lejlighed Øj Øj Øj! Længe siden... Jeg har haft lidt travlt på det seneste, og har derfor ikke haft tid til at få skrevet et godt og relevant indlæg, til bloggen, men nu laver jeg lige et kort, men godt indlæg. Vinteren er over os; termometeret siger minusgrader (allerede her i november), hvilket betyder ekstra varmt tøj og en masse indendørshygge. Jeg har lavet en kort liste over de ting, som jeg ikke kommer til at kunne undvære i denne kolde tid.   Fugt til huden  Mange af os kender det, når vejret slår om til kulde og minusgrader, så begynder huden at blive mere tør, og har derfor ofte brug for at blive fugtet. I sommers, da jeg var på ferie på Rhodos, fandt jeg denne lækre Body Butter, samt Body Scrub fra mærket Rizes Crete. Man kan ikke får mærket herhjemme men jeg linker til deres hjemmeside til Body Butteren, samt scrub, her. skaermbillede-2016-11-09-kl-21-33-19skaermbillede-2016-11-09-kl-21-29-36  

Varme fødder

Er der noget jeg hader, så er det at fryse om mine fødder! Når du først fryser, så fryser resten af kroppen også. Jeg har derfor fundet de varme sokker frem, og overvejer stærkt, at investere i disse fra asos, de ser simpelhen for rare ud! Link kan findes her. skaermbillede-2016-11-09-kl-21-45-44   Hygge (og julepynt)  Vejret byder ikke ligefrem på udendørsaktiviteter og i den kommende tid skal jeg også til at skrive eksamen, og efter det er overstået skal min gruppe og jeg have færdiggjort vores projekt. For ikke at køre surt i det, synes jeg det er vigtigt at få det gjort lidt hyggeligt omkring en selv. Derfor kommer det til at stå på varm og lækker kakao, hele vinteren. Min favorit er den økologiske Øllingegaard Chokolademælk. Jeg ved ikke helt hvor man kan forhandle dem, indimellem kan man finde den i Kvickly (måske nogle af andre Coops butikker). Ellers sælger vi den på den café jeg arbejder på, som i kan finde her. Derudover er vi små tre uger fra d. 1. december, og jeg er rigtig julemenneske, men eftersom jeg flyttede hjemmefra for et års tid siden, så har jeg stadig ikke får anskaffet så meget julepynt, så jeg tror vidst lige jeg skal et smut i Søstrene Grene og have fat i lidt julehygge. skaermbillede-2016-11-14-kl-09-48-13  

Likes

Comments

Uden navn.001

Fredag d. 23/9, fik jeg lavet min første tatovering; et lille 7-tal på højre underarm. Jeg fandt ud af, at jeg har talt om at få lavet et syvtal i omkring tre år, så nu synes jeg det var på tide at få det lavet. Der er en del, der har spurgt hvorfor jeg lige skulle have et syvtal lavet, så nu tænkte jeg, at jeg ville komme med en kort forklaring. Der er nemlig to ting i det.

Det kan godt være at det for nogle virker en lille smule spacey, men jeg tror lidt på det der med nummerlogi. Fordi jeg her fødselsdag d. 25, så når man lægger 2 og 5 sammen er det lig med 7, det er basic sådan det fungerer, når man skal finde ud af hvilket nummer man er. Til éns tal er der så en række egenskaber og karaktertræk, der passer til og derfor også passer til én selv, og da jeg læste igennem hvad 7 stod for, var det fuldstændig mig der stod noget om. Da jeg så flyttede hjemmefra og begyndte på uni, var det bare som om alt gav 7, og jeg ved godt der måske er nogle af jer, der tænker: "Ja ja, du ser 7 der hvor du gerne vil se 7.". Til det har jeg at svare, ja det kan godt være, men jeg tror altså på, at det tal vil mig et eller andet, jeg ved ikke hvad, men det er blevet en del af mig nu; det er blevet mit lykketal (ligesom i eventyrene).

Den anden ting er, at den her tatovering skal være med til at huske mig på at turde gøre nogle flere ting, sige ja noget mere! Den tanke fik jeg hen over sommeren, og derfor besluttede jeg mig så at få den lavet her hen mod efteråret, så den ikke ville få for meget sol. Nu sidder den fint på min arm, og det er nok de bedste penge jeg har brugt på mig selv! Nu glæder jeg mig til at det bliver sommer igen, så den kan blive luftet og beundret. <3

 

Likes

Comments

tattoo.001

Jeg sidder i skrevne stund på Baresso i København sammen med min veninde, hun rejser til Sydamerika om en uge, så vi mødes lige for at sige farvel til hinanden... Derudover så skal jeg have lavet min første tatovering idag, et lille 7-tal, og lige nu venter jeg/vi på at blive ringet op for at få at vide, at det er min tur.

Hvad skal vi så bruge ventetiden på? Jeg tanker at ridse nogle facts op om mig selv.. Det kan godt være det er lidt skørt, både det, at jeg deler det på bloggen, men det kan også være factsene er lidt skøre! Jeg ved det ikke, alle har vel noget lidt skørt og anderledes ved sig?

1. Jeg kan blive ret hidsig!

...Så hidsig at selv min mor bliver chokeret. Man skal virkelig lade vær med at stille sig ind foran mig til koncerter, springe over i køen til indlevering af bagage i lufthavnen eller køre ud foran mig på cykel. Jeg kæfter op, og man får et møgfald, ikke noget jeg direkte er stolt af, men folk skal bare opføre sig ordentligt, og det er især når tingene bliver uretfærdige, at jeg bliver sur.

2. Jeg ELSKER Nutella

Mange spiser den kun når de er på ferie, eller på pandekager, som dessert. Men seriøst! Jeg kan spise det hver dag, morgen, middag og aften, på stort set alt... ej måske ikke lige på en spegepølsemad, men er der boller, pandekager, rugbrød, is, kiks you name it, så kan og skal der nutella på!

3. Jeg har noget for chillern dyr

Pandaer, orangutanger, dovendyr, skildpadder (og mini-grise). Jeg ved ikke hvad det er med dem, bare giv mig dem allesammen, jeg mangler dem i mit liv!

4. Jeg har en svaghed for fingerringe

Diamonds are a girls best friend, som Marylin Monroe så fint sang det. Jeg har ikke rigtig nogen diamantring, endnu, men jeg har til gengæld mange andre. Jeg synes det er en fed måde at tilføje lidt ekstra til et outfit.

... Og bamser

Jeg bliver bare aldrig helt voksen! Giv mig et dyr med vat i og jeg er glad.. hehe!

5.  Jeg får næseblod når jeg er træt

 Jeg ved ikke hvorfor, det starter bare! Og det er især når jeg er træt og udkørt... Virkelig upraktisk, hvis man er i gang med noget, men så gør jeg det, at jeg stikker et stykke papir i næsen og en isterning i munden, og så videre med det jeg var i gang med.

 

Nu kender I mig lidt bedre! Ha' en lækker weekend :)

 

 

 

 

Likes

Comments

[caption id="" align="aligncenter" width="400"] Ja, jeg har det lidt som Jimmy Fallon..[/caption]

 

YES ENDELIG!! Nu er jeg i gang. Jeg er i denne uge kommet ud på de fag, som jeg længe har gået og ventet på, og som jeg valgte her inden sommerferien, nemlig kommunikation og performance design. Jeg havde min første "forelæsning" i performance design (PD), i mandags, og det var smadder godt! Ej hvor jeg glæder mig til at komme i gang med det projekt. Hele holdet skal være med til at designe event/performances til Lysfesten i Roskilde, som er et allehelgen-optog med lys, sang og meget mere. Min gruppe har fået Christian 4. Kapel i Roskilde Domkirke, så nu skal jeg/vi bare gå i tænke-mode, og komme op med en vildt fed idé (det kan være der yderligere kommer et indlæg når vi nærmer os eventet). Anyway, i morgen skal jeg til min første forelæsning i kommunikation, og jeg er edderspændt, har brugt meget af dagen på at læse op på lektien til i morgen, og det virker bare så spændende. Så det glæder jeg mig til!!

I sidste uge havde jeg gruppedannelse, og jeg er kommet i en rigtig god gruppe... Vi skal skrive om Urban Gardening, hvorunder vi har tænkt os at kigge på menneskets forhold til naturen, så det glæder jeg mig også til at komme i gang med.

Som i kan høre, så har der kun været optur her den seneste tid, men det synes jeg også, at jeg havde brug for, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde et mindre breakdown i starten af sidste uge, hvor jeg blev så meget i tvivl om, om jeg havde valgt rigtigt ift. uddannelse, og jeg følte ikke, at jeg var god til noget som helst... Men efter denne uges optur, er jeg slet ikke i tvivl om mit valg! Jeg har gjort det rigtige for mig, så jeg tror på at det her nok skal blive rigtig godt. Så der er kun en ting og det er at sige YES YES YES!!

(Og så også Fuck Janteloven! - Man må gerne give udtryk for sin succes!)

Likes

Comments

Uden navn 2.001

Sommeren 1996 bliver jeg født, og min forældre får titlen som mor og far. Tre år efter går de fra hinanden, og efter noget tid finder de begge nye kærester. Som tiden går bliver hver gift med deres nye kæreste, og hvert hold af nu far og papmor, og mor og papfar, får et barn, som bliver mine elskede småsøskene. Hvilket dette indlæg kommer til at handle om; at få titlen som storesøster!

Sommeren 2001: "Hej Mathilde, er du der, dig har jeg ventet på i 9 måneder, hvor er det rart at se dig, og hold op du har meget hår på hovedet". Jeg var 5 år, da min lillesøster kom til verden, og jeg synes det var ret vildt, at jeg nu havde en søster, og selv var blevet storesøster, og havde sådan en lille baby jeg skulle "passe på". De første par måneder var Mathilde ret "kedelig" - forstå mig ret, en baby laver ikke ret meget end at sove, græde og spise, men jeg synes det var ret stort, når jeg kunne få lov at holde hende. Mathilde begyndte, ligesom alle andre babyer, at vokse og blive ældre, og derved også mere spændende at lege med, og det var selvfølgelig mig der bestemte, for jeg var ældst. Når jeg tænker tilbage var jeg egentlig ret dominerende overfor hende, haha, men det er jeg da heldigvis vokset fra. Jeg tror det skyldes, at man som den ældste får det mærkat sat på sig, der hedder: du er ældst, pas på de små - hjælp dem hvis de har brug for det. Som tiden går bliver min søster ældre og mere individuel, hvilket jeg har haft svært ved at vænne mig til, lige til at begynde med, det er helt ovre nu. Jeg har altid følt at hun havde brug for mig, på en eller anden måde, eller også var det bare mig der havde brug for at have en, jeg troede der havde brug for mig. Men sådan hænger virkeligheden altså bare ikke sammen! Hun er forhelvede da også bare et menneske med egne holdninger og perspektiver - forstå det!

Efteråret 2005: "Hej Jakob, hold op hvor er jeg glad for at se lige præcis dig!! Siden jeg så scanningsbillederne hænge på køleskabet, for 9 måneder siden, har jeg virkelig håbet på en lillebror." Helt alvorligt, så bad jeg virkelig til højere magter om at få en lillebror, så kunne jeg være storesøster til både en lillesøster og en lillebror, det synes jeg kunne være helt fantastisk, og jeg fik hvad jeg ønskede mig! Jeg var 9 år da Jakob blev født og endnu engang storesøster. Jeg husker bedre at blive storesøster til Jakob end til Mathilde, men der sker også meget på fire år. Nogle dage efter fødselen skulle jeg på ferie med min mor, papfar og søster, men jeg tænkte meget på ham, og hvad jeg skulle købe med hjem til ham... Jeg kan huske at det blev til en sut, for det kunne en baby da helt sikkert bruge. Fordi jeg er skilsmissebarn var jeg kun hos min far hveranden weekend, hvilket betød at jeg kun så Jakob på disse tidspunkter. Det var også fint nok, for når jeg så var der, så var jeg også meget opmærksom ham, og jeg synes at han voksede for hver gang. Da Jakob startede i børnehave, kan jeg huske at jeg fik lov til at "hente" ham/gøre ham klar til at blive hentet af vores forældre. Det var ret stort for mig, og det tror jeg også det var for ham, for så var man igen den der store og ansvarsbevidste søster. Nu er han kommet i skole, han gamer rigtig meget på sine spille-maskiner, og kan en hel masse engelske betegnelser som jeg ikke forstår et pip af eller ved noget om. Jeg er sat tilbage og kan kun kigge på, og det har jeg det fint med! Han er nok den klogeste (snart) 11-årige dreng jeg kender, så det er kun sjovt for mig at se hvordan han bare fortsætter derudaf...

Så bare fordi man er det ældste, så betyder det slet ikke, at man ved eller kan alt. Det ved jeg godt, eller det har jeg i hvert fald lært med tiden. De små bliver også store, får deres egne holdninger og meninger og så kan jeg være der til at støtte dem. Wow den smøre lød som om jeg er deres mor, men det har jeg vel egentlig også været en lille bitte smule, da de var mindre, og når mor ikke selv kunne være der, men er det egentlig ikke også det man har større søskende til? Det tror jeg i hvert fald på, og jeg håber jeg har gjort jobbet godt nok!! <3

Likes

Comments

sygdom.001

Åha! Synes ikke ligefrem det er, eller har været, sommer i Danmark i år. Nærmere lidt efterårsagtigt! Men nu går der jo heller ikke så længe før vi træder ud af den sidste sommermåned, og ind i den første efterårsmåned - mærk optimismen (Not). Efterår betyder tykkere trøjer og varmere fodtøj - generelt bare mere tøj på kroppen og kulde. Og ikke nok med det, så får man sikkert også tilegnet sig en lille forkølelse.

Jeg lider lidt af et nurse-gen, eller det såkaldte mor-gen - jeg vil gerne have, at alle har det godt, så jeg gør mit for at kunne opnå det. Forleden dag kom min kæreste hjem efter en 11 dage lang festival, godt træt, og med hoste og snotnæse... Åha, det holdt hårdt om natten, når han hostede, vågnede jeg, så han kom under kærlig behandling.

Jeg hader selv at være syg, sidste vinter var jeg konstant syg, hvilket skyldtes, at jeg manglede D-vitamin, hvilket forhåbentlig er ved at være under kontrol nu. Meningen med dette indlæg er egentlig at give mine tips til, hvordan jeg kommer gennem sygdom (og hjælper andre igennem).

Når jeg er syg, har jeg brug for ekstra meget hygge og putning, da jeg bliver ret pivet, så der bliver hevet dyner frem, tændt stearinlys og sat film på, og så falder jeg som regel i søvn ret kort tid efter (jeg har dog nået at slukke lysene, ro på!!). Men det er også rigtig vigtigt med masser af søvn og masser af vand, især når man har feber. Sidst men ikke mindst, så tænker jeg rigtig meget over, hvad jeg skal indtage i sygdomsperioder. Spinat, citrusfrugter, ingefær, honning, suppe, friskpresset juice/smoothie, te and so on, er noget jeg virkelig indtager meget af (Der ryger dog også lidt ekstra chokolade ned, fordi jeg har ondt af mig selv).

Når mine veninder/venner, kæreste eller familie er (små)syge, vælger jeg oftest at trække dem gennem alt det jeg lige har beskrevet, fordi jeg synes det hjælper mig - så når de er syge skal de have det godt, og blive raske hurtigt!! Så da jeg skulle ned i byen for at hente en pakke på posthuset, valgte jeg også lige at købe mælkesnitter med hjem til min hostende kæreste, fordi det ville han gerne have. (Men så også lige nogle hoste-tabletter, selvom han ikke "behøvede" noget medicin, for jeg magtede ikke en nat mere med hoste hverandet minut.)

Så lige for at opsumere, har man ifølge mig, og som overskriften også indikerer, brug for at blive hygget ekstra meget omkring, når man er syg.

Likes

Comments

bæredygtig.001Overskriften lyder som en af de der dårlige reklamer man tit ser på Facebook eller andre sociale medier, men den her er god nok! Det her indlæg er ikke sponsoreret eller noget som helst, men jeg synes bare det er en smart løsning, som jeg vil dele med jer, hvis ikke i allerede kender den i forvejen. Jeg er fan af H&Ms tøj, det skal ikke være en hemmlighed, det fint til prisen og lækkert at gå i. Det der er, er at H&M har en indsamling, som de kalder for H&M Garment Collecting, der skal være med til at mindske tekstil- og modeindustriens belastning af miljøet. Dette sker ved, at H&M indsamler gammelt tøj og boligtekstiler, i alle deres butikker, hvilket, afhængig af tøjets stand, bliver genbrugt til fx second hand, rengøringstekstiler eller isolering. Udover at du gør denne 'gode' gerning, så får du, for hver pose du aflevere 15 % på én vare i dit næste køb. Hvis du vil læse mere om Garment Collecting så skal du klikke her, eller om H&Ms bæredygtige kollektion så skal du klikke her .

Likes

Comments

IMG_1621

Ohøj derude, så er Roskilde Festivalen overstået, og jeg er atter hjemvendt fra mudderpøle og stanken af urin og sved.. Men ærlig talt så savner jeg det allerede! Festivaler kan bare et eller andet specielt, alle er glade og fulde, ikke kun pga. alkoholen, men også med godt humør, kærlighed og den kendte Orange Feeling, som Roskilde Festivalen er kendt for. Det har været en über-nice uge, i selskab med de dejligste mennesker fra RUC + venner, samt en masse lækkert musik, så jeg er i skrivende stund utrolig træt i kroppen og har et tyndslidt stemmebånd som bliver kureret med te og honning. Jeg kan næsten ikke beskrive hvor glad og lykkelig jeg er, samtidig med at være en smule bedrøvet over at det allerede er slut, men pointen er, at jeg bare har haft det vildt lækkert, og håber at jeg kan vende tilbage næste år!!

Man finder ud af ting på Roskilde, og det jeg har fundet ud af vil jeg gerne dele her!

 

Regel nr. 1: Lad vær med at kigge ned i toiletterne!!!

... Medmindre man selvfølgelig har brug for at knække sig. Jeg er ikke helt fan af toiletskurene, så jeg har glædet mig til festivalpladsen åbnede, så jeg kunne komme i toiletvogne med træk og slip wc'er.

 

Gå aldrig ind på det WC, hvor en fyr kommer ud fra...

...Langt de fleste mænd/fyre pisser i hegnet, så jeg ved i hvert fald godt, at de kun bruger toiletterne for at, ja, skide.

 

Gå med til koncerter dine venner gerne vil se

Det viser sig at kunne blive de bedste koncerter nogensinde. Sidste år var jeg med min veninde og se Mew, og det var en af de fedeste og smukkeste koncerter jeg har oplevet.

 

Lad ALDRIG folk gå gennem dit crowd!!

Nej! De skal ikke bare lige ind til deres venner, som står to meter væk. De prøver bare at komme ind foran så de kan få nogle federe pladser end dig.. SÅ, NEJ NEJ OG ATTER NEJ til folk, "der gerne vil ind og finde deres venner"!!

 

Medbring snacks

Når jeg får lidt at drikke glemmer jeg ind imellem at få noget at spise. I år havde jeg taget nogle müslibarer med, hvilket virkelig reddet mig om morgnen, når man ikke lige havde overskud til at smøre noget mad.

 

Så meget søvn som muligt 

... Ellers bliver du totalt ødelagt på ingen tid, og så er man, og for den sags skyld koncerterne, virkelig ikke meget værd, hvis man ikke kan hoppe rund og have en fest.

 

Husk masser af nattøj

Jeg er begge gange blevet overrasket over hvor koldt det bliver om natten, så masser af nattøj, hvis man vi undgå at blive syg.

 

Mad på fad / skål

Hvis man som mig ikke orker at drikke øl, så er det man kalder "mad på fad" eller "skål" også et godt alternativ. Det består af vodka, saftevand og vand/danskvand.. Det smager meget fint og man får sig hurtigt en fest.

 

Solcreme og aftersun

Selvom det måske er overskyet og gråvejr, så tag alligevel lidt solcreme på, det viser sig, at man rent faktisk kan tilegne sig en rød tud i regnvejr. Hvis uheldet har været ude og man er blevet skoldet, så er det fedt med noget aftersun.

 

Håndsprit og vådservietter

Det giver lidt sig selv; der er mange bakterier, og man gider ikke at ligge vandret med dårlig mave, når man er på festival. Så masser af desinficering!!

 

Nå, men nu vender dagligdagen snart tilbage, hvilket betyder en masse arbejde, men forhåbentlig også en tur til stranden, hvis vejret tillader det. Kan mærke det bliver en god sommer <3

Likes

Comments

eksamen .001

I dag fik min gruppe og jeg endelig overstået vores projekteksamen. Det gik godt, og vi er meget tilfredse, så nu kan vi endelig nyde, at vi har sommerferie. Så håber jeg bare at sol og varme snart kigger forbi!!

Jeg er altid rigtig nervøs op til eksamen, så hele weekenden har gået med at øve igennem, om og om igen... Min veninde hjalp mig igennem, og det hjalp mig rigtig meget, og jeg vil helt sikkert, frem over, øve det sammen med nogle, der ikke kender projektet, for på den måde kan man få en andens mening, samt et andet perspektiv på hvad man måske bør fokusere på.

Nå, men jeg har for nogle uger siden, skrevet om, hvad jeg synes man bør fokusere på, når man skriver projekt på RUC (man kan for den sags skyld også bruge dem i andre projekter), men nu har jeg gjort mig nogle flere erfaringer som jeg synes, jeg vil dele med jer. Så dem vil jeg lige liste op:

 

  • Lav på litteraturlisten lige fra start af! Hver gang der er en artikel, bog eller internetside, så skriv den ind, i alfabetisk rækkefølge, så man ikke skal sidde og lave det til slut i processen.


 

  • Brug tid på at rette afsnittene igennem løbende. Når man er færdig med et afsnit kan to eller tre eller hele gruppen, rette det skrevne afsnit igennem for det tekniske, så som komma og stavefejl, så går det hurtigere den sidste dag, hvor man kigger hele projektet igennem.


 

  • Når projektet er færdigt og skrevet i docs, så smid det ind i et word dokument og ret på storskærm. Så sidder man heller ikke med alt det tekniske, så som indryk og overskrifter til sidst, og man kan derved nå at gennemløbe og rette layoutet én sidste gang, inden aflevering for at være sikker på, at alt ser ud som det skal.


 

  • Skriv de spørgsmål op man indleder med, så man ikke glemmer dem!


 

  • Lav en strategi over hvad man bruger sine metoder til at undersøge, og hvordan man vil bruge dem.


 

  • Hold hele tiden for øje, hvordan man kan argumentere for at benytte eksempelvis bestemte metoder og teorier.


 

Disse tips og tricks vil jeg helt sikkert huske, når jeg skal skrive mit næste projekt, for på den måde bliver hele retteprocessen de sidste par dage meget lettere og mere overskuelig.

Go' sommer derude <3

Likes

Comments

Spinapandekage.001

Jeg er bestemt ikke fan af madspild, men det sker dog alligevel, ind i mellem, at jeg bliver nødt til at smide noget mad ud fordi det simpelthen er blevet for gammelt, eller fordi det ikke længere kan holde sig... Jeg prøver at være meget opmærksom på hvad og hvor meget jeg køber, eftersom jeg bor alene, og har et meget lille irriterende køleskab.

I forrige uge købte jeg en pose med spinat, da spinat både er lækkert i salater, og så er det utrolig sundt! Jeg vender lige tilbage til mit køleskab, for det er således, at jeg ikke helt kan finde ud af temperaturene i det. Nogle tidpunkter køler det så meget, at mine ting nærmest er frosne når de kommer ud, og andre gange virker det som om det slet ikke køler, så min mælk virker halvlun :(

Nå og så tilbage til spinaten! I sidste uge, var jeg på besøg hos mine forældre i Nordsjælland, og på vej tilbage til Roskilde sad jeg og funderede over hvad jeg kunne lave til aftensmad, hvor spinat indgik som noget salat af en art. Men da jeg kom hjem opdagede jeg desværre, at spinaten var blevet slatten, fordi mit køleskab var for koldt. Jeg nægtede simpelthen at smide en hel pose spinat ud, og søgte derfor efter opskrifter med spinat, hvor jeg så faldt over en opskrift på spinatpandekager med tomat/feta salat. Jeg fandt opskriften på en anden blog, kaldet Stinna, hvor man også kan finde tusind vis af andre lækre opskrifter. Jeg linker opskriften til spinatpandekagerne her. Stinna laver en tomat/feta salat, men jeg valgte at lave en lille variation, hvor jeg  tilføjede gulerødder og majs og undlod rødløgene, da det ikke ligefrem er min livret, og eftersom jeg var løbet tør for feta valgte jeg i stedet at bruge hytteost.

Det gode ved de her pandekager er, at man helt selv kan vælge hvad indholdet skal være, men også at man kan holde dem vegetariske. Man behøver nemlig ikke kød i dem her, de mætter rigtig godt, uden at det bliver en tung følelse. Perfekt til sommeraftner!

 

 

Likes

Comments