Halløj alle sammen

Jeg er endelig ved at være på benene igen, og har glædet mig til at lave en masse indlæg til jer!

Her for 2 uger siden lå jeg en nat og kedede mig, og derfor kom jeg frem til at jeg da skulle bruge natten på at finde ud af min næste tatovering. Jeg ELSKER tatoveringer, og når jeg sætter mig for at jeg skal have en, så skal det bare ske. Så 2 dage efter sad jeg med en ny tatovering. Jeg tænkte derfor at jeg ville vise jer mine tatoveringer, og fortælle lidt om dem.

Jeg fik min første tatovering da jeg var 14 år, og det var den nederste sommerfugl. 3 år efter fik jeg lavet de resterende sommerfugle + teksten "Everything happens for a reason, people change so you can learn to let go, things go wrong so you can appreciate them when they're right, you believe lies so you learn to trust nobody but yourself, and sometimes the good things fall apart so better things can fall together".

Teksten betyder så meget for mig, og får mig til at huske på, at alting sker af en grund. Sommerfuglene symboliserer mine søskende.

Mit hjerte og uendelighedstegn fik jeg sammen med min mor, da jeg var 15 år gammel. De 5 år på bagen ses tydeligt, men jeg elsker dem virkelig trods slitagen.

Min mor har dem præcis magen til samme sted (lillefingeren og siden af hånden), og de symboliserer vores forhold. Jeg har aldrig haft en rigtig far, og det har derfor bare været min mor og jeg, og det vil det altid være. Min mor er gift med den sødeste mand, men jeg vil aldrig kunne have en faderrolle i mit liv - derfor, min mor og jeg forevigt.

Da jeg blev 16 fik jeg tatoveret Eminem citatet "Sometimes things not make sense to you, but straighten up little soldier" rundt om armen.

De fleste børn er måske vokset op med søde vuggeviser og det er jeg tildels også, men Eminems musik har været en del af hele min opvækst. Hans musik kan virkelig redde mig fra alt, og har nok også gjort det. Hvor har jeg nogengange haft lyst til at tatovere mig selv om til et omvandrende Eminemalbum, men jeg har prioriteret og valgt den her tekst. Den strider lidt imod mit princip om "alting sker af en grund", men den her tatovering husker mig på at man bliver nødt til at være tapper og modig.

Da jeg blev 18 og faktisk lovligt måtte tatoveres, skulle det selvfølgelig fejres. Det blev så bare til den grimmeste og mest ligegyldige diamant, der bare skulle udfylde et lille hul i mit Eminem citat - så fornuftig er jeg haha.

Ned ad ryggen har jeg fået skrevet "Make peace with your past, so it doesn't spoil your future".

Meningen giver lidt sig selv, jeg har været igennem nogle ting som barn og ung som er svære at bearbejde, men man bliver nødt til at acceptere tingene og ikke tage dem med sig i fremtiden. Vi har alle nogle ting at deale med, men fortid kan der bare ikke laves om på, men den skal bare ikke have lov til at ødelægge ens fremtid.

Jeg har fået tatoveret min bedstemors fødselsdag på vristen, fordi hun betyder alverden for mig. Hun er noget af det bedste jeg har, og jeg elsker hende overalt på jorden.

Så kommer vi til den nyeste, den mest spontane men også den aller mest betydningsfulde - Milo og Andrés navne.

Det tog mig ikke længe, at finde ud af det var det jeg skulle have lavet. Mine drenge er hele min verden, og jeg kunne ikke leve uden dem! Vi er alle 3 tvillinger i stjernetegn, og det symboliserer tegnet. Jeg elsker at have deres navne stående, og at jeg altid "kan kigge ned på dem". Jeg har også fået André' og min månedsdag skrevet, da det er den dato der er skyld i at vi er sammen og har fået vores lille guldklump.

Det var mine tatoveringer, og lidt fortællinger om dem. Jeg elsker at man kan fortælle historier og gemme minder igennem tatoveringer, og jeg skal 110% have mange flere - man bliver fandme så afhængig haha.

Må i have en dejlig mandag

Knus fra mig

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Hej alle sammen!

Der har været lidt stilhed de sidste par dage, og det skyldes at jeg har været meget syg. I min graviditet udviklede jeg galdesten, og fik så slemme anfald at jeg hele tiden blev indlagt. Havde håbet at det forsvandt efter fødslen, men det gjorde det altså ikke.

De sidste 3 uger har jeg haft anfald hver 2-3 dag, og så er det altså bare afsted til hospitalet og få diverse indsprøjtninger - det er et smertehelvede uden lige!
Men nu er jeg har jeg endelig fået opereret galdeblæren ud, og slipper forhåbentlig for at leve i uvished. Operationen gik okay, men min galdeblære var vokset ind i organerne omkring den, så jeg er blevet rodet godt og grundigt rundt i, og jeg har mega ondt.

André og jeg er efterhånden vant til at være igennem hårde hospitalsforløb, primært pga hans sygdom - laver forresten snart et indlæg omkring det. Men ihverfald passer vi på hinanden, og er altid ved hinandens side - men må indrømme at det var hårdt den her gang, fordi man havde lille Milo og tage afsked med, av mit hjerte.

Ved godt det ikke er så interessant at høre om, men det er altså forklaringen på den ringe aktivitet. Jeg vender stærkt tilbage om et par dage, og har massere af planer og dermed en masse kommende indlæg - håber i vil følge med derude.

Knus fra mig

Likes

Comments

Hej alle sammen

Årh jeg er så stresset for tiden! Milo skal døbes den 10 September, og vi er i fuld gang med forberedelserne. Altså jeg ved jo godt, at jeg burde tænke på pynt, mad og drikkevarer - men jeg synes også at det er meget vigtigt og relevant hvad jeg skal have på haha. Milos dåbstøj er kongeblå, så jeg kunne godt tænke mig at jeg matchede. Jeg er i forvejen overhovedet ikke kjolepige, men lige den dag skal alt være helt perfekt - og en flot kjole er bare prikken over iet.

Indtil videre har jeg købt 4 kjoler, men den ene ligner et telt, den anden er for kort, den tredje er for mormor og den 4 er bare ikke mig - så hvad gør man? Kan ikke finde ud af om jeg skal købe flere kjoler, eller affinde mig med dem jeg har og style dem til min smag... Har fundet nogle kjoler på Asos der er vildt fine, men de sidder jo også lige på et par lækre modeller - så nu må vi se om jeg bestiller dem, eller bare ligger og græder indtil der går et lys op for hvad jeg skal gøre...

Hav en dejlig dag!

Knus fra mig

Likes

Comments


Hej alle sammen

Først og fremmest vil jeg gerne sige TAK for den søde respons, som der har været på mit sidste indlæg. Jeg har fået så mange søde beskeder fra jer derude, og hvor varmer det mit hjerte! Selvom det er så grænseoverskridende at udlevere sig selv på den måde, så er det bare virkelig nødvendigt - så lad os fortsætte med at bryde tabuerne, og tanken om at vi er alene! Nu når jeg har tænkt mig at dele så personlige ting med indhold fra mit liv, så synes jeg det er vigtigt at i kommer helt tæt på mig. Derfor har jeg skrevet 10 ting ned, så i forhåbentlig kan lære mig bedre at kende.

1 //
Mit fulde navn er Julie Kimmie Kildegaard Türkkaya, men jeg skal have det skiftet til Julie Kimmie Flarup Neermann. Det er et betydningsfuldt familienavn fra André, som han er ked af ikke at have fået, så det skal vi selvfølgelig hedde - og så føler jeg at det er så idyllisk med samme efternavn, så der rigtig kan stå "Familien Neermann" på postkassen haha.

2 //
Jeg er ekstra glad for tiden, da jeg igår fik af vide at jeg er optaget på sygeplejerskeuddannelsen med start Februar. Det bliver mega hårdt med lille Milo, og André som pt er hårdt ramt af sin sygdom, men jeg er så stædig og at droppe ud er ikke en mulighed for mig.

3 //
Som nævnt ovenover er jeg super stædig og det er tildels en god ting, men når man også har et lidt problematisk temperament kan det altså godt ende galt... Jeg vil ikke uddybe for meget, men lad os bare sige at diskussioner, konkurrencer og pressede situationer skal jeg IKKE være en del af haha.

4 //
Jeg er super mega følsom, og er det største tudefjæs.
Hvis man er sammen med mig i er par timer, så vil man højst sandsynligt være vidne til at snot og tårer står ud af fjæset på mig. Om det er kærlighedsfilm, et skænderi, grineflip eller en måge der dør - jeg kan simpelthen ikke styre det. Og lad mig lige nævne, at én tårer gør at mit ansigt ligner en opsvulmet nektarin med allergi... Så fedt!

5 //
Jeg er en meget kærlig og loyal person, som elsker andre med alt hvad jeg har. Jeg danner meget hurtigt et forhold til folk, og har derfor også oplevet at blive såret rigtig mange gange - men alligevel bliver jeg ved. Jeg får en god følelse i kroppen når jeg tilsidesætter mine egne behov og hjælper andre, og jeg vil hellere have at folk omkring mig er glade fremfor mig selv.

6 //
Jeg er meget spontan og jeg lever for, at man gør de ting man har lyst til. Det ender nogle gange ud i lidt uheldige ting, såsom grimme hårfarver, forfærdelige klipninger, store tatoveringer og de evige åndssvage impulskøb. Men det ender altså også ud i gode ting, såsom uforglemmelige rejser og minder. André har været lidt træt af, at jeg bare har bestilt de dyreste rejser, ture og ubrugbare ting - men altså, sådan er det bare at bo og have fællesøkonomi med mig haha. (Det minder mig lige om at jeg pt render rundt med orange hår, og en tatoveringstid på Mandag, fordi jeg ikke havde noget at lave igår) ups.

7 //
Jeg har en gigantisk familie! Både min mor og far har fået børn med forskellige, hvilket har resulteret i 4 brødre og 1 søster (halvpinligt at man lige skal tælle med fingrene).

8 //
Jeg elsker boligindretning, og kunne seriøst leve af at købe nye ting og rykke rundt hele tiden. André ved godt at han får svært ved at få et ord indført om indretning, for der har jeg altså allerede planlagt hvordan det skal være! Jeg har planer om at lave små roomtours af vores lejlighed, så hold øje for det vil komme løbende.

9 //
Jeg er en meget struktureret person og om morgenen når jeg står op, sidder jeg nærmest og planlægger hele dagen. Elsker at være struktureret, men hvis mine planer går i vasken eller der kommer for mange ændringer så bliver jeg virkelig forvirret - og når man så er mega perfektionist samtidig, kan det hele godt blive lidt for meget.

10 //
Jeg snakker (og skriver), rigtig rigtig rigtig meget. Jeg ELSKER at snakke, forklare, beskrive, resumere og fortælle ting haha. Jeg kan snakke i timevis, og nogle gange elsker dem omkring mig det, og andre ganger hader de mig og beder mig om at klappe i. Jeg elsker også at formulere mig skriftligt, men kan ikke rigtig stoppe mens legen er god - har virkelig også tænkt over, om jeg nogensinde kommer til at kunne lave små og fine indlæg, nu må vi se haha.

Det var lidt om mig! Håber det gav jeg lyst til at følge mere med i mit liv, og så må i have en mega god weekend.

Knus fra mig

Likes

Comments

Hej alle sammen.

Jeg er ved at gøre mig klar til at skulle ud og spise, men har pt sat mig i sengen af ren frustration... Kender i det når håret bare er klamt og fedtet, der sidder den ondeste bums midt i panden, tøjet er grimt og du ligner en søko i spejlet - sådan har jeg det ligenu.

Jeg er midt i en proces, hvor jeg kæmper for at få en acceptabel krop, og dermed kunne være tilfreds med mig selv. Jeg er gammel håndboldpige og havde før i tiden en flot og tonet krop, men det føles fandme som et årti siden. Efter jeg droppede håndbolden begyndte vægten at stige mere og mere, og jeg ignorerede det desværre. Jeg har altid været utrolig madglad, men har kunne holde en fornuftig vægt pga min træning - men jeg er blevet doven, og det bider mig bagi nu.

Da jeg i September 16 begyndte at indse at min vægt havde taget en meget forkert drejning, blev jeg gravid. Man skulle tro at jeg tog mig sammen og ændrede kost og livstil, men jeg havde den latterlige tankegang at jeg jo alligevel ville blive tyk så jeg kunne ligeså godt spise det jeg nu havde lyst til. Graviditeten gik og jeg åd som en i helvede, og jeg nåede til vejs ende med rigtig rigtig mange kilo på sidebenene. Inderst inde havde jeg dårlig samvittighed, men da jeg 2 dage efter fødslen stod med -15 kilo var jeg så lettet, og jeg tænkte at alt overskydende vægt bare ville forsvinde.

Da jeg så en uge efter stod foran spejlet, fik jeg lang næse. Min mave var stoppet med at trække sig sammen, og vægten stod stille. Jeg ved jo udemærket godt at man ikke bare kan æde hvad man vil, heller ikke som gravid - men når din tankegang er styret af alt for god mad og slik, så tænker du bare ikke længere. Så her står jeg med en dejlig baby, men fuldstændig ødelagt og forfærdelig krop.

Jeg har udsat min krop for alt for meget, og tænk at man først indser det når det er ved at være for sent. Tænk at man synes et stykke kage, er vigtigere end et godt og sundt selvværd. Jeg har fået dobbelt så mange strækmærker som jeg kunne have haft, min appelsinhud hænger ned at knæene, og det er fandme ikke fedt når man kun er 20 år gammel! Min kæreste fortæller mig at jeg er smuk og at han elsker mig for den jeg er, men jeg kan mærke at jeg tænker "det skal han jo sige". Jeg vil så gerne tro på det, men det kan jeg bare ikke.

Jeg har heldigvis indset det hele nu, og selvom jeg aldrig får min gamle krop tilbage så vil jeg ihverfald kæmpe for at få en krop jeg kan acceptere - for det er fuldstændig udelukket, at jeg skal kigge på den her krop resten af livet. Jeg hader, at jeg er ved at kaste op over billeder fra studentertiden, billeder fra ferier og billeder med min familie og mine veninder - det eneste jeg ser er, at jeg står der som den tykke pige mens alle omkring mig stråler... Meningen med de billeder er jo, at man skal se tilbage på minderne fra ens liv med et smil - men de billeder frastøder mig og jeg hader dem, desværre.

Min krop fortjener at være sund og mit selvværd fortjener at føle tilfredsstillelse - og derfor er jeg gået i gang med en kæmpe livsstilsændring. Jeg er derfor startet på det der hedder "Sense". Jeg vil ikke komme nærmere ind på kuren nu, da jeg vil lave et indlæg om det så snart jeg har været i gang i lidt længere tid. Jeg vil rigtig gerne dele mine oplevelser og resultater, så jeg forhåbentligt kan inspirere andre til at komme i gang - for det er så vigtigt at vi kan se os selv i spejlet, og have en god mavefornemmelse!

Jeg vil gerne understrege at jeg meget modstander af holdningen om, at bikinimodellerne fra Instagram er normen for hvordan man skal se ud. Jeg står 110% inde for at vi alle er gode nok som vi er, men ligenu er jeg bare ikke den Julie som jeg plejer og være, og derfor er det ikke godt nok for mig. Efter jeg er blevet mor har jeg gået meget op i, at tage makeup og pænt tøj på uanset hvad jeg skal - men i dag bliver det gammelt joggingtøj med håret i en knold, og hjem til svigermor og spise istedet.

Knus fra mig

Likes

Comments

Hej alle sammen.

Sikke et søndagsvejr! Synes virkelig ikke der er noget hyggeligere, end lyden af øsende regnvejr fra sofaen.
Det passer mig fint at dagen er brugt i liggende tilstand, da jeg er træt efter en aften sammen med mine veninder igår.

At tilbringe tid sammen med mine veninder er noget af det jeg elsker allermest, og selvom jeg er blevet mor så kæmper jeg for at kunne tilbringe tid med dem så ofte jeg kan. Efter aftenen igår kom jeg til at tænke på hvordan det at blive mor, har ændret på tiderne med mine veninder - for det er jo ikke helt det samme, om man vil det eller ej.

Mine veninder har altid lagt øre til alle mine ambitioner og drømme - heriblandt at blive ung mor.
Så da de fik beskeden om at der lå en lille en i maven, var det egentlig nok mig selv der var den mest overraskede. Jeg havde en rigtig hård graviditet hvilket gjorde, at mit overskud til veninderne ikke var der - og det i sig selv var rigtig hårdt. Og når jeg endelig fik kæmpet mig ud af døren, følte jeg mig så malplaceret. Når man sidder 7 piger alle under 21, så er det bare ikke let at være en strandet hval med hævede lemmer, og følelserne ude på tøjet.

Det er bare ikke fedt at man som den eneste ikke kan være med til at skåle i lækre drinks, snakken om sidste weekends bytur eller det nyeste gossip man ikke har hørt, fordi man har ligget derhjemme med hovedet i tønden. Mine veninder har hele vejen igennem været så søde, og det er nok mig selv som har haft det syn på tingene, men jeg følte bare ikke at jeg var en rigtig del af fællesskabet i de måneder.

Efter Milo er kommet til verden, har jeg virkelig fået glæden igen! Mine veninder elsker ham, og jeg ved at han vil få så meget glæde af dem når han bliver ældre. De 9 måneder har virkelig fået mig til at tænke over, hvor vigtigt det er at være en del af de ting der sker omkring en. Milo er ligenu 2 måneder, og jeg burde nok låse mig inde derhjemme og kysse på ham - og det gør jeg også! Men jeg står også op, tager et fedt outfit på, og får hygget igennem med pigerne! Graviditeten og titlen som mor har ihvertfald fået mig til at indse hvor vigtigt det er, at komme ud og få sluppet tankerne lidt løs - for jeg er ung og har det behov selvom jeg også er mor, og det må man gerne sige højt!

Det var bare lidt søndagstanker herfra, fortsat god aften.

Knus fra mig

Likes

Comments

Hej alle sammen, og velkommen til min blog!

Mit navn er Julie Kimmie og jeg er 20 år gammel. Jeg er bosat lige udenfor Køge, sammen med min elskede kæreste André.
Ligenu lever jeg i den lykkeligste tilstand, og det skyldes, at jeg for 2 måneder siden blev mor til lille Milo.

Det at blive mor, har virkelig vendt op og ned på mit liv!
​Jeg har for min egen skyld været nødt til at sætte mig ned og finde ud af hvad meningen med livet egentlig er, og hvad jeg gerne vil opnå i livet - og det er ikke særlig let når man kun er 20 år gammel, og det er nok også derfor jeg ikke helt har fundet ud af det endnu..

Selvom jeg er blevet mor og virkelig yder det største ansvar, så er jeg stadig en forvirret og følsom ung pige som endnu ikke ved hvad ben jeg skal stå på. Jeg har så mange drømme, tanker og ambitioner, og samtidig med det har jeg også en meget udfordrende fremtid..

André lider af en sjælden sygdom, hvilket gør at han i tide og utide skal igennem store og risikable operationer. Jeg står og skal gennemføre sygeplejerskeuddannelsen, samtidig med at jeg VIL være en overskudsmor. Jeg skal igennem et stort vægttab, som bliver den største udfordring for mig. Og vigtigst af alt, så skal jeg bevare det familieliv som André og jeg har skabt os - og med en lille baby, bliver det nok også sat på prøve før eller siden.

Så alt i alt har jeg startet denne blog for, at kunne dele alle de tanker og udfordringer som en ung, forvirret, overtænkende og følsom mor kommer igennem - og jeg håber at i vil følge med igennem det hele, hudløst og ærligt.

Knus fra mig

Likes

Comments