Drenge, Ja det her er nok et lidt mærkeligt indlæg, men noget jeg føler for at få fortalt.

For cirka et år siden blev jeg droppet af min “x” vi nåede som sådan aldrig rigtigt at blive kærester mere bare gode venner. Men det fik mig helt ned i kulkælderen, at blive droppet igen. Jeg satte mig for at det ikke skulle ske igen ved at holde mig til at være venner med drenge. Jeg fandt denne her drenge gruppe bestående af fire drenge(+1 men han fortjener et kapitel for sig selv) som jeg snakkede en del med, og tre andre drenge , som jeg ikke snakkede nær så meget med. Men når alt er sagt, Foretrækker jeg at holde navne ændrede, af hensyn til dem.

Men de her drenge kom ind i mit liv på et tidspunkt hvor jeg ikke rigtigt havde fortalt nogen hvordan jeg havde det. Jeg var ked af det kunne ikke finde rundt i mit liv og følte alt var kaos.


Efter et par måneder blev jeg kærester med en af dem lad os kalde ham Hugo. Hugo og mig blev kærester omkring starten af april, jeg elskede ham, virkelig højt og han behandlede mig fantastisk. Desværre holdt mig og hugos forhold ikke længere end lidt over en måned. Vi fungerede godt sammen både som venner og kærester, men jeg kan ikke være venner med drengene igen. Jeg fuckede det op. Indrømmet. Var mig og Hugo kommet sammen på et andet tidspunkt, men jeg var for stresset og det fungerede ikke.


Efter Hugo havde jeg en lang periode, hvor jeg ikke snakkede med Hugo, blot de andre drenge.


James var den her dreng som engang betød alt for mig, han forsvarede mig og var fantastisk, men i sommerferien 16 fuckede jeg alt op.


Ser i efter Hugo havde brug for støtte da jeg savnede ham helt ufatteligt meget, tog en af mine tidligere venner et virkeligt mærkeligt træk den dag jeg var allermest sårbar udnyttede han det og sagde han elskede mig. Jeg har aldrig været mere ked af det.


i sommerferien fuckede jeg alt op jeg anede ikke hvor mine følelser var om de var ved garfield eller hugo eller Xander.


Men da jeg var i sommerhus fuckede alt op jeg kom til at flirte med Xander og garfield på samme tid. jeg sagde til Xander det ikke kunne fortsætte da jeg følte det var forkert. det samme sagde jeg til Garfield.


Men da de fandt ud af det alle tre vendte de mig ryggen. Jeg havde ikke længere mit et og alt. Følelsen af at miste ens bedste ven kender vi alle, men at miste alle ens venner er så ufattelig ubeskriveligt hårdt.


Drengene har som i kan læse betydet mere for mig end nogen andre. Jeg savner dem da af og til, men når jeg tænker på hvad det endte i så ved jeg ikke om jeg tør at savne.

Vi lovede hinanden altid at være der for hinanden, men tider ændre sig, så drengene for mig er et overstået kapitel.

Likes

Comments

For det meste ved jeg ikke hvad man skal skrive til at starte med, men lige præcis den her blog er forskellig til fordel fra mine tidligere blogs. Denne her blog står jeg frem med navn og ansigt, fortæller hvad der sker i MIT liv.


Lad os starte fra starten af, grunden til at jeg skriver denne her blog er at jeg elsker at skrive. Jeg opdagede for omtrent et år siden at når jeg var helt nede at det hjalp at skrive dagbog. Jeg formulerer mig bedre når jeg skriver end jeg gør noget andet sted.


Men hvad og hvorfor? Grunden til at det blev en offentlig blog er pga min veninde sagde til mig:” Kat, hvis du elsker at skrive, og er god til det. så start en blog, fortæl om alt det dårlige, men husk det gode, i den sidste ende vil det hjælpe dig selv og andre som har problemer lignende dine.”


Jeg har haft en bog/kort biografi liggende på mit drev i snart et år. Den handler om hvordan det er at være pige med ADHD, for ja det har jeg. Jeg voksede op i troen på at jeg var en møgunge der ikke duede til noget. Men det var jeg ikke, jeg havde bare ikke fået den hjælp og støtte jeg havde brug for før jeg fyldte 12. Nu sidder jeg her 2 ½ år senere og tænker over hvor meget fire bogstaver ændrede mit liv. Og hvor meget de ændre andres.


Fordi ADHD er ikke den du er, det er ikke blot en diagnose man giver problembørn, det er en del af den du er.


Det her indlæg giver måske ikke så meget mening og virker rodet. Men sådan er mit liv en masse følelser blandet sammen med alt det andet i et fantastisk kaos som er proppet ind i mit hoved.


følgende indlæg skal nok blive mere ren skrevne og handle om et emne i stedet for 100


Dette er starten på at overskride mine grænser og vise folk at det slet ikke er så svært.


-Katrine

Likes

Comments