Header

Hej,

Efter sommerferien rejser jeg et år til Irland, med STS, som udvekslingsstudent. Jeg glæder mig enormt meget. Faktisk var det rigtig meningen, at jeg skulle på efterskole, men jeg har hele tiden haft en trang til at blive udvekslingsstudent. I starten havde jeg ikke lyst til at fortælle mine forældre, at jeg hellere ville til udlandet end på efterskole. Jeg havde ikke lyst til at skuffe dem, fordi vi jo havde aftalt, at jeg skulle på efterskole. Jeg var faktisk bare bange for, at de ville komme til at savne mig, og at jeg derfor ville få dårlig samvittighed.

Jeg så vildt mange youtubere, som var udvekslingsstudenter, og jeg læste meget om de forskellige kulturer og skoler. Jeg undersøgte også forskellene på de forskellige organisationer (eller hvad man nu end kalder det), for at jeg kunne være godt forberedt, når jeg ville fortælle min familie om mine tanker.

I starten ville jeg gerne til USA. Det der stemte for USA var, at det er der de fleste tager hen, så der var mange til at fortælle om, hvordan det er. Men alligevel endte jeg med at vælge Irland. Da jeg nævnte for min søster, at jeg gerne ville være udvekslingsstudent, foreslog hun nemlig med det samme Irland. I starten gad jeg ikke (bare fordi det var min søsters forslag), men da jeg læste om Irland på de forskellige organisationers hjemmesider, lød det bare bedre og bedre.

Irland er landet for dig, som spiller musik, stod der på STS´s hjemmeside, og det var lige netop det, der fangede min opmærksomhed.


Efter sommerferien rejser jeg et år til Irland, med STS, som udvekslingsstudent, fordi jeg elsker musik.

Efter sommerferien rejser jeg et år til Irland, med STS, som udvekslingsstudent, fordi jeg elsker den grønne og frodige natur.

Efter sommerferien rejser jeg et år til Irland, med STS, som udvekslingsstudent, fordi jeg vil prøve noget nyt og anderledes.

Efter sommerferien rejser jeg et år til Irland, med STS, som udvekslingsstudent, fordi jeg vil udfordre mig selv, og lære mig bedre at kende.


Man skal ikke være bange for at vælge noget andet end mainstreamen. Der vil altid være nogle, som er blandt de første, og det er netop dem, som sætter kursen for hvilken vej mainstreamen skal gå.


- Ida Holm <3

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Hej,

For to dage siden skete der dsv. endnu et terrorangreb, denne gang i London. Det er forfærdeligt, og nogle gange kan det godt komme lidt for tæt på.

I påskeferien sidste år rejste min familie og jeg til Belgien. Min far skulle arbejde, så han fløj, men vi andre skulle køre. Under hele ferien havde vi set flere politifolk og militærfolk, som var der pga. terrorangrebet i Paris (manden der stod bag angrebet i Paris var flygtet til Belgien). Vi havde en fin ferie, men den sidste dag blev min far ringet op af det flyselskab han skulle flyve med, hvor de fortalte ham, at der var sket et terrorangreb på lufthavnen i Bruxelles. Vi andre havde lige forladt hotellet, og var på vej hjem mod Danmark. Min far ringede så til os, og sagde at han skulle køre med hjem, men han skulle først arbejde. Så vi havde pludselig en ekstra dag i Belgien, som var en del mere kaotisk end forventet. Vi besluttede så at køre til Brygge (som ligger i den helt anden ende af Belgien, langt væk fra Bruxelles). Brygge var en hyggelig by (bare ikke lige helt så hyggelig den dag), og det var rart at komme lidt væk fra alt kaosset.

Vi kørte i kø hele vejen, og der var ambulancer overalt. Der var opstået en meget ubehagelig stemning i bilen. Min mor snakkede hele tiden om, at hun rigtigt havde planlagt at flyve, så det kunne have været hende. Min storesøster sad og græd. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var faktisk følelsesløs. Jeg havde lyst til at græde, men jeg følte ikke jeg kunne, fordi der var jo nogle der havde det meget værre end mig. Jeg følte heller ikke, at jeg måtte være glad eller smile, der var jo nogle der havde det dårligt, så kunne jeg ikke have det godt. Sådan følte jeg det i et par uger efter angrebet. Jeg fortalte ikke nogle om hvordan jeg egentlig havde det, fordi jeg vidste, at de bare ville prøve at trøste mig, men jeg havde ikke lyst til at blive trøstet, fordi jeg skulle ikke have det bedre.

I dag fortryder jeg meget, at jeg ikke bare snakkede med nogle omkring, hvordan jeg egentlig havde det. Mit glas var fyldt til renden med følelser og indtryk, så det var lige før, jeg kollapsede. Jeg frygtede terror endnu mere i perioden lige efter angrebet, og jeg frygtede alle ambulancer. Hvis jeg havde snakket med nogle omkring mine følelser, ville jeg kunne have modtaget hjælp til bekæmpelsen af min frygt. Terroristernes mål er, at få os til at frygte dem. Vil skal ikke bukke under for terroristerne, vi skal være stærke.

Så mit råd til jer er, bare snak om jeres følelser. Du letter et tungt les fra dine skuldre, og andre folk vil blive bedre til at respektere dig.


- Ida Holm <3

Likes

Comments

Hej,
Det her bliver jo mit første indlæg, så jeg vil bare lige fortælle lidt om hvem jeg er, og hvad denne her blog kommer til at handle om.

Mit navn er Ida, og jeg er 15 år gammel. Lige nu går jeg i 9. klasse, så jeg afslutter folkeskolen her til sommer, og det glæder jeg mig meget til. Efter sommerferien skal jeg nemlig et år til Irland og gå i skole, som udvekslingsstudent med STS.
I min fritid spiller jeg meget musik, og jeg elsker at opholde mig i naturen. Netop det, er nogle af mine ferier også planlagt efter.


Min blog kommer primært til at handle om rejser og oplevelser (og når jeg kommer nærmere på min Irlandstur, vil det handle om netop den kæmpe rejse), men jeg kommer også til at skrive om min hverdag, gode råd og meget mere.

Jeg håber I vil følge med :)


- Ida Holm <3

Likes

Comments