I midt 80érne på christianshavn blev en lille pige født.

En lille powerfuld pige. I en tidlig alder kæmpede hun for retfærdighed, og denne verden skulle snart folde sig ud til at blive hendes legeplads.

Opkaldt efter sangen,regndansen, og den alt overvindende stærke pige I den tids populære tegne hæfte ´vindens passage`skulle denne pige kaldes Isa – Isabel Mikala.

Det er mig.

Hun voksede op og blev den her selvstændige, stærke og anderledes person, der ikke er bange for at være den hun er.

Hun er sådan en person, hvis folk siger noget ikke kan lade sig gøre vil hun bevies dem omvendt.

Jeg blev forbundet med verden, dyrene og nature fra en meget tidlig alder.

En rejse til afrika skulle vise sig at blive skæbnesvanger for min fremtid, mit liv, min kommende selv opfattelse, samt mit verdenssyn.

For mig har det aldrig handlet om at skrive en check eller bare tjene penge, det kan alle gøre. For mig handler det om at leve et (for mig) værdigt liv og at kunne få lov at gøre en forskel.

At lave noget man elsker og samtidig kunne bidrage med noget godt – ville være det optimale.

Førhen så jeg mig selv som iværksætter/entrepreneur men det var indtil jeg stødte på dette ord der for mig beskriver mig og min måde at leve på helt perfekt – jeg er en popinnovator, altså en der gør tingene anderledes, bryder normerne og gør tingene på min egen måde.

Min familie, ikke mindst min mor, er så vigtig at nævne som en del af grundende til den person jeg er idag.

Hendes evige støtte samt aldrig dømmende væsen, har givet mig plads til at finde mig selv og mine egne veje.

Jeg vil gerne kaste lys på de ting der rør sig, jeg ønsker at ændre verden og bidrage til at gøre den bedre. Jeg ønsker at alle mennesker finder lykken og taknemmeligheden ved at værdsætte sig selv og se og forstå at vi alle hver især er et helt unikt omvandrende mirakel.

Jeg fortæller historier fra mit eget liv for at inspirere og motivere andre I håb om at mine fortællinger kan gøre en positiv forskel for andre.

Min barndom har været hård, ikke en dans på roser men hvordan vender man det om og gør det til en gave – det vil jeg komme mere ind på.

Her kan jeg igen nævne min mor der balancerede imellem at være min bedste ven og samtidig min mor, hun har altid opfordret mig til at være mig selv og selvfølgelig helst den bedste udgave af mig selv.

Jeg kæmpede I folkeskolen, ikke med det sociale men rent fagligt. Det var ikke fordi jeg ikke kunne lave skole arbejdet, men jeg var bare ikke interesseret og gad ikke bruge tid på det.

Det var som en åbenbaring for mig og min mors støtte betød igen alt, da det gik op for mig at hvad jeg hele tiden havde vist var sandt – jeg var ikke dum, jeg prøvede bare at gøre det forkerte for mig – som at prøve at lære en fisk at klatre I et træ.

Det har taget en del år at begynde at stole på mig selv og den medfødte viden at jeg ikke er sat her på jorden for at følge mængden og normen.

Det blev hurtigt tydeligt at jeg ikke skulle gå den normale vej igennem uddannelses systemet og arbejde osv.

Jeg begyndte at kigge ind af, ok så hvis jeg ikke kan finde mig selv på nogen hylder her I samfundet, hvordan bygger jeg så min egen hylde? Jeg begyndte at fokusere på hvad der gør mig glad og hvad jeg kan lide at lave. Jeg vendte hele bøtten på hovedet. Fra en meget tidlig alder har jeg sagt, hvis jeg bare skal leve et almendeligt liv, med 2,3 barn, en mand en hund en ligusta hæk og en Volvo samt et 9-16 job jeg ikke er glad for, så hopper jeg ud fra en meget høj bygnng. Og nej jeg var ikke selvmordstruende jeg vidste bare det ikke var et liv for mig. Jeg prøvede altid at finde svaret men idet det ikke var/er opfundet endnu var det klart svaret ikke var at finde.

Jeg skulle skabe noget anderledes for at holde ud at være her, jeg har altid vidst der var mere til livet og jeg har vidst jeg ville mere, koste hvad det koste ville.

Så jeg gjorde det op med mig selv efter at have led tog søgt, samlet viden og inspiration fra mennesker og ting der inspirerede mig eller gjorde mig glad. Jeg vidste at en ting der for mig var vigtig var at have nok penge til de finere ting I livet – rejser, spa ophod, shopping, restaurant besøg og sjove/dejlige oplevelser. Det ikke pengene det handler om for mig men at kunne leve med lethed, have mulighed for at gøre en forskel og gøre hvad jeg tror på er godt og hvem ved, måske I sidste ende være så heldig at have en indflydelse.

førhen havde jeg altid været den her meget korrekte pige mht dating og forhold. Men nogen gange I livet må man bare gøre tingene op med sig selv og gå efter det der betyder noget for en selv.Jeg indså jeg havde indviet mig selv 100% til mænd der ikke var der 50%, og som helt bestemt heller ikke fortjente mig.

Man kan så vælge hvilke briller man tager på når man kigger tilbage på sit liv og de ting man ikke kan ændre.

Alt I dette liv har været en del af grunden til jeg er den person jeg er idag, og jeg er faktisk nået dertil hvor jeg er ret godt tilfreds, stolt og taknemmelig for hvem jeg selv er. Jeg ville ikke bytte mig for noget. Så ja hvis du begynder at kigge på det positivt, og kigger på det sådan her, hvad var gaven I det, hvad har det lært mig, og så rent faktisk tager din ny erhvervede læring med dig og rykker videre, så når du dertil hvor velsignelserne og miraklerne begynder at vise sig.

Et stort mål for mig har altid været at blive mit eget produkt, jeg ville aldrig være et fjols og sælge mig selv lavt, nogle mennekser vælger reality vejen, andre er født på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, andre igen er født så forbandede samfunds korrekt smukke at livet bare udfolder sig hvor end de går hen, jeg var ikke en af dem.

Så jeg begyndte at tænke, hvad er specielt ved mig, hvad kan jeg dele og være for og i denne verden for at være en kontribution til denne verden, og det var så her noget af denne rejse begyndte.

Jeg har gjort mig selv forkert hele mit liv, forkert for ikke at passé ind og ikke at være eller leve normalt.

Da jeg endelig stopped med det og indså, jeg er ikke normal, jeg er anderledes, der begyndte alle de sande gaver at skinne på mig. Pludselig så og forstod jeg hvis jeg kan få min historie ud til folk, hvis folk så mig og jeg kunne få et sted at tale fra… måske, bare måske ville det kunne være min vej til det jeg altid har drømt om… -at være en gave og en kontribution til denne verden.

- Isabel Mikala

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Denne weekend har stået på total afkobling i godt selvskab.
Torsdag var jeg i Dronningmølle for at kigge på sommerhus - måske en mulighed, ihvertfald drømmehuset og virkelig perfekt sted til at koble af og finde fred. Huset er min barndoms venindes families og nu er det til salg, et dejligt hus vi er kommet meget i, blandt andet denne sommer med hendes skønne 3 unger, mine gudbørn. Har længe drømt om et fristed uden for København og det her kunne være helt perfekt.

Fik lækker mad i Gilleleje og en smuk aften køretur.

Fredag stod på veninde hygge, rødvin, film, slik, dyner og Sleep over. Lørdag hyggede vi videre, vejret indbød ikke rigtig til andet. Vi lavede lækker brunch med smoothie, hørte en masse musik og kørte på rulleskøjter - indenfor :)
Og idag søndag kobler jeg af herhjemme. Får brugt dagen på lidt vasketøj og mine elskede planter.
Desuden prøver jeg som altid at få sorteret lidt i mit tøj så jeg kan få ryddet lidt ud og solgt lidt. Indtil videre ligger de ting jeg sælger på app'en tradono, under brugeren IsabelMikala - hvis du skulle få lyst til at kigge - jeg er altid villig til at forhandle med priserne :)

Rigtig god søndag og Eid til dem der holder det :)

Likes

Comments

Hej smuklinger

Santorini var alt jeg havde brug for og mere end jeg drømte om.

Nogle gange kan jeg miste mig selv fuldstændig i ræset herhjemme i storbyen. Materialismen tager over og selv om jeg godt ved min Celine taske eller et par nye jeans ikke gør mig lykkelig elsker jeg dem bare og hvordan finder man så sin stop knap, hvordan kommer man tilbage helt ind i sjælen og mærker efter hvad der virkelig gør en rigtig oprigtig glad og lykkelig.
Jeg har oplevet det flere gange på ferier at jeg når ind til et sted hvor alt falder fra hinanden og jeg så kan bygge mig selv op igen. Jeg kan mærke mig selv, jeg bliver kreativ og begynder at drømme og tro på mig selv igen. Denne gang var Santorini det der skulle til. Jeg elsker byens impulser, det hurtige tempo, det lækre gourmet mad på byens cafeer og restauranter. Storbyen/ København er perfekt til at sparke mig igang og sætte tempo på, men jeg har en forbindelse til naturen, her finder jeg fred jeg kravler på klipper og i træer, dufter til blomster og lytter til fugle, det er som om jeg får en helt anden opmærksomhed,jeg kan hører vandets bekræftigende brusen og bølgernes kontinuerlige styrke. Jeg finder ro og fred og jeg finder mig selv... kender I det? Min sjæl og intuition ville at jeg skulle til Grækenland og jeg er simpelthen så glad for jeg bare gjorde noget spontant og lyttede. Det gav bare så meget mening 💕

Opslag om bedste badesteder, bydele, shopping, clubbing, spisning og must sees på Santorini kommer snart 💕

Likes

Comments

Hej smuklinger

Det hele gik så godt...- og så gik det galt.

Denne gang var det voldsomt og alvorligt. Min elskede storesøster ringede en tidlig morgen, jeg var på job og imellem en indtjekning og boarding af et fly, ringede jeg tilbage... hun skreg nærmest ind i røret, hun spurgte hvor mor var, om jeg kunne kører over forbi og få fat i hende. "Hvad sker der " spurgte jeg. jeg blev sur, stresset og bange, Det første og nærmest eneste jeg tænkte var, er lille N, min mest kostbare nevø, okay?

Det var han, men hvad var der så galt? Min søster er modsat mig meget rolig af natur, så hele mit alarm system gik igang.

Hun skulle bare have fat i mor og sagde vi kunne tale om det senere, set i bagspejlet prøvede hun bare at beskytte og passe på mig, som hun altid har gjort.

Jeg blev stresset, mit arbejde er på tids perfomance i lufthavnen, et minut er en verden til forskel derude og da jeg kom til gaten var jeg helt paf.

Min søster (S) og jeg har ikke samme far og idet jeg ikke selv kunne kører hen til vores mor prøvede jeg at ringe og spørge min far, hans bil var selvfølgelig til reperation.

"Skal jeg overføre penge?" fik jeg irreteret spurgt hende - men nej det var ikke det der var galt.

ca en 30-40 minutter efter ringer vores mor. Jeg var på vej til den næste fly afgang. Jeg husker lige præcis hvilket toilet jeg var på da tlf ringede, jeg tog den og min mor lød slet ikke normal.

Hun startede med at sige at det var alvorligt, S havde fået kræft. Alting faldt ligesom til jorden, alting gik ligesom i stå og så skreg jeg ellers bare imens tårene trillede. Jeg tog mig hurtigt sammen 2-3 minutters koncentrerede vejrtrækninger." Er du ok mor?" "Hvor er lille N?" alle spørgsmålene måtte vente min søster var på vej til hospitalet.

Jeg havde passet lille N søndagen før, vi havde hygget og været på legeplads med hans nye blå og mega seje cykel. Om aftnen havde vi hygget alle sammen og aftalt vi sku ses weekenden efter når mor var tilbage i dk.

Min søster havde så været ved lægen om tirsdagen, fået den her ubeskriveligt uretfærdige nyhed, holdt det hemmeligt for at skåne mig indtil vores mor var tilbage.

Opkaldet kom så af at lille N skulle have været i børnehave, S skulle på hospitalet og blive undersøgt, men om morgenen den dag var lille N meget meget syg og ikke til at sende afsted.

Så set i bagspejlet ville min søster have fået et overblik før hun gav os nyheden, så hun kunne give os den med noget índhold`/fakta, men planen gik i vasken og alt blev panik.

Min verden gik i stå.

En masse praktisk blev nu vigtigere end noget andet, jeg fortalte på mit job hvordan landet lå og sagde at lille N nu skulle hentes og passes og jeg blev nød til at prioritere hvad der var vigtigst for mig - min familie. Fuld forståelse fra deres side.

10 dage efter skulle S opereres, moder tumoren sad lige midt i hovedet, bag øjet og næsen. Det forklarede den ustyrlige næseblod hun havde haft på det sidste.

Vi besluttede os for at vi måtte gøre noget og tog til bornholm over til onkel Bjarne. S skulle opvardes og lille N skulle have lov at være barn. Det var det bedste vi kunne have gjort.

På smukke bornholm fandt vi lidt ro. Og nogle få øjeblikke var alt som før.

Operationen skulle foregå ugen efter og ærligt arbejdede jeg bare med fuld tryk på i disse dage for at få tiden til at gå.

Jeg kunne ikke komme ind på hospitalet - mine ben ville ikke - mine øjne og sjæl kunne ikke.

Jeg var bange - rigtig bange.

Det var sidst jeg så min elskede søster, på bornholm - for alting var åbenbart så alvorligt at hun kort efter blev sendt til et kæmpe kræft behandlings center i USA.

Likes

Comments

Hej til dig og hej til mig....

Først og fremmest vil jeg sige velkommen og tak.

Jeg håber du får lyst til at kigge forbi igen og evt følge med på vejen imod nye eventyr. Tak fordi du valgte at kigge på min blog, håber du kan lide at være her ligesom som jeg selv kan, for så er jeg allerede nået et baby skridt i den rigtige retning.

Blogging er helt nyt for mig så håber selvfølgelig du vil tage godt imod mig 😌

Jeg kan allerede afsløre at jeg er rigtig meget spændt og har vidst længe jeg gerne ville dele mig sig med verden.

Nu glæder jeg mig til at se hvordan verden tager imod mig...

Jeg syntes selv jeg har en del at byde på, og mine interesser har mange forskellige retninger.

Om mig selv kan jeg fortælle at jeg er skør, positiv, sjov, janteloven eksistere ikke i mit univers og så er jeg ikke bange for at vise hvem jeg er.

Jeg er ærlig og reflekterende og til tider dyb. Livet har budt på mange udfordringer også smukke ting - her i blandt emner jeg vil dele her på bloggen i håb om min åbenhed vil fjerne en del af tabuet og - eller idet mindste kunne hjælpe andre til at vokse og blive stolte af sig selv.

Tag godt imod mig, jeg hedder Isabel, jeg er fra København, uddannet Make Up Artist, coach, holistisk, spirituel, nede på jorden, nysgerrig, respektable,dyr og natur elskende, storby pige, med et stort gå på mod og hjerte.

Glæder mig til at ´møde´ dig, samt se hvor dette nye tiltag vil udfolde sig til....

Igen tak for at tage dig tid til at ´møde´mig 💟

Jeg vælger helt bevidst at dele dette, ret rå og ufiltrerede billede, make up og tøj skal vi nok få massere af tid til.

Vil gerne starte med at give et helt ærligt og ægte billede af mig, jeg er ikke helt perfekt men jeg er glad 😊

Likes

Comments

Instagram@isabelmikala

Nyt indlæg