Hej alle sammen.

Jeg ved der er mange af jer som allerede ved en del om min værtsfamilie, men der er også mange der ikke ved hvem de er.

Inden jeg fik af vide hvem jeg skulle bo hos var jeg meget spændt og nysgerrig på hvordan de så ud, hvordan deres familie var sammensat og hvem de generelt var.

Nu til dages kan en familie være mange ting. Vil de være noget nyt eller ville de måske være ligesom min familie?


Jeg husker tydeligt den dag jeg fik opkaldet fra min organisation omkring min placering.

Jeg var i skole og vi så en film i engelsk. Min mobil blev ved med at ringe så til sidst tog jeg min mobil op for at se hvem det var. Der står så 10 opkald fra MyEducation og jeg kan huske mit hjerte begyndt at slå virkelig hurtigt. 2 sekunder efter får jeg en email hvor jeg kun kigger på overskriften hvor der står ”DIN PLACERING”. Jeg begyndte at flippe ud og spurgte min lærer om jeg måtte gå på toilettet.

Jeg gik ud på gangen og ringede tilbage til dem. De fortalte mig så at jeg skulle bo i Florida, Ocala og at min værtsfamilie bestod af en mor og 2 døtre og at jeg skulle gå i 10 klasse på Forest High School.

Alting blev lige pludselig rigtig virkelig. Jeg gik bagefter tilbage til min klasse med tåre i øjnene og med et KÆMPE smil på læberne. Alle mine veninder var virkelig støttende og rigtig glade på mine vegne.

Efter skole tog jeg på arbejde og var i et pakke rum for at lave noget papirarbejde. Min mobil begyndte så at vibrere. Normalt kigger jeg ikke på min mobil på arbejde, men eftersom jeg havde en lille mistanke om at det måske kunne være dem så tog jeg den op for at kigge og rigtig nok var det min værts storesøster som skrev til mig. Jeg flippede helt vildt ud, men som sagt var jeg på arbejde, så jeg lød beskeden være til jeg fik fri og kom hjem.

Da jeg kom hjem løb jeg straks ind til stuen til min far og papmor og fortalte dem det hele. Jeg svare tilbage til min værts søster og vi skrev lidt frem og tilbage. Senere på aftenen begyndte min værts mor og værts lillesøster så også at skrive til mig.

Før jeg kom havde jeg nogle tanker om hvordan de var som personer, men jeg må sige at jeg har dømt dem helt forkert… endnu en bevis på at man aldrig skal dømme eller have forventninger til noget men ikke ved eller kender.


Nu har jeg været her i ca. 2 måneder og tror jeg snart ved alt om dem.

Hvis vi starter med min værts mor så hedder hun Angie C. Og hun arbejder på et hospital. For mig har hun lidt 2 sider af hendes personlighed. Den strenge og den mere friske. Hun er rigtig striks omkring skolen og pligter, men ellers er hun meget ”lay back”.

Så er der Logan C, som er min værts storesøster og hun er 19 år. Hun bor ikke hjemme da hun går på college, hvor hun er i gang med at læse til læge/sygeplejeske (ikke helt sikker). Jeg kender hende ikke særlig godt endnu da hun ikke er så tit hjemme, men ud fra det jeg ved så er hun rigtig klog og stærk. Hun går rigtig meget op i sin skole, som jeg tror hun har fået fra sin mor, og så elsker hun ekstrem sport.

Så er der min værts lillesøster, Kelsey C. og hun er 14 år. Hun går i 9 klasse på samme skole som mig, så vi bruger rigtig meget tid sammen da vi køre sammen i skole bussen, har nogle af de samme klasser sammen og er sammen hver dag efter skole. Fordi vi bruger så meget tid sammen så går vi også hinanden på nerverne. Vi ved begge hvornår det sker og hvordan vi kan gøre for at irritere hinanden, men ellers kommer vi rigtig godt ud med hinanden. Hun elsker hunde og at bage.

Til sidst er der de 2 hunde, Buttercup og Rosco.

Buttercup er en lille malteser blandet med chihuahua og hun er 9 år og så er der Rosco som er en blannding mellem labradore og pitbull og han er 5 måneder.

Jeg ved der er mange der sikker undre sig over hvor faderen er, men der er ikke nogle. Logan og Kelsey har 2 forskellige fadere og ingen af dem har kontakt til dem.


Alt i alt er jeg super glad for min værts familie og jeg ville ikke ændre noget.

Knus Ida.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hej alle sammen.

Jeg har nu været her i næsten 1 måned og jeg har det fantastisk.

Jeg er faldet rigtig godt på plads og jeg kan allerede være mig selv.

Jeg laver et andet indlæg omkring min værts familie, men kort sagt så er de super søde og rigtig gode til at inkludere mig i familien. Jeg har allerede mange interne jokes med dem og jeg grine hele tiden sammen med dem.

De første dage var selvfølgelig virkelig akavet og jeg følte mig meget malplaceret i det hele, men jeg fandt hurtigt min plads og de sagde allerede inde de første 10 sekunder, jeg var i huset, at jeg bare skulle føle mig hjemme og jeg kunne spise alt det jeg ville.

Jeg fandt også ud af at min area rep. (kontaktperson) er min nabo og har 3 børn. Hun er virkelig flink og hjælpe mig rigtig meget med at føle mig tilpas.

4 dage efter jeg ankom startede jeg i skolen (Forest High School) som ligger omkring 5 minutter væk i bil. Der går omkring 2500 elever.

Skolen var et kæmpe kulturchok og jeg kunne virkelige ikke lide skolen den første uge. Alt er virkelig anderledes. Lærerne er meget mere motiveret, der er 1000 forskellige grupper og typer, jeg skulle selv finde rundt til mine klasse fordi det er som sagt eleverne der skifter klasse og ikke lærerene som i Danmark, der er 4 forskellige frokoster og så var det hele på engelsk.

De går rigtig meget op i karakter og vi har teste mindst 1 gang i hver klasse om ugen.

Den første uge var jeg rigtig udmattende. Jeg møder omkring 90 forskellige elever på en dag som jeg skal lære og kende, så jeg kørte virkelige på alt det energi jeg havde.

Man skal have mindst have C (7) i alle sine fag for at kunne spille sport, så alle gør så virkelig umage, selv drengene.

Jeg har kun Honors klasser, som er ekstra svære klasser og det kan jeg godt mærke. Jeg har lært mere den her måned end jeg har lært på ét helt år i skole i Danmark. Jeg laver lektier mindst 2 timer om dagen.

Efter den første uge begyndte det er gået meget bedre. Folk blev mere og mere åbne og jeg er begyndt og få en del venner allerede. Det er rigtig sjovt at de ikke ved noget som helst om Danmark. De spørg om de mærkeligste spørgsmål, som f.eks. ”Er der træer i Danmark?” og ”Har i McDonald’s i Danmark?”.

Nu kan jeg rigtig godt lide skolen og det går bedre og bedre for hver dag.

Et andet stort kulturchok var maden. Maden er ekstrem billig og usund, men det havde jeg også regnet med. Der er junkfood steder og restauranter over ALT! Og så er det ekstremt billigt. 1 stor sodavand på McDonald’s koster 6,50 kr. og et kæmpe måltid med en mega lækker bøf, broccoli og en kæmpe bagt kartoffel, stor sodavand, gratis refills og så får du maden med hjem hvis du ikke spiser det op, koster ca. 100 kr.

Jeg var til lægen i går og skulle så desværre vejes... og på 3 uger har jeg taget 5 kg. på.

Ikke det fedeste, men jeg er i fuld gang med at få dem væk igen.

Jeg har prøvet rigtig meget for første gang og der sker flere ting hver uge som jeg aldrig har oplevet før. På bare én måned har jeg oplevet super meget og der kommer kun flere og flere ting.

f.eks. var vi i går ude og sejle på bedsteforældrenes båd hvor vi badede og fiskede. Jeg var den første som fanget noget. Jeg fangede omkring 7 kæmpe fisk. Jeg så alle mulige forskellige fisk, hajer og delfiner.

Selvom der var skyer halvdelen af tiden og det ikke var ekstrem varm, formået jeg stadig at blive rød. Jeg har aldrig nogensinde været rød før.

Alt i alt har det været en rigtig god start og jeg kunne ikke være mere taknemlig.

-Ida

Likes

Comments

Hej alle sammen.

Lige nu sidder jeg på flyet, på vej til Orlando, Florida og tænker tilbage på alle mulige minder og derfor ville jeg beskrive hvordan jeg fik sagt på gensyn med mine tætteste.

Min veninde, som også er taget afsted på udveksling, og jeg havde snakket en del frem og tilbage om hvad man skulle gøre for at få sagt ordenligt farvel. Skulle vi bare tage ud og spise, holde en fest, bare hygge der hjemme osv. Det var faktisk ret svært at beslutte fordi vi virkelig satte fokus på at vores venner skulle have det sjovt. Det skulle være noget man ikke lige glemte foreløbigt, så vi besluttede os til sidst at holde en afskedsfest d. 29 juli 2017.

Min venindes veninde skulle også afsted og spurgte om hun måtte være med til at holde det sammen med os og det sagde vi ja til. Så nu var vi 3 der skulle planlægge en fed fest.

Min veninde og jeg tog med vores mødre ned til grænsen til Tyskland for at købe alkohol, sodavand, opblanding osv. Det var en vildt hyggelig dag med massere at grin og smerte. Smerte kom fra at vi sad nærmest oven på hinanden fordi der ikke var plads i bilen... men sjovt var det.

Nogle dage efter blev det dagen og der tog vi over til lokalet som vi havde lejet og gjorde klar. Vi puttede ting i køleskabet, pustede masser af balloner op og satte flag op. Om aftenen gjorde vi os klar og så gik ellers bare der over igen. Vi havde fået min venindes bror og hans 2 venner til at være bartenderer, og lad mig bare sige at de ikke sparede på alkoholen, og så havde vi også bestilt en DJ som havde sat lys og pult op også.

Gæsterne kom omkring kl. 22 og så festede vi ellers bare.

Det var en fed fest synes jeg og jeg er også ret sikker på at andre også hyggede sig.

Tidligere i dag kom min tætteste venner, mine bedsteforældre, forældre og bror ca. 2 timer før vi skulle køre til lufthavnen. De andre i min familie sagde jeg farvel til for 2 dage siden til min brors 18 års.

Det overraskede mig faktisk rigtig meget, hvor mange der græd og det gjorde jeg selvfølgelig også selv. Selvom man ved at man, forhåbentligt, at man ser dem igen om 10 måneder, så er det virkeligt svært. Jeg græd hele vejen til lufthavnen og blev ved med at tænke at jeg bare skulle blive hjemme, men der var der ikke nogle der var enige med mig i og nu sidder jeg i flyet og er snart halvvejs.

Jeg er glad for den måde jeg sagde på gensyn med og jeg fortryder ikke de 2 dage på noget tidspunkt.

-Ida

Likes

Comments

Hey alle sammen.


Vejen frem til at blive udvekslingsstudent er ret lang og kræver en del tid og tålmodighed. Der er ekstrem meget papir arbejde, møder, interviews osv. Som skal ordnes.

Jeg ville prøve at give jer et overblik over hvordan hele processen forløber, selvom det er lidt indviklet.

Der 7 punkter som man skal igennem:

1. Interesse

2. Ansøgning

3. Møde

4. Ansøgningspakke

5. Forberedelsesmøde

6. Ambassade

7. Afrejse


1. Interesse:

Selvfølgelig giver det sig selv at man skal have en interesse for at prøve noget nyt og anderledes.

Man må gøre op for sig selv hvad det er man vil, og i mit tilfælde var det 1 år i et andet land.

Så skal man finde ud af hvilket land man vil til og for mange er det ret nem og vælge USA, men der er, overraskende nok, flere og flere der vælger et andet land, men USA er helt klart det mest populære og det man hører mest om.

Mit valg lå mellem USA og Australien. Jeg havde trukket den så langt, at jeg til sidst kun havde 1 dag til at vælge og det kunne jeg ikke, så mine forældre valgte for mig og valgte så USA, hvilket jeg er tilfreds med.

Man skal vælge det land man er mest interesseret i, i forhold til kultur, sprog, skole, traditioner osv.


2. Ansøgning:

Når man er 100% sikker på sit land skal man til at finde sin organisation som man ville arbejde med. Det er faktisk svære end man regne med for man skal finde den rette.

For mine forældre og jeg var det vigtigt at vi fandt en organisation vi følte os trygge med og en som vi følte havde styr på tingene.

Vi valgte så til sidst organisationen ”MyEducation”. Vi valgte dem at de grunde, at de ikke var så store da de fokusere på at gå i dybden med hver enkel person end bare at sende flere hundrede afsted som et produkt og så virkede de også som at have styr på tingene.

Link til hjemmesiden: https://myeducation.dk

Når man har valgt sin organisation skal man sende en ansøgning ind, ligesom til alle andre ting. Man skal svare på nogle spørgsmål, beskrive sig selv og skrive sine personlige oplysninger. Når man så har gjort det for man en mail hvor de indkalder en til et møde


3. Møde:

Til mødet snakker man med en af dem der arbejder inde i organisationen. De gennemgår en lille præsentation, hvor der forklar om alt det praktiske, men uden at gå i dybden.

Efter præsentationen går ens forældre ud af lokalet og så snakker man på 2 mands hånd sammen om det der lige falder en ind. Lidt efter skifter de over i engelsk for at høre om man er ”god nok”.

Hele ideen med mødet er faktisk bare at de skal møde en som person for at vurdere om man er moden, interesseret og klar nok.

Normalt for man en mail hvor der står om man er optaget eller ikke, men jeg fik det af vide da vi var færdige, hvilket jeg var rigtig glad for.


4. Ansøgningspakken:

Efter man er blevet optaget, går processen i gang og det er nu det begynder at blive indviklet.

Man skal igennem helt vildt mange papir som man skal læse, forstå, underskrive og sendes. USA’s system er meget anderledes end i Danmark og har mange andre regler man skal tage højde for. F.eks. skal man underskrive med 3 forskellige kuglepinde når mine forældre og jeg skal udfylde eller underskrive noget.

Man kan dele ansøgningspakken op i 3 dele. Danmark, USA og High School.

Man får papir fra det danske system, amerikanske system og så kan man få papir for skolen og det gjorde jeg.

Hver skole er forskellige og har forskellige regler. Jeg skulle f.eks. have ekstra vaccinationer og så skulle jeg igennem en del lægetjek og faglige teste.

Man skal skrive et brev, lave en billecollage og så skal man udfylde og sende sit karakterblad, dåbsattest, pas, vaccination kort og så er der flere forskellige papir fra ASSE som er ”International Student Exchange Programs” og ASSE –og World Heritage programmer for internationale udvekslingsstudenter som er programaftaler om indrejser til USA osv.

For skolen skulle jeg udfylde physical packet checklist, completion certifacte about concussion, ASSE/WH natural parent travel release form, student identifaction card, emergency card osv.

Det var bare nogle af de papir man skal igennem.

Alle papir bliver sendt frem og tilbage mellem USA, Danmark, skolen, organisationen, værts familien og en selv.


5. Forberedelsesmøde:

Alle skal til forberedelsesmødet som forgår 1 gang i København og 1 gang i Århus.

Jeg var i København.

Det startede ved 8 tiden og sluttede ved 18 tiden, så det tager hele dagen. de første 4 timer var forældrene med og der var der et slags foredrag om alt og så kom der nogle gamle elever og værts familier fra USA som fortalte historier.

De sidste timer var der kun os elever som var der og der skulle vi i grupper og lave cases og forskellige øvelser. Vi skulle snakke om hvad vi ville gøre hvis vi kom ud for nogle bestemte situationer.


6. Ambassaden:

Når det meste af papirarbejdet var færdigt, får man en tid hos den amerikanske ambassade og så skal man bare møde op.

En halv time før tiden hos ambassaden, skulle vi møde op på organisationens hovedkontor for at få en kuvert med nogle papir som organisationen har klaret for en og ellers skulle man selv medbringe nogle fotos af en selv og sit pas. Derefter skulle man gå over til ambassaden hvor man først mødte en vagt som sagde at man skulle slukke sin mobil og så skulle man stille sig bag i køen. Man kommer først ind når der er en der går ud, og det kan godt tage noget tid.

Når man kom ind skulle man aflever sin mobil og hvis man havde nogle væsker eller elektronik så skulle man også aflever det. Så skulle man gå igennem en skanner og så kunne man blive lukket ind.

Der er rigtig meget sikkerhed som man ser hele tiden. Inden man kommer ind til venteværelset, når man at se mindst 15 vagter, som både kan være normale vagter men også ekstrem vagter som går rund med skudsikkerveste og et kæmpe maskingevær.

Når man kommer ind i venteværelset skal man trække et nummer og så ser man 4 ”boder” hvor 3 af dem snakker engelsk og 1 snakker dansk. Bod 1 og 2 gør det samme og skal tjekke ens papir igennem og spørger lidt ind til hvad det er man skal og bod 3 og 4 gør også det samme og kigger ens papir ekstra igennem, spørger lidt mere ind og til sidst giver dig et stempel hvis man bliver godkendt.

For mig tog det 2 timer inden jeg kom ud igen, men for en af mine veninder tog det 30 minutter, så det er meget forskelligt.


7. Afrejse:

Når alle papirarbejdet er færdigt og man har fået alt, så skal man selvfølgelig afsted. Jeg er ikke rejst endnu, men jeg rejser d. 7 august 2017, som er om 2 dage fra nu hvor jeg skriver det her.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan det helt præcis kommer til at være, men jeg har fået en plan som jeg kan gå ud fra.

Vi kører ud i lufthavnen og mødes med nogle fra organisationen og så skal jeg tjekke mine kufferter ind og så sige farvel til mine forældre, papmor og storebror. Efter jeg har sagt farvel skal jeg igennem security, hen til min gate og så flyver jeg kl. 16:55 hvis alt går efter planen.


Det var kort sagt, det hele. Håber ikke det blev for indviklet og det var til at forstå.


-Ida

Likes

Comments

Hey alle sammen!!

Mit første indlæg kommer til at omhandle lidt om hvem jeg er, hvad meningen er med denne blog og hvad mine forventninger er.

Jeg hedder Ida, jeg er 15 år gammel og så er jeg lige gået ud af 9. Klasse.

Til dagligt lever jeg et helt normalt liv med venner, skole, familie osv. Men her efter sommerferien sker der en stor forandring i mit liv da jeg skal til USA som udvekslingsstudent.

Jeg har gået i snart 1 år og tænkt over om jeg skulle starte en blog, men har talt mig selv væk fra det da jeg har været nervøs omkring hvad min omgangskreds ville sige til det og så er jeg ikke selv den der følger blogger men mere youtuber, men det føler jeg alligevel ikke er mig og kan bedre identificere mig med at skrive blogindlægs end at snakke til et kamera.

Men nu synes jeg det er på tide at jeg giver det en chance. Har dog stadig svært ved at tage mig selv seriøst…

Mine fremtidige blogindlægs kommer nok primært til at omhandle mine oplevelser fra USA, men ville ikke udelukke at der måske kommer noget andet indimellem.

Jeg ved der er mange der er nysgerrig omkring alt vedrørende at være udvekslingsstudent og alt hvad det indebære, så det vil jeg også prøve at give et overblik over.

Mine forventninger er ikke så store til det her projekt. Det er mere for at mine venner og familie kan følge med og se en mere dybdegående beskrivelse af hvad jeg laver end bare et Instagram billede.

Jeg er ikke selv den bedste til at skriver eller den bedste til grammatik, så det er også lidt en udfordring for mig selv, men håber at blive bedre med tiden.

Håber i er interesseret og vil læse med.

-Ida

Likes

Comments