Header

Personlig

Hey guys!

Vildt lang tid siden, desværre :( Jeg har haft så meget at se til, og hver dag har jeg altid tænkt ''yes, i dag får jeg skrevet om x og x på bloggen!'', for så derefter at... Ja, ikke få gjort det. Og det irriterer mig, for jeg elsker jo at skrive og pusle om bloggen - men det fandt jeg heldigvis tid til nu! Men det SKAL jeg altså blive bedre til. Derfor syntes jeg at emnet motivation var passende, fordi det i den grad er noget der har præget mit liv på det seneste.

Det er som om, at der er sket eller anden vanvittig fed udvikling med mig, hvor jeg gradvist er blevet mere målrettet. Både i forhold til min krop, og også i forhold til min skolegang og karakterer (selvom man skal huske at det aldrig er noget som definere en som person!). Jeg har det i hvert fald altid bedst med at vide at jeg yder mit bedste og gør gode ting for mig selv. Det slog mig egentlig også først rigtigt her forleden at jeg virkelig har ''taget mig sammen'', da min veninde kom over og sagde til mig, at hun kunne mærke at jeg var blevet meget mere frisk i det og seriøs, hvilket jeg kun synes er så fedt at man allerede kan mærke på mig, haha.

Som min mor siger, så kan jeg og bliver jeg så nemt drænet for energi og lyst til noget, når jeg har en masse bøvl i mit liv, både i forhold til andre mennesker og til mig selv. Sådan reagere vi vidst alle sammen, men jeg må indrømme, at jeg godt kan se at jeg nogengange lader det negative gå mig lige lidt for meget på, så der slet ikke bliver plads til alt det sjove. Det er jeg heldigvis blevet bedre til, og også til at mærke, hvornår noget er godt for mig eller ej - man skal altid lytte til sin egen krop og dét, som den har brug for!

Jeg er anyways begyndt at træne (har gjort det i en uge.. det er intet vildt overhovedet, ingen fitness-guru her lol), og kan allerede mærke hvor meget det har givet mig, trods den utroligt korte tid jeg har været i gang. Jeg træner hveranden dag her i starten, og så tænker jeg at måske klø lidt mere på fremadrettet, hvis jeg får nogle nye mål! Lige pt. er mit mål egentlig bare træningsmæssigt at få en mere tonet og markeret krop, samt opbygge en masse muskler selvfølgelig. Jeg har allerede oplevet en udvikling med mig selv i form af planking der gradvist bliver 10 sekunder længere for hver gang, samt at jeg er steget ét kilo i håndvægte - det lyder måske ikke som noget overhovedet, men det er i hvert fald nok for mig til at holde mig motiveret og fokuseret på det. Det jeg også synes er fedt er, at jeg ikke føler det som et pres at skulle ned i centeret, det er faktisk en halv-ustyrlig lyst der melder sig hver gang, haha! Lad os håbe det fortsætter sådan fremadrettet ;)

Udover det, har jeg også sat et større fokus ind på skolen. Jeg klare mig ikke dårligt, tværtimod, men jeg ved at der er nogen steder hvor jeg godt kunne give den mere gas og gøre mit bedste... Og det er så i bl.a. matematik og fysik, som IKKE er min ynglingsbeskæftigelse! Ærlig talt, jeg har ingen idé om hvad jeg skal bruge det til i mit liv, og det er måske også derfor jeg så hurtigt mister lysten til at så lave lektierne, eller lige gå op til tavlen og lave en udligning. Men det er vel bare en del af den almene dannelse (som min lærer ville sige), som alle jo altid har rigtig godt af. Og så er det vel også meget sejt et sted at kunne bevise overfor sig selv at man godt kan, selvom det virker svært! Min pegefinger ryger i hvert fald mere og mere op i timerne, og så kan jeg altid gå fra undervisningen og med en god følelse i maven vide, at jeg ydede mit bedste, selvom der også skal være plads til slacker-dage. Det har i hvert fald alt sammen været med til at give mig en fornyet energi og lykke! Good work pays off.

Så ja, alt i alt to rigtig gode ting der er sket for mit vedkommende, og som jeg håber måske kunne inspirere jer til at holde fast i det som I finder glæde og energi i <3

Hav en rigtig dejlig onsdag!


Kys og kram,
Julie

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Personlig, STATEMENTS

Hej læsere <3

Det her er faktisk et indlæg som jeg skrev på min gamle blog, men som jeg stadig synes er et rigtig væsentligt emne at tage op og som man vel heller aldrig kan færdig diskutere. Jeg synes i hvert fald at det er pisse vigtigt, da vi lever i en verden hvor kvinder og mænds idealer bliver mere og mere uopnåelige. Så lets go - I hope you enjoy the 16 year old me ;)

I denne omgang har jeg valgt at tage et meget stort og debatteret emne op – nemlig kropsidealer, denne gang for kvinder (jeg tænker at lave et for mænd på et tidspunkt), som jeg synes er vigtigt at få snakket om.

Kropsidealer er efterhånden et ord alle har hørt, og efterhånden også noget som alle går op i. At se ud som hende fra ELLE’s forside. At have samme mave som Caroline Wozniacki. At have thigh gap. At kunne holde en blyant eller kuglepind under sit bryst, for ellers er man ikke nok kvinde. Og efter den seneste Facebook-trend har man den rigtige størrelse, hvis ens knæ samlet er mindre end en iPhone 6? Og hvad med hende som ikke kunne blive model, selvom hun var en str. 38?

Jeg siger ikke at der er noget galt med at være tynd, eller være trænet, eller at have mellemrum mellem benene. Men hvad jeg synes at der er galt, er at der i mange brancher og samfund netop ikke er plads til det modsatte. Til at have lidt på sidebenene, til at ikke træne, til at have inderlår som røre hinanden. Det er uacceptabelt – men hvorfor? Det er hverken sundt at være for undervægtig og hverken sundt at være for overvægtig. Så så længe man holder den balance, then who the fuck cares? Hvorfor er det at man kun kan gå catwalk hvis man er en str. 34, og hvorfor er det at man har mere ret til at brokke sig over tynde piger, hvis man selv er en str. 44?

Jeg har før forsøgt at tilmelde mig et model-bureau, som jeg senere hen fandt ud af ikke optog modeller der vejer over 60 kg, og jeg må indrømme at det gjorde lidt ondt på mig. Jeg kan sige så meget som at jeg vejer 65 kg, er 1.70 cm høj og af normal byggelse – og hvis JEG vejede under 60 kg, ville det slet ikke passe til min kropstype, og desuden jeg ville heller ikke føle mig tilpas. Pointen er bare, at man skal se ud på en bestemt måde for at f.eks. kunne blive model. Jeg kan godt se idéen i at have ét bestemt look for modeller, men hvad så med resten? Skal man så tabe sig 8 kilo for at være med i klubben? Hvad nu hvis det var omvendt, og man skulle veje mindst 80. kg for at kunne gå ned at catwalken? Skulle vi så også bare æde McDonalds hver dag for at opnå det slags ideal? (jeg ville dog foretrække kebab fra mit lokale pizzaria, no mercy shown here)

Begge idealer er i følge mig, mildt sagt, pisse usunde. Men så kan man jo så diskutere det videre til kropsbygninger! Jeg vil f.eks. aldrig kunne få de tyndeste af de tyndeste stænger, da jeg har ”kraftige” eller muskuløse om man vil, ben, og det har jeg altid haft. Jeg kan huske da jeg var til lægen i en alder af 13 år, hvor min læge ordret sagde ”Ja, du har jo større ben end de fleste”, hvilket jeg også blev noget forbavset over at der blev kommenteret på… De er lidt større som beskrevet, men overhovedet ikke noget hvor at man kan se en stor forskel fra andre. I hvert fald er det ikke noget som at jeg kan ændre på, uanset hvad jeg spiser eller hvis jeg træner, for det er sådan min krop er bygget. Der er f.eks. også nogen piger som er af tynd bygning og har et højt stof skifte, hvilket gør at de næsten eller slet ikke kan tage på, uanset hvad de gør – og igen, sådan er vi så forskellige! Og det er netop dét som at jeg ville ønske at der kunne være plads til.

Som jeg skrev:

”Hvorfor er det at man kun kan gå catwalk hvis man er en str. 34, og hvorfor er det at man har mere ret til at brokke sig over tynde piger, hvis man selv er en str. 44?”

Det er nemlig 2 af disse problem stillinger jeg gerne vil tage op.


1. CALVIN KLEINS PLUS-SIZE MODEL

Calvin Kleins ''største'' model. Hun er en plus-size, og hun er en str. 40. En plus-size og en str. 40. Behøver jeg at sige mere?

Dette afholder mig ikke fra at købe Calvin Kleins overdrevet lækre undertøj, for det behøver nødvendigvis ikke at være samme person bag salget som reklamen – men plus model? Hun er flot og kvindelig med en stor barm, talje og lår, hun ligner jo størstedelen af verdens kvinder… Jeg er selv en 38, er jeg så også på kanten til at være overvægtig? (måske var det derfor model bureaut ikke ville have mig, haha) – nej, selvfølgelig ikke. Men jeg fatter ikke hvordan man i mode verden kan lade det her gå ubemærket forbi, og SLET ikke hvordan man kan tillade sig at kalde hende for en plus size. Jeg frygter for at mange er blevet ramt af dette, da Calvin Klein trods alt er et stort mærke. For det er jo de ” dyre og populære” som også er ”dem der har ret”, når det kommer til udseendet… Og så alligevel ikke altid.

2. AT BROKKE SIG OG FØLE SIG HÆVET OVER ANDRE

Som der står, ”hvorfor er det at man har mere ret til at brokke sig over tynde piger, hvis man selv er en str. 44?” gælder skam også den anden vej rundt. Men jeg har tit oplevet, at større kvinder (husk at jeg tager det fra DETTE perspektiv lige nu!), har en tendens til, som der står i overskriften, at brokke sig over tynde piger og føle sig hævet over andre, fordi de står ved hvem de er og deres krop, hvilket selvfølgelig er mega cool. Men jeg opfatter tit at det er negativt. Pludselig bliver tynde piger set ned på som noget dårligt og noget billigt, og så er det ”mere kvindeligt” at have kurver og mere fedt på kroppen. Hvornår man er kvindelig er en subjektiv smagssag, ligesom hvad man synes er pænt. For at vende den om kan jeg selv huske fra min gamle folkeskole, hvordan pigerne på 50 kg grinte af os andre som var lidt større, inklusiv mig selv, da jeg kom tidligt i puberteten og fik rigtig meget hvalpefedt – hvilket føre os videre til det sidste overemne, selvtillid og selvværd.

Selvtillid og selvværd kommer af rigtig mange ting, men for mange handler det især om at føle sig tilpas i sin egen krop. Og hvem af os gør overhovedet det, når vi bliver bombarderet hver evig eneste dag med hvordan vi skal se ud? Den ene dag er det sexet at have små lår og den næste er det smart hvis man er en DD75 – jeg forstår skam godt at mange render rundt og er forvirrede, når det konstant skifter på den måde! Og det er jo her, at det gælder om at hvile i sig selv og finde ud af hvad man SELV synes er pænt, samtidigt med at man kan acceptere hvad ANDRE synes er pænt, uden at skulle belære dem om hvad der i følge en selv er ”rigtigt og forkert”. Vi er alle så smukke og unikke hver i sær, men vi glemmer tit dette fordi de fleste har det med at sammenligne sig selv med andre – det er jeg desværre også skyldig i selv at gøre nogen gange, og det er så ødelæggende og pinefuldt. Tænk på hvordan du ser din bedsteveninde, kæreste, far, ven whatever – ualmindelig smuk og fantastisk, ikke sandt? Chancen for at de selv synes det er ikke særlig stor. Vend den dérefter om – du føler ikke selv at du er den lækreste chick i byen, men det er der en anden tæt på dig som der gør. Pointen er, at vi tit selv har svært ved at se hvor ”perfekte” vi egentlig er, fordi det er rettet mod os selv, og det er nemmere at tænke det negative end det positive – hvor vi sagtens kan se alt det positive og gode i andre mennesker, fremfor deres fejl. For fejl er noget som vi alle har. Jeg har f.eks. et stort modermærke på mit baglår, en masse ar, de omtalte muskuløse ben (det lyder sejere), strækmærker og 100 vis af andre ting. Men det behøver nødvendigvis ikke at være fejl – blot de ting der er med til at gøre mig til mig, ligesom at jeres detaljer er med til at gøre jer til jer!

Og selvfølgelig er vi aldrig fanget i vores krop, selvom det kan føles sådan. Medmindre man selvfølgelig har højt/lavt stofskifte eller hvad der ellers måtte være af komplikationer, så har vi alle muligheden for at tabe os eller tage på, hvis det er hvad vi vil. Vi skal bare arbejde for det! Træn, spis sundt, spis usundt, whatever works for you. Jeg kender en kvinde som i lang, lang tid har været overvægtig, men sidste sommer valgte at ”tage sig sammen” og tabe sig. Bare ved at spise sundt og få gået en masse – og den dag i dag har hun allerede tabt sig 10 kilo ved dette! Jeg synes det er så pisse sejt, og jeg er så ubeskriveligt stolt af hende <3

Det her var i hvert fald min mening og mine tanker om kropsidealer, som også fik bevæget sig ind på lidt andre emner, haha! Jeg håber at det kunne give jer et smil på læben og få sat en masse positive tanker i gang, og så må i have en fantastisk uge, nu hvor mandagen allerede er ved at være gået 😉 Del endelig dette opslag med jeres omgivelser, hvis i kender én som kunne have brug for læse stuff som dette!

Kæmpe kram og kærlighed fra mig!

Likes

Comments

Fashion

Hey babes!

Jeg har lavet en outfit collage med nogle af de items jeg selv har, da jeg manglede lidt inspiration til nye looks, nu hvor foråret forhåbentligt snart bryder ud - selvom jeg godt ved, at det nok først bliver i april, haha! Man har vel lov at drømme ;) Hvis der er noget jeg elsker, så er det at mixe det dyre med det prisvenlige. Spørg mig ikke om hvorfor, men jeg får en behagelig og tilfreds følelse ud af det, haha. Udover designer tingene, så er nogle af de budget venlige items alligevel i den lidt dyre ende (synes jeg i hvert fald selv), men jeg vil forsøge at få lavet en collage på et andet tidspunkt med mere variation. Anyways, lad os komme igang!

OUTFIT NR. 1
Jakke fra MEOTINE
Kjole fra URBAN OUTFITTERS (desværre udgået :( )
Halskæde fra Jane Kønig (halskæden kan også findes i ankerkæde)
Støvler fra Nelly.com

Det første outfit er med en kjole fra URBAN OUTFITTERS, som jeg købte sidste år, men faktisk aldrig helt har fået gået med - jeg tænkte selv på at have den på sammen med et par flotte sandaler med snøre om sommeren, men til de lidt køligere dage ville et par overknees og en jakke være super flot sammen med den - så der er mulighed for at kunne gå fra et day-to-night outfit.

OUTFIT NR. 2
Taske fra YSL
Kjole fra Nelly.com
Sko fra Valentino
Armbånd fra Valentino

Det andet outfit fik jeg på magisk vis sat sammen i mit hoved, da jeg stod og kiggede på et par Valentino stiletter i noir sidste weekend. Jeg har altid syntes at deres ikoniske nitter er så fede, så derfor har jeg også rigtig gerne ville have et par stilletter der kunne matche mit armbånd. Og med en smuk, hvid kjole og min elskede taske, så har jeg måske fundet mit 18 års outfit, apropos sidste indlæg? Det er i hvert fald umådeligt flot, men til en aften ude i byen hvor det er koldt ville en blazer og jeans også være en lækker option.

OUTFIT NR. 3
T-shirt fra TRASHER
Sweatpants fra Nike
Taske fra Balenciaga
Sko fra Nike

Det tredje og sidste outfit, er nok et mere (for mit vedkommende haha) opgraderet og lækkert jeg-gider-ikke-mit-liv-eller-skole-idag-look... Og så også det outfit, trods min tidligere udtalelse, hvor jeg ikke har nogle af delene 😂 Der er rigtig tit hvor jeg vågner op og ærlig talt bare vil sætte mit hår i en knold og hoppe i noget comfy tøj, men jeg synes for det meste at min kombination bliver ret kedelig, så derfor kunne det være fedt med overstående items, da de også kan sammensættes med så mange andre ting.

Jeg håber det gav lidt inspiration og at i måske selv fik ideér til, hvordan i kan sammensætte jeres eget klædeskab fremover - eller måske i selv vil købe nogle af overstående? Hav en rigtig dejlig torsdag!

Kram,

Julie



Likes

Comments

Personlig

Alo amigos, qué onda?

I dag følte jeg for at bearbejde nogle tanker jeg har gået med lidt tid her på bloggen, da jeg tænker at jeg ikke er den eneste der kan have haft de ''hvad så hvis...'' og ''vent, så skal jeg jo...'' scenarier i mit hoved, som vel er en selvfølge for alle i takt med at man bliver ældre - så forhåbentligt kan jer som læser med også relatere og nikke genkendende til følgende cirkus show ;)

I forbindelse med at jeg snart fylder 18 år, er der rigtig mange nye følelser og situationer jeg har stiftet bekendtskab med på det sidste. Jeg har oplevet at pludseligt være angst for at dø, hvor ikke særlig logiske tanker som ''tænk nu, hvis jeg har ondt i maven fordi jeg har kræft'' tanker er bruset op, jeg har oplevet at føle mig mere fri og være mere min egen, jeg har tænkt mere på min fremtid og hvad jeg vil sætte mig selv af mål for mit liv, og jeg har også kunne se en eller anden form for udvikling, fysisk. Det sidste hvalpefedt dalrer af, babykinderne forsvinder, stemmen bliver mere moden, og det samme gælder påklædningen (dog ikke på overstående billede, haha). Men det har vel også medført en hvis bevidsthed hos mig om, at jeg snart ikke længere er lille Julie med sut i munden, samt en hulens masse spørgsmål: Hvordan opfører man sig voksent? Hvordan klæder man sig voksent? Hvad siger man som voksen? Hvordan omgås man andre voksne som voksen? Og hvordan fanden er man egentlig voksen? Jeg skal også selv til at financiere økonomi, tøj, mad, forbrug, bolig og bil, men faktisk ved jeg ikke noget bedre end at være selvstændig, så jeg glæder mig også enormt meget til at blive voksen. Det bliver så fedt at selv kunne skræddersy mit liv, men det har jo også en masse konsekvenser, som noget så trist og deprimerende som f.eks. døden.

Døden er noget der kan opstå i alle aldre og uanset hvor sund man end måtte være, men typisk er det først, når man er kommet på den anden side af de 70-80 år. Men i og med at man bliver ældre, så nærmer man sig jo netop de her år, hvilket der ikke er nogen der kan løbe fra, uanset hvor meget man så end gerne ville. Og det er også derfor, at jeg længe har tænkt over, at jeg hellere vil have et godt og kort liv, hvor jeg gjorde alt det som gjorde mig glad, end et kort og langt liv, hvor jeg var i nødt til at gå i mod nogle af mine principper, fordi jeg lod andre ting stå i vejen for min lykke. I forhold til netop dette, har jeg længe tænkt på om jeg ville dø af rygning og om jeg skulle stoppe, fordi jeg har røget siden jeg var 12 år gammel, dog med lange pauser og små mængder. For rygning er ikke sundt, og det går ind og hæmmer din krop - men man behøver jo forpokker ikke dø af det. Min morfar f.eks., røg ufatteligt meget da han var ung, og han endte alligevel med at blive 91 år gammel. Og så er der dem, som går op i at både træne og spise sundt konstant, som alligevel ender med at få en blodprop eller gigt. Min pointe med de to eksempler er, at man aldrig præcist kan vide, hvad der vil påvirke ens helbred på længere sigt, eller hvad der i sidste ende vil slå en ihjel, uanset hvad man gør (medmindre man går til sundhedstjek, hvilket man for gudsskyld skal huske at gøre). Så som min mor siger, ''grib det nu, det satans liv'', og gør hvad DU vil. Lad hverken frygt for fremtiden eller sorg fra fortiden forhindre dig i, at leve dit liv og din glæde. Lev fortiden og fremtiden i nutiden. Grib chancer; prøv at blive kærester med ham den søde du er forelsket i men tvivler på om det vil fungere med, skriv at svaret er 43 hvis du er sikker selvom din ven siger 44, se den film du synes er spændende selvom alle siger at den er dårlig, stå inde for dine meninger og holdninger selvom andre går i mod dig, og hold fast i dig selv gå livet i møde med et smil på læben, selvom det hele af og til kan føles ulideligt eller tungt. Det vil jeg i hvert fald gøre.

Jeg håber det meste gav mening at læse, selvom jeg kommer lidt rundt omkring forskellige emner og perspektiver - det var i hvert fald fedt at få skrevet ned. Tusinde tak fordi i læste med, og hav en rigtig dejlig uge <3

1000 kys,

Julie

Likes

Comments

Personlig

Hej venner, og rigtig godt nytår! Jeg håber at i har haft en dejlig ferie, med både fyrværkeri, godt selskab grin, god mad, gaver og alt det hyggelige man nu kan byde sig selv - og så selvfølgelig også at det ikke har været for hårdt at starte op igen ;)

I det her blogindlæg får jeg nok i følge nogen fremhævet en af de lidt mere ''negative'' sider af mig selv, men det synes jeg også der skal være plads til. Jeg fik idéen til dette indlæg, da jeg efter at have fået investeret i min første, rigtige pels tilbage i november, fik kommentarer fra et par stykker som sagde f.eks; ''ej, hvorfor går du med pels?! det er dyreplageri!'', hvor jeg bare tænkte ''ja, og hvad så med det kød jeg spiser? det har du måske ikke tænkt dig at kommentere på?'' Okay, overstående sætning får mig måske til at fremstå som en selvisk prinsesse type der vægter sit udseende mere fremfor dyrevelfærd. Min pointe er bare at jeg undrer mig over, hvorfor at det er socialt acceptabelt at spise kød (også selvom det ikke er øko), men ikke at gå med en pels? For helt ærligt, så vil jeg mene at ligesom at nogle pelsindustrier og kødindustrier er lige gode, så er der altså også dem som er lige slemme.

Desværre kan jeg, hånden på hjertet, sige at jeg hverken går ekstremt op i hvilket slags kød jeg spiser eller hvordan min pels er blevet fremstillet, selvom jeg har forsøgt at finde ud af det - så når jeg ikke engang selv er en engel i forhold til dyrevelfærd, hvorfor skulle jeg så også selv være i mod at gå med pels og sige at det var dyreplageri, når den ko jeg sidder og spiser tirsdag aften sikkert heller ikke har haft et optimalt liv?

Omvendt, så ærger mig virkelig et sted over at ikke gå mere op i økologi og dyrevelfærd end jeg gør, for det kræver sgu ikke særlig meget at lige vælge pakken med Ø mærket på til 20 kr mere, eller lige tjekke nøje op på, hvor ens pels nu engang kommer fra. Og jeg ved ikke, hvorfor at det ikke er en beslutning jeg har taget endnu, når jeg godt ved hvor mine værdier og meninger i et emne som det her ligger. Derfor føler jeg mig fandme også two-faced når jeg skriver om det her, fordi jeg jo et sted har en bestemt holdning, men alligevel agerer totalt modsat. Vågn op, Julie!

Jeg mener i hvert fald, at man kan tillade sig at være ''kritisk'', hvis man ejer et stykke tøj/materiale eller indtager et produkt der er blevet behandlet ordentligt, og at dette er noget man gør i alle sammenhænge (uden at blive for engle agtig og etisk korrekt) - men så snart det kommer til f.eks. en som mig, så synes jeg på ingen måder at jeg ville kunne tillade mig at sige at det ene var okay og at det andet ikke var, når det i bund og grund bliver behandlet på samme måde. Men man lever som man vælger, og jeg vil heller ikke gå ud og påpege andres fejl i f.eks. denne kontekst, for vi har alle hver vores unikke idé om, hvordan verden hænger sammen og hvad der er okay. Og hvis man hellere vil gå op i at det kød man spiser er økologisk og at man egentlig er ligeglad med, hvordan ens pels er fremstillet, så skal man også det - man skal bare ikke udpege andres levemåde, og slet ikke hvis man ikke selv har en glorie at pudse.

Hvis vi konstant skal gå og vægte vores liv efter moral og retfærdighed, så bliver det altså også pludseligt forbandet svært at ikke være dobbeltmoralsk af og til, i de valg man foretager sig - men der skal der måske i virkeligheden også bare være plads til?

Der blev stillet en masse spørgsmålstegn i det her indlæg, og det var blot et udkast fra en lang refleksion jeg har gået og tumlet med i lidt tid. Jeg håber at jeg har fået mit budskab gjort clear nok, selvom det har været lidt svært at formulere, haha!

Kys og kram

Julie


Likes

Comments

Personlig

I skrivende stund føler jeg ikke rigtigt at et ''hej venner! sker derrrrr'' passer ind (selvom jeg gerne vil sige hej, haha!), da det her indlæg mest af alt er tankemylder i forhold til de associationer jeg gør mig, når jeg tænker på, hvordan man egentlig er det jeg ville betegne som en uoriginal original.

Jeg har før i tiden blogget på en på en anden platform end denne her (link HER), og jeg nød at blogge og skrive om alt mellem himmel og jord, dag ud og dag ind - men så fik jeg travlt med at flytte hjem og bo igen, gymnasie start og basically et helt nyt liv, så jeg ''glemte'' at få blogget. Så kan man så videre diskutere om jeg så også virkelig havde passionen for at skrive siden jeg stoppede, men det har jeg og har jeg altid haft, hvilket er hvorfor jeg også er tilbage på tasterne igen nu, haha. Det er bare alligevel som om, at det er blevet sværere for mig af en eller anden grund at finde på et emne, fordi jeg altid får den dér ''jamen det er der jo allerede en anden der gør'' eller ''jamen det er der jo allerede en der har skrevet om'' fornemmelse, og så føler jeg bare at jeg går død.

For jeg har ikke lyst til at skrive om min skide ligegyldige, nye taske, eller om hvor dejlig min opstillede, lyserøde dag på internettet ser ud, og samtidigt har jeg heller ikke lyst til at lege ''i danmark har vi ytringsfrihed!'' typen og fortælle om mit negative synspunkt på alt og alle, eller virke som en eller anden tumblr tøs med et poetisk ordforråd der skriver om kaffe, katte og Arctic Monkeys. Men hvis jeg virkelig ikke gider nogen af de her dele fordi det ikke lige er mig, eller fordi der er en anden der har skrevet om det før - hvad fanden er der så i sidste ende at skrive om?

Det er ikke fordi jeg har et skrigende, indvendigt behov for at være anderledes. Så måske handler det egentlig mest af alt bare om, at jeg må tage mig sammen og være ligeglad med hvad andre synes og tænker om det indlæg jeg nu engang måtte have lavet, så længe jeg selv er tilfreds og glad. Det er jo også det der er mit mål med at blogge, fordi at jeg netop synes det er hyggeligt og sjovt. Jeg skænker jo ikke andres mening en eneste tanke om mig, når det kommer til at jeg går fra at ligne en prinsesse den ene dag til at ligne en goth pige i oprør mod sine forældre den næste, eller når det kommer til min blandede musiksmag, eller når det kommer til min måde at leve på, eller når det kommer til min omgangskreds, eller når det kommer til mine karakterer - men det er måske også fordi det er nemmere at være unik i ens fremtoning og fysiske jeg, fremfor på nettet? 

Jeg ved ikke om der er andre der har tænkt på det her scenarie før, men lad mig endelig vide hvis der er! Det er altid rart at vide man ikke er alene, hehe.

Jeg vil nu fortsætte på min matematik aflevering, engelske essay, NV eksamen og hele mulevitten (hurra for gymnasiet), og så kan det være at det næste blogindlæg bliver om denne her ''mega cute kjole'' jeg fandt på internettet og har bestilt hjem, eller om det bliver endnu et indlæg af denne salgs. Who knows ;)

Rigtig god aften til jer! <3


Kys,

Julie



Likes

Comments

Personlig

Ironi og lidt grov tilgang til kristendommen forekommer i dette indlæg, så klik helst ud hvis dette virker stødende på dig, da jeg ikke ønsker at fornærme nogen!

Godaften allesammen, og glædelig 1. advent!

Åh, hvor har jeg længtes efter julen og alt det hyggelige der følger med - det endeløse spiseri af risengrød og brunkager, de catchy og efterhånden gamle julesange, varm kakao og skumfiduser, gave indkøb til dem man har kær, juleklippeklister og duften af kanel, samt det ualmindeligt pæne pynt som både grantræer og byer er blevet tildelt.

Men trods den glæde og varme jeg får i kroppen når jeg skriver i denne stund og kigger på min chokolade kalender, så er jeg på det seneste begyndt at reflektere utroligt meget over et spørgsmål, som jeg tog mig selv i at stille da jeg snakkede om juleaften med mine veninder for en måneds tid siden; for er julen egentlig ikke bare en omgang opreklameret pis?

Det lyder måske hårdt, og det bunder vel også i ens tro og om man er kristen eller ej (selvom det at fejre jul er frivilligt), men hvad fanden - vi fejrer Kristi fødsel, selvom hans fødselsdag dog stadig er et emne forskere ikke kan blive enige om hvornår skete. Jeg er ikke troende, så det er måske også derfor jeg ikke lige er særlig fascineret af ideologien om, at han blev dræbt og derefter opstod igen, og at dét ligger til baggrund for at han blev hellig og frelste gud og hver mand, og nu valser rundt mellem os i 2016 og gør det samme. Og hvem fanden fik i sin tid en idé om, at det skulle være en undskyldning for at spise (virkelig god) mad, få gaver og bruge tid sammen med familien?

Dette år har jeg bare haft brug for et break. Et break fra at fejre en eller anden dude jeg er ligeglad med og ikke har en skid tiltro til, et break fra at sidde en hel aften sammen med mennesker som man alligevel i bund og grund ikke bryder sig om, et break fra skrigende børn der græder over at der ikke er flere julegaver til dem efter de lige har åbnet 21 pakker med deres navn på, et break fra at skulle synge salme sange med den mest skingre tone man netop kan fremstille, og egentlig bare en pause fra alt det traditionelle. Jeg nævnte dette for min mor, og hun havde det egentlig på samme måde - så vi blev i fællesskab enige om, at denne jul skulle det bare være hende og jeg og intet traditionelt forpligtende (selvom hun stadig får gaver, den kommer hun ikke udenom), hvilket vidst fik vores indre, oprørske teenager op i os, da det førte til en kommende London tur her fra d. 26-29 december, hvilket jeg glæder mig ufatteligt meget til. Det bliver så nice at få en lidt alternativ og anderledes jul dette år.

Når jeg sidder og læser overstående igennem, kan jeg ikke rigtigt finde ud af om jeg fremstår dobbeltmoralsk eller ej, for det er jeg vel når jeg sidder og siger jeg elsker julen, men alligevel laver et indlæg om, hvorfor det i min optik ikke giver mening at fejre det... Meget forvirrende, men jeg håber nu alligevel at det giver mening for de fleste!

Jeg håber dog at i alle får en fantastisk juleaften eller 24. december, selvom der stadig er lidt mange dage at løbe på - om det er i familiens selskab, alene eller på en strandpromenade et eksotisk sted, og at julen bliver lige som I ønsker at holde den!

Nu vil jeg lytte til lidt Wham og spise honning hjerter ;)

Kæmpe stort kram fra mig <3








Likes

Comments

Mood

1. Velour kjole HER 2. Pude HER 3. Duftlys HER 4. Leopard frakke HER 5. Halstørklæde HER 6. Bodystocking HER 7. Wonderland boots HER

​God eftermiddag venner!

Trods det meget svingende nu-er-det-koldt og nej-nu-er-det-varmt vejr vi har i Danmark, så er det altså blevet efterår, hvilket man jo ikke kan benægte er utrolig hyggeligt, men samtidigt også en undskyldning for at ''lige'' skulle have den dér varme (og pæne) jakke, eller ''lige'' skulle have det dér duft lys, eller ''lige'' skulle have den dér cafelatte fra Baresso ;) 

Jeg har lavet en lille collage med ting jeg selv super gerne ville have fat i, nu vi går den kolde tid i møde. Leopard jakken har jeg sammen med en veninde haft kig på i ret lang tid efterhånden, men jeg tror desværre den lige må vente én måned eller to endnu med at hænge i mit klædeskab, fordi lidt mere praktisk tøj som sweatere og højhalsede har stået øverst på listen - så ja, denne gang blev det til helbred frem for stil, haha! 

Så er der også de her ufatteligt lækre Wonderland støvler fra Louis Vuitton, som næsten lige er kommet ud. Jeg kunne seriøst drømme mig væk og købe mig fattig i dem! Forhåbentlig har jeg været sød nok til jul... 

På det seneste er jeg haltet lidt små kikset bagefter alle andre og kommet med på velour trenden, og her har jeg så fundet denne virkelig smukke, mørkegrønne ish kjole i velour på nelly.com. Jeg synes den passer så godt til denne her årstid, og så kunne den især være en idé til et eventuelt juleaften outfit! 

Body stockings er altid en af mine favorit ting at trisse rundt i derhjemme, og for at gøre det ekstra hyggeligt har jeg også valgt et duft lys fra H&M Home samt en hovedpude (eller hovedpude betræk). Jeg elsker seriøst at skabe den dér form for vibe der passer til vejret/årstiden, hvis i ved hvad jeg mener? F.eks. hvis det er en varm sommerdag, så elsker jeg at sætte fest musik på, åbne vinduet på værelset helt op og danse rundt  - hvor i modsætningen til når det er koldt, så nyder jeg at tænde stearin lys, give den gas med bløde puder og tæpper og bare slappe af. 

Og til sidst i collagen, selvfølgelig et halstørklæde! Jeg har selv overstående i gråt, og det er bare så lækkert og varmt og koster kun 130,- i Pieces (bare et lille tip!)

Det var bare lidt tanker og lyd fra mig, og nu vil jeg nyde resten af weekenden! Jeg håber at i alle har en dejlig ferie, og hvis ikke i har ferie, så at i får en dejlig weekend.

Kys og kram,

Julie 





Likes

Comments

Personlig

Hej igen bloggen!

Det er godt nok lang tid siden, og jeg håber at i alle har haft en dejlig sommer. Efter en ret lang pause med overvejelser og tanker om alt det nye der er sket i mit liv, har jeg også besluttet mig for at flytte blogging platform til nouw, da jeg synes at der er flere kvaliteter her end der er på Bloggers Delight. Jeg arbejder stadig på at gøre designet pænt og til mit eget, og så ser jeg frem til at begynde at blogge igen!

Kram, Julie




Likes

Comments