Ingen forstår mig, ingen kan se mig, men hvem kan se det indre. Jeg kan ikke. Det flyder med had, du kan se, men aldrig udover dig selv, du kommer. Jeg kan mærke dig, aldrig se, pludselig er jeg væk, kun dig. Jeg er ikke alene, men tomheden fylder enormt. Vi er to i en, er jeg skør? Det følelses forkert, begge vi kæmper en endeløs kamp, kampen om hvem der bliver. Du vinder for tit, jeg forsvinder, dette minut er mit og jeg bestemmer. Du følger mig, prøver at kontrollere, men dette minut er mit og jeg bestemmer. 

En kort, lidt forvirrende tekst, men en tekst som betyder meget for mig. En tekst som jeg kan kende et familiemedlem i, men også mig selv. For følelsen af at være to i én, kender jeg godt. Det er en følelse, jeg ikke kan beskrive eller forklare. Det er to helt forskellig personer, og jeg ved ikke engang hvem af dem, der er mig? Kan du høre hvor mærkeligt det lyder? Du behøver ikke at forstå det, jeg forstår det heller ikke, men jeg kan mærke det. Nogen gange er jeg alene, uden den anden person, men på ét sekund kan personen vende tilbage, og så kommer uroen i min krop, tårerne eller vreden, det er forskelligt. 

Jeg oplever at gå fra at være glad, hygge mig, grine og nyde alting, til at direkte kunne mærke en indre djævle komme frem i mig. Jeg kan mærke det i min krop, og det føltes som om, at mine øjne står i flammer. Det skræmmer mig. Hvad er det, der får mig til at vende fuldstændig på et split sekund? 
''Heldigvis'' er det ikke altid djævlen, som kommer frem. Nogle dage, er det som om, at der sidder en lille pige indeni mig, en lille pige, som sidder klemt op i et hjørne, hun græder og når hun ikke græder, så skal der ingenting til før at hun gør. Hun har brug for omsorg, hun har brug for at komme ud med noget, med hvad? Hun ved det ikke selv. Hun har brug for et kram. Hun? Er ''hun'' mig selv?
​Måske er jeg vokset for hurtigt op, jeg er blevet for hurtig voksen, og med tiden har jeg glemt denne lille pige, som aldrig er kommet ud med tingene, som har oplevet svigt og en masse sorg. Glemte jeg hende? Voksede jeg fra hende? Glemte alle andre hende? Jeg tror det er svaret, og jeg tror det er derfor at hun dukker op i mig nogle gange. Den lille pige er mig selv, og selvom jeg er blevet stor nu, så skal den lille pige stadig reddes og væk fra sit hjørne, så hun kan komme videre.
Ja, den lille pige er mig. 

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Godaften læsere! Jeg håber, at i har haft en dejlig weekend, samt en vellykket J-dag. Det havde jeg i hvertfald, desværre blev lørdag en rigtig sløJ-dag!

I mit sidste indlæg, læste i, at jeg havde meldt mig ind i Fitness World, og at jeg gerne vil tage min træning seriøst. Nu vil jeg komme med en lille opdatering på, hvordan det så går.
Siden jeg meldte mig ind, har jeg været oppe og træne 5 gange, hvilket jeg selv syntes er godt gået. Derudover, så kom det helt af sig selv, at jeg skulle spise/drikke sundt, faktisk har jeg slet ikke haft en trang til usundt, som jeg havde førhen, dog har jeg spist lidt popcorn og en skinkebolle fra kantinen, og så fyldte min kæreste 20, hvor der også skulle være plads til lidt lækkert, men alt i alt, så syntes jeg at jeg er kommet godt fra start af.

Jeg træner med min bedsteveninde og min storesøster, det er med til at motivere mig og så er det utroligt hyggeligt, at være sammen på den måde! På en måde, så føler jeg mig allerede ''bidt'' af det og føler mig ''tryg'' når jeg er der, jeg havde jo denne her frygt om, at alle vil kigge dumt på mig osv, men det gik lynhurtigt op for mig, at ingen kigger, folk passer jo deres eget, ligesom jeg passer mit. Jeg kan slet ikke vente til at jeg kan se resultater!

Jeg syntes det er fedt, at sætte noget musik i ørene og mærke sveden løbe ned ad mig. Noget andet fedt, det er at jeg har lagt mærke til, hvor godt humør man er i, efter en god træning!

Jeg vil have lov til at være stolt af mig selv!


God søndag <3

Instagram; Juliebaelum

Snapchat; Juliebaelum

Likes

Comments

Godaften læsere. Jeg håber at i hygger jer på denne regnvejrsdag!

Jeg er en pige, som tit har ondt mange steder, især i min ryg. Ofte har jeg det både fysisk og psykisk dårligt samt at jeg er rigtig træt.
Min mor siger altid til mig, at det er fordi jeg mangler vitaminer, ordenligt mad, søvn og motion. Jeg hader faktisk når hun siger det til mig, for jeg tror ikke det er årsagen, men måske har hun alligevel lidt ret.
Så i dag har jeg gjort noget, som jeg tit har tænkt på. Jeg har meldt mig ind i Fitness World!
Jeps, jeg skal begynde at træne, hvordan det kommer til at gå, det ved jeg ikke, men jeg håber på, at jeg på en eller anden måde bliver ''bidt'' af det, så det bliver en del af min hverdag.

Jeg har i lang tid gerne ville gå i fitness, jeg bliver altid så misundelig, når jeg ser alle de her ''perfekte'' piger på Instagram, som bare har de flotteste kroppe, men i alt frygt for at blive kigget dum på, så har jeg aldrig fået meldt mig ind, men nu skal det være nu! Jeg tror det bliver godt for mig at komme igang, både fysisk og psykisk. Jeg tror det sværeste bliver det med, at man også skal tænke på hvad man spiser, for selvom at det kunne ligne mig meget godt, så nytter det jo ikke noget, at man træner i to timer og derefter går forbi Føtex og blander slik for 50 kroner. Jeg glæder mig til at komme igang og jeg har allerede lokket mine to bedste piger til at melde sig ind og mon ikke, at min kæreste også vil begynde at træne igen. En større bagdel, markeret mave og nogle lidt større arme, det ser jeg virkelig frem til!

Knus :')

Likes

Comments

Hej du!
Måske sidder du lige nu og ikke aner hvad du skal foretage dig, måske ved du faktisk slet ikke, hvad du skal lave resten af ferien? Velkommen i klubben, siger jeg så bare.

Da jeg vågnede, tog jeg min telefon og et ''fuck!'' fløj ud af munden på mig, klokken var 14.00! 
​Igen, har jeg sovet min dag væk og igen har jeg ingen idé om hvad jeg skal lave. Men jeg ved godt hvorfor;
Først og fremmest, så har min kæreste ikke ferie, hvis bare han havde det, så kunne ham og jeg have fundet på noget at lave, men det må blive en anden gang. Desuden har jeg en veninde, som heller ikke har ferie, skønt...
Min bedsteveninde arbejder og arbejder, eller er allerede booket med planer.
Mest af alt, så er det grundet vejret, at der intet er at lave. For når nu jeg ligger her og ingen har at ses med og ingenting har at lave, så kunne jeg jo have gjort mig klar og taget ned i byen, fået noget at drikke eller shoppe en smule, men hvem gider det i regnvejr? Ikke mig.

Måske tænker i ''Har hun kun to veninder?'' Nej, det har jeg ikke, men det er tæt på. Jeg har ikke mange veninder og det kan være utroligt træls, for som en regnvejrsdag som denne, kunne jeg godt sidde med en flok tøser, drikke en drink, spise noget lækkert mad og snakke om alt mellem himmel og jord, men det kan jeg ikke, for de veninder har jeg ikke til rådighed. Jeg hygger mig altid når jeg er sammen med de få veninder jeg har, men det er sjældent at man alle er samlet og tit kommer man bare til at sidde og kigge rundt.

Tit har jeg sagt til mig selv, at jeg ikke gider nye venskaber, for så skal personen til at lære mig at kende og når man har en baggrund som mig, så er det ikke altid, at jeg orker at fortælle hvorfor jeg lige præcis er som jeg er.
Engang var der en pige, som sagde til sig selv ''hende der, hende vil jeg være veninder med'' og så skrev hun til mig, og i dag er vi bedsteveninder og har været det siden 2012. Så det behøver ikke være svært at få nye venskaber, jeg er som person bare rigtig dårlig til at opsøge folk, desværre. Men faktisk, så står jeg med åbne arme og er klar til nye venskaber og mon ikke at det kommer en dag?


I hvertfald rigtig god ferie til jer! :)

Likes

Comments

Jeg føler mig splittet imellem den person jeg gerne vil være, og den jeg er. Jeg er god til at få folk omkring mig til at tro, at jeg er et godt menneske, ikke perfekt, men måske bedre end så mange andre. Men hvem er jeg overhovedet og hvornår er jeg mig selv, 100%?

- At folk ser mig, eller har set mig som hende, der tror at hun er bedre end så mange andre, det har jeg hørt før. Ligesom at jeg ofte har hørt, at jeg er snobbet, selvglad og egocentreret. Jeg kan indrømme, at jeg nok har sendt de signaler og at jeg forstår, at folk har set mig sådan. Men hvad er det man siger om disse selvglade, snobbede, egocentreret personer? Er det ikke bare en facade? Det har det i hvertfald været for mig. For når man kommer fra en familie, hvor alting ikke altid har hængt sammen og alt fokus har været væk fra en selv, så ender man med, at blive indelukket, stille og bærer alle tanker, følelser, sorg, vrede og frustrationer selv. Det har i hvertfald været situationen for mig. Jeg har altid skulle virke stærk, hård og ligeglad, men det har egentligt bare været et slags skjold, som jeg har kunne gemme mig bag. Jeg kan mærke, at mit skjold er ved at være slidt op, for den dag i dag, skal der små og få ting til at knække mig sammen. Jeg tror, at jeg dengang havde brug for anerkendelse, jeg havde brug for at vide, at jeg var god nok og at alting nok skulle blive godt igen.

I og med, at jeg i lang lang tid levede med facaden og dette slags skjold, har gjort at jeg i dag faktisk har svært ved at finde ud af, hvem jeg egentligt er og hvordan jeg i virkeligheden har det. Men jeg ved, at jeg først skal lære at være alene, før jeg finder ud af hvem jeg er. Noget andet jeg skal lære, det er at tænke på mig selv. Jeg er utrolig god til, at lægge mine egne ting og problemer på hylden og så være her for mine nærmeste. Men jeg er ved at lære, at jeg ikke altid skal lade mig blive proppet med deres problemer, men få fikset mine egne ting først, og med dette mener jeg ikke, at jeg vil stoppe med at være her for mine nærmeste, for det vil jeg altid være, men jeg skal prioritere mig selv først.

Jeg håber ikke, at jeg lyder som en pige, som er helt nede og ramme bunden, for jeg er en glad pige, med en skøn familie, dejlig kæreste og nogle lækre veninder. Men på denne måde, kommer i tættere på mig og lærer mig bedre at kende og jeg tror vi er mange, som nærmest er to i én person.

God søndag :')

Likes

Comments

Hej med jer! Jeg håber, at i har nydt jeres weekend og klaret jer godt igennem denne mandag..

Jeg ligger lige nu helt alene på mit værelse med min computer og lytter til tude musik, sådan er det for det meste når jeg er alene, men hvorfor? Jeg undre mig over, at jeg sjældent er glad og hygger mig når jeg er alene. Nogle mennesker elsker alene tid, men for mig er det noget af det værste. De mindste ting kan få mig til at græde eller
flippe helt ud og så løber der tusindvis af tanker igennem mit hovede, 24/7 - Overthinking...

Ofte snakker jeg faktisk med mig selv, jeg snakker med mig selv om alle mulige ting, som jeg bør snakke med min kæreste om, en veninde, min søster eller min mor, men som person er jeg lidt som en lukket bog, jeg siger ikke så meget, trods at der løber en masse tanker igennem mit hovede hele tiden. Det er også derfor at jeg skriver dagbog og nu er begyndt at blogge, for det er en måde for mig at komme ud med tingene på, og det virker faktisk ret godt, så det vil jeg klart anbefale til jer, som måske kan kende jer selv i noget af det, som jeg skriver! Find jeres computer frem eller bare et stykke papir og så skriv, skriv, skriv.

Jeg vil kalde mig selv for en tryghedsnarkoman, da jeg kun føler mig glad og tryg når jeg er sammen med en veninde eller min kæreste, jeg har svært ved at sove uden en ved min side. Min kæreste og jeg har sovet sammen hver dag i rigtig lang tid, men det er vi nu stoppet med, både fordi at det kan være usundt for forholdet, men også fordi, at jeg skal lære at være alene.
Engang imellem danser eller synger jeg, for at distrahere mig selv for alle de mange tanker i mit hovede, det virker også.

Jeg ved ikke om i kan kende jer selv i dette indlæg, men ALTID husk at komme ud med jeres tanker, lige meget hvad det er. ALDRIG gå med det alene. Snak med jeres tætteste og hvis det er svært, så gør ligesom jeg og skriv skriv skriv.
Knus <3

Likes

Comments

Hej sødeste jer!

Mandag morgen tog jeg afsted til Berlin med min klasse og parallelleklasse. Vi skulle køre med bus i lige knap 8 timer, men med wifi i bussen, så var det en okay tur derned.
Vi boede på One80 hostel, som var et ganske okay hostel, udover at det var med fælles bad og det er jeg ikke så vild med, derfor gik jeg ikke i bad .... Okay, det gjorde jeg, men det var efter at, der var blevet sagt godnat på værelserne.

Vi var naturligvis ude og opleve en masse ting, såsom kirker, olympisk stadion og museum, altsammen var faktisk rigtig spændende og ikke mindst stort og flot. Udover at have oplevet en masse ting, så var der selfølgelig også tid til shopping og afslapning, det var jeg stor fan af. Berlin er faktisk en utrolig fed by!

Trods at jeg har været i skønt selskab, så var det også første gang, at jeg skulle undvære min kæreste i mere end ét døgn, puha, det var hårdt, men nu ligger jeg endelig i hans arme igen og det bedste må næsten være, at jeg har weekend!

God weekend til jer!

Jeg er helt vild med dette sæt som jeg fik købt mig. Flot og billigt! Hvad skulle vi gøre uden H&M??

​... Og uden de to, havde turen slet ikke været så gennemført ❤️

Likes

Comments

''Jeg har brug for at tænke over nogle ting'' den sætning er klart en sætning, som får mig til at tænke, rigtig meget.
Hvad skal han tænke over? Kan han ikke mere? Hvad nu?


Netop den sætning har jeg hørt op til flere gange i dag og det må jeg jo acceptere og have forståelse for, men jeg bliver så bange, forvirret, nysgerrig og ikke mindst ked af det. Jeg er som person rigtig god til at tænke ''jeg er ikke god nok'' eller ''jeg er da ingenting i forhold til mange andre piger'' og det er tanker, som jeg skal have væk fra mit hovede, for det nytter ikke noget, at når der er lidt knas i forholdet, at jeg så tænker sådan. Jeg er sikker på, at vi er mange andre piger, som også tænker sådan og det skal vi vende os fra!

Min kæreste og jeg, vi er glade sammen, vi har det godt og vi elsker hinanden, meget højt, men nogengange så er der ulemper ved, at jeg er 16 år og han er 19 år, og det er nok derfor, at han nogen gange har brug for at tænke over nogle ting, selvom det gør mig utryg.

I mit tidligere forhold var jeg vant til, at jeg egentligt kunne gøre hvad jeg ville og lige meget hvad, så vil jeg blive tilgivet og nu skal jeg tænke på, at sådan er det bestemt ikke mere, men heldigvis for det.
Jeg elsker min kæreste overalt på jorden og jeg ved at han også elsker mig, men nogen gange har man brug for tid til at tænke og tid til at være sig selv.


​Jeg må have tålmodighed og vente på, at han er kommet til sig selv igen og har tænkt.
Jeg havde brug for, at skrive lidt ned om hvad jeg går med lige nu og måske kan nogle af jer, se jer selv i det jeg har skrevet.

Mit forhold består af ægte kærlighed, men ægte kærlighed er ikke altid nemt.

Likes

Comments

Efter at være startet i skole igen, tidligt op og måske lidt for sent i seng samt lektierne, så har jeg haft svært ved at finde tid til, at sætte mig ned og skrive på min blog, men nu sidder jeg her i min sofa og har endelig tid.

Jeg er startet i tiende klasse på International Business College, det er en frisk start, et helt nyt sted, nye ansigtet og bekendskaber.
Den første dag, som var D. 10/8 var nok den mest akavede dag i mit liv, ingen sagde noget, vi sad alle sammen bare og kiggede rundt, men nu er der så småt ved at danne sig grupper og vi snakker som en normal klasse nu gør.
Forude venter der en studietur til Berlin og en introfest, som nok også kommer til at ryste os sammen.

Jeg kan indrømme, at jeg aldrig rigtig har været glad for at gå i skole. De lange dage, lektierne og det med at række hånden op, for at spørge om jeg må gå ud og tisse, det er altså bare ikke mig.
Derudover så ændre det mit humør. Jeg føler mig hurtig stresset, sur, ked af det og jeg bliver hurtig meget opgivende, så jeg kæmper mig igennem dagene og nyder mine weekender så godt som jeg kan. Jeg ved ikke om nogle af jer også har det sådan, eller om det bare er mig?

Men i hvertfald, så vil jeg nu ligge mig i min seng og glæde mig til, at jeg har fri i morgen.

Opret jer gerne og følg mig gerne.
I er velkommen til, at komme med idéer til de næste indlæg.
(Hvis i har et spørgsmål, så har jeg en ask profil; astijulie)


God aften
❤️

Dette var min lørdag.
Trods tømmermænd, så nød jeg solen, poolen, min veninde og kæreste

Likes

Comments

Dette indlæg bliver ét af mine mere seriøse indlæg, det kommer nemlig til, at omhandle min far, som er gammel alkoholiker og hvordan det var at leve med en far, som valgte alkoholen frem for sine børn.

Min far har altid været glad for øl og vin, men da mine forældre blev skilt i 2009, begyndte jeg at lægge mærke til hvordan det egentligt stod til. Jeg var ved min far hveranden uge, og den uge var meget anderledes end når jeg var hos min mor. Hos min mor var der en fast sengetid, faste regler og vi sad samlet om bordet og spiste vores aftensmad. Hos min far var det helt anderledes. Når jeg kom hjem fra skole, lå der penge på køkkenbordet og så vidste jeg godt, at jeg selv skulle gå ned til købmanden og finde min aftensmad, igen igen igen.. Jeg vidste også godt, at jeg selv skulle sørge for at gå ordentligt tid i seng, så jeg kom op og i skole.

Når jeg kom hjem fra skole satte jeg mig altid inde i stuen, satte musik på anlægget og så dansede jeg, men ligeså snart at jeg hørte bilen ude foran, skyndte jeg mig at slukke for det hele og ligge mig ind under min dyne, for jeg vidste at han var fuld og det var ikke altid, at jeg kunne overskue alle hans kærlighedserklæringer til mig. Så jeg lukkede mig inde på mit værelse imens at min far fyrede op for anlægget og forsatte med hans øl.

Min mor spurgte mig tit hvordan det gik når jeg var hos min far, men det eneste svar hun fik var "fint" og så snakkede vi ikke mere om det.

Jeg elskede stadigvæk min far, selvom at han noglegange smuttede i byen, uden at sige farvel til hans 9 årige datter, som sad alene på sit værelse, altså, at han pludselig var væk og jeg ikke vidste hvornår han dukkede op igen. Men at have en far, som konstant var fuld, havde også nogle konsekvenser. Jeg vil aldrig have klassekammerater hjem til mig, for de skulle ikke se min far sådan. Men det, der ramte mig mest, var de forældre, som ikke gav deres barn lov til at komme hjem til mig, fordi de vidste hvordan min far var. Ja, min far var en konstant fuld mand, men verdens dejligste mand, også selvom han gjorde mange ting forkert som far.

Det er utroligt svært for mig, at gøre dette indlæg kort, men jeg kunne blive ved, i aner ikke hvor meget mere jeg kunne skrive, men det må komme en anden dag.

Det sidste jeg vil fortælle jer i dette indlæg, det er hvordan det har påvirket mig, med en far som alkoholiker. Jeg gik med rigtig mange ting for mig selv, snakkede ikke med nogle om min far, jeg var en lukkede bog. Jeg gik med sorg, vrede og frustrationer, som aldrig kom ud og det har givet mig konsekvenser den dag i dag. Alt den vrede, sorg og alle de frustrationer, de rammer mig i dag med 190 kilometer i timen, og bom, så springer jeg i luften, det jeg prøver at fortælle det er, at jeg i dag har et voldsomt temperament, heldigvis for mig selv og for andre, så sker det sjældent, at mit temperament kommer til syne.

Jeg kan i dag være stolt af at fortælle, at min far har været ædru i 3-4 år og lever sit liv i Malaga, med hans kæreste og min lillebror. Jeg har altid været min fars lille pige og det vil jeg altid være.

I love you daddy!

Gammelt billede, fra min konfirmation. Min elskede far


Likes

Comments