Så blev det tid til en omgang anbefalinger til November måned. Jeg undskylder på forhånd at det er lidt rodet anbefalinger, men... what to do?

To start with, er Sam Smith jo kommet ud med et helt fantastisk lækkert album kaldet "The Thrill Of It All" og jeg må indrømme at jeg er fan. Det er lige udkommet den 3. november og jeg har allerede hørt hele albummet en 6-7 gange. Det er et af de bedste albums jeg har hørt utrolig længe, så jeg er meget begejstret. Albummet indeholder hele 14 sange og herunder får I min top tre fra albummet...

DR3 har lavet en dokumentar der hedder "Tykke Ida" og for at være ærlig var det lige dét dansk tv mangler. Dokumentaren handler om Ida, der er den her kvinde forekæmper, som omfavner sine former, sig selv og sine holdninger. Jeg syntes at vi alt for tit skal være vidner til "Hjælp-hvor-er-det-bare-synd-for-mig-dokumentarer" når det kommer til et ømtåleligt emne som overvægt og kvindekroppen, men hvor er det skønt at se en kvinde der vitterligt elsker sig selv og sin krop så meget at hun tillader sig selv livets gode som lækkert tøj og is - altså helt ærligt kvinder! Er det ikke dét vi alle fortjener? Se dokumentaren her --> Tykke Ida

Når vi nu er ved DR er der også en anden dokumentar som jeg syntes er virkelig anbefalelsesværdig og det er den der hedder "Ditte er fuld af løgn". Den handler om Ditte som lider af bulimi, som - for dem der ikke skulle vide det - er en spiseforstyrrelse, hvor du i grove træk spiser, for så at blive overvældet af bekymring ang. kalorieindtag og derfor fremtvinger at du kaster op for at få det ud. Dette sker ofte i hemmelighed og er desværre utrolig tabu belagt og kan være meget svært at snakke med andre om. Se dokumentaren her --> Ditte Er Fuld Af Løgn

Den næste er nok mest for de Apple-glade mennesker, der læser med. For 2 uger siden fik jeg min elskede iPhone 8 Plus og jeg elsker den - derfor skal den selvfølgelig med. For reference, har jeg den i JetBlack. Min iPhone 6S var begyndt at blive langsom så jeg fik den solgt og købte mig en ny iPhone og jeg er SÅ glad for at jeg gjorde det. JEg har længe hørt rygter om det fantastiske kamera der skulle sidde i den og jeg blev ikke skuffet.

Jeg har skudt ovenstående tre billeder med min iPhone 8 Plus og TBH har jeg ikke set noget lign. Som fotograf er jeg vant til at skulle arbejde med forskellige baggrunde og lys sætninger, men de her tre billeder er taget uden baggrund af nogen form, uden speciel lys sætning af nogen form og og det eneste jeg har gjort er at jeg har brugt funktionen "Portrait" med underfunktionen "Mono Studio Light". Fik jeg sagt at jeg er en glad person pt?

Så her var 4 anbefalinger til november. Jeg håber at I syntes det var spændende at læse med og er der interesse for det vil jeg utrolig gerne lave en mere dybdegående anbefaling og rating af min iPhone 8 Plus.


(Dette indlæg er ikke sponsoreret af nogle af ovennævnte producenter, men anbefales med eneste årsag at jeg virkelig er fan af nævnte)

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Anders og jeg har snart været sammen i 2 år. Det er alligevel ret lang tid når man sådan lige sidder og får tænkt over det. Jeg syntes det er lidt vildt. Vi har tit stødt på nogen hvor at de blev kærester og så lige pludselig var gået fra hinanden 8-10 mdr efter fordi at de så var "vokset fra hinanden"... Vi forstår ikke rigtig dét koncept så voldsomt, for vi har været sammen i 2 år og for hver dag der går elsker vi hinanden mere og mere.

Nu sidder der sikker nogle derude og tænker sådan lidt bagklogt "Ja ja, den er god - bare vent til I bliver gift". Well, nu ligger landet sådan at Anders og jeg faktisk har været gift i 1 år her sidst i November, så jeg tror det går - men tak for omtanken :) Og den snak kan vi egentlig lige tage på et andet tidspunkt - tror der skal mere end et par linjer til den snak.

Tænker faktisk at lave en bryllupsguide, men kun hvis der er interesse. Tænker at det kan være hyggelig læsning her henover vinteren for de kommende brudepar der skal sige "ja" ti foråret - men det bliver ikke nu, men snart.

Nå, men tilbage til hvad det her post faktisk handler om - nemlig Anders & jeg. Så nu har vi altså snart været sammen i to år, gift i, endnu mere snart, 1 år og sidst på måneden har vi inviteret familie og venner på brunch i København for at fejre vores bryllupsdag, så det glæder vi os helt vildt meget til. Vi bliver 26 mennesker, så tænker at der nok skal blive en livlig brunch.

Hvordan plejer I at fejre jeres mærke-dage - store som små?

Likes

Comments

None of these are mine, credit to who ever took these amazing shots

2017 lakker mod enden og jeg er begyndt at gøre mig tanker om 2018. Hvad skal der ske og hvad ønsker jeg at der skal ske? En del af de tanker kredser rundt om at jeg i flere år efterhånden ikke har været længere uden for danmark en Malmö. At rejse er ikke noget der har været det store fokus på det sidste år, da der er så meget andet der er blevet opprioriteret.

Vi snakkede sommerferie igår aftes - måske mere mig end Anders, men vores samtale gik meget på at vi gerne ville lidt væk i lidt længere tid og gerne til noget der er syd for grænsen. Jeg er lidt hooked på Berlin, da jeg har været der før og det absolut er et sted jeg meget gerne vil tilbage til. Byer som Amsterdam, Rom, Paris og Stockholm og London trækker dog også bare rigtig meget. Men vi er enige om at vi skal så mange steder hen som muligt i forhold til arbejde, universitet og selvfølgelig økonomi. Jeg kunne også godt tænke mig at lave nogle flere rejseguides til bloggen, da jeg selv er stor fan og ihærdig læser, når andre skriver løs om stort og småt fra de byer de besøger. (Specielt Sandra Willer , skriver nogle virkelig gode posts omkring hendes rejser rundt i hele verden)

Jeg syntes at jeg høre mange sige at "ude godt, men hjemme bedst" og det kan jeg tildels godt sætte mig ind i, for jeg er, ironisk nok, et meget privat menneske der elsker vores lille lejlighed, men når det handler om at rejse væk, frygter jeg altid for dagen hvor turen går hjem ad. For et par år siden var jeg med mine forældre og storebror i Berlin, og i den periode havde jeg det meget svært - jeg syntes virkelig bare at hele mit liv var væltet ned foran øjnene på mig, men jeg havde det for første gange sådan oprigtigt godt i Berlin og jeg tror også at dét har noget at gøre med min forkærlighed for Berlin selvom jeg nok kun har været 16-ish.

Hvordan har I det med rejser, kære læsere? Og hvilke overvejelser gør I jer mod sommeren 2018?


Likes

Comments

I min hverdag skal jeg være rigtig mange forskellige steder, relativt hurtigt efter hinanden. Med et studie i Emdrup, bopæl på Vestsjælland, Fotograf virksomhed, familie, venner og andet arbejde, er man nød til at være forberedt på ændrede eller stramme tidsplaner. Derfor ser man mig stort set altid med disse 8 genstande. 


1. Canon EOS 1100D + Canon 50mm linse. Som fotograf er man nød til at være klar til alle de gode øjeblikke, de spontane snapshots og lækre stemninger. Derfor har jeg altid mit kamera med og selvom det efterhånden har nogle år på bagen, er det stadig min tro følgesvend. Old - but gold. 

2. En hår elastik. Well,, why not? 

3. Marshall Bluetooth headset. Jeg bruger rigtig meget tid på transport - ca. 4-6 timer i snit mandag-fredag, hver uge.  Derfor er det for mig, vigtigt, at have mit headset med mit på farten for at kunne nyde musik og underholdning når lysten lige viser sig. 

4. EOS læbepomade. Min læber krakelere meget let og det danske efterår, og generelt de kolde perioder, får mine læber til at være helt ødelagte og krakeleret og er jeg ikke opmærksom kan det let tage hele vinteren før det bliver sådan helt godt igen. Derfor: læbepomade. 

5. Medina by GOSH duo mascara. Vi kan alle komme ud for de der uforudsete situationer hvor det pludselig styrter ned eller det blæser og øjnene løber i vand und so weiter, og derfor er det rart lige at kunne gribe mascaraen en gang og få en lille shine up. 

6. Panodil Zapp, Du ved aldrig hvornår du bliver ramt af hovedpinen så derfor føler jeg at det er rart at have med på vejen. Ingen kan lide at skulle aflyse en aftale på grund af hovedpine. 

7. Min iPhone 8 Plus. Fordi - why not? 

8. Min Bullet Journal. Den har notesbog fra Moleskine indeholder HELE mit liv. Min virksomhed, min uddannelse, mine personlige aftaler, trackere af forskellig art og alt hvad jeg nu lige føler skal være der i. 

Hvad har I altid med jer? Any faves? 

Likes

Comments

Efterår er min ypperligste yndlings årstid. Varmen og kulden der mødes. Den smukke natur. Varme drikke og hyggelige retter, der serveres for godt selvskab. Den stille og hyggelige stemning. Rygende varmt bagværk og de korte dage. 


Jeg har her samlet en lille playlist med nogle af de sange som jeg nyder at lytte til og som er indbegrebet at efterårsstemning for mig. 

Likes

Comments

Det er lidt mærkeligt i øjeblikket når det kommer til universitetet. På den ene side elsker jeg det og på den anden side kan jeg ikke holde det ud - meget ambivalent. Jeg føler mig fuldstændig stressed out i tiden, da der bare er SÅ meget i gang på én gang og jeg kan godt mærke at jeg nok burde passe lidt mere på mig selv end jeg har gjort... Men det er en mærkelig følelse, at være stresset. Primært fordi jeg det ene øjeblik kan være fyldt med overskud og pludselig - fra den ene dag til den anden - være udkørt og ked af selv de mindste udfordringer her i livet. Jeg forstår ikke altid hjernen som jeg er blevet udstyret med. Det virker som om den ene halvdel prøver at kæmpe imod den anden og vice versa. Min koncentration er ikke eksisterende og jeg kan godt finde på at føle at jeg er på vej ned i et hul - ikke nødvendigvis i sort ét af slagsen, bare et hul. Men det er svært for livet skal jo leves og bare fordi hovedet går i stå, gør verden jo ikke... Jeg vænne mig aldrig til de her stressede perioder.


Idag tog jeg så en fridag fra hverdagen og livet. Det meste af tiden har jeg brugt i min seng og set diverse DR-dokumnetarer på dr.dk. Jeg har for eksempel set alle fire afsnit her og så har jeg selvfølgelig set det her afsnit af Den Store Bagedyst. Jeg syntes faktisk at DR producere nogle gode dokumentar-serier for tiden (ikke at DSBD er en dok-serie) og generelt syntes jeg at de tager nogle vigtige emner op, som vi som nation nok skulle tage at være bedre til at få snakke om og måske endda ud om.

Hvad gør I når i befinder jer i stressede perioder? Råd og tips er velkomne i kommentaren.


Likes

Comments