I går aftes krøb jeg sammen i hjørnet af min sofa med et tæppe, en kop kaffe og en god film.

Jeg har skrevet om den før for ca. 1,5 år siden. Jeg har set den endnu flere gange siden da og jeg er stadig fuldstændig vild med den. Den rammer mig lige i hjertet.

Du kan se et klip fra den her - https://www.youtube.com/watch?v=alyapidLB34

Filmen hedder ”Eat, Pray, Love”. Den er baseret på en sand historie, om en kvinde, som bruger et år på at finde sig selv. Den rammer så mange forskellige ting i mig, når jeg ser den.

Alt efter hvor jeg er i mit liv, har den en evne til at ramme noget som passer på mig lige nu – og jeg har set den jævnligt gennem de sidste par år. På samme måde ramte den mig i går, hvor det pludselig var helt nye ting jeg faldt for. Jeg kender den film udenad, og alligevel ser jeg noget nyt hver gang.

Der er så mange vigtige og sigende replikker. Vigtige budskaber.

Måske er det ikke så nemt at slutte fred med sig selv, som vi går og ønsker. Måske kræver det en slags arbejde, og ikke at vi ”bare” flygter fra situationer. Måske ligger der ting i os, som vi slet ikke kender til endnu. Måske er det super vigtigt at vi indretter inden i os selv, vores tanker – og ikke kun rundt omkring os.

Og det er her meditation har været min store redning. Gennem min daglige meditationspraksis (og undervisning) har jeg lært ting om mig selv, som jeg ikke kendte til før. Mærket følelser, fået åbenbaringer. Ja det lyder måske så voldsomt igen – men det passer altså alligevel.

I det klip jeg har valgt fra filmen her, bliver der sagt flere kloge ting.

”The meditation room is within you – decorate that”

”You have to learn to select your thoughts, the same way that you select your clothes every day - that's a power that you can cultivate”

Det er ting, som jeg tænker en del over i min hverdag. For mig er det en kunstart at vælge mine tanker. Faktisk er det en kunst at stoppe op og finde en tanke – før jeg reagerer eller taler. Og hvor er det en dejlig kunst at udfordre. Det har virkelig stor betydning for mig, at jeg vælger mine positive tanker, frem for at lade mig flyde med det drama, som nogen gange foregår omkring mig. Og det er en leg at udforske, hvad man kan udrette, udfra sit valg af tanker.

Jeg siger ikke, at det er nemt. Overhovedet ikke. Men øvelse gør mester, og man kan faktisk gå hen og blive både rigtig god til det – men også afhængig af det.

Har du lyst til at lege med, og se hvad der sker? Prøv at brug en dag eller en uge på at udforske dine tanker, vælge dine tanker, lege med det og se hvad der sker. Det kan skabe små mirakler ❤

Jeg er i gang med at lave et forløb, hvor vi udforsker, leger og mediterer på vores tanker – og ikke mindst mærker hvad det kan udvikle sig til. Jeg skal nok give besked når forløbet er klar.

Glæd dig – det bliver en opdagelsesrejse ❤


Likes

Comments


Musikken spiller højlydt ud af de store højtalere sammen med lyden af gentagne rytmiske dybe vejrtrækninger. Jeg ligger på gulvet og lytter, og jeg er blevet advaret om, at det kan være svært at rejse mig – svært ikke at smelte sammen med gulvet. Og det ér svært. Det føles så fantastisk at ligge her til den musik, vejrtrækningen som automatisk danner rytmen for min egen vejrtrækning. Jeg føler, at jeg er ved at smelte sammen med gulvet….

Opgaven er, at jeg skal bevæge min krop, som den har lyst til. Uden at tænke over det, uden at dømme det og uden at skabe forhindringer for det. Bare følge kroppen og musikken.

Rytmen skifter, tonerne ændrer sig og min krop giver slip på gulvet. Jeg følger den og bevæger mig langsomt fra liggende til siddende og herefter stående stilling. Armene vil op i luften – helt op – svaje fra side til side i takt til musikken, mens de strækker sig mod loftet. Hele kroppen vil svaje.. Det er okay. Det er stille og roligt. Men igen skifter musikken, og min krop vil nu noget andet – og det er her jeg mærker det indre jordskælv, som er ved at dannes – lige i midten af min comfortzone…!

Vi er 22 mennesker på gulvet, alle fordybet i vores egen krops bevægelser til musikken. For mig er det grænseoverskridende på flere måder. Både fordi jeg formentlig ser enormt fjollet ud lige nu, men også fordi det er svært at slippe tankerne og kun lytte til kroppen. Musikken lægger ikke op til dans – men mere til langsomme, glidende, sløve men alligevel powerfulde bevægelser.

Jeg slipper kontrollen, og følger med. Min krop styrer bevægelserne helt selv, og mit fokus er mest på at lytte til musikken, og Ninas blide stemme, som guider mig til at huske min vejrtrækning. Lade kroppen bevæge sig, og sige "Ja tak" til det der opstår.  

"Ja tak.. Ja tak.. Ja tak.." mens jeg følger min krop. Det er virkelig en helt særlig følelse.

Jeg ved ikke hvor længe det stod på, men det føltes som 30-45 minutter, hvor jeg lå, sad, stod, kravlede, gik, dansede, bevægede mig op og ned, hurtigt og langsomt på gulvet i min krops tempo, mens jeg lyttede til musikken, og de indre reaktioner jeg fik.

Det var fascinerende at opdage, hvilke bevægelser min krop havde lyst til at lave, og det var på samme tid både befriende, grænseoverskridende og lidt dyrisk at følge mine instinkter på den måde.

Musikken sluttede som den startede, og jeg får igen lyst til at smelte sammen med gulvet..

Det var sådan jeg følte det, da der blev undervist i ”Teori U” på Mindfulness Akademiet.

Jeg fik ikke brug for min notesbog og kuglepen i den øvelse. Men jeg lærte noget om min krop, som jeg ikke tidligere har kendt til.

Der var også teoretisk undervisning i løbet af dagen, og jeg fik da også lavet et par notater i notesbogen. Men der er rigtig meget kropslig undervisning – og endnu en øvelse hvor kroppen var i brug, var dagens højdepunkt for mig.

Meget kort fortalt, så nævnte jeg en udfordring jeg har i mit liv, fortalte hvordan jeg mærker den, og hvad den betyder for mig i min hverdag. Herefter skulle 3 af mine skønne medkursister danne en statue, af det de mærkede udfra min fortælling. Til sidst skulle de tilpasse statuen, som deres kroppe følte for at gøre det. 

Det var den vildeste øjenåbner at se min udfordring – mine følelser – som en menneskelig statue på den måde. Nu kunne jeg se, hvad den udfordring gør ved mig rent fysisk. SLAM.. In my face.. Der var lidt at tygge på, og det gjorde mig faktisk lidt ked af det at se. For jeg kunne godt se, at det hverken så sundt eller rart ud på nogen måde.

Det fantastiske skete, da de begyndte at tilpasse statuen, som endte med at danne en menneskelig skulptur, der løsnede op, for de følelser jeg har i min udfordring på en blid og omsorgsfuld måde.

Den endelige statue var blid, fuld af tryghed, beskyttende, omsorgsfuld og opblomstret. Det var en utrolig proces for mig, at se min udfordring håndteret på den måde. Jeg ser statuen for mig hver eneste dag, mens jeg nu ser min udfordring fra nye vinkler.

Tak til jer 3 skønne kvinder som gav mig den fantastiske øjenåbner..! <3 

Da jeg kom hjem efter en dag med dette team, var jeg endnu engang rørt, lykkelig for at være på denne rejse, testet på min comfortzone, virkelig glad og høj på diverse signalstoffer og hormoner.

Og så er der nogen, som mener, at mindfulness er kedeligt… Hmm…

Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev liiiige her: http://katjamichaela.easyme.dk/?id=2

Og følge mig på Facebook her: https://www.facebook.com/katjamichaelasunivers/


Likes

Comments


Vi gør det alle sammen – bryder sammen. I latter, gråd, træthed, smerter eller personligt. Kortvarigt eller langvarigt – i sjov eller i alvor.

Kan du sige dig fri for et mindre eller større sammenbrud på et tidspunkt i dit liv? Det tror jeg de færreste mennesker kan (uden at jeg har lavet yderlige forskning på området).

Jeg tror på, at når vi mennesker bryder sammen, så er det ikke fordi vi er svage. Tvært imod er det fordi vi har været stærke i alt for lang tid. Vi har kæmpet, knoklet, hængt i, samlet op og glemt os selv i farten.

Nogen gange viser kroppen os, at den har brug for en pause, og alt for ofte lytter vi ikke – før kroppen siger fra, og vi mærker det på den hårde måde. BAM.. Så ligger vi der.. Nogen gange ved vi, hvad årsagen er, og andre gange ved vi det ikke. Nogen gange kan vi handle på det, og andre gange kan vi ikke.

Fælles for alle sammenbrud er, at de først går helt over, når vi accepterer, hvad kroppen siger til os, og handler udfra vores hjerte, og ikke vores hjerne – eller samfundets regler.

Vores hjerner kan være virkelig kryptiske, men hvis vi mærker efter i hjertet, ligger der ofte et tydeligt budskab bag hjernens signaler. ”Mærker efter i hjertet??” Tænker du måske.

Vi er desværre mange, som ikke praktiserer netop den teknik – eller øver os i det, og derfor ikke er i stand til at mærke hjertet, når det er nødvendigt.

Det er netop her, jeg er blevet hjulpet så fantastisk på vej af mindfulness og meditation.

At trække vejret, mærke kroppen og mærke hjertet. Stoppe op og lytte til de meget vigtige signaler, som min krop sender til mig. Møde dem åbent, nysgerrigt og kærligt. Acceptere og respektere at det er netop de signaler, som kommer – og tage dem alvorligt.

Alle kan bryde sammen (også selvom man har mindfulness dybt integreret i sit liv), og det er et af de fantastiske eventyr, vi oplever i vores tid som menneske. Kunsten er måden vi møder, og håndterer det på. At mærke det, være i det, acceptere det, give det tid, være nysgerrig på det og møde det kærligt – for der ligger helt sikkert et budskab og en læring bag det.

Mit eget store sammenbrud ligger heldigvis mange år tilbage. Om et par måneder er det 10 år siden, jeg startede kampen for at genvinde kontrollen over mit liv – efter at have gennemgået et ret alvorligt sammenbrud. I 4 år var jeg så plaget af angst, at jeg nærmest ikke vidste hvem jeg selv var. Virkelig en frygtelig (og lang) periode, som jeg i dag har lært en masse af – men i tiden hvor det stod på, var det ikke ret brugbart. Jeg har i øvrigt skrevet en bog om den tid, som kun venter på et forlag, der vil udgive den, så angst kan bryde ud af sit tabu.

I dag kan jeg se tilbage på den tid og konkludere, at jeg nu står meget stærkere i mig selv, at jeg var sej nok til at kæmpe og vinde den kamp og finde en balance i mig selv og mit liv. Og jeg er taknemmelig for mange ting omkring den tid – men jeg har stadig ikke lært at acceptere den periode, eller nogle af de ting som den også førte med sig. Svigt, tab, brud, omsorgssvigt og ensomhed er nogle af de hårde ord, som stadig skærer i mit hjerte, selvom jeg er kommet langt siden dengang.

Tør du udforske det og tage kærligt imod det, næste gang du mærker kroppen sige fra? Jeg har i hvert fald lært min lektie på det område, og jeg vil til hver en tid drøfte situationen en ekstra gang med mit hjerte – før der bliver konkluderet noget. Det kan anbefales ❤


Likes

Comments


PART 1.

Har du nogen gange et ønske om at trække dig tilbage fra hverdagsræset? Gemme dig væk i din egen lille hule uden forpligtelser? Bare i et par dage? Et par dage hvor du får mulighed for at mærke dig selv inderst inde? Mærket dit hjerte, møde din sjæl og alt det som normalt er gemt væk i hverdags støj og rutiner?

Jeg gjorde det…!

Som et led i min personlige rejse, er jeg en af de heldige, som har sikret mig en plads på en uddannelse hos Flora og Jørgen fra Mindfulness Akademiet. Den startede med et 4 dages ophold på Møn Retreat Center, og det var en uforglemmelig og ubeskrivelig oplevelse. Jeg vil dog alligevel prøve at fortælle om det - og min oplevelse med blandt andet 48 timers væren i stilhed.



”Hvem er du?” blev jeg spurgt.

”Jeg er Katja. Det blev bestemt, allerede da jeg var spæd. Det var ikke min egen beslutning, og jeg har levet en stor del af mit liv, som det blev forventet, og som jeg passede ind i rollen. Nu er jeg Katja på en rejse – en rejse ud af normen, overbevisningerne og det som plejer at høre med til at være Katja. Min rejse har stået på i en del år efterhånden, men den beriger mig hele tiden med nye fantastiske oplevelser og indsigter. Min rejseguide er mit hjerte, og jeg prøver at følge de anvisninger jeg får fra min guide – som jeg gør med alle mine intuitive guider. Målet for rejsen er ukendt. Mit hjerte, min intuition og jeg har aftalt at møde rejsen nysgerrigt og kærligt, og se hvor det bringer os hen. Jeg har lovet min hjerne at holde fornuft i hånden undervejs, så det gør jeg – mens jeg mærker mig frem, tager et skridt ad gangen, og glæder mig over mulighederne, som møder mig på turen.”


Det var en afsluttende øvelse, vi lavede på det ophold. ”Hvem er du?” Der findes rigtig mange svar på det spørgsmål. Jeg er også mor, kvinde, datter, barnebarn, søster og alt muligt andet. Men jeg har valgt at se mig selv, som den jeg har lyst til at være, og ikke den jeg er i andres øjne. Så det ovenstående er ca. det svar jeg gav, da jeg fik spørgsmålet 10 gange i den øvelse. Og jeg har det rigtig godt med det svar, for det er den jeg er, og det er den jeg har lyst til at være lige nu. Og hvem jeg har lyst til at være, er lige præcis det, som er det afgørende for mig. Den her øvelse har jeg øvet mig på, før vi havde den på det ophold, og jeg var derfor rimelig afklaret med mit svar – men for andre var det en virkelig øjenåbner.. Hvem er du? Hvem er du egentlig? Og er det den person du har lyst til at være? Eller identificerer du dig selv efter normen og forventningerne til dig? Hmm.. Ja der er lidt at tænke over.

Nå men.. For at tage det fra starten, så ankom vi 22 nysgerrige og rejsende mennesker på Møn Retreat Center torsdag formiddag. Nogen har mødt hinanden før, og andre er nye ansigter – men vi er på samme rejse, og det giver os et fællesskab, allerede før vi kender hinandens navne. Opholdet starter med en introduktion og frokost, inden vi alle bliver præsenteret for 48 timers stilhed. Vi bliver guidet ind i en times meditation, og efter den time er vi overladt til os selv og stilheden. Vores egen væren – uden ydre påvirkninger.

Hvad betyder det helt konkret? Det betyder, at vi ikke havde nogen form for kommunikation med andre i 48 timer. Telefon, computer og andet teknik var slukket. Læsning, skrivning, tegning, strikketøj, musik, løbeture, yoga og andre sysler var lagt på hylden. Kommunikation som øjenkontakt, smil, berøring osv blandt hinanden var lukket ned i stilhedsperioden.

Så kort sagt var vi 22 mennesker samlet i det samme center, men vi gik rundt i vores egen lille verden – uden fokus på hinanden. Vi spiste ved det samme bord, sad i den samme sofa, kiggede ud af det samme vindue, gik tur på den samme sti – uden at kommunikere med hinanden. Det var en lille overvindelse, for normalt er vi jo høflige væsner, som smiler, siger godmorgen og prosit til hinanden – og normalt er vi også rigtig gode til at holde øje med hinanden. Vi er omsorgsfulde, og tjekker, at folk omkring os er okay. Vi trøster dem, som er kede af det. Jubler med dem, som har sejret. Snakker med dem, som er ensomme. Men ikke her – her var det meningen, at vi skulle mærke os selv, og ikke alle de andre. Det var en meget speciel oplevelse, men nødvendig for at mærke os selv – og faktisk fandt jeg det utroligt befriende. Jeg havde lov til at være egoistisk på alle planer, uden nogen ville finde det uempatisk. Og jeg fandt stor befrielse i at kunne vende min empati indad. Ind mod mit eget hjerte.

Det skal selvfølgelig tilføjes, at vores skønne lærermestrer hele tiden var til at få fat på, og var opmærksomme på os, så vi var ikke på den måde overladt til os selv.

Nogle af de spørgsmål jeg har fået fra folk, som ikke kender min rejse er blandt andet: ”Hvorfor skal du være stille?”.. ”Hvad skulle det gøre godt for?”.. ”Kan du ikke bare mærke dig selv uden at være stille?” Og de kommentarer som følger, når jeg har forklaret, har blandt andet været: ”Det der mindfulness er noget mærkeligt noget, det ville ikke virke på mig”.. ”Du bliver da ikke et bedre menneske af at holde kæft i et par dage”.. ”Det er da for dumt, at man bare skal glo ud i luften i flere dage”..

Og jeg kan kun sige.. Jeg har fuld respekt for den uvidenhed, som folk omkring mig befinder sig i, for man ved det jo ikke, før man har prøvet det. Men der er så mange ting i den proces, som er meget større end at sidde og være stille. Det er en virkelig dyb og nærværende proces, som overvælder og rører mig på et meget dybere plan. Jeg er så lykkelig og taknemmelig over, at jeg tillod mig selv den gave, som det var, at jeg mødte en masse skønne mennesker, at jeg er en del af den samhørighed vi skaber sammen på vores vej – og hvad det har givet mig, fortæller jeg mere om i part 2”.


PART 2.

Efter en times meditation var jeg klar til 48 timer i stilhed, og jeg var egentlig lidt berørt af de energier vi sammen fik skabt i rummet – udelukkende ved at være der og meditere. Vi rejste os, forlod salen i stilhed, og jeg gik ned på mit værelse for lige at fordøje. Og som et lynnedslag ramte virkeligheden mig. Jeg blev overmandet af alle følelserne på en gang, og det gav en kropslig reaktion, som jeg brugte resten af torsdagen, hele natten og fredag morgen på at få kontrol over. Jeg blev dårlig simpelthen, og jeg lå det meste af tiden bare og forsøgte at få styr på min krop. Umiddelbart tror jeg, at det var reaktionerne på, at jeg var kommet lidt skævt ud ad døren hjemmefra, som lige skulle fordøjes. Jeg deltog i endnu en times meditation om aftenen, og udover det havde jeg fokus på min egen indre kamp.

Fredag morgen er der morgenmad, som vi spiser i stilhed og derefter igen en times meditation i fællesskab. En af de helt basale ting for mig under opholdet var, at jeg ikke havde et ur, fordi jeg normalt bruger min telefon, og havde ikke tænkt på at tage et andet med. Så hele min tidsfornemmelse blev også sat på en prøve. Men under meditationerne bemærker jeg, at jeg får en følelse af at være færdig med at meditere, klar til at komme tilbage til rummet, og så går der kun kort tid, før vores guide slår på syngeskålen, som indikerer, at der nu er gået en time. Jeg har normalt en ret god tidsfornemmelse under mine meditationer, men jeg er lidt overrasket over, at den på et nyt sted og med en ny meditations-varighed virker lige så godt. Vores krop og bevidsthed er simpelthen fantastisk. Efter fredagens morgen meditation har jeg det heldigvis bedre, og er nu klar til at fordybe mig i stilheden og min væren uden kropslige forstyrrelser.

Jeg lavede en kop te, viklede mit tæppe omkring mig, satte mig i et af de mange hyggelige rum, som vi kunne være i, og kiggede ud af vinduet. Der sad jeg og kiggede på markerne, himlen, skyerne, fuglene, træerne i haven og alle bevægelserne omkring dem. Jeg tror jeg sad der i en times tid, og jeg nød det. Jeg var fritaget for dårlig samvittighed over, at jeg burde lave noget andet, at der var noget jeg skulle nå eller nogen jeg skulle stå til rådighed for. Der var ingen telefon, sms-beskeder, Facebook, mails eller andet, som tiltrak min opmærksomhed. Der var mig, omgivelserne og en kop te (som i øvrigt smagte af mere, nu hvor den blev nydt, og ikke bare drukket). Der kom en af de andre og satte sig i samme rum, og jeg bemærkede hende, som en varme og kærlig-venlighed, men jeg behøvede ikke forholde mig til hende. Vi sad der sammen, i samme energier, skabte noget fælles – uden at sætte ord på det. Der var en fantastisk energi og samhørighed under hele stilhedsperioden, og det var virkelig smukt at opleve samværet med andre mennesker på den måde.

Der gik nogle timer før roen rigtigt kom til mig, og kroppen forstod, at jeg ikke skulle andet end at være der – uden at have dårlig samvittighed eller være til rådighed. Men i løbet af fredagen opnåede jeg en indre ro, og kunne forholde mig nysgerrigt til de forskellige ting, som poppede op i mine tanker. Jeg var vidt omkring i tankerne, og jeg valgte at acceptere, hvad der kom og møde det nysgerrigt. Gad vide hvorfor jeg får den tanke nu, som bringer en følelse med sig, som gør at jeg lige nu og her, alene i stilhed sidder og bliver glad/ ked af det/ sur eller noget andet. Det var virkelig berigende og lærerigt, at have mulighed for at møde mig selv og mit indre på den måde over flere dage – samtidig med at jeg var i trygge, varme og kærlige omgivelser.

At give mig selv lov til virkelig at smage på maden (hvem var klar over at ris faktisk smager af… noget?), at smage på te’en, nyde kaffen, savne colaen (og forholde mig til savnet, uden at skynde mig at hente det), at drømme om chokolade uden at få tilfredsstillelsen fra det, at stirre ind i stearinlysenes dansende flammer, gå en tur på marken i solskin, se fuglene flyve legende rundt i luften, mærke min puls og mit hjerteslag på en helt rolig måde – og bare være i det.. Nyde det.. Observere det.. Være nysgerrig på det.. Jeg kan ikke beskrive hvor fantastisk jeg følte det, men det var i hvert fald meget meget mere end bare at være stille.


Noget af det mest bemærkelsesværdige for mig var

  • at mærke savnet til mine børn. At blive mindet om hvor fantastiske børn jeg har, hvor gode vi er for hinanden, hvor gode de er sammen, hvor vigtigt det er at nyde hvert øjeblik sammen med dem, og lade de kedelige ting fylde lidt mindre.
  • at de smerter jeg har haft dagligt i min krop gennem 1,5 år faktisk forsvandt i de 48 timer, hvor der var stilhed. Jeg havde en smule hovedpine (mangel på sukker, cola osv måske?), men ellers var jeg smertefri for første gang i 1,5 år. Det er bestemt en opdagelse, som jeg skal arbejde videre med. Smerterne kom igen i slutningen af stilhedsperioden.
  • at mærke hvad kroppen fortalte mig, hvilke følelser der kom til mig, og være nysgerrig på hvorfor de kom. At reflektere over ting, som jeg godt kunne tænke mig var anderledes, og hvordan kroppen fortalte mig det. Bestemt også noget at arbejde videre med på det punkt.
  • at opdage de fysiske forandringer som skete. Mine poser under øjnene forsvandt (bare rolig, de er tilbage igen), min krop følte en lethed, min mave var let og tilfreds, jeg sov meget bedre, jeg var frisk om morgenen og min hals føltes mærkbart anderledes af at få lov til at hvile så længe. Igen en ubeskrivelse følelse.

Det kan godt være, at det bare var ”at tie stille i 48 timer”, men for mig var der et par brikker mere i mit indre puslespil, som fandt deres pladser. Det begynder at ligne noget, og jeg er stadig overvældet, fuld af taknemmelighed og skide stolt af mig selv. Folk der kender mig vil vide, at jeg har flyttet mig de første 1000 mil på min rejse, og jeg er klar til de næste 1000 mil..

Den store konklusion skriver jeg i ”Part 3”.


PART 3.

Missionen var 4 dage på retreat, tage kærligt imod hvad der kom til mig, ikke dømmende, være nysgerrig på det, observere og acceptere det. Lære af det og bruge det i min videre rejse. Møde nye skønne mennesker. Tage af sted med fuld tillid til at det var det helt rigtige for mig at gøre lige nu.

Missionen bestod af 48 timers stilhed, 1 times stilhedsmeditation 3 gange dagligt, virkelig hyggelige lokaler med fantastisk indrettede kroge til refleksion, varmt samvær med andre mennesker, skøn natur, dejlig udsigt, berigende læring og indsigt, stærkt sammenhold, tillid, tryghed, undervisning, dejlig vegetarisk mad, intimkoncert (mere om det kommer senere).

At læne mig trygt op ad den tillid og samhørighed vi skabte er for mig lidt angstprovokerende. Men at åbne mit hjerte op, overgive mig til stilheden og alt hvad fulgte med den, smide facaderne og kaste mig åbensindet ind i den her oplevelse har været for vildt. At være på den tur har været overvældende, rørende, sårbart, spændende, lærerigt og bare helt fantastisk. Det har givet mig så meget mere end fred på stemmebåndet, og jeg vil til hver en tid anbefale alle at prøve det.

Da vi på en meget smuk måde, ved at synge et mantra i fællesskab, brød ud af stilheden, var det lige så grænseoverskridende, som at træde ind i den. Jeg var slet ikke klar til at komme ud, og jeg kunne sagtens have været blevet der 5 dage mere. Jeg befinder mig rigtig godt i stilheden, og at være der på denne måde, var kun en bekræftelse for mig.

Andre havde haft svært ved stilheden, og havde brug for at bearbejde oplevelserne med hinanden, så der var en masse snak i de næste timer, og så var vi tilbage i det velkendte igen. Dog tror jeg, at vi alle var lidt klogere på os selv, end vi var før stilheden.

Om aftenen fik vi en meget smuk og rørende intimkoncert med en skøn sangerinde ”Basyani”. Hun sad helt stille med sin guitar og hendes skønne stemme, og sang for os. Det var den perfekte afslutning på en periode med stilhed – virkelig smukt.

Derefter var der socialt samvær, hygge, grin, snak og følelsen af at blive forstået. Vi deler denne rejse, og vi oplever hver især, hvad den gør ved os. Vi ved, at det er meget mere end bare at tie stille, og vi ved at mindfulness virker. Sammen er vi på vej – hver vores vej – men vi følges ad.


TAK til alle jer, som var en del af denne oplevelse..! 🙏💜🙏


Billeder af stemningen på Møn Retreat Center ses nedenunder 😊


Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev liiiige her: http://katjamichaela.easyme.dk/?id=2

Og følge mig på Facebook liiiige her - der kommer snart spændende ting på den side 😊 

https://www.facebook.com/bevidstespor/?fref=ts


Likes

Comments

Kender du det at møde et tilfældigt menneske, som ændrer noget ved din dag uden selv at vide det? En person som du formentlig aldrig ser igen, men alligevel gjorde det møde et stort indtryk på dig?

Sådan en oplevelse havde jeg i dag.

Jeg var på biblioteket, og skulle skanne en bog, som jeg ville aflevere. Der var problemer med maskinen, og manden, som stod der, undskyldte, at han var længe om det. Det var jo ikke hans skyld, hvilket jeg fortalte ham – og så faldt vi i snak.

Han havde lånt nogle bøger om forskellige lande, for han havde besluttet at rejse. Egentlig var han sygemeldt, fyret fra sit job, fanget i ”systemet”, og de pligter som hører med til at være sygemeldt i Danmark. Jeg ved, at det bestemt ikke er nogen dans på roser, og at man i hvert fald ikke får ro til at blive rask – tvært imod. Og det havde ham her (jeg fik ikke engang hans navn) også erfaret. Han havde besluttet ”at skride fra det hele”, som han sagde. Han havde bestilt 3 måneders rundrejse i forskellige lande – og hold nu fast – uden en krone på lommen, uden noget sted at overnatte, uden noget sikkerhedsnet og uden nogen planer i øvrigt. Han havde købt en flybillet og ikke andet.

WAUW…..!!! Han er en meget modig mand (eller dum – men jeg holder mig til modig).

Han strålede.. Hans smil fyldte hele hans ansigt.. Hans øjne glimtede.. Jeg kunne høre begejstringen i hans fortælling.. Han var parat til at tage springet.

Han havde sagt sin lejlighed op, for han havde ikke råd til at betale husleje, i de måneder han var væk. Bilen var solgt for at købe flybilletten. Men han var virkelig glad. 3 måneder i fremmede omgivelser ventede, og han anede ikke, hvad han skulle gøre, når han kom tilbage til Danmark, og det lod heller ikke til at bekymre ham – endnu.

Den mand og hans historie ændrede et par ting i mit mindset i dag, og jeg har ikke engang mulighed for at takke ham. Hans historie om hvordan det hele var noget skidt, og om hvordan han valgte at handle fuldstændig uden frygt – efter sin drøm – gjorde et virkelig stort indtryk på mig. Turde jeg gøre sådan? Næppe. Men hvor er det dog være vildt, at have så meget mod – og så meget tro på at det hele nok skal gå.

Næste gang jeg sidder med en lille hverdagsbeslutning, og tænker ”arj, det kan jeg ikke”, så tror jeg nok, at mit møde i dag vil blive vendt i mine tanker. Det handler jo om ens mindset og indstilling til tingene. Jeg er da sikker på, at den mand får en fantastisk rejse, og nok skal finde ud af at få genetableret sig, når han kommer hjem. Det lå så klart i hele hans attitude og udstråling. Han havde det helt rigtige mindset på.

Er du ven med dit mindset? Er du tilbøjelig til at tænke, ”det går ikke”, og holde dig inden for væggene i din comfortzone? Måske er livet lige en lille smule federe på den anden side af de vægge? Jeg tror sq jeg smutter ud og kigger.. Vil du med?

Så start med at følge mig på Facebook ”Katja Michela – Healer og Terapeut” – derfra begynder rejsen snart, og så kan vi følges. Der er gode ting i vente. Det er et løfte.

https://www.facebook.com/bevidstespor/

Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev - der kommer magien også snart til at flyde.

http://katjamichaela.easyme.dk/?id=2 

Likes

Comments


Skrøbelige

sløjfer

bindes op.

Efterlader

sarte silkebånd

hængende

skødesløst

som nedfald

fra min sjæl.

Visnet tillid

lader

stærke bånd

brydes.


Likes

Comments


Nu bliver det muligvis meget spirituelt for nogen, så er i advaret,

og videre læsning er på eget ansvar 😊

Jeg har altid interesseret mig for efterlivet, og jeg tror på, at der er mere liv efter vores menneskeliv. Personligt har jeg oplevet en masse ting, som bekræfter mig i min tro, og jeg benytter mig også af de muligheder, som det giver mig. Jeg øver mig i at lære af mine spirituelle guider, men jeg er ikke selv helt i kontrol med den del endnu (håber det kommer), så derfor får jeg nogen gange hjælp fra andre. Blandt andet benytter jeg mig af clairvoyante, som enten via deres evner eller afdøde kontakt guider mig. Jeg har min egen fri vilje, og intet de siger står mere fast, end at jeg til hver en tid selv bestemmer. Men jeg synes det er en god mulighed for at få hjælp til retningslinjerne i livet, når jeg har brug for et venligt skub. Og så synes jeg det er virkelig fascinerende, at vi har de muligheder.

Jeg har oplevet flere forskellige clairvoyante, og nogen har ramt mere plet end andre i de ting de sagde, men jeg er et par gange blevet blæst lidt omkuld. Når de kan fortælle personlige ting, som ikke kan googles, så får de det jo et sted fra, og nogle af de ting som jeg har fået at vide, har virkelig overrasket. Det har været ting fra min fortid, ting fra min nutid og ting fra min fremtid (som man jo selvfølgelig først ved på et senere tidspunkt om er rigtigt).

Forleden dag besøgte jeg Bolette, som er clairvoyant, og hun er en af dem, som har ramt plet på flere ting. Vores møde startede med lidt information om forløbet den næste times tid, derefter stillede hun ind på mig, og begyndte at fortælle. Hun skulle lige finde den rigtige kanal (radiokanalen, som jeg nævner i min blog om intuition), og så fortalte hun en masse derfra ved hjælp fra hendes guider.

Jeg fik en præsentation af et par af mine egne guider, en hilsen fra en afdød, et kærligt spark på flere planer, noget at arbejde videre med og noget som fremtiden må vise, om er sandt. Igen er jeg jo selv herre over, om jeg vil bevæge mig i den retning eller ikke. Det vil jeg gerne i de her tilfælde, så det bliver spændende at se. Jeg blev klogere på blandt andet ting vedr. min jobsituation, min personlighed, min nuværende situation i livet, og så beskrev hun en person fra min omgangskreds med 99% præcision.

Udover det er Bolette en virkelig behagelig kvinde, og jeg følte mig fuldstændig tryg i hendes selskab. Hun optog hele sessionen for mig på en lydfil, og sendte den til mig bagefter, så jeg kan lytte til den igen.

Jeg forlod Bolette i en helt anden tilstand end jeg ankom i, og i dagene efter har jeg tænkt virkelig meget på det hele. Hendes budskaber har sat virkelig mange ting i gang hos mig, og det er præcis det, jeg godt kan lide ved clairvoyance. De kommer lige det stik dybere, end jeg selv kan komme ind – endnu. Jeg vil til hver en tid anbefale Bolette, hvis man overvejer at få lidt dybere indsigt i sig selv.

Nedenunder kan du læse mere om hvad Bolette tilbyder og hvordan hun kontaktes 😊

----------------------------------------------------------------------

UDVIKLENDE INDSIGT I DIT LIVGENNEM

Personlig clairvoyance

Nysgerrig på Dit kærlighedsliv, Relationer, Arbejde, Fremtiden?

Mulighed for at stille spørgsmål..

Kanalisering

Budskaber til dig fra engle/skytsenglei et smukt, historie fortællende sprog.

Kan modtages på et tema du selv vælgerf.eks.:

Livsformål, Livet mellem livene,Tidligere liv.

Kan også kanaliserer hvad der måtte komme til dig.

Modtages enten skriftligt eller face to face hos mig.

Her er der ikke mulighed for at stille spørgsmål, da der tales til hjertet og fokus er på at mærke den kærlige/smukke energi.

Personlig meditation

Gennem kanalisering modtager jeg en personlig meditation til dig.

Sendes til dig både på mail og lydfil.

Afdødekontakt

Ønsker du kontakt til en afdød, for at opnå klarhed og få redskaber til at bearbejde din sorg?

Karma sitting

Ved at udforske i tidligere liv, kan du opnå en klarhed i forhold til udfordringer der fylder i dit nuværende liv.


Sessioner hos mig er af høj kvalitet og professionelle.

Du bliver mødt med nærvær samt indføling i trygge og rolige omgivelser.

Alle sessioner koster 500 kr og tager en time.

Sessioner face to face foregår hjemme hos mig i Valby.

Er du interesseret, så kontakt mig:

Ring eller send SMS til: 22409135

send en mail til: bolette.steenberg@mail.dk

HUSK AT SKRIVE HVILKEN TYPE SESSION DU ØNSKER!

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Varme hilsner Bolette

DEL GERNE

Likes

Comments


Kender du de dage, hvor der er lidt for meget negativitet? Du kom forkert ud af sengen, børnene var morgensure, bussen var forsinket, kollegaerne var irriterende, veninden snakkede kun om sig selv, træneren var alt for overgearet, køen i butikken gik alt for langsomt, manden derhjemme var egoistisk… Det hele var bare øv. Kender du det? Jeg gør, og det tror jeg vi er mange som gør.

Hvis man kigger på de eksempler jeg skrev her, så er der mange af dem, som vi kunne have undgået at blive påvirket af – og så er der mindst et af dem vi kan lære af. Lad os tage dem en efter en.

Jeg kom forkert ud af sengen: I bund og grund er det mit eget ansvar, hvordan jeg kommer ud af sengen om morgenen. Hvordan jeg vælger at starte min dag. Selvfølgelig kan der ske ting, som gør at man kommer lige hurtigt nok ud (grædende børn måske), men langt de fleste dage, kan jeg godt starte stille og roligt. Og det har stor betydning for resten af min dag. Her er ingen grædende børn, men hvis der var, så ville jeg hente dem, og tage dem med ind under min dyne i 10 minutter for at starte dagen godt. Så når mit vækkeur ringer, så går der lidt før det ringer igen, og ja… Den gentages et par gange, men når jeg faktisk er vågen, så ligger jeg i 5 minutter, og vågner helt mens jeg tænker positive tanker, om hvad jeg gerne vil have, min dag byder på af gode ting. Måske jeg gerne vil ringe til min veninde senere, gå en tur efter arbejde, læse en god bog med børnene eller hvad det nu kan være – men altid et par positive ting på min dag. Så er jeg klar til at starte dagen med godt humør og lidt ekstra glæde i sindet.

Børnene var morgensure: Ja.. Det kan ske for os alle, og det er jeg også nogen gange. Derfor min lille positive tanke øvelse inden jeg står op. Men det vigtige, når andre er morgensure, er jo, at jeg ikke lader mig påvirke. Måske har jeg overskud til at hjælpe dem lidt, så deres morgen glider lettere, eller vi kan sammen lave en hyggelig plan for senere. Hvis først det smitter, så er alle sure, og det gavner ingen. Hold fast i det positive, og bær over med dem. De er snart glade igen.

Bussen er forsinket: Her har jeg sikkert ingen indflydelse, for bussen er ude af mine hænder. Og netop derfor vil jeg heller ikke bruge energi på, at blive sur over det. Den kommer når den kommer, jeg kan ikke gøre andet end få det bedste ud af situationen, og sørge for at meddele folk, at jeg muligvis bliver forsinket. Det får simpelthen ikke lov til at ødelægge min dag.

Kollegaerne var irriterende: Det kan der være mange årsager til, og jeg vælger nok en af to muligheder. Hvis det er på grund af mig de er irriterende, så ville jeg tage en snak med dem, og få løst problemet. Hvis jeg ikke er årsagen, så ville jeg vælge at trække mig fra det, måske ikke rent fysisk, men jeg lader mig ikke rive med i det. Har de en dårlig dag, skal der være plads til det, men det behøver ikke ødelægge min dag. Så jeg ville trække mig, efter at have fortalt dem, at jeg var der hvis de havde brug for en snak. Kollegaer der brokker sig over alt, spreder dårlig stemning eller er negative, får heller ikke lov til at smitte mig. Jeg prøver at holde fast i min egen positive dag, og lader mig ikke påvirke af deres dårlige vibrationer. Ja det er let at sige, men jeg mener det faktisk. Kommunikation og det at fjerne mig fra stemningen/ ikke falde med ned i det, virker for mig.

Veninden snakkede kun om sig selv: Måske havde hun behov for det i dag. Måske var der noget som gik hende på, og hun havde brug for at jeg lyttede. Måske var hun rigtig glad. Jeg prøver at tro på det bedste i folk, og tænker, at det ikke var for at genere mig, hun gjorde det. Jeg kunne måske også sige, at jeg også gerne ville fortælle noget. Ingen drama men simpel kommunikation.

Træneren til sport var alt for overgearet: Måske jeg skal prøve at følge med, lade mig hive lidt op i sindstilstand, og lade mig smitte af andres gode humør og overskud. Det kan jeg i hvert fald vælge, hvis jeg vil, i stedet for at blive negativ over andres positivitet.

Køen i butikken gik alt for langsomt: Måske er kassedamen ny. Måske er hun ikke helt på toppen i dag, nervøs, ked af det eller bare ikke lige så hurtig, som jeg havde håbet. Og det er sådan det er – ude af mine hænder. Jeg får intet ud af at blive sur over det, så jeg vælger at trække vejret dybt, imens jeg venter tålmodigt. Måske min mulighed for at komme ned i tempo, inden jeg kommer hjem til familien.

Manden derhjemme var egoistisk: Det kan man jo være på mange måder, og selvfølgelig er der forskellige metoder og tidspunkter for den slags, men det er faktisk her, jeg mener, vi kan lære noget. At være egoistisk er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men kan være en rigtig god ting. Fuldstændig ligesom i fly, hvor du skal tage din egen ilt pose på, før du hjælper andre, skal du i det daglige liv, sørge for at redde dig selv. Det er okay at være egoistisk og fylde sig selv op med energi, glæde, overskud og andre gode ting, for så kan man meget lettere være noget for andre. Hvis man ikke sørger for sig selv, så bliver man drænet, og kan ikke være der for andre. Det er okay at gøre ting, som man har lyst til, hvis man bliver glad af det. Det er okay at pleje sig selv, så man kan blomstre i stedet for kun at dele ud til andre. Så måske manden var egoistisk lige nu, for at fylde sig selv op, så han kunne være der for familien resten af aftenen.

Det her er nok nogle lidt firkantede eksempler, men jeg håber at min pointe skinner lidt igennem alligevel. Det er så vigtigt for mig, at jeg gør hvad jeg selv kan, for at tage ansvar for mit humør og min sindsstemning. Det er ofte ikke de andres skyld, men min egen skyld, hvordan jeg har det. Jeg kan vælge hvad jeg vil acceptere, lade mig påvirke af eller flytte mig fra, og det har stor betydning. Jeg kan vælge at kommunikere mig ud af mange ting, snakke om problemer, dele glæder, være åben og ærlig – jeg er stor fan af kommunikation, som for mig er med til at skabe tillid.

Så igen handler det om at blomstre og folde mig ud, ikke lade mig påvirke af drama eller andres stemninger (man kan godt være der for hinanden uden at blive revet med), og tage ansvar for min egen tankevirksomhed. Jeg vælger, eller prøver i hvert fald, at der skal være fyldt med positivitet, for det smitter så meget af på dagen og livet omkring mig. Det er meget lettere at blomstre, når jeg er i godt humør og fyldt med positive tanker – og accepterer det jeg ikke kan ændre ved alligevel, for andet er jo i virkeligheden spild af energi.

Tænk positive tanker, accepter ting du ikke kan ændre, træk dig fra dem som ikke er gode for dig og giv dig selv lov til at være lidt egoistisk og blomstre. Forkæl dig selv, og gør ting som får dig til at blomstre.

Det er måske en lille øvelse vi sammen kan lege med i weekenden – og jeg håber du får en fantastisk en af slagsen ❤ ❤


Likes

Comments


Jeg er sikker på, at vi er mange som kender den situation, hvor vi skal tage en beslutning, og ikke ved hvad vi skal vælge. Skal jeg vælge den ene bolig eller den anden? Skal jeg skifte job eller blive i mit nuværende? Er han manden i mit liv?

Måske vælger vi at snakke med familie og venner, lytte til deres råd og træffe en beslutning udfra det, eller måske træffer vi en beslutning udfra nogle praktiske årsager. Nogle gange viser det sig at være godt for os, men andre gange ender vi med at have truffet en beslutning, som ikke er det bedste for os, måske fordi den er truffet udfra nogle forkerte grundlag.

Jeg tror på, at vi har alle svarene inde i os selv, vi er bare mange, som ikke er ret gode til at høre de svar vi får. Jeg besøgte en clairvoyant forleden dag, som jeg i øvrigt gerne vil anbefale – så der kommer oplysninger på hende i en ny blog en af dagene. Hun brugte et udtryk, og sagde noget i stil med: ”Det er lidt ligesom, jeg skal stille på en radio, for at finde den rigtige kanal”. Det synes jeg er meget sigende faktisk, og måske noget vi kan blive bedre til. Hvis vi skal tage en beslutning, og stiller et spørgsmål til vores intuition, så er det jo vigtigt, at vi er på den samme kanal, som svaret kommer på. 

Jeg tænker, at vi ofte ikke mærker de svar vi får, fordi vi befinder os på en anden kanal end vores intuition. Vi har måske mere fokus på at lytte efter gode råd, tænke praktisk eller handle professionelt, frem for at mærke efter hvad vores intuition fortæller os. Vi hører simpelthen ikke svaret, fordi vi har lukket ned, eller vi ikke er trænede i at bruge vores intuition nok i vores liv.

Så hvordan er det nu lige man kan åbne op og træne sin intuition..?

Det handler om, at mærke efter de signaler vi får fra vores krop og tanker. At lytte til det vi kalder ”mavefornemmelsen” og vores første indskydelse. Det er ofte vores intuition vi mærker her, og den vil gerne fortælle os noget. Mange gange lader vi ikke den fornemmelse være afgørende for vores beslutning – men det bør vi måske overveje at ændre på.

For at mærke hvad vores intuition fortæller os, skal vi starte med at have ro fra de praktiske tanker i hjernen. Vi skal blive bedre til at komme ned i kroppen, og lytte til de svar vi får derfra. Det kan vi blandt andet gøre ved at være med os selv i stilhed - meditere eller bare være i stilhed uden at tænke på alt muligt. Give hjernen ro et øjeblik. Intuitionen mærkes bedre, når de praktiske tanker ikke overdøver den. At komme ned i kroppen og mærke dens små signaler bedre er også en god ting – og det kan yoga være en hjælp til, eller en lang gåtur i skoven. Det handler om at få ro til at mærke efter, og personligt elsker jeg at sidde ved vandet og finde min ro – derfor dette billede taget ved Hornbæk strand.

Det er forskelligt hvordan vi kommunikerer med vores intuition, så derfor er der flere ting, som er gode at være opmærksomme på. Nogen vil mærke svaret i kroppen, mavefornemmelsen, eller glæden som spreder sig. Andre vil høre det i deres tanker – den indre dialog, og nogen vil få det som synlige billeder, måske i drømme. Så det er i bund og grund alle de små signaler, som vi skal være meget mere åbne overfor.

Og så er vi tilbage ved frygten og tilliden igen, for her er det afgørende om vi tør lytte til vores intuition, om vi har tillid til, at det er det rigtige at gøre. Præcis som med mange andre ting, så er det gældende, at jo mere du bruger din intuition, jo bedre bliver du til det. Øvelse gør mester. Og jo mere du tør lytte til den og handle efter den, jo flere succes oplevelser vil du få, og jo mere vil du skabe tillid til, at det er det rigtige at gøre.

Jeg er personligt blevet meget opmærksom på disse ting, og jeg øver mig hver dag. Nogen gange er jeg modig, andre gange ikke. Men når jeg tænker tilbage på spørgsmål i mit liv, så har jeg flere gange kendt svaret fra starten af, og alligevel handlet anderledes. Det har givet mig nogle ordentlige slag i livet, og jeg har lært af det på den hårde måde. Men tænk hvis jeg havde lyttet til min intuition fra starten af, så havde jeg måske opnået større succes i mine valg. Ganske vist var jeg så også gået glip af noget erfaring – men ærligt, så er der også noget af den erfaring, som jeg godt kunne have været foruden. 

For mig er det en stor del af min opblomstring, at lytte til min intuition og mig selv. Ikke lade mig påvirke af "skal", "burde" og andres meninger i samme grad som tidligere. Jeg tror på, at jeg selv ved, hvad der er bedste for mig i mit liv, og det har jeg tænkt mig at leve efter – i samarbejde med min intuition, som er min indre guide. Dermed ikke sagt at gode råd ikke er brugbare, for selvfølgelig er de det, men det er mig selv, som tager beslutningen i sidste ende. Ligesom det er mig selv, som skal leve med konsekvensen – og jeg er klar til at blomstre endnu mere <3

Helt praktisk:

En helt praktisk øvelse hvis man skal tage et valg mellem flere ting, kan være, at bruge lidt tid på at forestille sig de ting, og mærke efter hvad der sker i sindet og kroppen.
Hvis man fx skal vælge mellem to boliger, er det en idé at sætte sig ned et roligt sted, trække vejret dybt et par gange og forestille sig den ene bolig. Hvordan ser der ud, hvordan føles det at være der, hvordan vil jeg have det, hvis jeg bor der, virkelig forestille sig at man er der osv. Og bagefter gøre det samme med den anden bolig. Undervejs i de to små visualiseringer vil man mærke en masse små signaler fra sin intuition – og måske er de værd at lytte til.


Likes

Comments


Den sidste tid er der sket noget i mit liv, som har givet mig en ny vinkel at opleve fra. Jeg har mærket, at noget pludselig føltes overvældende – på den gode måde. Tit når jeg mærker ting overvældende, så er det på den negative måde, hvor tingene bliver for meget, men ikke denne gang. Nu er jeg overvældet af noget positivt, og har brugt meget energi på at mærke mig selv, og mærke hvad det gør ved mig. Mediteret en del, tænkt en masse, og en dag kom det til mig.. 

Ordet ”intenst”. Det er dét jeg oplever.

Fra at være én situation, har det ændret sig til at være meget mere intenst. Det er gået meget dybere ind i mig, end jeg før har oplevet, og det er nyt for mig med denne intense følelse. Et øjeblik fik jeg lyst til at flygte lidt, gemme mig, skubbe det lidt væk og få det til at blive mindre intenst igen. Men da jeg havde mærket lidt efter, så er det måske meget rart med intenst. Det føles dybt, sårbart, lidt farligt og meget modigt at mærke på denne måde. Det føles som om, nogle af mine lag er blevet pillet af, og der nu er rum til at lukke nye ting ind bagved, og mærke dem rigtigt. 

Ikke bare leve i det og opleve det – men mærke det rigtigt. Det er en fantastisk følelse..!

Jeg er blevet grådig efter at have mærket den følelse, og nu vil jeg have mere. Jeg vil have mere ”intenst” ind i mit liv, og det har jeg arbejdet med i noget tid. Jeg har på mange måder øvet mig i, at opleve ting med min nye intense fornemmelse. Mad jeg spiser, efterårs solen, kaffe, en tur i skoven, en tur langs vandet, en samtale med en god ven er alle bud på oplevelser, som for mig er blevet mere intense end nogensinde før. 

Frygten - den er der også. Frygten for at åbne op og suge så intenst til mig, og så enten miste eller mærke sårbarheden slå tilbage. Mærke hvordan den store pulserende, og nu også mere intense, hverdag pludselig kan slå igen. Men jeg er vild med følelsen af intenst, så jeg er villig til at tage chancen, og nyde det nu jeg befinder mig i. Mærke det tydeligere og mere intenst end jeg er vant til. Tro på at det bliver ved med at være godt, også selvom alle oplevelserne måske ikke er lige gode.

Hvis du tænker, at jeg har skrevet ordet ”intenst” lidt mange gange nu, så er det fordi, det er blevet mit ”lige for tiden yndlings ord”. Det beskriver så fint, hvordan jeg mærker ting for tiden. I den forbindelse har jeg lavet en lille rundspørge, på hvad andres yndlings ord er. Jeg fik svar som: Mad, fuck, fabelagtig, pyt, fantastisk, kærlighed, frihed, rummelighed, mening, præcis, som jo alle er fine ord. En enkelt havde mit navn som yndlings ord (hvilket jeg jo selv faldt pladask for)– men… Mit ord er bare lige lidt mere intenst end de andre ord, synes jeg. At jeg så også deler det med LOC, som jo er en af mine favorit personer, når det kommer til ord og musik, gør det jo bare lidt mere fantastisk.

Jeg er stor fan af mindfulness, og det er jo det, som er sket her. Jeg er blevet mere mindful, og mærker ting anderledes. Mit liv har ændret sig – eller måden jeg mærker mit liv på har i hvert fald – og nu føles det meget mere intenst. Det kommer meget dybere ind i mig. 

Jeg elsker det, og jeg vil blomstre både med det og i det ❤❤  

    

Likes

Comments