TRAVEL

Når dette indlæg bliver offentliggjort er jeg på vej mod The States, og i kan tro, at jeg glæder mig! Som bekendt holder jeg sabbatår, og det har hele tiden været planen, at jeg skal ud og se verden. Dette er min første ud af to planlagte rejser - én hel måned skal jeg begå mig i Trump-land... Wish me luck.

Jeg starter hos min tidligere værtsfamilie i New York, som jeg boede hos for første gang tilbage i 2014. Her skal jeg bo i to uger og fejre Thanksgiving med hele familien!
Derefter går turen mod San Francisco, hvor jeg skal mødes med to gymnasieveninder - og så står den på roadtrip ned mod LA ad Highway 1 - det kan ikke blive andet end godt!

Jeg elsker at være i USA, og det er min fjerde tur dertil - jeg bliver altid overvældet af energien, og glæder mig sådan til at udforske nye steder og byer. Jeg kan simpelthen ikke vente med at komme af sted, og kan slet ikke forstå at det endelig er tid!

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

FOOD

Det er nok ikke gået henover hovedet på nogen, at jeg er pjattet med godt bagværk! Mange tror, at lækre boller eller andet brød er noget man må vinke farvel til, hvis man vil leve glutenfrit - og efter selv at være blevet udsat for utallige hvide og stenhårde boller, ville jeg måske have haft tendens til at hoppe på det hold. Men hvor tog jeg grueligt fejl! Det handler om at finde en balance mellem de forskellige meltyper, som altså bare smager af mere end det almindelige hvedemel, men når balancen er fundet, så ved du, at det var alle forsøgene værd!

Her er opskriften på nogle lækre og kernefulde boller, som både kan bruges med ost til eftermiddagskaffen eller som sandwichbrød - faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser. Derudover de cirka de nemmeste boller i hele verden, så på med forklædet og tænd for ovnen! God bagelyst

Glutenfrie kerneboller
7-8 stk.

5 dl lunkent vand
1/2 loppefrøskaller
1 tsk. salt
1 spsk. olie
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl chiafrø
1/2 dl hørfrø
1/2 sorte sesamfrø (alternativt kan almindelige afskallede sesamfrø også bruges)
3 dl glutenfri havregryn
2 dl fuldkornsrismel
2 dl boghvedemel
Æg til pensling (udelad hvis du ønsker vegansk variation)
Chiafrø til toppen

Tænd ovnen på 210 grader, alm. ovn

Kom vand og loppefrøskaller i en skål, og rør grundigt. Lad stå i 15 minutter eller til massen er geleret.
Rør med elpisker eller på maskine i et minuts tid for at få luft i blandingen.

Tilsæt de resterende ingredienser og rør igen grundigt.

Læg bagepapir på en bageplade. Form 7-8 boller med fugtige hænder, og placer dem på bagepladen.

Pensl bollerne med æg, og drys med chiafrø.

Bag bollerne i 25-30 minutter alt afhængigt af, hvor store de er.

Likes

Comments

FOOD

Lasagne har altid været en af mine yndlingsretter og det må også siges at være en klassiker! MEN ikke desto mindre elsker jeg at udvikle og eksperimentere med de kendte retter. Her har kødsovsen fået selskab af flere grøntsager og bønner, og lasagnepladerne har fået følge af butternutsquash og spinat. Desuden er den lidt tunge bechamelsauce, blevet skiftet ud men en udgave, der er en anelse sundere.

Retten kan sagtens laves vegetarisk ved at undlade oksekødet, og simpelthen bare bruge den lækre tomatsovs alene. Desuden er lasagnen uden gluten, da jeg har valgt at benytte glutenfrie lasagneplader, men det er selvfølgelig helt op til dig.

Lasagne med butternutsquash og spinat
4 pers.

Fyld
1 butternutsquash
Olivenolie
1 tsk stødt koriander
250 g. tørrede glutenfri lasagneplader
200 g. frisk spinat
60 g. parmesan

Kødsovs
Olivenolie
500 g hakket oksekød
4 fed hvidløg
1 frisk rød chili
1 lille løg, finthakket
1 dåse flåede tomater
1 stor gulerod, i tern
1/2 rød peberfrugt, i tern
1 dåse kidneybønner
1 tsk stødt koriander
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt rosmarin
1/2 tsk muskatnød
Salt og peber

"Bechamelsauce"
1 dl letmælk
300 g hytteost

1 spsk solsikkekerner
1 kvist frisk rosmarin

Tænd ovnen på 180 grader

Flæk græskaret forsigtigt, fjern kernerne men lad skallen blive på, og skær dem i ca. 1 cm tykke halvmåner. Fordel dem i ét lag på en bagepapirbeklædt bradepande. Drys med stødt koriander, et nip salt og peber, og bag dem i ca. 30 minutter eller til de er møre.

Pil i mellemtiden hvidløget og tag kernerne ud af chilien, snit begge fint og kom dem i en stor gryde med lidt olivenolie. Tilsæt det hakkede løg og steg til de er gennemsigtige. Kom kødet i gryden og svits til det er brunet. Tilsæt de hakkede tomater, grøntsager, bønner og krydderier. Lad det hele simre i 15-20 minutter.

Læg lasagnen sammen sådan her: Fordel et lag kødsovs ud over bunden på et ildfast fad. Herefter et lag af rå spinat, et lag græskar, et fintrevet lag parmesan og et lag lasagneplader ovenpå. Gentag lagene til du ikke har mere - slut af med græskar.

Rør hytteosten lind med mælken og fordel den ud over lasagnen. Riv lidt parmesan ud over og drys med solsikkekerner. Gnid rosmarinkvisten godt mellem fingrene med lidt olie og pluk bladene ud over overfladen.

Bag lasagnen nederst i ovnen i 30 minutter, eller til den er gylden og boblende i overfladen, og du kan stikke en gaffel ned i gennem uden besvær.

Server straks, eventuelt med en grøn salat - velbekomme!


Likes

Comments

FOOD

Pitabrød er én af de store glæder i livet, som jeg måtte undvære som glutenallergiker.. Troede jeg! Efter nogle forsøg fandt jeg frem til en opskrift, som bare virker. De laver den helt rigtige luftlomme, bliver lige en anelse sprøde og så smager de bare hammergodt.
Det allerbedste ved pitabrød er, efter min mening, at de aldrig bliver kedelige, fordi fyldet kan varieres i det uendelige!
Så bag en stor omgang og gem dem i fryseren til en dag, hvor det skal gå lidt hurtigt.


Pitabrød
12 stk

275 g. havremel
100 g. fuldkornsrismel
50 g. fuldkornsmajsmel
100 g. kartoffelmel
175 g. fint rismel
25 g. gær
8 dl lunkent vand
20 g. HUSK
2 tsk. salt
1/2 spsk. honning
1 spsk. olivenolie

Fyld
4 personer

1/2 spidskål, snittet
2 rødbeder, revet
2-3 gulerødder, revet
1/4 hokkaidogræskar, skåret i små tern
1 dl. edamammebønner fra frost
1-2 tsk. koriander
1-2 tsk. spidskommen
salt og peber

Bland de forskellige meltyper og stil til side

Opløs gæren i vandet og lad stå

Bland 60 g. melblanding med HUSK og pisk gærvandet i. Lad dejen stå overdækket ved stuetemperatur i 15 minutter.

Tilsæt salt, honning, olie og det resterende af melblandingen og ælt godt (gerne på maskine). Lad igen dejen hæve tildækket i en time ved stuetemperatur

Ælt dejen igennem på et bord drysset med lidt fuldkornsrismel. Del dejen i 12 stykker, og rul alle ud alle til 1/2 cm. tykkelse. Lad dem efterhæve på en beklædt bageplade i en halv time.

Bages i ca. 6 minutter hver ved 275 graders varme. Hold øje med, at de ikke får for meget, for så vil de sprække når fyldet kommes i.

Vend hokkaidogræskaren i lidt olivenolie, salt og peber, og bag ved 190 grader til de er møre - ca. 10 minutter.

Vend alle ingredienser (inklusiv græskaren) sammen på en pande med lidt oliven- eller kokosolie og steg til det hele falder sammen. Smag til med salt og peber. 

Nu er du klar til at nyde dine lækre pitabrød. Kom eventuelt lidt hummus, spinat og avokado i sammen med fyldet.

Velbekomme!

<a href="https://www.bloglovin.com/blog/18330297/?claim=n78d69b7bth">Follow my blog with Bloglovin</a>

Likes

Comments

FOOD

Som tidligere nævnt, er jeg fuldstændig forfalden til nybagt brød. Smagen, duften og varmen er noget der går lige i mit hyggehjerte.
Disse grøntsagsboller er sunde og søde, og perfekt som snack med dit yndlingspålæg og en rygende varm kop te.. Desuden er de super hurtige at lave, da de ikke skal hæve. Hvis du starter nu, så garanterer jeg, at din formiddag bliver lige lidt mere lækker. Klar, parat, bag!

12 stk.

3 spsk. loppefrøskaller
1/2 l. lunken vand eller plantemælk
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
150 g. havreflager
150 g. boghvedemel
150 g. rismel
70 g. frisk, hakket spinat + 1 moset banen ELLER 130 g. revet rødbede + 6 mosede dadler

Vælg dine yndlingsfrø eller kerner som topping

Forvarm ovnen til 190 grader varmluft

Bland loppefrøskaller og vand. Rør godt og lad stå i 15 minutter til det er tyknet.

Pisk gelen grundigt, for at få så meget luft i som muligt.

Tilføj grøntsager, salt og olie, og pisk igen til det hele er blandet.

Rør havregryn og mel i. Du kan også ælte dejen med hænderne (selvom den er en smule klistret)

Form 12 boller med våde hænder. Pynt med frø og kerner, og bag herefter i 40-45 minutter. Bollerne er klar når skorpen er gylden, og de lyder hule når du banker under bunden.

Likes

Comments

ABOUT ME, FOOD, LIFE

Gluten er et proteinstof, der virkelig har fået stigende opmærksomhed gennem de seneste år. Det kan ses på det voksende udvalg af glutenfri produkter i supermarkederne, på de stadigt flere artikler om at undgå gluten og ikke mindst på den sundhedsbølge der beror på troen om, at gluten er djævlen i forklædning.
Forskerne kan ikke helt blive enige om hvad dette proteinstof gør ved os, og det er mildest talt svært at finde rundt mellem fup og fakta.

Selv har jeg levet glutenfrit i 13 år, og har altid fundet det bemærkelsesværdigt at undgå glutenholdige produkter frivilligt. Dette skyldes nok i bund og grund misundelsen over, ikke at kunne mæske sig i sprøde croissanter, snaskede pizzaer på vej hjem fra en bytur eller købe en billig to-go sandwich på farten. Men dér stopper misundelsen også. For mig er et glutenfrit liv nemlig også muligheden for at tage et sundt og aktivt valg for mig selv. Jeg har, lige så længe jeg husker, været tvunget til at tage stilling til det, jeg putter i munden, og det er noget, jeg er kommet til at sætte pris på med alderen (Men let's face it. Det bliver aldrig en fest, at skulle gå forbi pandekagerne i morgenmadsbuffeten)

Men sådan er det bestemt ikke alle der har det. Qua mit job i en glutenfri cafe møder jeg mange, som har følt sig begrænset og konstant udfordret af den glutenfri diæt - og det er måske ikke så underligt, når vi her i Danmark er så pjattede med glutenholdige kornsorter som hvede og rug. Men med som så meget andet, så tror jeg på, at det handler om den indstilling man går ind til tingene med. Desuden er udvalget af glutenfrie alternativer eksploderet henover de seneste par år - og især ude i den store verden har de virkelig fat i den lange ende. Og for mig at se, kan det bestemt ikke skade, at ty til flere af disse alternativer - også selvom man ikke er cøliaker, som jeg selv, eller glutenintollerant. Det er nemlig bevist, at mange vil kunne opleve større lethed og en bedring i fordøjelsen ved at nedtone indtaget af den glutenholdige mad.
Så blandt andet på grund af disse omstændigheder, vil du kun finde glutenfrie opskrifter her på siden og jeg håber, at du vil give dem en chance!

Likes

Comments

FOOD

Hvis der er noget jeg elsker, så er det morgenmad! Grød, smoothies, friskbagte boller, æg i alle afskygninger... Ja, jeg kunne blive ved. Men hvis jeg rigtig skal forkæle mig selv på en weekendmorgen som denne, så er det den bagte grød, der står for skud. Denne udgave er pakket med gode sager, og så er den altså bare en smule mere spændende end den klassiske havregrød!

Bagt havregrød
Nok til to sultne morgenmadsentusiaster

2 æg
Ca. 4 dl. mælk
2,5 dl. havregryn (vælg cert. for glutenfri udgave)
0,5 dl. kokosmel
0,5 dl. solsikkekerner
1-2 dl. frosne blåbær
1 rødbede, revet
2 gulerødder, revet
1/2 æble, skåret i tern
1 tsk. kanel

Tilbehør
Skyr
Frisk frugt (for eksempel kiwi, mango og rød grape)

Smør et ildfast fad med til olie (jeg bruger kokos), og tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Riv rødbede og gulerødder groft, og skær æblet i små stykker.

Vend gryn, kokos, kerner, kanel og blåbær sammen.

Tilsæt rodfrugterne til blandingen, miks det godt og kom det hele over i det ildfaste fad.

Pisk æggene sammen med mælken og hæld massen over blandingen. Alt skal være lige netop dækket

Bag grøden ved de 200 grader i 40-50 minutter

Server med skyr og frisk frugt. Velbekomme



Likes

Comments

FOOD

Efteråret har for alvor gjort sig bemærket. De flotte nuancer er allerede ved at falde af træerne, og mit forbrug af te er steget markant -  For man bliver nemlig nødt til at hygge sig igennem denne årstid. Stearinlys, varme tæpper og SUPPE er vejen frem, hvis du spørger mig​.
​Denne tomatsuppe mætter så dejligt, og så er den super nem - hvad mere kan man bede om?

​Tomatsuppe 
2-3 personer

2 spsk. olivenolie 
1 lille løg
1 porre 
1 fed hvidløg
1-2 gulerødder 
1-2 kartofler 
1.5 dåse flåede tomater 
70 g. tomatpure 
0.5 l. grøntsagsbouillon 
1 spsk. mascarpone 
0.5 rød chili 
1 cm revet ingefær
1 spsk. koriander
1 spsk. spidskommen 
Frisk basilikum 
Salt og peber 

Hak løg, porre og hvidløg og sauter dem ved lav varme i olivenolien, indtil grøntsagerne bliver bløde 

Riv gulerødder og kartofler og kom dem i gryden. Sauter videre i 5 min. 

Tilsæt bouillon, tomatpure, flåede tomater, ingefær og chili

Lad suppen simre i 20 minutter. Tilsæt mascarpone. 

Tag suppen af varmen og blend med en stavblender direkte i gryden, indtil den har fået en cremet konsistens. Smag til med de resterende ingredienser. 

Server suppen varm - eventuelt med en lækker havrebolle (opskrift her)

Likes

Comments

FOOD

​Findes der noget bedre end nybagte boller? Ikke hvis du spørger mig. Disse naturligt glutenfri boller er luftige, men mætter længe. De er tilmed super nemme at lave. Med det sagt, så er der vist ikke ret mange undskyldninger for ikke at smide forklædet på og tænde ovnen.

Glutenfri havreboller
8-10 stk.

15 g. gær 
5 dl koldt vand 
20 g. HUSK 
65 g. boghvedemel 
65 g. majsmel 
30 g. solsikkekerner 
Ca. 270 g. havremel
1 spsk. honning ​​​
1.5 tsk salt
(Tilsæt eventuelt en reven gulerod, hakkede valnødder eller andet lækkert, som gør dig glad​​)

​Opløs gær i vandet og tilsæt HUSK. Rør grundigt. 

Rør boghvede og majsmel i og lad blandingen hvile i 5 minutter

Tilsæt salt, kerner, havremel og honning og rør igen grundigt. 

Form bollerne med våde hænder og lad dem hæve i 30 minutter. 

Bages i en halv time ved 200 grader varmluft.

Velbekomme! 

Likes

Comments

ABOUT ME

Jeg hedder Emma Jo og er 19 år gammel. Kort om mig, så er jeg madglad, rejselysten og sabbatårsholdende. Tre ting, som går vældig godt i spænd, hvis du spørger mig. Jeg lever glutenfrit og elsker at lave mad - hvilket er det primære omdrejningspunkt for bloggen.
Jeg blev student i sommers, og bruger derfor min tid i en lille cafe i min hjemby, hvor jeg skraber penge sammen til mine forestående rejseeventyr.

Venindebogen

Kælenavn: Ems, Joe, Em

Yndlingsfarve: Himmelblå

Livret: Jeg ELSKER mad og at vælge én ret ville højest sandsynligt være et dilemma stort nok til Mads og Monopolet. Højt på listen står dog hjemmelavet pizza, alt med søde kartofler, og pasta med kål, bønner og hummus (i den mere syndige afdeling, er jeg ret forfalden til kanelsnegle og vafler)

Yndlingssted: New York. Jeg har besøgt byen 3 gange og bliver overvældet af energien hver gang.

Drinken jeg bestiller igen og igen: Piña Colada. Men kun under varmere himmelstrøg - der findes da ikke noget mere sommeragtigt?

Bedste bog jeg har læst: Jeg har altid læst meget, og heldigvis mange gode bøger. Men i toppen ligger The Kiterunner, All the Light We Cannot See og Emma Donoghues Room

Yndlingsserier: Åhh jeg kan se Sex & the City, FRIENDS og Modern Family om og om igen!

Ting, som gør mig glad: Sol og sommer. At være omgivet af mennesker, jeg holder af. Nye oplevelser, rejser og god mad.

Guilty pleasure: Alt hvad der kan snackes.



Likes

Comments