Hvor er jeg bare glad for, at jeg valgt, at bruge min blog og jer læser, som min out-placement konsulent.

Denne uge har jeg haft et netværksmøde, hvor vi gik en tur langs strande i det mest perfekte efterårsvejr - høj sol og klar luft. Tak

Det er et af de mest udbytterige møder jeg har haft, snakken og tankerne flyder bare på en anden måde, når man går en tur i stedet for, at sidde ved et konference eller cafe bord.

Det har været en uge med færre netværksmøder, men dem jeg har haft, har virkelig været udbytterige, og med mange gode input til opfølgning.

I går var jeg til konference med en helt masse landmænd. Hvor er det fedt at møde de mennesker, der faktisk producere de fødevarer, som jeg elsker at spise og sælge/markedsfører.

En hel masse spændende indlægsholder, der virkelig fik mine tanker i gang, så det meste af natten er gået med, at tænke på, hvordan jeg kan udnytte alt den viden, jeg blandt andet fik på konference i går.

Næste uge skal jeg til Svendborg og mødes nogle iværksætter, til innovations konkurrence i Århus og til hhv. Ålborg og København til netværksmøder

Så næste uge bliver med en del tid i bilen.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Hold fast hvor er det, at være arbejdsløs en ordentlig følelsesmæssig rutchebanetur.

Den ene dag har jeg været til en spændende konference, eller et super udbytterigt netværksmøde, og er helt høj, stemmen får et andet tonefald, orden flyder hurtigere ud af munden, kroppen er helt adrenalin kicket. Når jeg har det sådan, er der ikke noget i denne verden der er sjovere, og mere udbytterigt end det, at være arbejdssøgende.

For så dagen, timen, minuttet efter at modtage et afslag på et job, jeg rigtige gerne ville have, så ryger jeg helt ned i kulkælderen, det hele kan også være lige meget, jeg får aldrig igen et job, denne tid som arbejdssøgende er helt vildt æv. Jeg gider ikke være i Danmark mere, jeg vil bare til Spanien, hvor vejret er meget bedre, maden og leveomkostningerne meget billigere.

For så igen at komme op på hesten, få arrangeret endnu et netværksmøde, med endnu en spændende person, for så igen at være helt oppe under skyerne.

For så pludselig at falde ned i hullet - puha hvor er dette svært, og vil jeg give min halve arm, for bare at få et job.

Heldigvis er min kalender fyldt med spændende møder også til næste uge, så jeg er klar til at modtage afslag, møde de sorte huller, for jeg ved, at lige om lidt, skal jeg ud og have inspiration fra mennesker, jeg aldrig ville have mødt, hvis jeg ikke var blevet arbejdsløs.

Rigtig god weekend herfra

Lise-Lotte



Likes

Comments

Kære Out-placement konsulenter

Sikke en uge !

9 netværksmøder, et møde hos Prokan for arbejdsløse CXO og mit CV sendt til 3 personer.

Dette netværk hos Prokan er fantastisk, vi er 8 personer, der alle har en vild karriere, men som for en kort periode, er sat på reservebænken. Det er rart, at have nogle ligesindede, at tale med, for vores tankemønstre ligner godt nok hinandens. Som så meget andet her i livet , er det svært, at forhold sig til de tanker man har, hvis man ikke selv har prøvet det.

Derudover var der tirsdag morgen bridge med 2 5. klasser, hvor var det livsbekræftende.

Et af mine netværksmøder ud i Agro Food Park, endt med at jeg mødte endnu en interessant person, som jeg skal have møde med her i næste uge

2 af netværksmøderne i denne uge, var også personer der havde brug for inspiration fra mig til at komme videre. Hvor er det også rart at kunne give noget videre, når jeg i øjeblikket får så meget af andre.

PS jeg nåede en tur ned over grænsen for at jule handle, da jeg alligevel var godt sydpå til 2 af mine netværksmøder,

Næste uge - bliver en uge med få netværksmøder og "kontortid" jeg har simpelthen brug for et par dage til, at få fulgt op på alle de møder, jeg har haft de sidste 2 uger.

Jeg har også fået en hjemmeopgave fra Prokan netværket om at beskrive, alle de opgaver og resultater jeg har haft i mit arbejdsliv. Ikke bare budget ansvar, men hvad jeg præcist gjorde for,  at tillade mig, at sige, at jeg havde budget ansvar. Det regner jeg også med at jeg skal bruge uge på.

Så til alle god uge

Lise-Lotte.




Likes

Comments

Som jeg skrev i min dagbog i fredags, ser jeg et mønster i de tanker og aktiviteter, vi gør som arbejdsløse.

Der er slet ingen tvivl om, at alle de andre arbejdsløse, jeg har mødt her i min tid som arbejdssøgende, har alle et stort mål, og det er, at få et job og gerne hurtigt.

I starten tænker vi, at nu gælder det om, at nyde det, for det vare ikke længe, før jeg igen er i jobs. Når vi så har gået et par uger, starter den første desperation, så begynder vi også, at søge jobs i hele landet og senere også i udlandet, for vi vil jo så gerne bare have et job. Dette uden at tænke over alt det andet, det vil medfører, hvis jobbet var i udland.

Endnu et par uger/dage går, og tankerne begynder at kredse om andre typer af jobs, postbud, rengøring, buschauffører, kassedame og lignede

Herefter opstår modløsheden, puha det er svært at holde modet oppe, det er svært at bevarer optimismen og håbet. Sofaen kalder, det er jo også ligegyldigt det hele. 

Så kommer der en optur enten ved gode inspirerende netværksmøder eller indkaldelse til samtale. Hvor længde den optur varer ved jeg endnu ikke - men jeg er selv midt i den. Jeg bliver super inspireret af alle de spændende mennesker, der har tid til at mødes med mig.

Nogle af de andre arbejdsløse jeg har mødt, der har været arbejdssøgende i mere end 9 måneder har alle sammenstemmende sagt: "at de for 9 måneder siden vil have grinet, hvis der var nogen, som havde sagt at de 9 måneder senere stadig var arbejdsløse".

Jeg mødte en konsulent der selv af flere omgange har været arbejdsløs, han fortalt at det tager 150 kaffe/netværksmøder, at finde sit næste job. Så har man 5 møder om ugen tager det 30 uger, og har man 10 møder om ugen tager det i gennemsnit 15 uger, dog er tommelfinger reglen, at jo ældre du er, jo flere kaffemøder tager det, at finde sit næste job.

Så jeg har nu haft 24 kaffe/netværksmøder, så endnu 126 før jeg er i mål. Hmmm

Hvis I mener noget andet,  eller ser et andet mønster må I meget gerne kommentere.



Likes

Comments

Sikke en uge, og tak til alle dem jeg har mødt.

Startede ugen med et kaffemøde med Kathrine, som jeg ikke kendte før mødet. Hende havde jeg fundet på Linkedin, og syntes, at hun havde en super interessant profil, så jeg skrev bare til hende. Tænk hun var så fantastisk, at sige ja til, at mødes med en hun ikke kender. Tak

Mødet endte med, at hun præsenterede mig for 3 iværksætter, som alle på en eller anden måde, mangler en person med min profil, så de kan få fremdrift på det, de ikke selv er gode til. De var 3 meget forskellige steder, i forhold til deres produkt og deres markedsplaner.

Tirsdag var jeg til fødevarer konference, hvor jeg mødt flere fra mit eksisterende netværk, men også et par stykker af de personer jeg var blevet anbefalet, at tale med, samt en af de iværksætter jeg mødes med om mandagen. Det pudsige var, at jeg ved denne konference fik et nyt syn på det, at tale med "fremmed mennesker". Jeg syntes faktisk, det er meget interessant, alle har en spændende historie, og jeg fik delt mit visitkort ud til mindst 10 personer, som på en eller anden måde, er relevant for mit fremtidige job.

Onsdag var "hviledag", der fik jeg fuldt op på nogle af alle de aktiviteter, jeg har gang i, og fik udarbejdet en struktur over hvem jeg har aftaler med, hvem jeg gerne vil have aftale med, og hvem jeg måske gerne vil have en aftale med. Så jeg kan holde system og struktur i mig selv.

Derudover fik jeg skrevet et blog-indlæg, som medførte, at jeg blev kontaktet af en i mit netværk, der inviterede på frokost i dag fredag. Onsdag opdagede jeg også, at jeg ikke havde fået dagpenge! Jeg havde naturligvis glemt, at aktivere mit dagpengekort, det skal man huske at gøre den 20. De var heldigvis meget søde hos Lederne, da jeg ringede og brokkede mig over manglende udbetaling.

Torsdag formiddag var der netværksmøde i Ledernes Stjerneteam, det var som sædvanligt super godt. Det går op for mig, at vi alle følger en form for samme tanke række, som arbejdsløse. Vi skal hver gang i dette netværk præsentere os selv, for der er altid nye med, og det interessant er, at der er et mønster i det vi siger, den første gang, den anden gang og så fremdeles. Dette vil jeg skrive et indlæg om senere.

Torsdag eftermiddag var jeg i Fængslet i Horsens til et seminar om cirkulær økonomi. Vildt spændende. Det interessant for mig selv var, at da jeg kom, sad der kun 2 andre personer, ved et af de mange borde. Jeg valgte at sætte mig hen til de 2, som jeg ikke kendte. De kom fra undervisningssektoren, og spurgte om jeg havde overvejet, at undervise nogle timer om ugen.

Tak til de 2 for at stille mig det spørgsmål, for der åbnede sig lige, en helt ny række af muligheder.

Så nu er det fredag - dagpengene er gået ind, jeg har fået en frokost invitation til i dag, og nu sidder jeg og skriver på en ansøgning. Den skal være god, for det job vil jeg super gerne have.

Alt i alt en rigtig god uge - fyldt med positiv energi, super mange gode input fra alle de personer jeg har mødt - tænk hvis jeg ikke havde meldt mig til de 2 konferencer, tænk hvis jeg ikke havde kontaktet Kathrine, tænk hvis ikke havde valgt den udadvendte tilgang til ugen ?

Så til alle jer, der er i samme situation som mig - kom ud, kom ud.

Og slutteligt til mine outplacement konsulenter - næste uge er allerede fyldt med 7 nye netværksmøder. en gang skolebridge og mit kvinde netværk. Jeg glæder mig.

Er der nogen der har lyst til at drikke en kop kaffe, kan jeg tirsdag eftermiddag, onsdag formiddag, og fredag eftermiddag.

God weekend til jer alle
Lise-Lotte


Likes

Comments

Overskriften kunne også have heddet oppe i gear eller nede i gear ?

Nu har jeg været fritstillet i 6 måneder samt 1 måned på understøttelse. Den ene dag tager bare den næste.

Hvordan mærker jeg, at energien ikke er der ?

Min oplevelse har været, at det mærker jeg først, når der igen er "gang i den". Jeg tog på fødevaremesse i Köln i starten af oktober, og dagen efter da jeg kom hjem, var jeg på iværksætter kursus. 3 dage i træk fyldt med dejlige mangfoldige impulser. Den 3. dag om aftenen kunne jeg virkelig mærke, at der igen var puls. Hvis du havde spurgt mig ugen før, ville jeg hævde, at der var jeg godt i gang med jobsøgningen og jeg var fyldt med positiv energi, men den nævnte aften gik det op for mig, at det havde jeg ikke været.

Energien/pulsen var blevet dysset i søvn - helt uden at jeg mærkede det.

Jeg viste måske godt, at jeg havde brug for nogle at spille bolden op ad, for at jeg kommer op i fuld gear, men at det kan få en så ekstrovert person som mig til, at gå i dvale, ikke at have nogle at blive inspireret af, det ville jeg have svoret på ville ske.

Jeg er som person en, der som regel har en holdning til stort og småt, men for eftertiden vil jeg udtale mig med forbehold, for hvor er der mange ting, vi ikke ved noget om, når vi ikke selv har prøvet det.





Likes

Comments

Kære læser og min "outplacement" kanal

Så er uge gået - sikke en uge.

5 super gode netværksmøder er afholdt, faktisk alle af ca 1½ times varighed.

Resultatet er en meget lang liste af personer jeg skal kontakte (19 personer) og sætte møder op med. Men det pudsige er, at der er sammen fald i flere af de personer mit netværk nævner.

Min erfaring fra denne uge er, at ét møde pr. dag er max, hvis jeg både skal have tid til forberedelse og opfølgning. Men hvor er det positivt, og hvor giver det god energi at møde så mange hjælpsomme mennesker.

Udover en lang liste af personer jeg skal kontakte/har kontaktet, har jeg lånt en bog "din næste karriere- headhunterens guide til livslang succes" , fået anbefalet en Podcast "Succes Kriteriet" af Ane Cortzen samt søgt 2 opslået jobs og sendt mit cv til 2 personer, der begge har videresendt det til nogen i deres netværk.

Jeg har allerede taget hul på at sætte nye datoer op med de personer der er på min liste. Et møde er fastsat, 3 møder afventer præcis dato. og 15 personer mangler jeg at kontakte.

Faktisk viste det sig, at 2 af mine møder i denne uge, endt som win-win, da jeg også kunne gøre noget for dem jeg mødtes med.

Sluttelig har jeg fået afslag fra et af mine tidligere søgt jobs.

Så til næste uge har jeg 3 netværksmøder, en heldags konference "Vækst via fødevarer", møde i "ledernes Stjerne-netværk" og derudover afventer jeg svar på evt. endnu 2 netværksmøder

Så kære alle - rigtig god weekend

Lise-Lotte


Likes

Comments