Mere viden om psyken

Så gik det galt igen

Jeg hedder Julie Duch Lauridsen.
Er 22 år og forfatter til den anmelderoste bog "er der en vej ud af helvede?"
som omhandler mit liv med psykiske lidelser - hvilket min blog også gør.
Dette indlæg vil omhandle det jeg det problem, om vi ikke ved nok om psyken,
så her er nogle statistikker hvad ang. psyken.


Det skal lige pointeres at det her viden er noget jeg har fra en troværdig hjemmelige,
som jeg dog ikke lige kan huske navnet på
(når man har det psykisk skidt, er ens hukommelse meget begrænset)

Dog er alle oplysningerne vedhæftet et link, da det er taget fra forskellige hjemmesider.

Det er så vigtigt at vi kender mere til vores menneskers psyke, så vi kan finde en bedre forståelse for hinanden og for os selv, når vi rammer nogle svære perioder i vores liv. Så Håber I kan bruge disse oplysninger til noget.

Medicin mod psykiske sygdomme

  • 735.100 danskere har købt lægemidler mod psykiske sygdomme i 2012. LINK


Antidepressiv medicin

  • Antal danskere, der har købt antidepressiv medicin, er steget med knap 60 pct. på 10 år. LINK
  • I 2014 købte ca. 420.000 danskere antidepressiva. LINK
  • I 2001 købte cirka 290.000 danskere antidepressiva,
    mens mere end 460.000 købte medicinen i 2011. LINK


Antipsykotisk medicin

  • I 2013 var omkring 126.000 personer i behandling med midler mod psykoser i løbet af året. LINK
  • I 2013 købte 88.000 danskere antipsykotisk medicin. LINK
  • Hvert år starter omkring 16.000 patienter i et behandlingsforløb med anti-psykotisk medicin. KORA 2012 LINK
  • Udvikling af antipsykotika 2002-2011 LINK
  • 30 procent klarer sig uden antipsykotisk medicin, 10 år efter de har fået skizofren link


ADHD medicin

  • Ca. 41.600 personer indløste mindst én recept på medicin mod ADHD i 2015.Link
  • Voksne på ADHD medicin: 26.454 i 2015 Link
  • Børn og unge på ADHD medicin: 15.162 i 2015Link
  • For kommunal udvikling af ADHD medicin - se Link
  • I år 2001 var der godt 180 personer mellem 20 og 40 år, der tog medicin mod ADHD.
  • I 2010 var dette tal steget til knap 10.000 personer. Det er en stigning på cirka 5.500 pct.LINK


Holdning til medicin

  • Mere end tre ud af fire pårørende er bekymret for den syges helbred på grund af medicin. Hver fjerde i meget høj grad LINK
  • For ca. hver tredje dansker (31 pct.) påvirker udskrivning af medicin meget eller overvejende negativt på synet af psykiatrien og behandlingen af mennesker med psykisk sygdom LINK
  • Mere end hver anden psykiater (51 pct.) mener, at mængden af medicin, der udskrives i psykiatrien generelt er for stor LINK
  • I 2011 var 1201 registrerede psykiatere i Danmark og 92 (8 pct.) havde tilladelse til at arbejde for et medicinalfirma. (Gøtzsche, 2013; Lægemiddelstyrelsen)


Danmark, internationalt set

  • Stigning (2005-2012) i forbrug af antidepressiva blandt børn og unge
    1. Danmark: 60,5 pct.
    2. England: 54,4 pct.
    3. Tyskland: 49,2 pct.
    4. USA: 26,1 pct.
    5. Holland: 17,6 pct. Link
  • Tal fra OECD viser, at Danmark ligger nr. 3 blandt europæiske lande, når det gælder danskernes forbrug af antidepressiv medicin. LINK
  • I en international sammenligning (af 10 europæiske og 4 ikke-europæiske lande) af forbruget af antipsykotika indtager Danmark en andenplads, kun overgået af USA. LINK 1 og LINK 2


Håber at disse oplysninger var relevante for jer og var med til at
opbygge jeres viden og forståelse af menneskers psyke.


Tanker og kærlighed

Julie | Duch

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Jeg hedder Julie Duch Lauridsen.
Er 21 år og forfatter til den anmelderoste bog "er der en vej ud af helvede?"
som omhandler mit liv med psykiske lidelser - hvilket min blog også gør.
Dette indlæg vil omhandle alt det vi ikke ved om psyken.


En solstrejf rammer mine ben, og jeg begynder at tænke over min psyke,
og hvorfor jeg med mine øjne godt kan se
solen skinne, men det aldrig er noget jeg føler.
Hvilket leder mig hen til min psykisk diagnose, og generelt menneskers psyke.

For I forskellige perioder af menneskers liv, kan man oftest sætte en psykisk diagnose på alle.

Når man går fra en partner – får man kendskab til depression

Når man ikke ved hvad ens børn foretager sig – får man kendskab til angst

Når man let bliver berørt af små ting – får man kendskab til borderline.

Jeg siger ikke at man skal sætte en
diagnose på alle, det skal man bestemt ikke.
Og man kan ikke medicinere sig ud af sine problemer,
som opstår når man lever.

Samt at det er meget alvorligt når man får en diagnose,
hvor man nærmest er tvunget til at blive medicineret for det, for at man kan fungere.
Men man kan se det lidt ligesom en halsbetændelse, nogen får ondt i halsen
og det går over 3 dage efter, hvor andre ikke slippet
for det så nemt, og er nødsaget til at få pencilen.

Men det kan indimellem hjælpe nogen mennesker til
bedre at kunne forstå sig selv og ens pårørende
bedre kan sætte sig ind i ens adfærd.


Hvilket også leder mig hen til det skræmmende emne,
nemlig at vi mennesker har en minimal forståelse
og viden om psyken, om den er syg eller rask.


For selvom man ikke skal medicineres, ville det give en,
en forståelse og forklaring på ens reaktioner, og eventuelt hvordan
man takler svære situationer, og ikke som i nogle tilfælde,
ender ud med at selvmedicinere sig selv med eks. stoffer.

Jeg vidste godt at dem uden en psykisk lidelse er uvisse hvad angår vores
menneskers indre system, men det har jeg virkelig også været,
selvom jeg har været ind og ud af psykiatrien de sidste 11 år.

Det skræmmer mig virkelig! Hver gang jeg er til et nyt møde,
får jeg en ny information, informationer jeg burde have vist for 11 år siden.
Behandlinger jeg kunne have haft brug for meget før, end nu.


Hjælp til at forstå hvad der sker i min hjerne,
og værktøjer til hvordan jeg lære at leve med det.


Har samlet en masse information omkring psyken,
fakta, behandlinger og begrundelser, som jeg senere vil dele med jer.
Både for at nedlægge et tabu, hvordan man kan nå at tage det i opløbet,
og for at få et bedre kendskab det, som er grunden til
vores personlige udvikling, forandringer og handlinger.


Tanker og kærlighed

Julie | Duch

Likes

Comments

Jeg hedder Julie Duch Lauridsen.
Er 21 år og forfatter til den anmelderoste bog "er der en vej ud af helvede?"
som omhandler mit liv med psykiske lidelser - hvilket min blog også gør.
Dette indlæg vil omhandle mit voldsomme tilbagefald jeg har haft i min psykiske recovery.


De sidste par måneder har både været intense, frygtelig og gode.


Intenst:


Fordi jeg for et par måneder siden havde det man vil karakterisere
som et sammenbrud, eller rettere endnu et sammenbrud.

Havde i lang tid været på flugt fra mange ting, alle tanker
og følelser jeg frygtede ville grave mig ned i et kæmpe hul,
som jeg ikke troede jeg havde kræfterne til at komme fra igen.

Lod som om jeg var glad, fordi jeg simpelthen
ikke længere magtede at være ked af det.

Men det er ikke en beslutning man bare kan tag, da man kan ikke
konstant være på flugt fra de dårlige ting,
for før eller siden har man ikke mere ilt at give af.

Men i ren afmagt prøvede jeg i mange måneder, at flygte fra mig selv,
noget jeg tror vi indimellem alle gør, og først stopper op, når man har
overskud til at se sig selv i øjne, erkende ens fejl,
og acceptere at vi indimellem må bøde for andres handlinger.

Jeg sagde ikke selv stop, jeg løb bare tør for ilt, og så er det at det går galt.
Jeg blev overmandede af følelser jeg ikke havde bearbejdet
og en depression der var svære end hvad jeg først havde antaget.

Mit sammenbrud var intenst og mine angstanfald kom der flere og flere af.


Frygteligt:


Fordi jeg følte mig magtesløs, jeg har og havde kontakt med skive psyke,
men at kurer psyken, tager lang tid, og jeg havde brug for hjælp nu.

I desperation og afmagt, både over min sygdom,
og fordi jeg ikke følte nogen forstod mig.
Slugte jeg alle de piller jeg kunne komme i nærheden af, hvilket
kun har frygtelige konsekvenser.


Gode:


Det gode er, at jeg har fået presset lidt på det offentlige system,
og er på vej til at få den hjælp jeg har haft brug for
i mange år, men som ingen vidste.

Er blevet meget klogere vdr. Psyken, alle diagnoser,
hvordan en udredning helt præcist foregår og hvilke behandlinger det offentlige kan tilbyde.

Plus at jeg har fået en psykolog som er alt andet end en nikkedukke,
og hjælper mig med det puslespil jeg ikke kan få til at passe sammen.

Og efter jeg er begyndt at lade mig selv føle og ikke frygte konsekvenserne af det,
er det ikke så slemt. Jeg føler endelig at jeg kan trække vejret igen,
og være alene i stilhed, uden at frygte at minderne, depressive tanker
og alle de forkerte spørgsmål jeg stille livet, men som jeg ikke får svar på.
Ind i mellem flygter jeg stadig, men jeg vælger selv hvornår jeg stopper op,
og den kontrol er virkelig rar at have.

Plus at jeg har erkendt at jeg ikke kan komme igennem det her alene,
at det er vigtigt at mine pårørende ved hvad der foregår,
og at jeg skal tage imod alt den hjælp jeg kan få fra systemet.


Hjælpen:

Lige nu er jeg kommet på et andet antidepressivt, som hedder Brintellix.
Som skulle være stærkere og med færre bivirkninger end sertralin.
Plus at jeg har fået tilbudt akupunktur, som skulle sætte kroppen og sindet
mere i balance. Samtidig med at jeg selvfølgelig selv kæmper, får dyrket motion,
arbejder i det omfang jeg kan holde til og er finder et frirum i at lave de ting jeg elsker.
men som de fleste ved, skal der desværre mere til, så jeg håber bare de
før nævnte ting begynder at have en virkning på mig.


"Husk når du har det aller værst, er det kun gå en vej, og det er fremad."

Tanker og kærlighed

Julie | Duch

Likes

Comments

Jeg hedder Julie Duch Lauridsen.
Er 21 år og forfatter til den anmelderroste bog "er der en vej ud af helvede?"
som omhandler mit liv med psykiskelidelser - hvilket min blog også gør.
Dette indlæg vil beskrive hvordan en psykisklidelse kan føles.

En dårlig psyke kan defineres som en influenza i hjernen,
en invadering af en bakterie i psyken.

Man kan næsten ikke få noget mod det, det skal på en måde bare forsvinde.
Og det gør man ved at passe på sig selv.

Ved at vide og acceptere at man i livet, skal klæde sig lidt bedre på,
end andre mennesker skal, at man ind i mellem siger fra til nogen ting,
for at man kan komme hjem og pleje sig selv.

Men vi skal trøste os med at vi kan komme over det,
dog ved vi alle at influenza kan komme tilbage, men det er lige der
vi ikke burde frygte det, for nu har vi prøvet det engang før.
Vi ved hvordan vi reagere og vi ved hvad vi skal gøre.

Jeg accepterer

at mit psykiske immunforsvar er svagt,
og dermed passer jeg også lidt ekstra på mig selv.

Men det gør ikke at jeg vil overgive mig til sygdommen,
og ligger derhjemme hver eneste dag, for selvom jeg er svag,
skal det ikke begrænse min udvikling som menneske.
Jeg har flere syge dag end andre ja.
Men det skal jo ikke forhindre mig i at få et godt liv.

For det er har jeg ligeså meget ret til, som alle andre mennesker,
som har været så heldig bare ikke lige at blive smittet af influenzaen.

Jeg er faktisk i den overbevisning om at jeg måske får et bedre liv,
fordi jeg værdsætter mere de gode dag, end andre som ikke særlig tit har dårlige dage.

Mine styrker er fordelt andre steder end andre menneskers er,
men det gør mig ikke mindre værd som menneske. Tvært i mod,
så finder jeg mere værdig i de personer, som kan stå ved deres svagheder,
og som har lært at udnytte deres styrker.

Så husk:

Der er intet galt med dig, du er måske bare en af dem som
ind i mellem bliver ramt af en influenza i hjernen

Tanker og kærlighed

Julie | Duch

Likes

Comments

Jeg hedder Julie Duch Lauridsen.
Er 21 år og forfatter til den anmelderroste bog "er der en vej ud af helvede?"
som omhandler mit liv med psykiskelidelser - hvilket min blog også gør.
Dette indlæg vil handle om konsekvensen af de forkerte piller.

Min afhængighed:

Jeg er blevet skiftet over på noget andet medicin, noget andet beroligende.
Jeg prøvede at overbevise mig selv om at det andet beroligende jeg fik,
ikke var vanedannede, og at jeg bestemt
ikke var afhængig af det.
Men efter megen benægtelse, måtte jeg desværre indrømme, at det var jeg!
jeg kunne faktisk konkludere at jeg havde taget det hver dag,
de sidste mange måneder.


Tidspunkter jeg ikke kan huske:

Der var faktisk en del tidspunkter, scenarier og momenter jeg i
løbet af disse måneder, ikke kan huske.
Gentog også tit mig selv, fordi jeg ikke kunne huske jeg havde sagt det.
Fordi pillerne gjorde mig meget fjern.

Hvorfor jeg tog det:

Jeg tog det oftest på baggrund af frygt, frygt for at jeg pludselig skulle bryde sammen.
Frygten for at de mørke tanker, og mentale billeder, som jeg havde prøvede at løbe fra,
ville indhente mig. Og slå mig i stykker, igen, igen.

Det var også dejligt at kunne trykke på pause, pause for mit evige tankemylder,
spørgsmålet om hvor vidt livet giver mening eller ej,
og om jeg overhovedet har lyst til at være ved bevidsthed.

Men pillerne var ikke gode for mig, og lægen ville ikke udskrive flere til mig.
Så jeg måtte stoppe og komme på nogle andre beroligende,
som ikke virker lige sådan.

Har ikke taget de andre piller i halvanden uge nu, men det er skræmmende,
at jeg kunne mærke abstinenserne, allerede dagen hvor jeg stoppede.


Var ved at besvime:

Stod og lavede mad sammen med en veninde og jeg var virkelig sulten.
Pludselig imens vi stod og snakkede, blev jeg sindssyg svimmel, begyndte at få koldsved,
og der opstod en voldsom kvalme. Uden at sige noget, blev jeg nød til at gå ind i stuen
og lægge min krop ned i sofaen, lige 2 meter inden sofakanten var placeret, bliver jeg så svimmel
at jeg føler jeg skal til at besvime, får dog alligevel kastet kroppen hen over sofaen,
og prøver at trække vejret roligt. (jeg får flashbacks til et par uger siden,
hvor jeg så pågrund af tømmermænd og min beroligende, havde det på præcist samme måde,
og det varede i omkring 6 timer)

Heldigvis fik jeg råbt på min veninde, som kom løbende. Hentede noget sodavand til mig,
for at jeg kunne få noget sukker, og efter 10 minutter gik det heldigvis væk.

De efterfølgende dage, var sindssyge hårde mentalt, og min krop reagerede
stadig på at den ikke fik det samme som den plejede, ved stadig gøre mig svimmel.


Mine sejrer:

Trods dette, gik jeg stadig på arbejde (ikke mange timer) men jeg mødte op hver dag,
sætte mig selv mål, nu skulle jeg være her til kl.09, nu skal jeg være her til kl.10 osv.
Og om torsdagen var jeg der helt til kl.14.00 – hvilket lyder mærkeligt,
men var en kæmpe sejr for mig.

Det med at jeg ikke blev hjemme i sengen og havde ondt af mig selv.
Men tog kampen op, trods dårlige odds.


Pas på jer selv.

Tanker og kærlighed

Julie | Duch

Likes

Comments

Elsker at udtrykke mig igennem de kreative redskaber jeg har at gøre med,

hvilket har ført til at jeg er stylist for smykkefirmaet HVISK.

Udover at det gælder om at være kreativ, så giver det mig en hvis mængde selvtillid,
når min stylings bliver belønnet af firmaet, har førhen vundet månedens stylist,
ugens styling og fået en hel del recommend stylinger (som de bruger til markedsføring)

Men smykker er generelt også noget der betyder meget for mig, fordi det kan være så simpelt,
og ikke nødvendigvis dyrt, men for den person man giver det til,
eller man pågrund af en bestemt anledning køber det til sig selv.

Betyder det virkelig noget.

Det er så vigtigt at man foretager sig noget i livet,
som nødvendigvis ikke giver penge, som giver mening.

I kan finde smykkerne her:

http://hvi.sk/r/7uVP

Tanker og kærlighed

Julie | Duch

Likes

Comments

Jeg hedder Julie Duch Lauridsen.

Er 21 år og forfatter til den anmelderroste bog "er der en vej ud af helvede?"

som omhandler mit liv med psykiskelidelser.

Bl.a. Depression, angst og OCD, hvilket min blog også handler om.

Det har været nogle ekstra hårde dage, her på det sidste.

Fordi min depression har valgt at tæske min krop og sind, endnu engang.

I går var endelig en dag hvor jeg for første gang i den her uge, ikke græd.

Systemet er meget useriøst, og det er hårdt at selv dem der bliver betalt for skulle kunne hjælpe mig,

ikke kan, og ikke har ressourcerne.

Så må tag sagen i egen hånd og det er det jeg har gjort.

Må acceptere at jeg de næste mange uger, ikke får en god dag, men dog lyser det ligeså stille op,

og det værdsætter jeg. Og i dag har jeg endtilvidere haft en stabil dag og det gør mig glad.

Jeg prøvet i så lang tid at løbe fra de dystre og destruktive tanker og minder der hjemsøger mig,

men jeg er træt nu, og efter jo længere tid jeg har løbet fra det, jo hurtigere har det indhentet mig.

Så nu har jeg måtte accepter at jeg må se det i øjne,

at jeg ikke bare kan trykke på pause, fordi det er det jeg har brug for.

Men se det i øjne, føle det og acceptere det. For intet medicin kan slå det ihjel,

kun mit meget mod, til at se det i øjne og dermed selv slå det ihjel.

For kræfterne man bruger for at undgå det, er mere krævende end at lære at leve med det.


Tanker og kærlighed

Julie Duch

Likes

Comments

Jeg er begyndt, ikke længere at tro på evig kærlighed,

dog er troen blevet stærkere hvad ang. evig kærlighed til sig selv og det man laver.

At man skal huske at være stolt, og ture gøre ting, der ikke mulige trække tilbage.

Hvilket min bog i sandhed er, og derfor besluttede jeg mig også for at hvis noget skulle

være forevigt på min krop, så skulle det være den.

Så jeg forevig tid kan kigge mig i spejlet, og tilintetgøre alle de destruktive tanker,

der siger jeg ikke er noget værd.

Plus at jeg kan mindes alle dem jeg har med denne bog,

har hjulpet og forhåbentlig stadig hjælper.


"Bogen for mig også et statement, der er ingen der kan tage det fra mig.

Den er forevigt min, og er nu også forevigt på min krop." - Julie Duch


Tanker og kærlighed

Julie Duch

Likes

Comments


Jeg vil svømme, men er bange for at drukne

At alt min sorg og smerte gør at jeg synker

Vi prøver kun at føle kærlighed

Men den illusion bliver dræbt af en brutal virkelighed

Fordi der ikke er nogen tolerance

når man har tabt, er der ingen revanche

men vores selvrespekt prøver vi desperat at bevare

Men ikke ved augmentation, men i selv forsvar

Vi elsker mere end der føles muligt

Og derfor konstant på vagt, hvis partnerens kærlighed ikke er synlig


Prøver at vise vores selvrespekt via hævn

Men det viser kun sårbarhed, så gør ingen gavn

Frygten og angsten vil altid være på vagt

Men prøver at lade lysten til lykke, have mest magt

Det er en mærkelig verden der eksister og kigger kun i smug

Men hvis vi kigger dybere, lærer vi at gennemsku

At had kommer fra kærlighed

Man matcher via forskelighed

Man finder kun selvrespekt via ærlighed

Og får kun styrke, ved at accepter ens svaghed


Tanker og kærlighed

Julie Duch

Likes

Comments


Det er svært at svare på, i sær når man konstant ser billeder af Kardashian søstrene,

hvor det ligner at de faktisk lever af at fremstille deres ydre.

Jeg elsker også at tage billeder af mig selv, af mine outfits osv,

og bruger 100 år på at redigere dem, halvdelen af de billeder jeg har på min telefon,

er billeder af mig selv. Fordi jeg heller aldrig er helt tilfreds, og ligger mærke til at ALLE mine fejl.

Men jeg har også gjort op med mig selv, at jeg ikke vil bruge mit liv på at være utilfreds med mig selv.

For jeg ved hvor meget dårlig selvtillid trækker en ned. Hvor meget drivkraft og succes den tager.

Alligevel ved jeg godt at jeg aldrig lære at elske mine fejl, men jeg er bevidste om dem,

og jeg afskyer dem ikke.


Mine fejl:

For jeg er bevidst om at jeg ikke er perfekt, at jeg ikke vil stræbe efter det,

dermed er det også nemmere at være tilfreds. Men jeg er stadig en

pige med mindreværdskomplekser, jeg prøver at rette op på.

Så jeg er blevet god til at udnytte mine gode sider og forbedre mine dårlige.

Jeg er bevidst om at ikke skåret ud af en babiedukke skabelon og at mine gener ikke er uden fejl.

Men det er også fejlene som gør mig genkendelig, gør mig unik og gør mig original.

Mine forældre siger altid at mit mellemrum mellem tænderne er charmerende

Og mange siger min næse ikke er så stor.


Jeg kan ikke se det:

men de har nok ret, det er mine fejl der faktisk gør mig til den jeg er,

det er min store næse, mine store føder og mit kugle formede

hoved der gør, at jeg ikke bare er en kopi af andre.

Så jeg er kommet til den erkendelse, at de ikke bliver smukkere ved at hade dem og skjule mig.

Nej jeg accepterer dem, arbejder på mine dårlige sider og udnytter de stærke

Jeg oplever bare mange, som glemmer dette, og ender med at give op på deres udseende.

I stedet for at udnytte det potentiale de har.

Oftest er det faktisk hvordan man tænker og dermed det indre, der gør om man har et pænt ydre.


Elske jer selv

Julie | Duch


Her er nogle af mine yndlings ting, at udsmykke mig med:

Likes

Comments