Hey guys!

Denne her weekend har rigtig stået i hyggens tegn. Jeg har nemlig været oppe at besøge min længe savnet veninde, Signe, som jeg både har boet og arbejdet sammen med i London. Til dem, der ikke ved det, så har jeg, i starten af mit sabbatår, tilbragt seks måneder i London. Her var jeg så heldig at møde Signe og Amalie, som blev min roomies, kollegaer og rigtig gode veninder. (Desværre blev Amalie forhindret i at komme, så dette indlæg er kun om Signe og jeg)
I kan nok forestille jer, hvor meget man kan komme til at savne personer, som man har haft omkring sig 24/7 i seks måneder - også pludselig "bum" så er de der ikke mere. Det er en rigtig underlig følelse, og der kan godt blive meget stille på ens værelse (især hvis man har et stort værelse, som jeg). Dog gjorde det, at vi har boet og arbejdet så tæt, at det bare var ekstra dejligt at ses med Signe igen!

Vi var bl.a. ude at få lækker frokost, plukke jordbær/ærter og få en kæmpe is. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi ikke havde fået aftalt at ses noget før, men vi begyndte begge at arbejde og ja, man kan jo ikke alt på en gang.
Heldigvis fandt vi tid til at ses, og det har bestemt også været en af de bedste weekender længe!


Hvordan har i tilbragt jeres weekend?


Xxx


Jenny

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Hey darlings!

Hvis i sidder nogle stykker derude og er noget forvirret over dette indlægs overskrift, så er det egentlig også meget forståeligt.

Ser i.. da jeg var ca. 1 år, blev jeg adopteret af den dejlige kvinde, jeg kalder for mor. Min mor havde på daværende tidpunkt hverken kæreste eller mand, så det var bare os to, hvilket vil sige, at jeg ikke rigtig har haft en, til at udfylde far-rollen, stort set hele min barndom. Og når jeg siger "stort set", så er det selvfølgelig fordi, min mor går hen og møder en dejlig mand ved navn Morten.

Morten bliver så en slags papfar for mig. Vi ender med at flytte over til ham, og da Morten og min mor så bliver gift, kan man jo egentlig godt sige, at Morten bliver min far. Dog har jeg aldrig kaldt ham "far", men det er helt klart ham, som er kommet allertættest på at være en form for far for mig.

Så her for lidt over en måneds tiden siden nævnte min mor pludselig noget om, at Morten faktisk godt kunne tænke sig at adoptere mig, og at han nok ville spørge mig om det her inden for kort tid. Det måtte jeg nok sige - den tanke havde jeg aldrig skænket. Men rigtig nok så bragte Morten den aften emnet op, jeg kan stadig huske, hvor glad han blev, og hvor stort smilet var, da jeg sagde god for det. (jeg syntes faktisk, jeg kunne ane en lille tåre i øjenkrogen)

Når, men det med at blive adopteret er altså ikke bare lige noget, man gør en kedelig fredag aften. Næ nej, der skal både skrives en ansøgning, afholdes møder og skrives under på, at man ikke får nogen form for bestikkelse for adoptionen. Der skal virkelig være styr på tingene, men vi kan jo heller ikke have, at man ikke bare kan gå og adoptere hvem som helst 😉


Da adoptionen endelig blev godkendt, inviterede Morten på middag på Restaurant Skakkesholm...


... Her var virkelig alt, hvad hjertet begærer, og både min mor og Morten snakker om at tage derud igen overraskende snart, haha.


Her sidder de så: Min mor, og den nybagte far.



Xxx


Jenny

Likes

Comments

Hey darlings!

Her er en lille update på det seneste nye i min garderobe. Alt er fundet i H&M til nogle vilde priser, efter min mening :)))
Nyd dagen!

Xxx


Jenny

Likes

Comments

Hey darlings!

Tirsdag aften tog jeg den lange tur helt fra Auning ned til Kroager for at besøge min efterskoleveninde, Laura. Jeg hentede hende i Legoland - for der arbejder hun nemlig sommeren over. Ej, hvor var det dejligt at se hende igen! - sidst vi så hinanden var nok til mit studentergilde sidste sommer - så det var knap et år siden, vi havde tilbragt tid sammen.

Jeg var hos Laura fra tirsdag til torsdag, og selvom vi måske ikke havde så lang tid sammen, så fik vi virkelig udnyttet tiden ned til mindste sekund...


Onsdag tog vi et smut i Legoland, og da Laura arbejder der, var jeg faktisk så heldig at komme gratis ind! Det var super lækkert, for det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg havde faktisk forberedt mig på at skulle af med en del, for entrébilletter plejer at være ret dyre - men næ nej :)))

Inde i Legoland fik vi både is fra Ben & Jerry's, pommes formet som legoklodser, kørt i det røde legotog og set hele Miniland. Vi fik ikke rigtig prøvet nogle forlystelser pga. den lange ventetid, men det gjorde nu ikke noget. Det var dejligt bare at kunne gå rundt og se den flotte park samtidig med at få updaterede hinanden om stort og småt.


Efter Legoland og lækker grillmad kørte vi til Blåvandshuk. Vi havde været forbi den lokale jordbærmand, og vi fik seriøst de bedst jordbær! Hvis nogle af jer nogensinde skal til Kroager, så tag forbi ham - I promise, you will not regret it!
Inden vi smuttede hjem, gik vi lige op til fyrtårnet - der var sådan en flot udsigt (også selvom der var lidt uhyggeligt).


Torsdag var vi på farten igen. Denne gang endte vi i Vorbasse - her afholdes Danmarks største marked, som netop begyndte den dag. Her kan man købe alt mellem himmel og jord, og hvis man bliver træt af at kigge boder, kan man bare gå ned i tivoli-delen, hvor man kan prøve adskillelige forlystelser og vinde præmier som 2 kg chokolade.


Efter at have gået Vorbasse marked rundt kan man godt gå hen at blive lidt sulten, også er det heldigt, at de ved Kvie Sø serverer de lækreste pandekager med fyld alt efter ens lyst. Stedet er så hyggeligt, og særdeles populært. Jeg vil helt klart sætte dette sted på min to-do-list næste gang, jeg kommer forbi!

Jeg håber, at i har nydt de sidste par dage lige så meget som jeg!


Xxx


Jenny

Likes

Comments

Hey darlings!

Nu er jeg kommet til at købe noget nyt, igen - og som i kan se på overskriften, så er det denne gang bukser. Jeg fandt dem mega spontant en dag i Randers' gågade, hvor jeg bare var derinde med min mor. Hun skulle til fodlæge, og jeg tog egentlig bare med for at komme lidt ud af huset - og se, sådan ender det, når jeg bevæger mig ud af huset, haha. Vi havde dog en rigtig hyggelig uofficiel mor-datter-dag med cafébesøg, også jeg blev et par bukser rigere.


Xxx

Jenny

Likes

Comments

ALANYA!


Hey darlings!

Som i nok kan se, skal jeg en tur til Alanya! Og til dem, som ikke ved, hvor Alanya befinder sig i verden, så er det en af de mest populære ferie-byer i Tyrkiet. Nu sidder i nok og tænker, om jeg skal derned all by myself, men nej, jeg er så heldig, at jeg har fået lokket min gamle efterskoleveninde, Sandra, med! Vi har altid snakket om at rejse sammen, men vi har bare aldrig fået det gjort - typisk - men nu er rejsen altså bestilt :))) Jeg glæder mig SÅ meget, og dagene snegler sig virkelig af sted - men sådan er det vel altid, når man glæder sig til noget, ik?

Rejsen har faktisk slet ikke været planlagt, så det er helt spontant, at vi tager af sted. Dog havde jeg allerede taget fri i den periode, men da mine planer blev ændret af personlige årsager, dukkede muligheden op for at Sandra og jeg kunne tage af sted.
Vi tager af sted i august, så der kommer til at være pænt varmt, når vi kommer derned (lige nu er der faktisk hele 35 grader!), men det har jeg intet imod! Jeg har nemlig savnet solen herhjemme en del, så jeg skal bare ned og suge al den varme og farve til mig, som jeg kan. Derudover er jeg jo også lidt brun i huden i forvejen, så jeg burde godt kunne tåle lidt solstråler. Sandra derimod er knap så brun (nærmere dansker-bleg), så hun har nok hele apotekets sortiment af solcreme med :)))
Hotellet, vi har valgt, ligger inde i Alanya by, også er der legit 0 meter ned til stranden. Derudover har vi betalt for morgenmadsbuffet til hele ugen + en lille bådtur på Manavgat floden.

Det hele er simpelthen planlagt og tilrettelagt, så det kunne virkelig ikke blive meget bedre!


Xxx

Jenny

Likes

Comments

Hey darlings!

Her får i lige et par sommerbilleder, hvor jeg har min nye og.. PINKE.. t-shirt på. Generelt går jeg ikke rigtig i farver, men jeg prøver at samle flere forskellige farver til min garderobe, så den bliver lidt mere spændende. T-shirten fandt jeg i H&M til sølle 70 kr. - ja, KUN 70 kr.! Jeg må indrømme, når det kommer til billigt tøj, så er jeg virkelig glad for, at jeg er pige. Drengetøj er nemlig så dyrt... men sådan er det jo. Too bad for them, I guess :))

Xxx

Jenny

Likes

Comments

Hey darlings!

I den her uge fik jeg denne vippeserum ind af døren, og hvor har jeg glædet mig til at modtage den. Jeg har både læst og hørt godt om den, så det skulle da helt klart afprøves! Dog må jeg indrømme, at jeg måske er lidt skeptisk angående disse serumer - og om de overhovedet virker. Alligevel er jeg blevet så nysgerrig efter at prøve dem, så en gang skulle jo være den første.
Som i nok har læst, har jeg i den seneste tid fået sat eyelash extensions på, men det er gået hen og blevet for dyrt i længden, så nu vil jeg altså afprøve, om en vippeserum kan være lige så god.

Jeg håber, at den vil leve op til mine forventninger. Fingers crossed.

Knus

Likes

Comments

Hey darlings!

I tirsdags var jeg ude at få lækker burger med Maja og Nicole på det ret populære burger-sted "Burger Shack" i Randers. Ingen af os havde været der før, så det var tre spændte piger, som trådte ind af døren til Burger Shack 18:30.

Atmosfæren i restauranten var meget amerikansk inspireret med rigtig meget træpynt på væggene, som faktisk gjorde, at stedet mindede rigtig meget om en slags træhytte. Udover den amerikanske stemning var burgerne selvfølgelig også amerikansk inspireret, hvilket jeg håber, i også kan se på billederne. Selve bøffen, som var i burgerne var virkelig god - og man kunne sagtens smage, at det var noget godt kød og ikke en af de der pap-bøffer, som man ofte får serveret på diverse fast food restauranter.

Grunden til at vi egentlig tog ud og spiste var, fordi Nicole her i går rejste en måned til Zanzibar for at finde ud af om sygeplejerske-uddannelsen er noget for hende, også tænkte vi, at en lille afskedsmiddagen var meget passende. Derudover elsker vi jo alle tre god mad i godt selskab, haha - og hvem gør ikke det?

Knus

Likes

Comments

Hey darlings!

I sidste uge var jeg så heldig at få lov til at klippe Mikkel. Ja, i læste rigtigt - jeg fik simpelthen overtalt Mikkel til, at jeg måtte klippe ham! Det var første gang, jeg overhovedet prøvede at klippe nogen, så jeg var faktisk lidt nervøs for, om det ville ende med at ligne en hængt kat, haha. Heldigvis, gik det overraskende godt, da Mikkel var ret god til at guide mig (han var vist også nervøs for sit hår).
Efter ca. 1.5 time endte vi alligevel begge med at være godt tilfreds med resultatet, også var de penge jo sparet. Jeg glemte desværre at tage før - og efter billeder af Mikkel, så i må i stedet nøjes med disse to billeder af den klump hår, som måtte "lade livet."

God dag herfra.
Knus

Likes

Comments