Hejsa!

For 2 uger siden mødtes Anne Marie, Julie og jeg i Brighton, som et sidste farvel inden Anne Marie skulle tilbage til Danmark. Hun valgte at afslutte sit ophold i England tidligere end planlagt, fordi hun over alt for lang tid ikke havde været glad.
Så vi mødtes i Brighton hvor vi gik i lidt forskellige butikker og spiste en sandwich på en sød lille cafe til frokost. Derefter smuttede vi en tur ned til vandet og gik ud på 'the pier'- som jeg aldrig havde været på før!
The pier er en lang 'bro' ud i vandet hvor der er små mad boder, spille haller, solstole og for enden er der nogle forlystelser. Vi prøvede ikke noget, men det har jeg da planer om at gøre til sommer!
Så hoppede vi lige ind i nogle flere butikker, hvor Anne Marie fik købt sig en jakke som først kostede £70, men da hun så skulle betale skulle hun kun give £15 for den? Vi kunne ikke finde ud af om det var fordi den var på udsalg eller om det var en fejl, men fedt var det da!

Så var det ved at være aften, og jeg havde bestilt bord på en super lækker restaurant. Så der tog vi hen og fik enormt dejlig mad, jeg fik en salat med avocado og falaffel og pigerne fik pasta med pesto.
Da vi så var blevet mætte, synes vi at vi lige skulle slutte aftenen af med noget is, så vi gik hen til et lækkert gelato sted og fik 2 store kugler is vær.
Klokken var blevet lidt i 10, så vi skulle til at hjem ad, men da vi kiggede på bus tiderne var der igen af vores 3 forskellige busser der gik. Så det panikkede vi lidt over, men jeg endte med at måtte tage en taxi og pigerne tog nogle andre busser der gjorde de måtte gå et stykke.
Da vi så alle var kommet sikkert hjem, fandt vi ud af at vi havde glemt at betale for vores is inden vi tog hjem. Men alle tjenerene havde bare vinket farvel og sagt tak for i aften, så lidt heldige har man lov til at være!

Men det var en dejlig dag med pigerne, og nej hvor kommer jeg til at savne Anne Marie resten af tiden!
Men heldigvis bor vi kun 15-20 min væk fra hinanden hjemme i DK!

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Den 28. Februar var det 'national pancake day' her i England, hvilket selvfølgelig betød at vi skulle have pandekager med det hele til dessert om aftenen.
Jeg vidste i forvejen at pandekagerne de laver her i familien ikke helt er mine yndlings, bla fordi de laver dem med olivenolie på panden istedet for smør. Men der må jeg da også indrømme at jeg er lidt snobbet når det kommer til pandekager. For de skal altså enten være store og helt tynde, eller små og ret tykke (altså amerikanske pandekager). Men her laver de dem store men tykke som en omelet, haha.
Jeg havde endda foreslået om jeg ikke nok gerne måtte prøve at lave pandekager, fordi det kan jeg godt lide at lave, sagde jeg til min værtsmor. Men nej-nej det skulle hun nok gøre, sagde hun.
Men samtidig kunne jeg da aldrig finde på at takke nej til pandekager. Så på pandekagen kom der massere af nutella, friske jordbær og vanille is! Alt det ekstra overdøvede lidt selve den underlige pandekage/omelet smag så i sidste ende var de helt okay!

Jeg aftalte dog med Maurilia at hende og jeg end dag skulle prøve at lave dem selv hehe. 🥞

Likes

Comments

Hejsa!

Nu er det (igen) ved at være lang tid siden at jeg har lagt et nyt indlæg op på min blog, så jeg tænkte at jeg hellere måtte få skrevet lidt om hvad der skete i min vinterferie.

Som jeg fortalte om sidst, så skulle jeg mødes med min mor, far, Kenneth, Kristine, Vilmer og Hugo i London.
Så jeg tog et tog til Gatwick lufthavn, og så stod jeg og ventede på dem ved ankomst hallen. Det var alle undtagen min far som kom tirsdag d. 14, så det var selvfølgelig super dejligt at se dem alle sammen, men på samme tid kunne man godt mærke at vi lidt manglede en (nemlig farmand). Samme dag, tirsdag morgen, tog vi direkte fra Gatwick ud til Tate Britain museum, hvilket var meget fint.
Derefter fik vi noget frokost og gik lidt rundt i Brick Lane, som var det område vores air bnb lejlighed lå i, et af billederne er af vores altan.
Jeg havde bestilt bord til om aftenen på et vietnamesisk sted i nærheden, fordi det jo var valentines Day! Så det var utrolig hyggeligt.

Den næste dag var der dømt 'shopping dag', så der tog vi hele ruten med butikker rundt i London. Men jeg måtte faktisk indrømme at jeg ikke synes jeg fik shoppet nok eller kom i nok at mine foretrækker butikker, men jaja sådan er det jo. Lidt sent onsdag kom min far, og der havde vi fået bord på et lækkert sted i shoreditch som hedder 'pizza east', så da vi skulle til at bestille spottede jeg min far komme ind af døren, og iih hvor var det dejligt at give ham en kæmpe krammer!

De andre dage med alle samlet, blev brugt på mere museums se'ning, lidt forskellige butikker og massere af utrolig lækkert mad! Fredag morgen skulle jeg have lavet nyt pas på den danske ambassade i London, så det burde jeg snart modtage med posten. Bagefter fik mine forældre og jeg noget morgenmad og gik et smut i altid-flotte harrods. Derefter mødtes vi med de andre på portobello market, hvor vi så hovedpersonen Daisy Ridley fra en af de seneste Star Wars film!
Vilmer og min far fik her en tur til frisøren, imens vi andre kiggede på de mange seje boder der ellers var.

Lørdag fik vi lækker morgenmad på et sted der hed The Albion, (som jo også er den vej jeg bor på i Brighton!)
Nå men så skulle de jo alle sammen afsted (bortset fra min mor) tilbage til Danmark. Det var mega svært at sige farvel til min far igen, SÅ irriterende..men dejligt at jeg havde min mor.
Da vi havde sagt farvel, gik vi lidt rundt i butikkerne i vores område og bagefter tog vi en taxi hjem til min gudmor, hvor vi skulle bo indtil om mandagen.
Det var også rigtig hyggeligt lige at få set hende, og gå en masse ture med hendes dejlige hund Jodie, og bare snakke. Vi var også så heldige at få lov til at komme ind til et modeshow under London fashionweek som var i gang. Det var min gudmor som var så fantastisk at få os ind og se Peter Pilotto showet. Det var SÅÅÅ fedt, da jeg jo ikke kom til Københavns modeuge i januar!

Så blev det alt for hurtigt mandag, hvilet betød jeg skulle sige farvel til mutti. Vi tog det samme tog mod Brighton, men hun stod så af ved Gatwick. Og HOLD DA HELT OP hvor var det bare pokkers hårdt at kramme hende farvel.
Det var slet ikke til at holde ud, specielt fordi at jeg skulle blive siddende på toget. På det tidspunkt må jeg indrømme at jeg virkelig ikke magtede at tage tilbage til Brighton, puuuhaaa!!
Nu er jeg ved at have det bedre, men sidste uge var altså rimelig hård!

Men i fredags var jeg til den hyggeligeste lille fest med min gruppe af veninder fra skolen! Det var hjemme hos saffron, som bare bor super sejt! Så det fik mit humør op!

Det var det! I lørdags (d. 25) havde jeg været her i 6 måneder!! Så nu går tiden altså hurtigt, da vejret også er ved at blive varmere! Juhuu!




Likes

Comments

Hej,
Så er det allerede februar, og for et par dage siden ringede mine forældre til mig for at fortælle mig noget rigtig hyggeligt. De fortalte nemlig at de tirsdag d. 14 februar ville tage et fly til Gatwick airport sammen med Kenneth, Kristine, Vilmer og Hugo. Min far kommer dagen efter om aftenen, og så er de her til lørdag. Så vi har lejet en lejlighed i Shoreditch i London hvor vi skal bo de par dage. En af grundene til at de kommer hertil er bl.a fordi jeg skal have fornyet mig pas på den danske ambassade, og så har jeg alligevel vinterferie så vi tænkte at vi lige så godt kunne lave et par hyggelige dage ud af det. Jeg glæder mig super meget til at de alle kommer, og jeg skal tage imod dem i lufthavnen kl. 08.20 tirsdag morgen. Det bliver hyggeligt at Kenneth og Kristine & co også kommer med, for da jeg var mindre plejede vi at tage på ferier og ture med dem, og selvom det er ærgerligt at lille Ursula ikke kommer med, er det nu også meget rart, fordi så kan vi være ude til sent og være andre steder som vi normalt ikke ville kunne tage hende med til.
En perfekt bonus er, at det er London fashion-week lige det tidspunkt vi er der, så det kunne være meget fedt hvis man kunne få lov til at se nogle seje mennesker, eller sådan noget!
Min mor om-bestilte faktisk også sin billet her i går aftes, så hun tager først hjem mandag d. 20, fordi min gudmor Susanne skrev hun også gerne ville se os imens vi var i London. Så der tager min mor og jeg lige 2-3 dage hos hende også!
Jeg havde ikke regnet med at de ville komme, og siden det allerede er næste uge glæder jeg mig helt vildt meget til at gå rundt i London med dem alle 😎

Men før jeg kan begynde og pakke, skal jeg lige overleve en science chemistry mock exam på fredag.. det er jeg en smule nervøs for. 🤷🏻‍♀️

Likes

Comments

Halløj!

Fredag tidlig morgen tog mine værtsforældre og Bev's søster og hendes mand (som lige er blevet værtsfamilie for min danske veninde Anne Marie og hendes italienske dobbelt placering Alice) til Scotland over weekenden, og kommer hjem i aften. Det betød at alle os piger skulle være alene hjemme de par dage, men det betød også at min ældste værtssøster som fylder 17 i slut februar, havde fået rollen som ansvarlig i de to dage. Det er jo egentlig fair nok, men samtidig er både mig og maurilia, og for den skyld også Anne Marie og Alice, alle fyldt 16 og hende Alice er faktisk 17. Så vi fandt det alle sammen lidt irriterende at hun skulle være vores 'mor' de par dage. Og man må sige at Liv virkelig gav den gas, hun var/er ret kontrollerende og vil meget gerne bestemme over os alle. Så det har været lidt underligt at hun hele tiden skulle tysse på os, og sige 'det må man ikke sige', eller 'det der må i ikke gøre'. Men jaja, sådan er det vel.

Så igår tog Liv, Ellie, Maurilia, Alice, Anne Marie og jeg til byen Portsmouth, som ligger endnu mere syd på i England. Anne Marie og Alice havde sovet natten over hos os, og næste morgen tog vi et tog kl. 09.25. Det var meningen at toget skulle gå direkte dertil, pludselig endte det med at vi skulle tage 3 forskellige tog dertil. Men da vi endelig kom var været super godt, og vi havde det hyggeligt! Det var en slags 'outlet by' kan man vel sige. Der er både den 'normale' Portsmouth by, og så er der der hvor vi tog til, som er ved Portsmouth harbour. Der var rigtig mange butikker, men ikke rigtig noget for mig må jeg indrømme. Men der spiste vi så lækker frokost på et sted der hedder 'The slug and the lettuce' som egentlig ikke lyder så indbydende men, jeg fik en god wrap, og pigerne fik burger. Midt i det hele blev hende liv dog rigtig ked af det pga noget med en dreng, så det betød at stemningen blev lidt dårlig igen, og at vi også så skulle til at komme hjemad. På det tidspunkt var klokken kun 15.15, og så sad vi bare på toget og slappede af. Men der var så noget galt med toget igen, så vi skulle også med 2 på vejen hjem.

Da vi så ankom til Brighton igen tog vi alle hjem til Anne Marie og Alices hus, hvor deres værtsmors dater på 28 havde købt pizza og is til os. Så det spiste vi, og så spillede vi spil.

Idag tog mig og maurilia så til Brighton og jeg købte et par ting, og så tog vi hjem til Anne Marie og Alice's hus igen og har lige spist lækker roast dinner!
Imorgen mandag har jeg fri for skole, så jeg skal lave kanelsnegle fordi bev har fødselsdag, så vi får mange gæster imorgen!

Det var lidt om mine seneste og kommende dage! ☺️

Likes

Comments

Hej!

Tænkte at jeg ville skrive en smule om lidt af vært, bla. om mit nye venskab med Tallulah.
Så jeg har altså gået på skolen her i cirka 4 måneder, og i størstedelen af frikvartererne sidder jeg med pigerne: Saffron, Sarah, Amy, Lily og Tallulah som alle er søde, men som jeg også har skrevet før, så er Tallulah og jeg bare blevet super gode veninder! Så jeg har nu sovet hos hende 4 gange i alt. Jeg tager normalt bare bussen hjem til hende i Brighton hvor hun bor i en lille lejlighed med hendes mor. Fordi hun bor så tæt på centrum går vi enten rundt i butikker eller får os noget lækkert at spise. Tallulah har faktisk vist mig en masse gode spisesteder, som ofte serverer ret sundt mad. Men størstedelen af restauranterne/cafeerne i Brighton er faktisk overraskende sunde. Det er enten noget vegetarisk, vegansk, noget raw-food eller 'Healthy fastfood' af forskellige slags. Men jeg har fundet mit nye yndlings frokost sted som kun sælger falafel. Man bliver god og mæt for £4, og så smager det bare utrolig godt! Og det underlige er at jeg ikke plejer at kunne lide falafel derhjemme, men nu elsker jeg det. Det er lidt ligesom kartofler. Derhjemme i Danmark var de eneste kartofler jeg kunne spise pomfritter, men nu fordi familien her i England serverer kartofler af alle arter hele tiden, har jeg været blevet nød til at spise det. Så nu er de lige til at tåle vil jeg sige. Er stadig ikke en fan af kartoffelmos og bagekartofler, men ellers er det nogenlunde okay.
Nå men jeg har i hvertfald sovet hos Tallulah mange gange og vi har det altid super sjovt og kommer altid lidt for sent i seng. Jeg er i gang med at lære hende en smule dansk og havde købt pebernødder, brændte mandler og Johan Bülow med til hende fra Danmark. Hun har også tænkt sig at komme på besøg hos mig i Danmark i sommerferien, så jeg glæder mig til at vise hende rundt.
2 uger før jeg tog hjem over julen blev jeg også inviteret hjem til Tallulah af hende og hendes mor til at pynte juletræ og hygge. Det synes jeg var rigtig dejligt, fordi hos min værts familie er det kun moren Bev der har tilladelse til at pynte træet.
Tallulah's mor Sara var også så sød at køre mig til Gatwick airport da jeg skulle hjemad, og det tog kun lidt over en halv time at køre dertil.
Jeg er ihvertfald rigtig glad for at have mødt Tallulah, for jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle få sådan en god veninde på dette ophold i England.

Noget andet som jeg også synes er rimelig sejt er, at Tallulah har boet i Australien i omkring 6 år, og så boede hun lidt udenfor Brighton i nærheden af hvor jeg bor i et par år. Og derefter rejste hende og hendes mor 1 år til Bali og boede, og så har de de sidste 2 år boet her i Brighton igen. Rimelig imponerende!
Igår mødtes jeg også med hende i Brighton hvor vi gik i mange forskellige butikker (flere gange hver), og jeg købte mig en blazer jakke og en lang frakke fra Topshop! Ved 5 tiden sagde jeg så farvel til hende, da hun skulle hjem og lave lektier, og mødtes derefter med Maurilia (min dobbelt placering) og gik lidt rundt i de små 'laines' indtil vi fandt et super lækkert pizza sted og spiste aftensmad. Så købte vi noget chokolade som vi spiste på bussen tilbage til southwick, og da vi kom hjem var klokken præcis 8, hvilket betyder at 'the Voice' er på fjernsynet, så det så vi lidt af.
Jeg er begyndt at sætte mere og mere pris på at jeg har Maurilia, og jeg synes vi er blevet rigtig gode veninder. Vi snakker og har det bare rigtig godt i hinandens selvskab!

Så nu ved i lidt om hvem jeg omgår mig med!

Likes

Comments

Hej!

Nå nu tænkte jeg det nok var tid til et indlæg om min jul tilbage i dejlige Danmark.
Mit fly var et par timer forsinket i Gatwick Airport, hvilket jeg synes var en smule irriterende da jeg egentlig bare ville hjem så hurtigst som muligt!
Men da jeg endelig landede i cph lufthavn skyndte jeg mig at hente min kuffert og løbe ud til ankomst hallen hvor mine forældre stod og ventede. Da jeg så dem var vi alle så glade for at se hinanden at vi fik tårerne til at trille. Det virkede faktisk helt uvirkeligt at se hinanden, og kunne give dem en kæmpe krammer fordi man bare har været vandt til at se hinanden over FaceTime.
Da vi kom hjem lavede vi friske forårsruller (som jeg havde 'bestilt'), og det var simpelthen så lækkert at få igen!! Resten af aftenen snakkede vi ellers bare til klokken meget sent og hyggede.

Om mandagen skulle jeg hen på min bedste veninde Klaras gymnasie og overraske hende. Da hun som sagt ikke anede at jeg var hjemme. Her begyndte vi også begge at tude, og kunne vist slet ikke tro det haha.
Da min kusine Sofie også går på den samme skole som Klara, overraskede jeg også hende selvom hun godt vidste at jeg ville komme hjem (havde bare sagt d. 20 december til hende) så det var også super hyggeligt!
Resten af skoledagen til klokken 3 var jeg med i klaras timer og bagefter hentede hendes mor os og kørte os hjem til hende, hvor vi ellers bare fik snakket, hygget og set det sidste afsnit af SKAM sæson 3!
Om aftenen blev hentet af mine forældre og så tog vi hjem og fik dejlig aftensmad og så en god film!

Om tirsdagen d. 20 tog jeg til København med min mor og mormor og spise på savnede Joe & the juice!
Senere på dagen tog vi på hyggelig cafe og fik lækker kage. Jeg synes virkelig det var rart at se min mormor igen!
Om onsdagen tog vi et smut til København igen, og om aftenen skulle vi på Asminderød kro med Klara og hendes familie og få burger. Det var hyggeligt lige at se og snakke med dem alle. Bagefter tog klara med mig hjem og se den nye Ghost Busters og sove.

Om torsdagen var vi alle i København igen, og så tog vi også lige forbi min mors gode ven Christian og fik et par æbleskiver og snakkede. Efter at have været der i en times tid tog vi hjem til Vilmer, Hugo, Ursula, Kenneth og Kristine hvor vi spise lækker aftensmad. Dem havde jeg godt nok også savnet på jeg sige!
Vi var så hjemme igen ved 12 tiden, og ud af det blå skrev min gode veninde Mathilde til mig og spurgte om hende og hendes kæreste måtte komme forbi og sige hej, hvilket jeg jo ikke kunne sige nej til, så de kom og vi snakkede til over kl. 2 om natten, hehe. Men det var utrolig hyggeligt!

Så blev det lille juleaften hvor vi bare var min mor, far og jeg hjemme hele dagen. Vi lavede konfekt og brunkager og gik tur i parken. Vi var også i SuperBrugsen som jeg underligt nok havde savnet lidt haha. Der var bare så meget mad som jeg ikke havde set i lang tid, så det var sjovt at gå på opdagelse igen...det lyder lidt underligt må jeg sige!
Og om aftenen så vi vist en god film igen.

Pludselig var det den 24. December. Min far skulle som traditionen tro på cafe i København med hans vennegruppe og spise morgenmad, men da han så kom hjem igen åbnede vi en stor pakke min gudmor Susanne havde sendt, som var så fin og vi fik nogle super lækre gaver!! Klokken 4 skulle min kusine selma, min faster Mikala og hendes kæreste Thomas komme for at se Disneys juleshow. Inden det havde jeg regnet med at skulle udveksle gaver med Klara, men det blev dog ikke til noget. Så jeg tog mig istedet et langt savnet karbad, som jeg ikke har gjordt i min værtsfamilie endnu, så det var dejligt! Jeg manglede også stadig at pakke et par gaver ind så det fik jeg også brugt længere tid end forventet på, upsi. Så var det tid til disneys årlige juleshow, og ved 5-tiden kom mine bedsteforældre og min mormor. Vi fik spist lækker mad (som for mig bestod af 3 mini kyllinge burgere), og noget Ben & Jerry's is!
Vi gik om træet og åbnede dejlige julegaver, helt indtil klokken over 12 hvor folk så måtte smutter hjemad.
Jeg havde også taget 2 pakker engelske 'mince pies' med til vores slik tallerken som de fleste rimelig godt kunne lide.

Søndagen blev brugt i sofaen fra vi stod op til vi skulle i seng igen. Vi så hele serien 'Stranger Things' som var utrolig uhyggelig, men stadig SÅ god! Den har jeg gerne villet se i lang tid, men bare aldrig turdet.
Mandag skulle vi til julefrokost hos Peter, hvor jeg også fik set min veninde Carla. Da det var færdigt om aftenen kørte min far mig hjem til Klara hvor jeg så kunne give hende hendes julegaver og så sov jeg også hos hende der.
Tirsdag morgen hentede mine forældre mig igen og så kørte vi ind til København igen for at spise brunch!
Her fin vi shoppet lidt, købt julegaver til min engelske familie og så mødtes vi og spiste frokost med Vilmer igen.
Her sås jeg også lige med 6 tøser fra min gamle klasse og nogle andre, det var bare lige i en halv time, men stadig hyggeligt lige at snakke.

Om onsdagen skulle vi til julehygge hos mine bedsteforældre hvor hele min fars side af familien kom. Inden det spiste vi også lige frokost på mit yndlings burger sted i København, juhu! Men til familie-arrangementet var det så dejligt lige at se alle igen inden jeg skulle afsted om fredagen igen. Havde godt nok også savnet min kusine Sofie så det var godt lige catche op med hende!
Torsdagen blev brugt på pakning, endnu et farverigt karbad, hygge og lækkert savnet aftensmad på sticks & sushi.
Så var det fredag d. 30 og jeg skulle tilbage. Hvilket ikke var noget jeg var helt exited for, da jeg gerne ville have haft et par dage mere hjemme, eller bare have blevet. Men det var ikke helt en mulighed, så jeg måtte jo afsted. Da jeg så var kommet igennem Security fandt jeg ud af at mit fly var forsinket, så sad i lufthavnen og ventede i hvad der ihvertfald har været over 3/4 timer. Så det var lidt nederen at tænke på at jeg kunne have brugt al den tid med mine forældre istedet. Endelig var flyet klar til at boarde og jeg hoppede på, landede i England og tog toget til Brighton.
På Brighton station hentede de to danske piger Julie og Anne Marie mig, (det var dog mig der havde spurgte om de ikke kunne gør det hehe). Det synes jeg var rigtig rart, og bagefter tog jeg en taxi hjem til southwick.

Ja så det var lidt (meget) om min fantastiske jul! Tænker snart også at skrive noget om min nytårs aften!

Likes

Comments

Hej!
Jeg håber at i alle har haft en dejlig jul,
Nu er jeg kommet tilbage til Brighton igen efter jeg har været hjemme i Danmark i to små uger.
Det har været så overdrevet hyggeligt at være hjemme, og se film, spise og lave sjov med mine forældre, familie og venner. Så jeg synes jeg har fået "opladet mime batterier" med kærlighed fra alle, så jeg lige kan klare resten af tiden her.

Grunden til at jeg ikke har skrevet noget om min hjemvenden her på bloggen, er fordi jeg skulle overraske min søde veninde Klara på hendes skole. Så jeg har holdt det hemmeligt i hele den tid jeg har været her i England.
Men som sagt er jeg nu tilbage, og skriver dette i den sidste tid vi har af 2016! Det synes jeg er helt vildt, at 2016 allerede er ovre, og ikke mindst hvor hurtigt tiden fra august til nu har gået!

Kl. 18.30 skal jeg med familien hjem til min værts mors søster, hvor vi skal spise indisk take-away og spille spil.
Jeg kunne også have valgt at holde nytår med Tallulah, men tænkte at det var smartest at fejre det med familen da jeg nu ikke har været med dem til jul.

Men tænker snart at skrive et indlæg om min tid der hjemme, og selvfølgelig også mit nytår!

Jeg håber at alle får/har haft (siden de fleste nok først læser dette i år 2017) et vidunderligt Nytår!! 🎉✨
Og jeg vil også sige tak for et fantastisk 2016, som alle jeg kender har hjulpet til med at gøre top dollar!
Glæder mig allerede til at se alle igen i år 2017, og kan ikke vente med at opleve nye sjove ting!

Kæmpe farverigt, poppende, glædeligt nytår to every one! ☄️💥🌟⭐️⚡️✨🐲🍸🥂🍾🏆🎇🎆🎊

Likes

Comments

Heeej!

Den 26 november havde min danseskole jule-afslutnings show, som jeg derfor selvfølgelig også var med i.
Det foregik lidt ligesom derhjemme at man kom om morgenen, hvilket dog var rimelig tidligt her, nemlig kl. 8.30, og det foregik i en teatersal på en Blatchington skole 5 minutter fra min egen.
Der var overraskende mange elever som skulle være med i forestillingen, for jeg ikke havde ikke nogen ide at de var så mange hold og børn der gik til det. De fleste var dog under de 12 år, og en hel del var omkring 4 år!
Så man må sige der var gang i den med rollinger der løb rundt over det hele.
Man var hjemmefra blevet bedt om at tage 'childrens stage makeup' på, som bestod af et godt lag foundation (som var et par toner for mørk), pudder, øjenskygge, lyserød/rød læbestift, mascara og lyserød blush. Og jeg tror ærligt at jeg aldrig har haft så meget makeup på i en omgang, tænk at nogle folk går med det vær dag!

Der var ikke rigtig nogle som jeg kendte, bortset fra dem der gik på mit hold, men der var ikke rigtig nogle af dem der var interesserede i at snakke. Men fordi de fleste af børnene var forholdsvis små, tog jeg muligheden for at snakke lidt med nogle yngre end dem jeg plejer i skolen. Det synes jeg faktisk også var ret sjovt og interessant, det at høre hvad de kunne lide at lave og hvad de bare snakkede med hinanden om.
De spurgte derfor også ind til hvem jeg var, og en pige troede endda at jeg var fra USA. Og da jeg sagde at jeg var fra Danmark så de helt blanke ud, og spurgte om det lå i Holland eller sådan noget haha!


Jeg fik også snakket med de helt små tøsser, og hold da op hvor var de nuttede! De havde alle sammen små farvede ballet skørter på og gik direkte hen til mig og ville lave sjov! Og her mødte jeg også den fineste pige der også hed IRIS!! Tror aldrig jeg har mødt en face-to-face der hed det samme.

Vi havde to forestillinger, et klokken 2 og et klokken 7.
Det var ret sjovt at opleve hvordan alt sådan noget foregår anderledes her, specielt at se folks kostumer osv.
Kl. 4 var det så meningen at alle skulle blive hentet af sine forældre for at få noget aftensmad, men jeg gik mig derfor bare en tur i et supermarked og fik lidt at spise der, og mødte op igen kl. 6.

Da det hele sluttede kl. 21.30, var Steve så flik at hente mig igen derfra.
Så jeg må indrømme at dagen havde været rimeligt langtrukket og kedelig, men samtidig fik jeg også nogle sjove samtaler med nye folk!

Farvel xx

Likes

Comments

Hej!

Nu har jeg været i London endnu en gang, men i dette tilfælde var det sammen med min engelske organisation og 40 andre udvekslings studenter.

Jeg tog toget torsdag d. 17 om morgenen kl. 10.45, sammen med Anne Marie, og to der hedder Freja og Julie (som begge er danske), men også sammen med en norsk pige der hedder Helene. Vi tog toget sammen direkte til London Victoria, hvor vi skulle mødes med en der hedder Lucy som arbejder for educatius.
Vi tog så undergrunden hen til det område vores hotel var i, hvor vi fik en times-tid til at gå rundt.
Da vi så mødtes igen, var der kommet flere unge, som havde taget toget fra Birmingham og Manchester.
En pige fra Nivå i Danmark, som jeg var blevet ret gode venner med på Soft landing Camp'en i august måned, hun kom også, så det var hyggeligt at se hende igen!

På hotellet boede jeg på værelse med Anne Marie, Freja, Julie, Helene og anden dansk pige der hedder Sarah.
Så vi var næsten kun danskere på det værelse!

Efter vi lige havde sat vores ting af på hotellet, tog vi et tog hen til South Kensington hvor vi tog på national history museum, som i kan se på det midterste billede.
Og lige foran det sted, var der en skøjtebane med massere af julelys omkring den, hvilket var super fint!

Lidt senere på aftenen skulle vi så ind og se musical'en Wicked, som i kan se et lille billede af til højre!
Jeg havde aldrig set en musical før, så det var meget spænende! Men midt i forestillingen da jeg sad og tog en lille video kom der en dame som arbejdede der, løbene hen til mig og sagde: at hvis hun så mig filme igen ville det koste mig £500! Hvilket gjorde mig rimelig bange må jeg indrømme! Pyha altså!

Da den var færdig lidt over 10, tog vi så hjemad, og hyggede på hotellet.

Så blev det fredag i London, og vi skulle afsted til Madame Tussauds, hvilket jeg aldrig havde set før, så det var jeg temmelig spændt på at se!

Det var super imponerende, og der var godt nok mange forskellige kendte! Alt fra Madonna til Obama, til Kim Kardashian og Queen Elisabeth II. Selv E.T var der!
De fleste så meget virkelige ud, men samtidig var nogle af figurerne lavet for et par år siden, og siden da har personen jo udviklet sig, eller ser i hvert fald anderledes ud. Så der der var et par stykker det slet ikke lignede den de egentlig skulle.

Da vi så var færdige der (hvor vi havde tilbragt over 2 timer) spiste vi noget hurtigt frokost og tog derefter undergrunden til London Bridge, hvor vi gik over og tilbage igen, og derefter hurtigt videre til et sted hvor vi skulle tage en båd-fart på Themsen.
Det var rimelig koldt på den tur, men super fint at se London fra en anden vinkel end man ellers plejer!

Derefter gik vi hele vejen til Buckingham Palace, som jeg faktisk heller aldrig har været helt tæt på og se. Men det var enormt flot, lignede dog mere noget der kunne være 'The Whitehouse' end et sted hvor de royale bor.
Efter en halv time, gik vi videre gennem parken 'Green Park' som ledte op til en metro station hvor vi så tog et tog til Picadilly circus, hvor vi fik en times fritid til at gå rundt og kigge, så en gruppe af os gik i det mega lækre supermarked kaldet 'wholefoods' som bare er overdrevet lækkert! Og her fandt jeg nogle honningkager!

Bagefter skulle vi spise på 'rainforrest cafe' som var en familie-restaurant gik jeg ud fra, som var dekoreret som en jungle, men mindede lidt om noget der kunne være i Lalandia... Så jeg var ikke super imponeret.

Så tog vi tilbage til hotellet og hyggede til klokken 1.30 om natten!

Så blev det alt for hurtigt lørdag, og vi tog metroen til camden market, som jeg heller aldrig havde set før, men som jeg simpelthen synes var super hyggeligt, med massere af lækkert streetfood og små butikker.
Da vi havde været der i et stykke tid, blev vi sluppet løs i hele London, hvor vi bare måtte tage hvorhen vi ville, og rundt med undergrunden og det hele! Så min gruppe, vi tog et smut til King's cross station, hvor platform 9 3/4 fra Harry Potter filmene var, og man kunne få taget billede, men der var bare ultra lang kø, så jeg tog bare lige et hurtigt billede som i kan se i venstre nederste hjørne.

Derefter tog vi et tog til Oxford Circus, hvor vi gik i lidt forskellige butikker, og efter frokost tog vi så metroen til harrods, hvor vi brugte en del tid også. Jeg gik dog rundt helt alene i harrods, fordi de andre pludselig var blevet væk fra mig og inden da havde jeg allerede følt mig lidt udenfor gruppen, så det var knap så fedt.
Men til sidst fandt jeg dem igen, og så skulle vi skynde os med undergrunden til covent garden hvor vi skulle spise aftensmad med alle de andre. Der var dog ikke noget jeg kunne lide det sted, så da vi var færdige og fik en times fritid, gik mig og Louise på et burger sted der hedder Shake shack, som var overdrevet lækkert!!

Og så mødtes vi igen med de andre, og tog hjemad igen igen, og lavede sjov på værelset. (Vi kom vist til at larme lidt for meget da vi fik klager fra dem på værelset nedenunder.. ups!)

Så blev det søndag, hvilket betød vi skulle til at hjem ad, men vores tog gik først ved 4-tiden, så vi havde lige lidt extra tid som vi bl.a brugte på at hygge på Joe & the juice (som jeg må indrømme jeg virkelig savner) og se en børne-legetøjs-parade på regent street i central London. Da vi så havde gloet lidt på alle de figurer vi kunne genkende fra da vi var små, tog mig, Anne Marie, Freja, Louise og hende den norske Helene på STICKS & SUSHI som ligger i covent garden!!!! Og det havde os tre piger fra Nordsjælland godt nok set frem til, så det var noget af et måltid vi fil os der, men det var det hele værd!

Så skulle vi ellers også skynde os tilbage til hotellet for at hente hvorved kufferter og derefter skynde og til St. Pancras station for at nå vores tog til Brighton!

Og det var vist den tur! Det var enormt hyggeligt det meste af tiden, og rigtig rart at se og snakke med de andre danskere om alt det vi går og oplever!

Farvel 👋🏼

PS glædelig december! 🎅🏻

Likes

Comments