Header

.

"Jeg er den værste blogger!"

.

Ja, der er gået 21 dage siden mit sidste oplæg !! AV det er alt for meget ! Jeg startede med at blogge, fordi jeg så det som en spændene udfordring. Det er en del af mit nye livssyn, som er noget i stil med:

"Hvis jeg tror jeg ikke kan eller har fordomme mod det, skal jeg i hvert fald prøve det en gang”

Det her livssyn har jeg erhvervet mig, fordi jeg synes det er sundt for mig at prøve nye ting, og få afkræftet mine fordomme. I takt med nogle af de her ting jeg har gjort, som f.eks. at starte et firma, har jeg samtidig bevist for mig selv at jeg kan det jeg sætter mig for! Det er vildt livsbekræftende og giver én mere selvtillid!

Men når det så ikke helt går som planlagt hele tiden, kan jeg godt mærke at jeg skuffer mig selv lidt… Det er ikke helt optimalt… Men det der er grunden til at jeg ikke har lagt ligeså meget op som jeg har gjort før, er på grund af stres. Når jeg har en masse ting jeg skal nå, med skolen, firma, arbejde og privat liv. Så er det bare at jeg på en eller anden måde bare slipper alt andet og kun fokusere på en ting. Lige for øjeblikket er jeg igang med at skrive min afsluttende opgave på E-design (KEA), før det lavede jeg en optagelsesprøve for at komme ind på en overbygning til e-design; Brand design, så jeg i sidste ende kan få en professions bachelor. I mens jeg har lavet disse to opgaver har jeg deltaget i design messen Finders Keepers med re:place, som også tog ret meget af min tid og overskud. Det hele har bare fyldt så meget, at det med at lægge blogindlæg op regelmæssigt bare blev nedprioriteret. Det er helt okay, jeg kan ikke nå alt på én gang, men det betyder ikke at jeg ikke er skuffet over mig selv.

Jeg er ked af hvis det her bliver lidt for dark på sådan en helligdag som Kristi Himmelfartsdag! Så derfor vil jeg slutte af med at sige, at alle har det jo sådan her en gang i mellem, især nu i denne periode før sommerferien, hvor mange sidder med eksaminer. Man kan ikke nå det hele, vi er bare mennesker. Jeg skal personligt blive bedre til at sige til mig selv at det er i orden, ikke at kunne nå alt, som ikke at kunne nå at se alle mine gode veninder så meget som jeg gerne ville, som ikke have tid til at skrive samme mængde blogindlæg som jeg gerne ville eller opdatere min instagram så meget jeg gerne ville…

Det budskab jeg gerne vil frem til er bare:

Lad vær med at være så hård mod dig selv ! Det er OK at tage det hele i dit eget tempo. PAS PÅ JER SELV, ingen andre gør det.


og nu er det jo sommer! så husk at få noget d-vitamin indenbords! Det modvirker også eksamens streshed!

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

.

Solnedgang


Har gang i lidt meget lige for tiden med min afsluttende opgave på e-design og Finders Keepers med re:place, så derfor er det virkelig rart når man har nogle gode venner der kan distrahere én og komme lidt ud og se noget andet.
Vi tog derfor til Amagerstrand for at se den flotte solnedgang, fordi det var fantastisk vejr! Det fik jeg nogle lækre billeder ud af, jeg har ikke engang behøvet at redigere i dem. Så her er de, jeg kunne ikke lade være med at dele dem med jer!

Glæder I jer lige så meget til sommer, som jeg gør nu?? :D


Forresten er jeg jo på Finders Keepers med re:place i weekenden! Håber vi ses der!


Likes

Comments

.

So excited!!!


Jeg er så glad for at kunne fortælle jer at d. 6.-7. maj deltager jeg med re:place på designmarkedet Finders Keepers! Det er en kæmpe ære, at måtte være med og det bliver bare så fedt, at komme ud og møde nogle mennesker med re:place.

Hvis du nu sidder og læser dette og tænker; Hvad filan er Finders Keepers???
Så kan du gå ind (HER) og læse om det, eller se deres instagramprofil (HER) og kigge på nogle af de andre fantastiske designere der kommer.

Jeg glæder mig såååå meget og jeg håber, at se nogle af jer!


Likes

Comments

.

Long time no see!


Ja, der er et stykke tid siden jeg har skrevet et indlæg. Det beklager jeg! Men jeg har haft lidt travlt med eksamen og oplivning af re:place! Her har jeg forresten spændene nyheder, men det vil jeg skrive et oplæg om senere! Det håber i bliver lige så begejstrede for som jeg er!

Lige nu sidder jeg og laver optagelsesprøve til at komme ind på en top-up på KEA, samtidig med jeg skriver speciale! Så jeg har lidt travlt, men det betyder da ikke, at jeg ikke har tid til at gå ud og spise kage med to kvinder jeg beundre og ser op til. Nemlig min mor og mormor, de to kvinder er så seje, og jeg håber at jeg er lige så sej som dem når jeg er i deres alder❤️


Likes

Comments

.

No sleep!


I denne uge har jeg haft travlt, med at skrive min praktikeksamensopgave. Kl. er nu 03.15 natten til torsdag og jeg har afleveret, jeg skal egentlig først aflevere kl 12 i morgen - jeg ved det jeg er i vildt god tid, øh nej... Jeg har bare den dårligste vane med eksaminer, jeg prøver at gå i gang tidligt, så jeg sidder og skriver nogle random tanker ned omkring hvad jeg forestiller mig udkommet skal være. Men i virkeligheden ender jeg bare med, at se serier på HBO eller Netflix 😅 Så til sidst har jeg så travlt, at jeg et par dage før afleveringen sidder oppe til kl 03 hver nat for at blive færdigt... 😴 Det skal jeg altså havet lavet om på, det er for dumt! Nå men, jeg er tilfreds med resultatet og det er det vigtigste!

Her har i nogle billeder af mit skrivebord med hyggelys, kaktusser, bøger om markedsføring og te.

Tak fordi i følger med 🙏🏻


Likes

Comments

.

Selverkendelse


Jeg læste en artikel forleden dag, skrevet af Jonathan Løw i Berlinske Business (den er godt nok fra 2015, men det gør den ikke mindre sand idag!). Han skrev om Løvens hule og om, at DR viser et billede af, at man som iværksætter helst skal arbejde 70+ timer om ugen på sit projekt ellers er man ikke seriøs nok. Det mener han gør unge iværksættere en bjørnetjeneste. Jeg kan selv mærke at det ligger et enormt stort pres på mig som iværksætter, da jeg ikke nødvendigvis i alle perioder kommer over en arbejdsuge i nærheden af 70t, og derfor får det mig til, at tvivle på om jeg nu vil det nok. Men så er det bare fedt, at læse denne artikel fra Jonathan, for det bekræfter mig i, at den overbevisning jeg har og har haft i et stykke tid nu, er god nok. Udkommet af mit arbejde bliver bedre hvis jeg har det godt, og jeg har det ikke godt hvis jeg arbejde 24/7.

Jonathan Løv skriver selv i artiklen:
"Jeg har selv etableret fire virksomheder, heraf to internationale. Jeg har hentet en tocifret millioninvestering til den ene (engodsag.dk) og har brugt mange år af mit liv på firmaet – et firma, der siden gik konkurs, og hvor jeg inden da måtte sygemelde mig med stress og depression på grund af netop 70 timers arbejdsuger og mere."

Så man skal altså huske at passe på sig selv. Det tager meget mere tid fra én at ligge sig syg med stress end det ville gøre, at tage tingene bare lidt langsommere og ikke bruge 70+ t. hver uge. Jeg mener, at man skal bruge den tid man har fornuftigt på det man brænder for, men man skal huske, at have sig selv med i det! Hvis jeg brugte 70t på re:place og spiste junkfood, sov på en vens sofa og ikke havde nogle penge til mig selv, så ville jeg også ende ud i stress og en depression og det synes jeg ikke er nødvendigt for at starte en virksomhed eller at få succes. Så det vil jeg prøve, at huske mig selv på næste gang jeg slå mig selv i hovedet over ikke at bruge mere tid i firmaet end jeg gør.


Peace out✌🏻


Likes

Comments

.

Bliv kloger af andres ord!


Er der noget jeg aldrig bliver træt af er det, at få ny viden inden for mit fag. Men der findes jo tonsvis af bøger om iværksætteri og innovation, så hvordan vælger man? Jeg er så heldig at gå på en uddannelse hvor vi alligevel skal have bøger om alt fra idégenerering til marketing og derfor har jeg en del. Men det er jo ikke alle de bøger man synes er lige spændene! Men her er en som jeg alligevel synes er både sjov, at læse og har nogle gode redskaber til at booste sin virksomhed. Den hedder Value Proposition-Design, den tager udgangspunkt i 'Business Model Canvas' som er et redskab lavet af samme mennesker, som handler om, at skabe værdi for virksomheden. Value Proporsition Canvas handle derimod om at skabe værdi for kunderne. Det fede ved den er, at den gør det med humor, f.eks. med den bagside de har lavet! (se nedenfor)



En anden bog jeg har fundet er ikke en fagbog, jeg vil mere kalde det en motivations bog. Den er samlet af Jonathan Løw og hedder GURUBOGEN. Han har bedt 100 forskellige inspirerende mennesker om at fortælle deres erfaringer og historier om innovation, iværksætteri og ledelse. Heriblandt er bl.a. Mads Langer, Sophie Trelles-Tvede og Alexander Osterwalder (som har skrevet bøgerne jeg omtaler overover). Det er i det hele taget bare en samling af mennesker man gerne ville snakke med en dag, så det at kunne få lidt af deres erfaring her er bare vildt fedt! Jonathan Løw selv er direktør og stifter bag 4 virksomheder. Han står bl.a. bag engodsag.dk som gør velgørenhed til en naturlige del af danskernes hverdag og indkøbsvaner. Derudover har han bl.a. været marketingchef hos kaospiloterne og online chef for bog og idé.


'Hvis du også vil eje disse bøger er de begge købt på Saxo.com 🙃

Tak fordi du læste med 🙏🏻

Likes

Comments

.

Jeg er dybt afhængig af makeup!


Det lyder måske mærkeligt! Men de der kender mig ved, at jeg har det sådan. Jeg har masser af makeup og nogle vil mene at jeg har mere end jeg behøver, men der er altid noget jeg liiiige mangler! Det her var den lille fangst jeg gjorde mig da jeg var i Fields med min mor her til eftermiddag. Det er lidt blandet af nogle gode klassikere og nogle nye ting jeg skal prøve af så som Kat Von D's setting powder, som jeg har hørt så godt om! 

Eylure vipper: - Nr. 033 og nr. 070

L'oréal mascara: False lash wings (her), false lash wings-waterproof (her), Mega volume-miss baby roll (ny, kan fås i matas, men ikke på nettet)

​Nilens jord pudder børste​ (her)

​Real techniques - setting børste ​(her), sponge (her )


Likes

Comments

.

Perfekt efter træning!


Min veninde Katrine foreslog mig at prøve disse lækre bananpandekager da de er sunde og gode til efter træningen. Så her er en opskrift til jer der læser med, så i også kan nyde disse sunde pandekager (næsten) helt uden sukker!

​Ingredienser: (15 stk)

​2 modne bananer
3 æg
1 dl havregryn
1 dl mel
1/2 tsk salt
1/2 tsk vaniljesukker

​Fremgangsmåde:

​Først moser man bananerne så godt man kan. Derefter blander man resten af ingredienserne sammen til en homogen dej. Opvarme nu en pande med lidt fedtstof, og lav små pandekager på panden (ligesom ved amerikanske pandekager). Når de begynder at boble lidt vender du dem og steger dem færdige. Når de er færdige kan du servere dem med det samme eller putte dem i køleskabet og gemme dem til når du har trænet.

Håber det er noget i kan bruge!
Vi ses i morgen


Likes

Comments

.

København


​Får du gået en tur i den by du bor i og bare nydt pulsen, stemningen, larmen eller stilheden? Det vil jeg blive bedre til! Jeg er så dårlig til bare at gå en tur og nyde byen! Jeg har drømt hele mit liv om at bo så tæt på byen og nu bruger jeg den ikke som jeg drømte om 😅 jeg føler altid der er så meget andet jeg skal nå, så jeg når ikke at stoppe op og se mig omkring. Man skulle nogle gange opfører sig som en turist i egen by og se det man aldrig ser. F.eks. ville jeg gerne besøge både rundetårn og tårnet på christianborg slot, det er noget jeg ikke har gjort siden jeg var barn!
Hvad kunne du godt tænke dig at se, hvis du skulle leget turist?


Tak fordi du læste med🙏🏻
Vi ses i morgen


Likes

Comments