Kære læsere

Ved det længe siden jeg har haft skrevet noget, men kan endnu ikke finde ud af om jeg skal blogge hverdag, eller som nu hvor der noget jeg ikke kan forklare, andet end ved at skrive det ned og du/i læser det... Så her kommer endnu et opslag om hvad jeg har på hjertet.

Snapchat/sociale medier

Jeg deler hverdag mange ting på de sociale medier (snapchat), jeg deler ud af både gode og dårlige dage, og må nok indrømme jeg ikke er helt lukket og måske alt for voldsomt i noget af det jeg til tider ligger ud... Men jeg er ikke typen der gør det for opmærksomhedens skyld, eller for at folk skal ynke over mig! Det LANGT fra derfor jeg gør det, men fordi jeg ikke længere ved hvordan jeg eller skal komme ud med min forstiurtion, mine spørgsmål osv.... Og derfor skriver jeg det ned, Selv det kan være svært, da jeg hurtigt kan misforståtes, da jeg er ordblind også derfor kan det lyde værre end det til tider er.

Ved virkelig ikke hvordan man skal forklare det uden det virkelig lyder som om man er opmærksomhedskrævende... Men jeg har det langt bedre med at ligge det ud, end at skulle fortælle hvordan jeg har det, og de 10.000 spørgsmål jeg går rundt med... Da jeg ikke altid har/kan stole på dem jeg har nær, hverken familie eller venner... lige fra store til små ting er kommet videre.... hvilket har ramt mig og gjort mig bange idag...

Hvorfor gør jeg det

For at de mennesker der er omkring mig kan forstå mig, igen ikke fordi de skal have ondt af mig. De fleste går op og ned af mig hverdag og ser hvor smilene jeg er, men ser ikke inder siden fordi jeg ikke kan vise den. Så jeg har fundet min måde at vise det på, så de ikke bare tror mit liv er cupcakes og regnbuer.

Svar
Ja jeg får svar tilbage, både gode og dårlige. Men jeg har det sådan lidt det sådan jeg er, og kan folk ikke tåle det jeg deler/eller min måde være på, må de slette mig...

Ja jeg får mange spørgsmål om jeg er okay eller hvad der sker, til tider glemmer jeg at svare fordi jeg i sek. ikke har overskud til at svare, eller ikke syntes folk bør vide mere... Men jeg svare tilbage på de ting jeg kan overskue...

Kan jeg stå inde for ting jeg deler?

Kan til hver en tid stå indenfor de ting jeg har delt. Self kan der være ting man fortryder, og måske livet er forkort til at fortryde, men det sker for selv den bedste...


Tanker

Jamie lindenskov

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Kære læser
Kender i det med at følge sig i vejen & bare slet ikke god nok? Nå men det gør jeg....

Jeg har haft en fantastik weekend med nogen skønne mennesker, & kommer hjem idag for at ville hygge med min mor, som har været alene hele weekenden med min mindste søster.

Kan tydeligt mærke på hende at hendes overskud ikke helt er dertil mig, da jeg fortiden spæner ben for mig selv hele tiden...

Jeg har i 1 år nu brugt min mors og fars hjem som et hotel, hvilket jeg tydeligt kan mærke pisser dem af... (som jeg selvfølgelig godt kan forstå)

Så i sommers valgte jeg at flytte hjem til en veninde, fordi alt i øjeblikket vi gjorde det følelse perfekt. Hun hadet at være alene og mig og min taske hadet at flytte hele tiden.

Jeg nået at bo der i 3 uger da hun fortæller mig at kommunen har ringet & fortalt hende at jeg var der (hvilket ikke var helt lovligt ups) hun glemmer så bare lige at kommunen ikke ringer, & vælgerne stedet at give mig en løgn, hvad der er gået galt finder jeg nok aldrig ud af, men det også ligegyldigt for det passet godt, mor var indlagt & far hadet brug for min hjælp. Så derfor passet det jo godt at jeg flyttet hjem i et STYKKE tid. Jeg bor stadigvæk der hjemme da jeg gang på gang har haft leje aftaler i orden & alt er knækket sammen foran bene på mig...

Jeg kæmper stadigvæk, men alt gør ondt, for ikke nok med bolig, spæner jeg ben for mig & mine veninder, et skole skift skulle klares igen.... & min praktik plads har ikke været det nemmeste fra starten af. Så alt i alt, går alting i stykker jeg rør ved fortiden....
tanker fra Jamie :(

Likes

Comments

Kære læsere!
Nu ville jeg for alvor starte blogging op! Jeg følger mig for engangs skyld klar, og jeg håber self at du ville følge med! Nok om det og nu til et lidt mere alvorligt emne....

Kræft
Kræft er en ting der fylder og
chikanere i rigtig mange meneskers liv. Det rammer ikke kun de ramte personer, men også de mennesker der står uden om & skal kæmpe i mod kræften... & kampen er hård, om de kan kurerers eller ej. 

Jeg står lige nu i kampen mod kræften, fordi en i min familie igen er ramt af denne livsprene sygdom, denne mand som idag kæmper mod kraften er en mand jeg har meget nær! Han er nemlig en kæmpe del af mit liv. 

Det tager hårdt på en, men hans livs glæde er der endnu & mens han kæmper mod kræften, kæmper han samtidig stadigvæk for sin familie! 

Da vi fik at vide at han var ramt af kræft dumpede jeg samme dag min naturfags eksamen, & alligevel hadet han overskud til at fortælle jeg ikke måtte stoppe her men jeg bare skulle kæmpe videre. & det gjorde jeg for jeg skulle gøre alt for at gøre ham stolt! 

Jeg kæmpede videre samtidig med at han kæmper, jeg skulle igen til eksamen, jeg følte mig klar & i det jeg skal igang med denne eksamen fik jeg en ny besked, igen var der noget der hadet ramt ham, denne gang var det ikke kræften men sygdomme der kan følge med efter kræften for håbeligt er væk. 

Jeg viste at det var hans største frygt. Men vi kæmper videre! Jeg ringer selvfølgelig & tjekker op på om han er okay, da jeg altid har haft en særlig kemi med denne mand, & han spurgte mig hvorfor han ikke skulle værre det & jeg brød sammen.... jeg tog til eksamen & kæmpede for at kunne gøre ham stolt, og jeg bestod, & endnu engang var han stolt af mig. 

Selv om han ligger & kæmper for at være i live, har han altid et overskud til at "fortælle" mig hvor stolt han er. 

Denne mand har igennem mange år kæmpede med mange sygdomme & alligevel er han her endnu! & han kæmper altid videre. 

Han er ikke manden der god til at fortælle at han elsker os og han savner os eller han er glad for vi lige kom forbi! Men han blev ham manden der nu kan sige det hele! 

Han er tit en mand af få ord, men kender man ham ved du hvornår du gør ham stolt og hvornår du rammer ham!

Han er en mand jeg ikke ville kunne leve uden, for uanset hvad kæmper han & husker os alle på hvor vigtig vores familie er!
Jeg ved han er en stærk mand & sammen kan vi klare det! Han er ikke klar til at forlade os & vi ikke klar til han forlader os. & sammen kæmper vi alle videre.

XoXo James

Likes

Comments