Jeg må indrømme, at jeg er helt tilfreds med min krop. Eller jo jeg kunne godt have en mere fyldig bagdel, større bryster og en mere kvindelig talje. Men jeg er kommet dertil, hvor jeg har lært at være tilfreds, jeg ved dog ikke om det er på grund af jeg har prøvet at være gravid. Eller måske er det fordi jeg er blevet ældre, og mere tilpas og rolig i min krop. Så må jeg indrømme, at jeg aldrig har set nøgenheden og kroppen som noget seksuelt, men mere som noget meget smukt og brugbart. Jeg ser kroppen som et redskab til at udtrykke sig selv og sin dybe følelser. Hvis nogen af jer følger min instagram kan i også se, at nøgenheden for mig ikke er et tabu. Mit syn på er ikke det syn alle har, mit syn på kroppen har dog også givet nogle bagslag, som jeg på en måde også vidste ville komme. Men i sidste ende må jeg indrømme, at jeg er ret ligeglad. Jeg kan ikke se hvordan, det kan støde nogen, over billeder af den kvindelig krop, eller hud for den sags skyld. Jeg har ikke tænkt mig bukke under for, hvad andre synes. Det mit valg og jeg vælger at vise mig frem på min måde, jeg er nemlig tilfreds med min krop, det synes jeg i alle skal være. Så må folk synes jeg er mærkelig heller noget, i den stil. Jeg synes selv det flotteste og mest sexede i verden, er folk som har selvtillid, folk der viser deres selvsikkerhed over dem selv og deres krop. Lad os være dem vi er og være glad for det.

Rebecca Hansen

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Lad snakke om mit efternavn

Jeg taget mig beslutning at ændre mit efternavn, da jeg føler at mit gamle efternavn Kasongo ikke rigtig er mit. Det tilhøre min far som jeg ingen kontakt har med, hvorfor skal jeg så gå rundt med hans navn, når han intet godt har gjort mig?


Jeg har valgt at ændre mit efternavn til, noget der betyder noget for mig nemlig Hansen, det bares af den plejefamilie som har gjort meget mere for mig, end min egen familie nogensinde har gjort.


Selvom jeg bor i plejefamilie føler jeg ikke, jeg gør det. For de behandler mig som deres egen og det er jeg så taknemlig for. Jeg kunne have valgt at ændre, mit efternavn til hvad som helst, men jeg tog dog valget, at jeg vil ændre det til noget der betyder noget for mig. Så fra nu af er jeg Rebecca Hansen..


Likes

Comments

Ja, man lever kun en gang - hvorfor så bruge sin tid på at være sur, have det dårligt? Nogen gange ville jeg ønske man bare kunne lukke ned for ens følelser, for så ville livet være meget letter, tænker jeg. Det eneste jeg tænker på lige nu, er lægge mit hjerte ud, til alle jer der læser med. Jeg må fortælle livet er ikke perfekt, det er okay at være ked af det engang imellem. Jeg er blot et menneske, og det er du også. vi har alle følelser, nogle gange fylder de alt for meget, men - hallo det er det er unikke ved os, og det er der er smukt i vores verden er kærlighed. For uden kærlighed, ville verden være, et kold og mørkt sted at leve. Vi går alle sammen igennem mørke tider og det er okay. Heldigvis kan vi alle finde ud af, at kigge fremad. Man må give slip på fortiden, og kigge fremad, for man lever kun en gang.

- Rebecca Hansen

Likes

Comments

Når vi mennesker rammer noget modstand, svigt eller noget helt andet. Er det normalt at vi trækker os tilbage, i noget tid. Efter noget tid vender vi tilbage med en ny styrke. Jeg må indrømme, jeg har oplevet skuffelser og svigt i mit liv. Det har du måske også? Det er nu heller ikke helt unormalt, mine biologiske forældre har svigtet mig flere gange i mit liv. Jeg har følt mig svigtet mange gang, men har altid samlet mig selv op, ved andres hjælp. En tanke der for det meste dukker op i mit hoved, er hvorfor vokset jeg ikke op i en mere normal familie?

Jeg var blot en ganske almindelige pige der vokset op i en overfladisk miljø. Men der ikke nogen tvivl om, at mit liv ikke er perfekt, selvom jeg det godt kan se sådan ud, jeg går igennem mørke tider, tro mig jeg møder mange forhindringer i mit liv. Jeg har selvfølgelig heller lyst til at blive opfattet som en der, er helt nede i den sorte kulkælderen. Det er bare vigtigt for mig at komme ud, med hvad jeg føler og mine tanker, og ja, måske hjælper jeg andre på min vej? Jeg er selvfølig en glad pige, og har masser af smukke, dejlige øjeblikke som gør mig glad. Jeg har folk i mit liv som gør mine dage bedre. Hey, vi kæmper alle vores egne kampe, det bare med at huske på, de positive ting i livet.

- Rebecca Hansen 



Likes

Comments

Min lille “store” dreng er nu 3 måneder, hold da op, tiden går hurtig. Han bliver sjovere og mere aktiv for hver dag. Han smiler mere og mere. Jeg vågner op til en smilende dreng hver morgen, nej hvor det sødt, han er begyndt at sove godt. Han sover ca. 3 timer ad gangen, når han så sover. Han sover også godt om natten. Han charmere verden mens han ser skide dejlig ud!! Min lille skat er nu 3 mdr gammel. Jeg må indrømme at tiden går hurtigt, Jeg er glad for, jeg er sammen med ham og kan få lov til at opleve hans udvikling. Han skal vide at mor er her og elsker ham for livet. Ja, lige nu er vi bare to, ham og jeg!

Jeg vil altid være her, i hans liv. Jeg vil nusse ham i håret, synge sange for ham. Hygge med ham foran tv'et. Jeg vil trøste ham hvis han slår sig. Jeg vil gribe ham når han falder og kæmpe hans kampe med ham/ for ham. Jeg vil utallige gange gøre ham pisse pinlig og andre gange skide stolt. Støtte ham, snakke med ham. Jeg er hans mor og jeg vil elske ham. Nu har jeg ham, det er ansvar, hvor jeg ikke kan være selvisk. Jeg må tilsidesætte mit eget behov, for første gang i mit liv handler det ikke om mig. Da jeg er alenemor, er der ikke nogen far der tager over, men har en skøn familie der gerne hjælper til. Sove længe, byture, osv er ikke et alternativ lige nu. Er på barsel lige nu, det er dejligt bare at kunne nyde ham. Tro mig der er sket meget med ham. Han skal ikke komme til at mangle noget, han skal ikke komme til at føle sig uelsket.
Jeg har et mål og det er at være en skide god mor for min dreng!

-Rebecca Hansen ​

Likes

Comments

Her kommer anden del af min fødsel.

I kan læse første del kan læses her:
Første del af min fødselshistore

Efter en ca halv times kørsel med presseveerne. kom vi ind på hospitalet, op til fødegangen hvilket gik meget hurtigt, jeg ville bare ind på den stue hurtigst muligt og komme igang så jeg kunne få de her smerte væk. Jeg kom ind på en fødsels stuen, for skulle tjekkes, for hvor meget jeg havde åbnet mig og om vandet var gået, jeg havde åbnet mig 10 cm på det tidspunkt og mit vand var jo gået. Jeg husker undersøgelse var ubehagelig, hvor de skulle op med fingrene og tjekke, men slet ikke så slemt, ja min fødsel var gået i gang. Det var for sent at få noget for smerterne nu, jeg skulle bare presse. I denne tid var min plejemor ved min side og prøvede at hjælpe mig. Jeg snakket alt for meget, og glemte nogle gange at presse, men da jeg kom mere ind rytmen råbte. Vi har grint lidt siden, jeg husker tydelig jeg blev ved med at sige (jeg gerne ville sove) jeg var så træt!!! Synes selv jeg presset så meget, troede på en måde, at nu ville alt eksploderer ud af mig – jeg kunne ikke følge med i, hvad min krop havde gang i. jeg kunne mærke presseveerne var på vej igen. Begyndte så småt at presse. Det tog 45 minutter at presse han ud! Jeg pressede alt hvad jeg kunne alle de gange jeg nu skulle presse. Så d. 29. September kl. 12:03 kom Liam til verden, skulle stadig presse lidt øjeblikket, hvor hun kommer ud, da min moderkage stadig ikke var ude.


Jeg vil spare jer for de alt for intime detaljer, for der flere ting der hører til en fødsel undervejs. Jeg har valgt at undlade at skrive dem på bloggen.


Jeg er så glad for at have født på Kolding Sygehus og jordemødrene var nogle fantastiske mennesker – jeg er så taknemmelig for alt. Nogle timer efter jeg havde født, kom vi på barselsgangen. Der var vi nogle dage.



Likes

Comments

Jeg vil gerne fortælle jer om min fødsel på bloggen, Jeg havde mine egne forventninger til det hele og har hørt en lidt omkring fødslen erfaringer fra min plejemor og havde også læst mig frem til ALT om fødsler. Men her kommer min personlige af min fødsel. Jeg er idag meget stolt mor og det er for vildt, og jeg har den dejligste prins, ja!....


Her er min fødselshistorie del 1…


Jeg kan huske dagen før jeg fødte, den 28 september. Havde ikke nogen fornemmelse om at jeg skulle føde dagen efter den 29 september. På daværende tidspunkt gik jeg på produktionsskolen datariet, bare for at have noget at lave. Det hele startede faktisk onsdag morgen, der kom flere tegn på, at jeg snart skulle føde. Jeg begynde at få veer, ved 4 tiden om morgen. Jeg var ikke sikker på det var veer, for jeg har haft det på samme måde tidligere i min graviditet. Følelsen var meget svære at beskrive, det startet med kvalme, lidt efter begyndte jeg at mærke svage menstruationssmerter, som nærmest toppede med et tryk bagtil i ryggen. Det var den første.!Jeg blev inde på mit værelse, Jeg fik ikke mere søvn derefter og der var lang tid imellem mine smerter, Det var som sagt smerter med mellemrum, hvilket jeg har haft før under min graviditetet, så jeg var sikker på, at det var the real deal. jeg gjorde mig klar til at komme afsted til produktionsskolen ca 07:30. Gik jeg ud til min plejemor og forklarede hvordan jeg havde det, hun startede med at sige (det vil der komme mere ad, og det sikkert ikke var noget) Så jeg kig ind og gjorde mig færdig. Vi skulle til at køre da, jeg fik en slemmere ve og valgte derfor at blive hjemme. Efter de andre var kørt bestemte jeg mig for at, prøve at slappe af. Men det lykkes ikke. Mine smerter blev værre og værre. Min plejemor havde skrevet til mormor, at hun skulle komme forbi. Hvis nu det var i dag jeg skulle føde, i mellemtiden inden mormor var nået frem tog jeg et dejligt bad. Efter badet blev veerne værre og værre, og det passede lige med mormor kom ind ad døren kl var ca 10:30.


Jeg begynde at mærke veerne hele tiden efter jeg havde taget tøj på, kunne ikke være i min egen krop.Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og skreg næsten hver ve igennem, kunne ikke ligge ned. Jeg kunne kun holde det ud, hvis jeg stod oprejst. Mormor tog telefonen frem, for at finde ud af hvor lang tid der var imellem veerne. Det vise sig der var mindre end 3 min mellem hver ve. Mormor havde ringet til min plejemor, så nu var hun også på vej hjem. Vi fik ringet til fødegangen enden min plejemor var kommet hjem. Så vi bare kunne køre der op, når hun var nået frem. Der gik ikke længe før hun kom hjem og vi var klar til at køre op på sygehuset. Min plejemor var kommet hjem, så vi gjord os klar til at køre. Men lige inden jeg havde sat mig inde i bilen gik mit vand, det føltes som om jeg havde tisset i bukserne. Jeg gik ind for skifte tøj, det var rigtig besværligt da jeg der ikke var så lang tid imellem mine veer. Jeg fik tøj på med min plejemors hjælp, så var vi klar. Jeg husker ikke rigtig den køretur, kunne slet ikke tænke på andet end veer. Jeg brugte god vejrtrækning hele vejen igennem!!! Det var den vildeste følelse, at vide, at nu ville jeg meget snart skulle man få ham at se og jeg ville jo gøre alt for at få ham ud sund og rask.


Fortsættelse følger…

Likes

Comments

Er et ordensmenneske, men mit orden holder kun i en dag og er et stort rod indeni. Elsker at læse og skrive, men er ordblind. Tegner ofte, men ved ikke hvad jeg skal tegne. Frygter sne, men elsker at stå på ski. Elsker at rejse, men hader at pakke for er bange for jeg glemmer noget. Hader ordet hader, og folk som bruger det. Har det bedst, når jeg er i god tid. Elsker at bliver liggende under dynen om morgenen. Vil ikke være afhængig af andre end mig selv. Bliver glad, når jeg kan glæde andre. Bliver irriteret på folk, som ikke kan overholde aftaler. Elsker at spise ude. Drømmer om at blive plejemor. Ser næsten aldrig tv. Elsker søndage under dynen. Har aldrig tømmermænd. Drikker ikke for meget til fester. Har meget store forventninger til mig selv. Bliver alt for tit skuffet. Er meget nænsom med at bruge ordet “elsker”. Har idéen om, at hvis man elsker, elsker man for evigt. Elsker at smile. Hader at gentage mig selv, men gør det tit. Er bange for fremtiden, men glæder mig stadig til den. Har aldrig været forelsket i nogen, holder altid mine følelser tilbage. Går meget op mit tøj. Danser lige meget hvor jeg er, så længe der er god musik. Mener at familie er noget man selv vælger. Hader når folk blander sprog sammen. Føler jeg intet tid har om morgen. Elsker små hunde, er bange for store. Elsker sko og har mange af dem. samler på alt for synes det er et minde.

Er bange for mørket men er selv sort. Ej nu stopper jeg, kunne blive ved i flere timer.
Knus Rebecca

Likes

Comments