Det er fuldstændigt surrealistisk, at skrive disse ord: Jeg har fået en værtsfamilie! Men det er præcis det jeg har, og jeg kunne ikke være gladere for min placering. Nu ved jeg hvor jeg skal tilbringe mit år, og kan begyndte at sætte billeder og navne på de ting jeg har drømt om i så mange måneder!

EF har virkelig ramt plet med mit match, det er fuldstændigt perfekt! Jeg er nemlig blevet placeret i den vidunderlige stat, Kentucky! Jeg skal bo i en lille by ved navn Shepherdsville, en halv times kørsel syd for Louisville. Det er en lille hyggeligt by, der virkelig afspejler alle mine drømme og tanker. Jeg havde en drøm om, at få lov at slippe min indre cowgirl fri, og den drøm går nu i opfyldelse, min værtslillesøster har nemlig tre smukke heste! Hun er barrel racer, og har lovet, at hun vil lære mig, at ride en westernsadel. Og da jeg selv er vant til en engelsk sadel, bliver det en udfordring, men en udfordring jeg tager imod med åbne arme og hundeøjne. Udover at have en værtslillesøster, har jeg også en værtsmor og værtsfar, som jeg er sindssygt glade for!, de er de rareste mennesker, og jeg kan ikke vente med at se dem in-person d. 29 juli 2017!

Jeg havde faktisk skrevet til vores koordinator d. 7 februar 2017, og spurgt om han havde noget nyt - et eller andet - omkring en mulig familie. Da hans svar kom op på min skærm, blev jeg helt hysterisk: De havde en familie i tankerne, men manglede dog det sidste papirarbejde. 'Vær tålmodig... Der vil gå ca. en måned endnu... '.

Og præcis en måned gik der, inden jeg fik den hellige SMS fra EF: 'Greetings from EF High School Exchange Year. We have exiting news for you! Please contact your local EF office for details.'

Denne nyhed gjorde min, ellers utrolig kedelige, tirsdag til en dag jeg vil huske for evigt! - d. 7 marts 2017. Jeg var i skole da jeg fik beskeden, og så den derfor først i frikvarteret. Jeg løb ellevild ind til mine bedste veninder i min parallelklasse, og hoppede rundt som en værre springgymnast, mens jeg stak min telefon, med SMSen, helt op i snuden på dem. De spærrede øjne op, og sluttede sig til mine skøre hop. Sarah, min bedste veninde, stoppede dog op og spurgte: "Skal du ikke ringe, Kat?", så sjovt som det lyder havde jeg slet ikke gjordt mig tanker om at ringe... Men det gjorde jeg, og så delte Kristinna, fra EF kontoret, de gode nyheder med mig. Jeg var så glad i låget, mens jeg sad der med min telefon presser mod øret og lyttede til Kristinna fortælle, at jeg fældede en lille tåre af ren og skær glæde. Kristinna sendte en mail med alle de detaljerede informationer omkring min værtsfamilie og min skole - som er Bullitt Central Hight School - og så startede søgningen! Jeg tror Google var tæt på at bryde ned den dag..

Jeg sad samme aften og formulerede den helt perfekte mail til min værtsmor. Jeg holdt vejret et par sekunder efter, at jeg havde trykket send. Hun var heldigvis hurtig til at svare, så jeg åndende hurtigt ud igen og læste hendes mail. Allerede der, kunne jeg mærke hendes varme personlighed titte frem bag ordene.

Jeg sidder nu her - d. 14 marts 2017 - en uge efter, og mange samtaler med de vidunderlige mennesker jeg skal tilbringe mit år hos, senere. Jeg er stadig ligeså fornøjet over min placering og spændt over mit år!

Der er i dag 126 dage til min formodede afrejse, som er d. 19 Juli 2017, og jeg har aldrig nogensinde glædet mig til noget, som jeg glæder mig til dette eventyr!

- Katrine

Likes

Comments

Hej! Jeg har startet denne blog for at min familie, venner, og hvem der nu ellers kunne være interesseret kan følge med i mit udvekslings år, både forløbet optil, og under selve opholdet.

Jeg tænker, at jeg nok hellere må starte helt fra begyndelsen:

Jeg har altid gerne ville se verden, og så langt tilbage jeg kan huske tænkt, at jeg skulle på sprogrejse til England. Det var dog lige indtil jeg faldt over en tilfældig video på Youtube, der hed noget i stil med 'My exchange year'. Videoens titel fangede mit øje, og der gik ikke lang tid før jeg havde set en lang stribe videoer om det samme emne. Det var som om noget sagde klik i min hjerne, uden at det lyder cheesy, så er det sådan jeg vil beskrive følelsen. Jeg vidste bare, at det var hvad jeg ville.

Jeg gik i et stykke tid og summede over tanken om et udvekslings år, og begyndte så at læse op på hvad det indebar. Hvilket fik mig til at ville det endnu mere. Jeg bestilte de gratis brochure EF tilbyder, og læste om det på nettet.

Der gik ikke lang tid, før jeg fortalte mine forældre om mine tanker. De mente, at det var en kæmpe oplevelse, og var enige med mig i, at det var en oplevelse der passede perfekt til mig. De bad mig skaffe så meget information, om de næste skridt, som muligt. Jeg gjorde præcis det, og en af tingene jeg fandt ud af var, at EF holdte et informationsmøde d. 18 maj 2016 kl. 18:00 i Odense. Jeg meldte mig til, og satte et kryds i kalenderen. Der var lang tid til at mødet blev afholdt, hvilket gav mig tid til at tænke det godt igennem, men jo mere jeg tænkte, jo mere begejstret blev jeg.

Dagen kom endeligt, hvor jeg satte mig spændt og glad ind på passagersædet, og min mor og jeg kørte til Odense.

Til mødet fortalte Kristina, som arbejder ved EF, om de praktiske ting ved programmet, mens tre tidligere elever (ambassadører) delte ud af deres oplevelser, og gav gode råd.

Jeg forlod mødelokalet velinformeret, himmelglad, og klar til at ansøge.

Så weekenden efter ansøgte jeg, om at komme til det ikke-bindene optagelses interview.

Kristina havde til mødet informeret om hvordan interviewet foregik, og havde sagt, at man ikke skulle være nervøs. Selvom det var rart at vide hvad man skulle, var jeg alligevel nervøs, da jeg d. 2 juni 2016 skulle køre til Odense, og mødes med Andreas, som skulle 'interviewe' mig.

Interviewet varede ca. 5 kvarter, hvor vi snakkede om mine forventninger til året, mig som person, om hvorfor jeg ville på udveksling osv.. Jeg skulle også snakke engelsk, og skrive et brev til min kommende værtsfamilie.

Jeg følte selv det gik godt, og havde en god fornemmelse i maven da jeg forlod lokalet. Han fortalte mig at jeg ville høre fra dem om en uges tid, vedrørende hvorvidt jeg var blevet optaget eller ej.

Jeg fik en mail, fra Kristina, med mit login til 'My EF', så jeg kunne begynde at udfylde min 'Student - About me' ansøgnings form. Som jeg senere den uge fik udfyldt.

Og endelig, den 10 juni 2016, var jeg, ironisk nok, på Odense gågade med min veninde Rosa, da min telefon ringede. Det var et ukendt nummer, så jeg skyndte mig at tage den, da jeg håbede på at det var EF. Og ja, det var det! Kort og godt, fortalte hun at de syntes min ansøgning var meget imponerende, at Andreas kun havde sagt positive ting om mig og, at de gerne ville tilbyde mig en plads på deres program, hvis jeg stadig havde lyst. Jeg skyndte mig selvfølgelig at takke ja!

Jeg har siden da modtaget en hel masse papirarbejde, min 'class of 18' t-shirt og fået ordnet de fleste dokumenter på My EF.

Jeps, det var så min 'udvekslings historie' indtil nu, den 9 august, dagen før jeg starter på mit sidste år i folkeskolen. Der går ikke lang tid før de begynder at lede efter en værtsfamilie til mig, og det glæder jeg mig helt forfærdeligt til.

Let the adventure begin!

- Katrine

Likes

Comments