Dannevirke er en af de største og ældste byggerier af teglsten i Nordeuropa, fungerende som et forsvarsanlæg mod fjendtlige angreb. Dannevirke skulle også sikre handelsvejene mellem Østersøen og Vesterhavet, som gik over Hedeby, der i vikingetiden var Nordens største handelsby.

Voldene er fra mellem 650 og 1200 tallet, og omfatter over 30 km vold, mens murene i alt strækker sig over 4 km. Op til 80 procent af de oprindelige jordvolde er bevaret. Men man mener, at jordvoldene med tiden er sunket og at de engang var højere og stejlere end i dag. Dannevirke havde derudover også naturlige fordele, for at forhindre angreb fra fjender, i form af vådområder. Dannevirke regnes for et af Nordens største fortidsminder.

Dannevirke blev hovedsageligt bygget, fordi den danske konge Valdemar den Store, ønskede at beskytte det danske rige mod overfald, mens han samtidig ønskede at vise sin magt over for den tyske konge. Dannevirke har været igennem flere bygningsfaser, og nogle kan dateres helt tilbage til vikingetiden.

I de slesvigske krige, skulle Dannevirke vise sig at have kæmpe indflydelse på krigenes udfald samt kampenes ofre. I 1864 var store hærstyrker samlet på begge sider af befæstningsanlægget og Dannevirke blev et af danskernes vigtigste forsvarsanlæg under krigen. I 1860‘erne blev dele af voldsystemet forsynet med moderne bunkere som optakt til krigen i 1864.

Men da de første soldater ankommer til Dannevirkestillingen, var barakkerne ikke bygget færdigt og forbindelsesvejene var endnu ikke anlagt. Dette betød at de danske soldater måtte kæmpe i vinterens kulde, med at arbejde på deres halvfærdige forsvarsanlæg – mens de hvert øjeblik ventede angreb fra tyskerne.

Den danske hær byggede Dannevirkes middelalderlige volde om et forsvarsanlæg. I 1864 lå der 27 skanser ved Dannevirke og en bemanding på 38.000 mand. I sidste instans kunne man dog ikke holde stand mod den preussiske og østrigske overmagt og danskerne vælger at opgive Dannevirkestillingen.

I dag er Dannevirke en stor kulturhistorisk seværdighed og et symbol på danskhed i grænselandet og man kan stadig se murene og voldene.

Likes

Comments

En lille by, fyldt med diverse religioner og minoriteter, samt en kort men stor historie. Det umiddelbare indtryk af byen kan charmere og tiltrække folk der ønsker ro og fred, men muligvis afskrække unge som blot ønsker en travl hverdag.

En lille by i det sydvestlige Slesvig, med smukke bygningsværker som giver byen et unikt udtryk. Vejret kan have påvirket mit eget førstehåndsindtryk af byen. Det første der mødte mig da jeg trådte ud af bussen var et gråt, vådt og trist vejr, som ikke ligefrem fremhævede byens kvaliteter.

Jeg bemærkede personligheden der udsmykkede husene langs torvet. Personlige symboler i form af billedplader på husenes mure viste byens, og ikke mindst bygningernes, historie. Ungdommen i Frederiksstadt var ikke lige just fremsprudlende, og man mødte udelukkende smilende pensionister på gaderne. Selvom ungdommen ikke er byens kendetegn, mærker man tydeligt historien og religionerne i byen.

Trods byens lille størrelse fandt man flere kirker tilknyttet til alle religionerne. Man mærkede ingen sure miner eller dårlig stemning, og trods vejrets negative påvirkning på folk, mærkede man, at byens indbyggere var mere end tilfredse med deres tilværelse i byen. Da jeg blot begav mig rundt i byen i en time, mødte jeg allerede tre nationaliteter, fordelt på byen med blot 2500 indbyggere. Venligheden blandt indbyggerne i byen fejlede intet, og det hjalp på byens ellers lidt kedelig udtryk.

Det føltes som et kulturchok for indbyggerne og butiksejerne, da en kæmpe flok unge nærmest invaderede deres ellers så fredelige by. ”Den butik, har lige tjent mere, end den havde gjort på en hel måned” lød det fra en af lærerne. Det var sjovt at opleve, hvordan den fredelige by, var fyldt med unge danskere.

Likes

Comments

Kære dagbog.

Jeg vågnede af nervøsiteten der pressede på, for i dag skulle hele min årgang på lejrtur til Slesvig. Aftenen før havde min mor og jeg været i fuld færd med, at pakke til ugens kommende begivenheder, men vi manglede det sidste. Vi skulle mødes på skolen kl 9:45, mens afgangen til Slesvig var kl 10. Elever og forældre stod på parkeringspladsen, nogle mere nervøse end andre. Jeg havde glædet mig i ufattelig lang tid så for mig, overvandt spændingen nervøsiteten.

Busturen startede ud med en masse optimisme blandt alle eleverne. Larmende musik og højt humør fyldte bussen og alle glædede sig til de kommende dage. Man kunne mærke folks spænding og høje humør gennem hele turen. Første stop på turen var Dybbøl Banke, hvor vi fik et indblik i danskernes nederlag i 1864, af nogle engageret og motiveret lærere. Så snart vi trådte ud af bussen, blev vi ramt af solens bagende stråler, og man kunne for alvor mærke forårets charme. Vi blev inddelt klassevis, og derefter blev vi inddelt i yderligere fire grupper. Nu gjaldt det diverse opgaver, som var en del af hverdagen i 1864. Der blev nedsmeltet kugler til gevær, skrevet med blæk, bagt pandekager over bål og skrevet på telegrammer. Det var nogle overraskende svære opgaver, og især blækskrivningen var en udfordring – men det lykkedes alt sammen.

Herefter skulle vi indenfor og se en film, som gav et mere historisk korrekt indblik på krigen i 1864. Filmen fangede mig ikke ligefrem, men det var nødvendigt for os skoleelever, at få af vide hvordan slagene i 1864 stod til. Herefter skulle vi lære, at gå march og se endnu en film, proppet med citater fra de breve, soldaterne skrev under krigen. Efter en forholdsvis lang dag, gik turen atter mod Christianslyst, hvor vi de næste fem dage skulle opholde os. Der blev pakket ud og kort efter skulle spise aftensmad. Maden var ikke lige just fantastisk, men den kunne sagtens spises. Nu gjaldt det lektieskrivning og snart blev vi sluppet løs på vandrehjemmet. Aftenen gik udelukkende på at spille basketball og kreere nye venskaber på tværs af klassetrinnene. Vi spillede basket i flere timer, og vi nød det, hele vejen igennem. Kl 22 skulle vi alle sidde på værelserne og da lyset blev slukket kl 23, kunne man sidde og fundere over dagens udflugter og oplevelser. Det var en dejlig ankomst, og jeg glæder mig til endnu en dag i morgen.

xx

Isabell

Likes

Comments

Hej alle sammen.

I maj måned, skal ottende årgang på lejrtur til Slesvig. Det bliver en af de allersidste lejrturer sammen som en årgang, inden folk deler sig til diverse ungdomsuddannelser efter niende klasse. Det er en tur, som jeg har glædet mig til lige siden jeg var helt lille.

Min bror gik ud af niende klasse sidste år, og han har efter hans ophold i Slesvig, fortalt mig om hvordan opholdet var. Jeg har hørt en masse gode historier, som har medbragt til, at jeg glæder mig endnu mere. Det bliver en lejrtur med en masse grænseoverskridende samt historisk belærende oplevelser.

Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal ud og klatre men også opleve Frøslevlejren. Jeg har altid lidt af højdeskræk, og jeg er sikker på at det bliver en vild oplevelse for mig. Selvom jeg ikke har det godt med højder, er jeg ikke bange for, at kaste mig ud i det, og tage det som en lærerig oplevelse, som vil gavne mig senere hen. Derudover, tror jeg at Frøslevslejren bliver enormt udfordrende at være vidne til. Med alle de frygtelige historier man får kastet i hovedet, mens man står midt i lejren, bliver en speciel oplevelse – men en oplevelse som man ikke bare glemmer.

Jeg elsker lejrturer. Jeg elsker måden man blander sig og får nye sociale bekendtskaber på tværs af klasserne, på en måde som man ikke får i dagligdagen. Man bliver meget tættere, mens man får en masse nyttig viden, som man kan bruge, når den daglige skolegang presser på endnu en gang. Jeg glæder mig særligt til turen til og fra Slesvig, da jeg efter tidligere erfaring ved, at det bliver med en masse spænding og højt humør, at klasserne driver mod nye oplevelser. Man kan mærke på folk, at de glæder sig og stemningen er i top, hele vejen.

Som man nok kan høre, glæder jeg mig umanerlig meget – det bliver en tur fyldt med nye oplevelser, venskaber samt viden.

xoxo

Isabell

Likes

Comments