behøver ikke tilbage til skolen i efteråret, og kan altså derfor tage mig et sabbatår mere. Ligesom jeg gerne ville have det. Synes bare slet ikke jeg er klar til at tage tilbage føler stadig at der er så mange ting jeg skal se og opleve før jeg går igang med at uddanne mig. Håber i har haft en lige så skøn sommer som mig! 

Kat

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Jeg er virkelig en af dem der altid er i sort. Jeg elsker at have sort tøj på, jeg føler mig altid "put together" og føler at det er super let at dresse op og ned. Jeg kunne f.eks. aldrig finde på at gå i byen, i farvet tøj, jeg er altid i sort. Måske kender i til det? Jeg føler tit jeg prøver at købe farvet tøj, og tænker altid at jeg må have farve ind i min garderobe, men jeg får bare altid brugt det sorte mere. Jeg vil dog mene at jeg på det sidste er blevet en lille smule bedre til at finde farverne frem, selvfølgelig ikke de alt for skrigende, måske det har noget med sommervejret at gøre.

Likes

Comments

Nu er det sommer (selvom vejret siger noget andet), og det betyder jo, at folk tager til stranden. Det er primært der alle hænger ud når du ikke er i skole eller på arbejde. Personligt er det ikke et sted i finder mig. Jeg er ikke særlig stor fan af stranden, og folk glor altid helt underligt på mig, når jeg siger at det er flere år siden jeg sidst har været på stranden. Udover dette, så udelukker det mig også en smule fra fælleskabet, fordi jeg er en af dem der takker nej til strandturene.

Der er virklig bare så mange ting jeg heller vil, jeg hader sand, og har altid gjord det. Hvis jeg skal sole mig, vil jeg meget hellere ligge i haven, på en drømmeseng, eller på græsplænen for den sags skyld. Jeg gider ikke gå i vandet, fordi jeg synes vandet er skide koldt og hvis det er varmt, er det ulækkert og fyldt med tang og alger. Og så hænger det jo nok også lidt sammen med mine tanker omkring badetøj, og hvordan jeg føler mig en smule blottet. 

Jeg er nok bare mest til pool, også når vi er på ferie, men jeg har dog ikke noget imod at være på stranden når vi er syd på. F.eks. synes jeg at strandene i Thailand er helt fantastiske, og jeg elsker at bo på et hotel, hvor man kan ligge bed poolen i solen, men gå på stranden for at dyppe sig når du bliver for varmt. 

Er det bare mig der er underlig? 

Kat

Likes

Comments

Igår da jeg kom hjem fra arbejde sad jeg, som man nu gør, og zappede rundt på youtube. Og så faldt jeg over dette interview, og jeg var helt beriget med inspiration. Det hun snakker om i starten kan jeg virkelig relatere til, og efter der var hun bare så inspirerende at høre på, at jeg ikke kunne andet end blive ved at lytte med. 

Jeg elsker at se interviews med spændende mennesker, som virkelig har noget interesant at sige eller en spændende fortid. Jeg føler at jeg lærer meget fra andre folk historier og jeg elsker at høre deres tanker og meninger, for derefter at danne mine egne ideer udfra deres synespunkter. 

Ville lige dele videoen med jer, og hvis i går ind på StyleLikeU's youtube side, så er der mange andre spændende interviews, som er værd at tjekke ud. 

Likes

Comments

Jeg startede med at skrive dette indlæg mandag aften, og jeg har kæmpet med det lige siden. Men jeg har bare så mange tanker, holdninger og følelser omkring det, at det er svært at få det skrevet ned så det er forståeligt og så det giver mening. Men det handler om mine tanker omkring spørgsmålet "hvad skal du lave næste år?" eller "hvad vil du med de liv?" - "Hvor fanden skulle jeg vide det fra?"

Jeg er færdig med gymnasiet, så det betyder ligesom at jeg er færdig med dét "normen" siger man skal igennem. Fra nu af kan jeg helt selv vælge og der er ingen regler for hvad fremtiden bringer, jeg bestemmer sådan set helt selv. Og bare dette i sig selv er faktisk et kæmpe pres der ligges på mig, og jeg tror mange føler det samme. Det er sjovt nok altid "voksne" mennesker der stiller spørgsmålene, og jeg tænker tit, har du ikke selv været i min alder, vidste du virkelig hvad du ville dengang?

Det andet spørgsmål jeg får er, hvad skal du så lave næste år? Det skal lige sige at jeg blev student i sommers, og har siden hold sabbatår. Det første halve år, var jeg ude at rejse, og den sidste halvdel har jeg arbejdet fuldtid på en café, som jeg stadig gør. Der er mange fra mit arbejde, der har arbejdet der siden de blev studenter og som stadig ikke har læst videre endnu, så jeg føler egentlig ikke jeg har så travlt. Men jeg føler mig dog alligevel en smule utilpas, når jeg får spørgsmålet og jeg blank må svarer "jeg ved det ikke" eller "jeg tror jeg tager et sabbatår mere", og jeg ser også blikket når de tænker, "så du er en af dem". Det er altså ikke fordi jeg ikke vil studere eller at jeg er dum, men jeg vil virkelig bare gerne se verden, og jeg har brug for at komme væk, og se noget andet. Og udover det, så ved jeg bare heller ikke hvad jeg vil studere. Jeg ved ikke hvilken retning jeg skal gå...Er det virkelig så forkert ikke og vide hvad man vil arbejde med resten af livet, når man kun er 20 år?

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg vil med mit liv, men jeg føler heller ikke det er et spørgsmål jeg burde have svaret på. Dog har jeg faktisk søgt ind på en udannelse, men jeg håber virkelig ikke jeg kommer ind, fordi jeg har bare ikke lyst til at studere til næste år. Så lad os håbe på jeg får en standby plads, så er jeg sikret næste år igen. Håber mine tanker bare gav en lille smule mening, fordi det er noget jeg har gået og tænkt over længe, og det har virkelig irriteret mig. Og jeg stopper nok ikke med at få spørgsmålene, jeg har bare ændret mit svar til "det er en overraskelse", så er det så også meget sjovt at se folks reaktioner. 

Kat.

Likes

Comments