Forleden dag stillede jeg min ven et spørgsmål.

”Jeg har ikke tid” lød svaret.


Det svar rungede helt forkert i mine ører.

Vi har alle den samme tid – 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.

Det er et faktum.


”Jeg har ikke tid” skulle i min verden have været ”Jeg har ikke lyst” eller

”jeg prioriterer at bruge min tid på noget andet”.


Vi vælger jo selv langt hen ad vejen, hvordan vi prioriterer vores tid.


Ja det er sat på spidsen her, og ja, det er muligvis lidt provokerende.


Jeg er klar over, at nogen mennesker har virkelig travlt, er super vigtige for, at deres

arbejdsplads kan fungere, og derfor er nødt til at arbejde en masse - uden at have tid til andet.


Eller.. Jeg er i hvert fald klar over, at nogen mennesker mener, det er sådan.


I virkeligheden er det jo et valg de har taget – at de vil bruge deres tid på at arbejde så meget.


Til gengæld er jeg klar over at nogen mennesker er syge, og de har nok ikke selv valg,t

at de skal bruge deres tid på at være sengeliggende.

Men så handler det ikke om, at de ikke har tid – så handler det om, at de ikke kan.

Og det klinger meget bedre i mine ører.


Mange af os har så travlt med alt det vi ”skal” nå, så vi er havnet i et hamsterhjul,

som bare suser afsted med os. Vi opdager slet ikke, hvordan al vores kostbare tid forsvinder,

før vi når at bruge den, på det vi gerne vil.


Før vi når at nyde.. At leve..


Har du tid?


Kender du det? Har du heller ikke tid, til det du gerne vil?

Hvem bestemmer over din tid?

Hvis du heller ikke har tid, vil jeg anbefale dig, at tænke over det.


Er det sådan du ønsker det skal være?

Kan du prioritere anderledes?

Vil du prioritere anderledes?

Måske er det farligt, for hvad vil chefen/kæresten/børnene/veninderne sige,

hvis du pludselig begynder at prioritere dig selv højere?


Men hvad er det værste der kan ske?


At du får mere tid til at leve dine drømme ud? Gøre de ting du ønsker?

At du får tid til at trække vejret og nyde hver dag lidt mere?

Hvad er det værste der kan ske?


Tør du?


Tør du vælge anderledes, og give dig selv lidt mere af din egen tid?


Jeg hepper på dig – det bliver fantastisk, når du mærker alt det, som du måske går glip af nu.

Det er muligt for de fleste af os, at vælge anderledes end vi gør i dag.

Spørgsmålet er bare, hvad vi helst vil – hvordan vi helst vil leve.


Tænk over det.


Og start allerede i dag med at bruge et par minutter ekstra, på noget som du ønsker at gøre.


Måske du fx ønsker at tilmelde dig min gratis julekalender, hvis du ikke allerede har gjort det?

Det er lige her det sker:


Klik her for at tilmelde dig til julekalenderen.


Jeg ønsker dig en dejlig dag.


Mange hilsner fra



PS.


Giv endelig min Facebook side et like https://www.facebook.com/katjamichaelasunivers/

Og følg også gerne med på Instagram: https://www.instagram.com/katjamichaelasunivers/




Alle rettigheder, website og fotos tilhører Katja Michaela.

Må ikke benyttes af andre uden forudgående skriftlig aftale.

Copyright 2015 © All Rights Reserved.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments


Gratis julekalender fra Katja Michaela.


Kender du det at december måned godt kan være lidt forpresset?

At du suser rundt for at nå alle de ting, som hører julen til?

Derskal pyntes op, bages småkager, laves juledekorationer, flettes julehjerter medbørnene, købes julegaver, pakkes ind, hentes juletræ og deltages ijulefrokoster og daginstitutions arrangementer.

Og før du får set dig om, så erdecember væk, og du sidder helt forpustet tilbage. Virker det bekendt?

Huskede du at nyde tingene undervejs? At nyde juleaften?

Athuske på de værdier, der ligger i en skøn måned som december, selvom der skermange ting?

I denne julekalender, får du dagligt et input fra mig, somforhåbentlig kan være med til at skabe lidt nærvær og ro i din december.

Bringehyggen, varmen og kærligheden ind i måneden, som nogen gange godt kan føleslidt overvældende.

Læs mere og tilmeld dig på linket hvis du vil være med til at findehjerterum, gode minder og god positiv julestemning frem.


Hvis du har lyst tilat nyde december på en selvkærlig måde.

Lad os tælle ned til juleaften sammen – vi starter d. 1.december.


http://katjamichaela.easyme.dk/tilmeldjul


Likes

Comments


”Du er jo stresset” sagde han til mig. Jeg kiggede underligt på ham.. Mig? Stresset? Over hvad? Da han sagde det, kunne jeg med det samme mærke, at det bragte noget frem i mig.. Men.. Jeg burde jo ikke være stresset.

Han fortalte mig, at når man har kroniske smerter, som jeg har, så kommer kroppen ofte med en stress-reaktion. Alle nerver og celler kæmper på hver deres måde, for at rette op på den kroniske smertetilstand, og det overbelaster hele kroppen – og sindet.

Det er helt normalt at føle, at hjernen lukker lidt ned, hukommelsen ikke er optimal, forvirring opstår lettere, humøret skifter, overskuddet er faldende, og i det hele taget ”at man mister sig selv lidt”, samtidig med at man har smerter. Og det er meget normalt, at dette udløser en stress-reaktion.

Hmm.. Ja det kunne jeg jo godt nikke genkendende til. Men hvad så nu?

Jeg har mediteret dagligt i flere år, men aldrig med fokus på mine smerter. Det er jeg begyndt på nu. Måske lyder det ikke særlig opmuntrende, og det ved jeg heller ikke om jeg vil kalde det, men for mig handler det om accept. Om at møde og acceptere de smerter, som jeg muligvis skal leve med resten af mit liv.

Og i øvrigt alle andre ting i livet, som jeg ikke kan ændre på. Accept af det som er.

Jeg har store planer og visioner for mit liv. Men i dag har jeg overgivet mig til nuet, og accept af det som er lige nu. Resten kommer – men først i morgen.

At sidde her ved vandet i timevis og nyde efterårs solen skal bestemt ikke undervurderes.

Det er balsam for min sjæl.

Ahhhhh…. Bare ahhhh…

Likes

Comments


I går var en fest dag. Jeg var til 40-års fødselsdag, og var afsted i 12 timer. Kom hjem engang i nat. Det var super sjovt og hyggeligt, at bruge dagen i selskab med skønne mennesker. Nogen kendte jeg, og nogen mødte jeg for første gang. Jeg var glad og træt, da jeg lagde mig i sengen.

Efter 2 timers søvn vågnede jeg, men store smerter i nakke, skuldre og arme. Mine hofte føltes som om de brændte, og mit ene ben krampede voldsomt. Sådan brugte jeg et par timer, før jeg fandt nogenlunde ro, og kunne sove lidt videre. Efter endnu et par timers søvn vågnede jeg igen, og denne gang kunne jeg ikke finde ro for smerterne. Jeg stod op, tog en pille, hvilket jeg ellers prøver at lade vær med, da jeg er modstander af piller. Lagde mig på sofaen, og det er hvad jeg har kunne overskue i dag. Jeg har så mange smerter, at jeg hverken kan holde ud at stå, sidde eller ligge. På trods af pille.

Da jeg tog afsted i går, vidste jeg godt, at jeg ville blive straffet i dag – for sådan er det hver gang. Det må jeg jo leve med, men for pokker hvor er det svært at acceptere. Hvor er det hårdt, at jeg ikke kan leve mit liv som jeg plejer, og som jeg har lyst til, uden at jeg skal være dårlig i flere dage efterfølgende.

Jeg har smerter hver dag. Hele døgnet. De springer, så det er forskelligt hvor i kroppen, og styrken varierer også, men der er altid en smerte et sted. Og gerne flere steder. Det har jeg nok lidt vænnet mig til. Men på dage hvor det er ekstra slemt, er det ikke nemt at lade som om de ikke er der.

”Du ser da ikke syg ud” og ”Man kan ikke se på dig at du har ondt” er standard bemærkninger, når jeg fortæller folk om min sygdom. Og nej, man kan ikke se det på mig – heldigvis da. Men det gør jo så også, at det er sværere for omverdenen at forstå, hvordan jeg har det. Jeg behøver hverken opmærksomhed eller medlidenhed, men jeg ville elske at blive forstået. Og det er et stort ønske, for selvfølgelig kan man ikke forstå det, før man selv har prøvet det. Men så kan man lytte og respektere.

Når jeg i det daglige skal ”forsvare, forklare og undskylde for mig selv” er det hårdt. Det er hårdt, at jeg ikke kan passe på mig selv, skåne mig selv og lytte til min krops behov, uden at blive vurderet af andre – fordi samfundet ikke har plads til den slags.

Jeg har fibromyalgi og small fiber neuropati, som betyder, at jeg bruger virkelig meget energi på overhovedet at få en hverdag til at fungere. Fibromyalgi giver udover smerter også andre symptomer. Udpræget træthed, voldsomme hovedpiner, influenza lignende symptomer, febertendens, mavepine, rysteture, kramper, angst, humørsvingninger, dårlig koncentrationsevne, svækket hukommelse, tendens til mareridt osv osv osv.. Small fiber neuropati giver mig smerter udover dem jeg har fra fibromyalgi.

Det skal jeg acceptere hver eneste dag – formentlig resten af mit liv. Læger kan ikke hjælpe mig, og faktisk ikke engang forstå mig. De ved ikke nok om sygdommen. Det eneste de kan gøre er at tilbyde mig smertestillende.

Heldigvis kan jeg selv vælge min indstilling til det, og jeg prøver at være ved godt mod. Men nogle dage er lettere end andre. Så jeg trækker vejret igennem det. Mediterer, er i smerten/tilstanden, mærker og prøver at acceptere, at mit liv har ændret sig.

Men hvor ville jeg ønske, at jeg bare havde tømmermænd i dag.. Jeg savner gode gammeldags tømmermænd. Den slags søndage ville jeg ønske jeg havde flere af.. Med helt almindelige tømmermænd efter en aften i byen.


Likes

Comments


”Så skal du da ikke have de der støvler på?” .. ”Du ender jo med at sulte dig selv på den måde...” .. ”Skal du så bruge resten af dit liv på at sidde derhjemme og meditere, mens du spiser gulerødder?”

Det er et par af de ting, jeg har måtte lægge ører til i de sidste uger.


Jeg har nemlig valgt, at jeg vil gå fra at være vegetar til nu at spise plantebaseret.

Det betyder, at jeg spiser vegansk – men da jeg stadig har tøj på kroppen og andre ting, som er lavet af dyr, vil jeg ikke kalde mig selv veganer. Men jeg spiser plantebaseret, hvilket betyder ingen kød, mælkeprodukter eller æg. Man skal jo starte et sted.


Beslutningen er taget udfra flere ting.

Der er den del, som handler om dyremishandling, som det i min optik er, når vi i Danmark behandler dyrene, som vi gør for at vi kan leve godt. At fjerne en kalv fra dens mor efter 2 dage, fordi vi skal have det mælk, som den burde få, hører ingen steder hjemme, hvis man spørger mig. At efterlade en so på et betongulv med nyfødte unger, fordi de alligevel bare skal slagtes, hører heller ingen steder hjemme. Kyllinger som kører på samlebånd ned til deres bur, hvor de kan gå og hakke hinanden halvt ihjel, før de bliver slagtet.. Ænder som bliver plukket flere gange for fjer ved fuld bevidsthed, fordi vi skal bruge deres dun osv. osv. osv.. Jeg fik ondt i maven..


Og ja, jeg har støttet alt det der, indtil jeg vågnede op, men nu er jeg heldigvis blevet klogere, og har valgt, at jeg ikke vil støtte det mere. Bøffen smager bare ikke godt, med den viden jeg har fået…


En anden ting er mit eget helbred.

Forskning tyder på, at en plantebaseret kost er bedre på rigtig mange måder, både i forhold til decideret sygdom, men også i forhold til kroppens velbefindende. Jeg havde ikke noget at miste, og da jeg helt tilfældigt stødte på ”Veganerudfordringen” (det kan du google i et snuptag), så slog jeg til, og har nu spist plantebaseret i ca. 3 uger.


Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over det jeg oplever. Min krop har det bedre allerede, maven er i topform (det ses ikke endnu men det mærkes), min hud føles anderledes glat og smidig, uren hud og appelsinhud er blevet mindre, neglene stærkere, jeg sover bedre om natten, og mit energiniveau er steget. Jeg holder helt sikkert fast i den beslutning indtil videre.


Og så er det jo, at rigtig mange mennesker har en mening om min beslutning.. Det er lidt sjovt. Jeg har tænkt lidt over, hvordan det kan være. For jeg oplever ikke, at folk på samme måde har behov for, at have en holdning til andre ting jeg beslutter, men måske rammer jeg noget i dem med det her emne. Måske noget som de godt kan høre, og forstå, men ikke har lyst til at forholde sig til?


”Livet er for kort til kun at spise planter...” Tja.. Eller også så bliver livet faktisk lidt længere af det, og måske har din krop det lidt bedre af det? Men det vides jo ikke, når det ikke bliver forsøgt.

Jeg ved ikke hvorfor folk reagerer, som de gør, nærmest ved at forsvare sig selv, når jeg fortæller om min beslutning. Men jeg synes det er interessant.


Lige nu holder jeg fast i min beslutning, og glæder mig over, at de veganske madvarer er blevet lettere at få fat i ved de helt almindelige butikker. Så kan jeg tage det ansvar, som jeg ønsker, uden at jeg skal ofre noget eller have et besværligt liv af den grund.

Man har et standpunkt til man tager et nyt..



Hvordan er de første uger gået?


Jeg har været vegetar i et års tid, så kødet var fjernet fra min kost. Nu er mælkeprodukter (og alt hvad der i øvrigt indeholder mælk – hvilket er overraskende mange ting) og æg også blevet fjernet. Det har selvfølgelig været lidt udfordrende at finde rundt i de forskellige ting, og jeg er blevet overrasket flere gange, når jeg har kigget på ingrediens-lister. Men så er det heller ikke værre, og det er jo kun her i starten, det er en udfordring. Efterhånden lærer jeg, hvad jeg kan spise, og hvad jeg skal holde mig fra.

Det er min oplevelse, at maden ikke er mere besværlig at lave, når den er plantebaseret. Det er bare en anden måde, den bliver lavet på, og nogle nye ingredienser. Tid og handling er ikke mere besværlig. Jeg oplever heller ikke umiddelbart, at det er dyrere at spise, som jeg gør nu. Det har taget lidt ekstra i budgettet, fordi jeg har været på tilbudsjagt, og har købt et lager af basisvarer. Men med det på plads, tror jeg budgettet er nogenlunde det samme. Jeg går op i at benytte mig af de forskellige tilbud, som jeg kan finde. Bilka har fx 25% på økologi og 20% på ”Freefrom” produkter på henholdsvis den 2. og 3. søndag i måneden. Netto har haft både tofu og plantemælk på spot, og hvis man går lidt op i at jagte tilbud, så er der hurtigt sparet mange penge.


Jeg har oplevet at komme på min for tiden yndlings kaffebar, og spørge til om de kunne lave min latte på plantemælk. Og sørme om ikke de lige hev en havremælk ud af køleskabet. I det øjeblik var jeg temmelig begejstret. Jeg kan stadig nyde min latte på havnen, nu i vegansk udgave.


Faktisk så kan jeg slet ikke få armene ned, over så godt det er gået. Jeg har et par gange skulle (eller jeg valgte jo selv at indgå i snakken) argumentere for, hvorfor plantebaseret er så godt. Og her er jeg udfordret.. Jeg ved med mig selv, hvorfor jeg synes, det er godt for mig, men at overbevise andre med fakta og forskningsresultater er en anden sag. Der er jeg lidt for ny endnu.

Men historier om koen der løber efter vognen med den kalv, som lige er blevet fjernet fra hende, mens de kalder på hinanden.. Samlebåndet med ”affaldskyllinger” som bliver kørt levende ned i en kødhakker.. Har alligevel påvirket nogen af dem, som jeg har snakket med (også selvom de ikke alle vil indrømme det).


Jeg er ikke blevet hellig.. Jeg bliver oprigtigt ked af det, over det vi byder dyrene. Eller det vi byder særligt udvalgte dyr, for vi ville jo aldrig byde vores hund det. Og de fleste af os er også imod tyrefægtning. Men at mishandle dyrene i stalde, fordi de skal masseproduceres, slagtes og spises, er åbenbart noget andet.


Vi har simpelthen bare besluttet at køer, grise, høns, fisk osv. er liv, som er mindre værd end vores. Og hvor er det dog en vanvittig egoistisk holdning.. Hvorfor er det lige, at vi er vigtigere liv end dem? Det spørgsmål kan jeg ikke besvare..

Så jeg måtte gøre noget.


Likes

Comments


Kan du huske dine drømme? Interesserer du dig for, hvad betydningen af drømmene kan være? Eller er det bare en ”film”, som du gennemlever, mens du sover?

Jeg tror på, at mine drømme kommer fra min underbevidsthed, som har nogle budskaber til mig.

Nogle gange kan jeg slet ikke huske, at jeg har drømt – selvom det siges, at alle gør det. Andre gange har jeg drømt om ting, som jeg har oplevet i de sidste dage, og tænker, at det er fordi, mit fokus har været der.

Og så er der de gange, hvor jeg drømmer nogle mærkelige ting, som jeg ikke helt kan placere nogle steder.. Kender du det? Jeg tror, de fleste af os har prøvet det.

I nat drømte jeg, at jeg var på Bornholm.

Det blæste kraftigt, og bølgerne hele vejen rundt blev større og større, og begyndte efterhånden at kaste sig ind over øen.

Jeg var blandt fremmede mennesker, og lynhurtigt blev vi angrebet af vand fra alle sider.

Bornholm var simpelthen ved at synke, mens jeg stod på midten, og ventede på at blive suget med ned i vandet.

Nogle af de fremmede mennesker begyndte at hoppe fra sten til sten ud gennem havet, men de faldt af, røg i vandet, og desuden skulle der hoppes på virkelig mange sten for at nå til noget fastland..

Jeg stod stivnet tilbage, og turde ikke bevæge mig ud på den hoppe-rejse.

Jeg kunne intet gøre, der var ingen flugtmuligheder, og panikken var så virkelig i min krop, at jeg vågnede med vild hjertebanken og lyst til at skrige.

Puha.. Det var faktisk en ret virkelig og ubehagelig drøm.

Men heldigvis var det bare en drøm.

Eller var det nu også det? Hvad er det min underbevidsthed vil fortælle mig her?

Jeg har ikke planer om at tage til Bornholm, og så vidt jeg ved, er øen ikke sunket i havet, så der må være et budskab gemt i den drøm.

Måske er det noget med hvordan mit liv former sig lige nu.

At jeg føler mig fanget i midten af den synkende ø, mens tingene vælter ind over mig fra alle sider, og jeg kan intet gøre.

Jeg føler mig magtesløs, og har ingen flugtmuligheder.. Måske er det noget i den stil.

Jeg kan faktisk godt nikke genkendende til det, for det er lidt sådan det føles for tiden.

Så hvad nu? Drømmen gav mig måske et budskab om, at jeg skal overveje min situation – men jeg fik jo ikke nogen løsning.

Jeg kan hoppe fra sten til sten, men dem, som prøvede det, faldt jo i vandet.

Skal jeg bare stå her i panik, og vente på at blive slugt af havet sammen med resten af Bornholm? Nej.. Det skal jeg bestemt ikke.

Jeg må jo i en pokkers fart lære at svømme…!

Også i vildt vand, som jeg åbenbart skal redde mig selv ud af lige nu.

Det er måske det, som er mit budskab..

I stedet for at stå stiv af skræk og vente på konsekvensen, må jeg lære at svømme. Redde mig selv ud af det jeg er havnet i.

Jeg er sikker på, at svømmeturen her bliver hård.

Jeg bliver sikkert mødt af modstand, så jeg ikke kommer frem i det tempo, som jeg håber.

Måske får jeg hovedet under vand et par gange..

Men hvis jeg holder ud, holder fokus og fortsætter kampen mod vandet, så er jeg sikker på, at jeg på et tidspunkt når fastlandet.

Spørgsmålet er så om det er Danmark, Sverige, Tyskland eller et helt andet land jeg rammer..

Men det er ikke så vigtigt lige nu, den tager jeg når jeg er kommet dertil.

Lige nu skal jeg redde mig selv ud fra den synkende ø.

Alle de andre mennesker var også fanget. De var også paniske for at redde sig selv.

Der var ingen af dem, som havde mulighed for at redde mig.

Det var mit eget ansvar.

Sådan er det også i livet for de fleste af os..

Jeg vil ønske dig en dejlig fredag – måske du skal bruge den på at lære at svømme?

Eller som billedet siger – Lære at danse i regnen? ❤❤


Likes

Comments


I går aftes troppede jeg op på Onkel Dannys Plads i København for at høre foredraget ”slut fred med din krop”, som blev holdt af skønne Kirk Rønler (du kan læse om hende her: www.kirkronler.dk ).

Min taske indeholdt en flaske vand og en håndfuld forventninger om, at jeg nu skulle høre ”det sædvanlige” omkring kvinder, krop, overvægt, mavedeller og appelsinhud.

Kirk fik dog ret hurtigt ændret på min forventning, da hun præsenterede sig og indledte foredraget. Allerede fra starten havde hun fanget mig med sin ærlighed, åbenhed og sårbarhed. Det gik op for mig, at det her var et foredrag om kroppen på den ærlige måde. På den måde hvor Kirk tog os med ind i hendes egne oplevelser.

Hun fortalte hudløst ærligt om de mange slankekure, bukserne som dannede deres egen overbevisning i hendes underbevidsthed, manglende selvværd, om at være i krig med sin krop…. Og ikke mindst om det at dyrke sex, mens fokus er på om maven ser ordentlig ud i den her stilling, frem for på nydelsen.

Det var så trist at høre om, og alligevel så velkendt. Vi sad ca. 50 kvinder i salen, og nikkede genkendende til mange af de ting, som Kirk på en dejlig åben og naturlig måde bragte op. De sjove anekdoter, som hun slyngede ud i salen med en fantastisk energi og glimt i øjet, ramte spot on.

Her sad jeg og grinede, fordi det var skide sjovt det hun fortalte – men også fordi jeg udmærket var klar over, hvad hun snakkede om. Jeg kender det jo fra mig selv.

Foredraget om kroppen varede ca. 2 timer, og jeg var fanget i Kirks energi fra start til slut. Hele vejen igennem emner som skyggesider, skam, synd, vores indre kritiker og videre over i selvværd, selvkærlighed, maskuline/feminine energier og guldkorn som ”kvindekroppen er ikke skabt til at have sixpack – den er skabt til at være blød..!”.

Jeg har ingen idé, om der er noget sandt i den udtalelse, men haaaalleluja hvor er jeg vild med den…! Det giver jo så meget mening. De feminine energier er det, som vi kalder de bløde energier/værdier. Så hvorfor skal vores krop ikke også have lov til at være blød – med former og hvad der hører til af strækmærker, appelsinhud osv.

Kirk er en fantastisk foredragsholder med sprudlende udstråling, nærvær, humor, og hun formåede i høj grad at gøre dette lidt tunge emne til en ærlig og inspirerende øjenåbner.

Hun blev kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder i 2016 af Femina, og det kan jeg godt forstå. Jeg blev i hvert fald inspireret langt ud over mine forventninger. Helt fantastisk foredrag, som gav mig både refleksioner og brugbare værktøjer med hjem.

Kirk holder foredraget i hele landet, og jeg vil anbefale alle kvinder at kigge forbi.

Hvis du følger mig på Facebook eller Instagram ”Katjamichaelasunivers” kan du vinde 2 billetter til foredraget - der hvor det passer dig.. Alt du skal gøre er, at like min Facebook side, og skrive en kommentar på Facebook-opslaget, om at du gerne vil vinde. Jeg trækker en vinder på fredag kl. 19-ish. 

Du kan læse mere om foredraget, tid og sted her:

www.kirkronler.dk/foredragslutfredmeddinkrop/

Og du kan læse mere om Kirk Rønler her:

www.kirkronler.dk

Og hey.. Hvis du tilmelder dig hendes nyhedsbrev, får du med det samme leveret 5 gode råd til at slutte fred med sin krop, direkte i indbakken. Helt gratis.

Det kan du gøre her:

https://www.kirkronler.dk/nyhedsmail/


Likes

Comments


Kan en lykkeamulet gøre en forskel? Kan krydsede fingre bringe held? Kan tro flytte bjerge?

Jeg tror helt sikkert på, at tro kan flytte bjerge. Faktisk i ekstreme grader. Men jeg ved også, hvor svært det nogen gange kan være at bevare troen på noget, hvis man bliver modarbejdet. Hvor svært det kan være at holde troen virkelig – helt inde i hjertet.

Jeg har i de sidste uger set en del forskellige dokumentar programmer, hvor forskere blandt andet undersøger effekten af placebo. Kort fortalt er placebo et præparat, som ingen virkning har, men folk som indtager det, tror at det virker. Det kan være en tablet som folk tror de bliver helbredt af, kan præstere bedre af, kan blive smerterfrie af osv. Det fascinerende er, at forskningen i stor stil ved, at placebo virker. Når folk modtager placebo, i troen at det er noget som kan hjælpe dem – så virker det, selvom det er en fuldstændig ligegyldig tablet fx

Det viser jo, at vores helbredelse eller præstation i disse tilfælde i høj grad foregår i vores hjerne, og ikke i vores krop på den måde som vi tror. Når vi tror, at vi får hjælp, så får vi det bedre, selvom vi faktisk ikke fik hjælp. Det er meget meget interessant.

Et af forsøgene gik sågar ud på at teste om effekten af placebo også virker, hvis man fortæller folk, at de får en placebo-tablet, som ingen effekt har (for man må jo ikke lyve for patienter, og kan derfor ikke bruge den effekt, man nu har opdaget ved placebo). Umiddelbart tyder det på, at placebo også virker selvom folk ved, at det er en virkningsløs tablet de tager. At selve processen med at have kontakt med en læge og få nogle tabletter som skal indtages hver dag alene har en effekt. Det er i vores hjerne det foregår, og den kan vi åbenbart snyde/ blive snydt af på mange forskellige måder.

Det er videnskabeligt bevist, at vores tanker har kæmpe stor indflydelse på, hvordan vi har det, og i nogle tilfælde virker vores tanker alene, bedre end medicinen gør.

Jeg er helt oppe og køre over det. Det er jo så fantastisk at videnskaben har fundet den vej, og at de oven i købet forsøger at få det bragt ind i industrien, så vi kan bruge de opdagelser konstruktivt i helbredelsen af folk.

Et par eksempler som blev vist i dokumentarene:

-En ældre dame er faldet på sit stengulv, og har brækket noget i ryggen. Hun kan nærmest hverken gå, stå eller sidde efterfølgende. Hendes hverdag går i stå. Hun bliver tilbudt en operation, hvor man sætter de brækkede dele i ryggen sammen med cement. Man foretager operationen så livagtigt som muligt i lokalbedøvelse. Hun bliver skåret op, cementen bliver åbnet, så hun kan lugte den i lokalet, men man ændrer ikke noget ved hendes ryg. Hun bliver syet sammen igen og efter et par dages hvile, kan hun både gå, stå, sidde og sågar spille golf igen. Hun blev helbredt, alene fordi hun troede, at lægerne lavede hendes ryg.

-Et andet eksperiment er et cykelhold, som får udleveret, hvad de tror er ”lovlige præstationsfremmende midler i en tablet”. I virkeligheden er det en tablet med majsmel i og intet andet. Flere af cykelrytterne præsterer bedre efter indtagelse af tabletten, og nogen slår deres egen personlige rekord. De udtaler, at de sagtens kunne mærke effekten af energien, som de fik fra tabletten – men det gjorde de jo slet ikke. Så igen er det deres hjerner, som fremmer præstationen.

-Det sidste jeg vil nævne er en dame, som har en tarm-sygdom. Hun har konstante smerter og problemer, så hun er isoleret i sin lejlighed, og hendes hverdag fungerer ikke. Her fortæller man hende, at det er en sukker-tablet hun får – altså en placebo tablet – og hun tager den 3 gange dagligt i et par uger. Hun er selv meget skeptisk, for alle ved jo, at den tablet ikke vil virke. Men allerede efter et par dage er hun betydeligt mindre smerteplaget og kan få en hverdag i gang igen. Så her virker placebo, selvom personen er klar over hvad hun indtager.

Måske er det værd at have i baghovedet hver eneste dag, hvor stor indflydelse vores tanker har på os. Og netop derfor er det super vigtigt, at vi tænker en masse gode og positive tanker, i alt hvad vi foretager os – for det giver virkelig bonus.

Så med dét in mente, vil jeg ønske dig en dejlig og positiv dag 

– hvor du husker dig selv på hvor skøn du er, og hvor meget positivt du har i dit liv.


Likes

Comments

Lørdag formiddag kl. 10.00 mødte jeg op i Ashtanga Yoga Shala Aarhus med en forventning om, at det der yoga nok skulle gå. Min krop har en periode (for jeg tror på, at det går over engang), hvor den er temmelig udfordret i alt hvad jeg foretager mig. Måske er det overbevisninger, måske har lægen ret i hans diagnose, men uanset hvad er jeg smerteplaget hver eneste dag. I lørdags havde jeg dog presset ”det skal nok gå”-hatten godt ned over ørerne, så den lige netop dækkede ”min krop kan ikke klare at lave yoga, og jeg får ondt i flere dage bagefter”-hatten.

Mødet med mine kære medstuderende var som altid dejligt, og selvom jeg var træt, og havde en hat for meget på, så var humøret heldigvis i top. Dagen var et led i den mindfulness uddannelse jeg er ved at tage hos Mindfulness Akademiet, og bestod af kundalini yoga med Pernille Dybro som underviser. Jeg har deltaget i en online yoga julekalender hun lavede for et par år siden, og ellers kendte jeg hende ikke, ligesom jeg heller ikke kendte til yoga som sådan. Jeg er blevet præsenteret for det et par gange, og har hver gang tænkt, at det må jeg kigge nærmere på – og har aldrig fået gjort mere ved det. Men nu var der afsat 6 timer i selskab med Pernille og kundalini yoga, så her var endnu en mulighed for at opleve, hvad yoga egentlig går ud på.

Jeg fik indrettet mig på min yoga måtte, og som altid startede vi med en lille meditation, hvor vi lander i nuet og rummet. Det plejer at være dejligt lige at komme på plads, men denne gang kunne jeg ikke finde ro overhovedet. Tankerne susede rundt, og jeg rystede over hele kroppen. Følte mig ikke på toppen, og selvom jeg prøvede (det bliver det jo ofte bare værre af), så fandt jeg ikke rigtigt roen.

Herefter tog Pernille over, og stille blev vi guidet gennem lidt vejrtrækningsøvelser, og herefter nogle fysiske øvelser – som alle havde vejrtrækningen med som en vigtig del.

Flere af øvelserne var meget udfordrende for mine arme, som er et af mine store smertesteder. At holde dem strakt ud i luften mens de vippede op og ned, havde jeg stærk modstand på, men jeg valgte at gøre det så godt jeg kunne, og til min store overraskelse så lykkedes det at gennemføre hele øvelsen. Jeg havde armene strakt ud i luften, jeg baskede med dem som vinger, jeg støttede på dem i gulvet, havde dem strakt over hovedet – og jeg kunne gøre det hele uden smerter…!

Jeg formåede at finde min indre ro, mens jeg udfordrede min krop, fordi der var så stort fokus på min vejrtrækning gennem øvelserne. Det betød virkelig meget. For mig var det et kæmpe wake-up call, at selvom mine lår syrede fuldstændig til, og mine ben rystede under mig, så kunne jeg præstere, bevare gejsten og undgå de vanlige smerter når jeg fokuserede på vejrtrækningen. Pernilles opmuntrende stemme gjorde også, at jeg bevarede modet og holdt ud, i stedet for at give op når kroppen blev træt.

Før jeg ankom kendte jeg kun meget lidt til yoga, og i min opfattelse var det enten noget hvor man stod på hovedet, slog knuder på sin krop eller begge dele på samme tid. Eller noget hvor man lå på en yogamåtte og vippede forsigtigt med håndled og fødder. Jeg blev faktisk overrasket over, at yoga også kunne være hårde fysiske øvelser på sådan en dejlig måde, uden at jeg skulle krølle mig selv helt sammen. Følelsen af at jeg havde trænet, uden at lide og se døden foran mig var faktisk helt fantastisk. Røde kinder, sved på panden, men jeg kunne trække vejret. Jamen jamen.. Jeg er helt overvældet. Måske er det virkelig rigtigt, når det påstås, at yoga er for alle…?

Vi sluttede de fysiske øvelser med et ”gong-bad”. Jeg lå på min yogamåtte med et tæppe over mig, mens gongens vibrationer dansede igennem mig. Jeg kunne mærke vibrationerne i hele min krop, i gulvet, og jeg tror også, det var dem som sendte små vindpust af sted (?). Døre og vinduer var i hvert fald lukkede, men jeg mærkede små blide vindpust over mit ansigt. Og lyden af den store gong, som Pernille slog an, var bare helt salig og fantastisk i mine ører.

Helt høj på yoga holdt jeg frokost med de andre, før eftermiddagen bød på historie, filosofi og de 8 yoga grene. At komme tættere på yogaen på denne måde var også virkelig interessant. Mantraerne - ”yoga sproget” – Hvad betyder det hele? Så smukke ord sat sammen til en helhed, og måden de synges ud med vejrtrækningen. Så utrolig fint og spændende at komme dybere ned i.

Jeg er jo ret tydeligt helt ny i alt det her yoga (nogle ting er jeg bare længe om at forstå åbenbart), men én ting er helt sikker: Jeg vil have mere….!

Tusind tak til mine skønne mindfulness guider Jørgen og Flora for at præsentere mig for yoga på practitioner, og invitere mig dybere ind i denne verden. Tusind tak til Pernille Dybro, for at få mig til at indse, at jeg skal have mere. Helt fantastisk måde du fik løftet mig trygt og kærligt ind i kundalini yogaens verden. Tak for din kyndige undervisning, støtte og vejledning gennem dagen. Og tusind tak til alle mine medstuderende for at rejse sammen med mig.

Tak for jer…! ❤❤

Du kan læse mere om Mindfulness Akademiet her: http://www.mindfulness-akademiet.dk/

Og Pernille Dybro her: http://www.dybro-yoga.dk/

Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev liiiige her: http://katjamichaela.easyme.dk/?id=2

Og følge mig på Facebook lige her: https://www.facebook.com/katjamichaelasunivers/


Likes

Comments


Nattehimlen var overskyet. Der var ingen stjerner at se, og fuldmånen skjulte sin skønhed for hende på denne aften. Hun elskede at kigge på månen. Især fuldmånen gav hende en helt særlig ro i kroppen. Mange af hendes bedste øjeblikke, i stilhed med sig selv, foregik under månens skær.

I dag gjorde ondt. Han havde været hård ved hende. Kaldt hende ubehagelige ting, som gjorde hende ked af det. Hun var ikke enig med ham i de ting, men turde ikke sige ham imod. Han havde kaldt hende for en dårlig mor. Den ramte hårdt. Hun gjorde alt, hvad hun kunne, for at børnene havde det godt. Da hun efter lang tid med bebrejdelser og beskyldninger begyndte at græde, havde han råbt, at hun skulle tage sig sammen. Han forstod slet ikke, hvor hårdt hun kæmpede. Hvordan hver dag var en kamp, og hvor alene hun følte sig. Ingen støtte og opbakning – kun hadefulde kommentarer og nedværdigelser.

Hver morgen når hun skulle op, havde hun kvalme og rystede. Hun var bange for, hvad dagen ville byde hende. Om han elskede hende den dag, eller var træt af hende den dag.

I dag havde han også været fysisk. Taget fat i hende, og smidt hende omkuld på gulvet. Hun var blevet meget chokeret, men hun græd ikke. Han kunne ikke lide hendes krokodilletårer, og han faldt ikke for den slags tøsetricks.

Børnene var ikke hjemme. De oplevede heldigvis kun en brøkdel af, hvad der i virkeligheden foregik. De var børn. Små uskyldige sjæle, som ikke skulle bære rundt på den slags bekymringer.

Resten af dagen havde hun været bange for ham. Hun vidste ikke, hvad han kunne finde på, når han var i det humør. Det var utrygt, og det tog alle hendes kræfter fra hende.

Alligevel kunne hun ikke sove, da det blev sengetid. Måske fordi han lå ved siden af hende. Derfor var hun stået op igen, og sad nu i vinduet, og kiggede ud på den overskyede himmel.

Hvorfor var månen der ikke, når hun manglede en at betro sig til?


Likes

Comments