har jeg virkelig nydt og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele nogle små billeder fra den.
På den måde kan jeg nyde dem endnu engang og glæde mig til den nye uge der starter i morgen, hvor lønnen går ind onsdag, jeg har en lille plan om shopping torsdag og måske tager et lille spring lørdag.



Jeg har kunne flashe mine nye solbriller, som jeg virkelig kan mærke jeg har givet mange penge for. Absolut ingen rynker i panden, da de bare skygger for solens stråler hundrede procent.



Fået kold kaffe af chefen på arbejdet, fordi det var fredag. Den blev nydt i min 30 minutters pause på vores altan, hvor jeg samtidig kunne nyde solen. Det er det eneste negative ved at arbejde i butik hele dagen, man kan virkelig mærke man savner luften når man kommer hjem om aftenen.



Fik tastet nogle køb på arbejdet lørdag fra Sif Jakobs og jeg er helt oppe, at ringe over hvor flotte de er!
Jeg havde ikke set dem live, da jeg bestilte dem ud fra Sif Jakobs webside - men det så ud ligesom jeg forestillede mig!

Derudover fik jeg bestilt mig en Nunoo bag hjem i soft pink. Jeg nåede lige at få den sidste fra Aalborg, så jeg er helt oppe at ringe og glæder mig allerede til den kommer hjem til butikken!

Den skal helt klart styles med en fed statment tee og en sød nederdel nu her mens vejret er til det!


Derudover sluttede jeg lige min arbejdsuge af med at mødes med to tøser fra arbejdet inden vi skulle møde ind og købe kold kaffe fra Juice baren i byen og lidt morgenmad i bageren.
VI nød den også på altanen sammen, inden de 4 timer skulle klares.

Det var min uge, nu er det søndag. Jeg har fået rykket rundt i lejligheden, rengjort, gået en tur og skal ellers slutte den af med lidt facetime hygge med min veninde.

Jeg håber I har haft en dejlig uge, og så snakkes vi ved!


Christina

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Jeg skulle bare ned med 5 fyldte poser tøj til H&M....og det fik jeg også gjort, men nu var jeg jo derinde.

Så jeg gik ned ad gaden, og så det fine gule skilt med 31% på solbriller. Jeg skulle være gået videre, hvis jeg skulle have været fornuftig, men hvornår har jeg været fornuftig?

Jeg gik ind og dette par fra D&G var det fjerde par jeg prøvede. Jeg tog selfies, jeg kiggede mig i spejlet og jeg vendte mig om til ekspedienten og sagde *Jeg går en tur, jeg vidste godt jeg skulle have nye solbriller, men jeg vidste ikke det skulle være i dag!"



Jeg gik selvfølgelig mod min cykel i den anden ende ad gågaden. Jeg kunne dog ikke få dem helt ud af hovedet, og endte med at snakke med min veninde Loui.
Jeg gik tilbage, facetimede hende og hun endte også med at sige "Er det ikke bare dem du vil ha'?"

Så jeg vendte mig om mod kassen og sagde "Ja, jeg skal altså have dem!"


Jeg fortryder slet, slet ikke mit køb. De er vanvittigt smukke og lige tilpas store og cat-eye som jeg ønskede dem.
Derudover fik jeg 31% på, så jeg klager ikke.
Så, hvis nogle er interessede i et par sorte Rayban Meteor solbriller, med alt tilhørende, så siger I til - jeg sælger dem nemlig, da jeg lige nu kun har brug for et par.


Christina - og nyd lige vejret, på med jeres solbriller!


Likes

Comments

Hvor er det dog skønt, at vågne op til solskin gennem vinduet.
Disse dage prøver jeg at suge så meget af solen til mig som muligt, både fordi det er sjældent det er tilstedeværende her i Danmark, men også fordi det er så skide sundt og man bliver herre glad i bøtten af det!

Jeg smed en ny velour sag på imorges, en jeg fik købt som impuls i weekenden, fordi min veninde ville forbi byen efter vores weekends-gåtur. Og ja, så blev det selvfølgelig mig der gik hjem med mest den dag!

Men altså, 100kr i Vila? Come on! Den var lige mig og det tog mig ikke langtid at svinge kortet!

Jeg har fri imorgen, så jeg vil nyde resten af min aften med min dejlige vovse og kigge lidt på diverse fashion sites - håber I har haft jer en skøn dag

Christina

Likes

Comments

Jeg vil rigtig gerne introducere jer for mine to højt elskede tasker.
De er faktisk meget nye, jeg har fået ejerskab over dem indenfor de sidste to måneder og jeg elsker begge lige højt.

Den sorte var mit første køb.
Jeg ville have en mellem stor taske med mulighed for mere end bare pung, nøgler og tlf.
Jeg faldt for den med det samme jeg scrollede ned på Zalandos side. Den var nedsat og med dens nitter, sorte læder og fede detaljer på remmen., var jeg solgt!

Det tog mig ikke mere end en dag at overveje, før jeg havde klikket den hjem og ventede med stor utålmodighed på, at jeg fik en sms med mulighed for afhentning på nærmest GLS PAKKESHOP.

Omkring en måned efter var jeg ude efter en lidt mindre taske. Og her kommer min fine og meget detaljerede hvide taske ind i billedet.


Hun er simpelthen så fin, så fin.
Yndig i den hvide farve, med de mange rå lynlås som detaljer og lange læder snore. Jeg kunne ikke være mere tilfreds med mit køb - den har alle detaljerne med sig og fuldender altid mit ellers simple outfit.

Netop derfor er jeg helt vild med Rebecca Minkoff - det er de smukkeste tasker og jeg har allerede udset mig mit næste køb, men jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg nok hellere må vente lidt med den, da jeg har mig to brugbare nu og nok ikke står og mangler endnu en!
Men den er grå og smuk - og min bliver den helt klart en skønne dag!

Likes

Comments

Selvom jeg var på arbejde hele dagen igår, i de lækre 25 grader, så fik jeg shoppet en smule hjem i min pause.

Kender I det, man har sat sin alarm 10 min tidligere fordi man ved man vil have ekstra tid om morgenen. Man vågner og mener man har god tid og pludselig(!) så er tiden bare knap og man får en seriøs stress på, fordi man absolut ingenting har at tage på til så dejlig en varm dag?! Jeg bandede morgenen langt væk og det endte så ud i en lille shopping pose fra H&M.

Fik blandt andet købt en bikini hjem, og ja så kan I sidde bag skærmen og undre jer over, at jeg skriver jeg mangler tøj og så skriver jeg, at jeg har købt bikini.
Men, jeg har snakket om ferie med en veninde og da jeg står uden bikini, synes jeg det var et smart køb.


Dog var der også en stripet basic kjole-sag og en hvid basic crop tee - noget jeg altid kan bruge.
Skal have bestilt en del mere basic, da jeg hellere fylder skabet med dette og bruger accessories som en måde, at få outfittet til at tage form.


Nu er det fredag morgen, og jeg har nydt min kolde kaffe iført min hvide basic tee.

Hav en god start på weekenden :-)

Likes

Comments

Da jeg arbejder i Bahne er det altid spændende når vi får nyt sortiment.
Jeg havde hørt meget lidt om StineA smykker, og var derfor meget spændt på at se det sortiment vi skulle have i Bahne.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes de har nogle af de yndigste pieces. Meget små fine delikate øreringe, flotte halskæder og smukke ringe.
Jeg kunne derfor heller ikke lade være med, at snuppe en enkelt én med hjem til mit ekstra hul.

Det er et lille fint horn i sølv, man kan også få det i guldbelagt, men da jeg allerede har mig en fra Plissé, tænkte jeg at sølv var meget passende!

Kom et smut forbi en af jeres Bahne, og se om I er heldige de har fået det hjem! :-)

Likes

Comments

Overskriften er egentlig forsættelsen på, hvorfor jeg egentlig er begyndt at blogge igen.

En veninde meget tæt på mit hjerte opfordrede mig til, at starte en blog på baggrund af bryllupsopdækningen og mine evner til at tage billeder. Der var mange andre meget smukke ord fra hende, som jeg vælger at sætte pris på for mig selv, da jeg føler, at skulle skrive alle disse positive ord, atter ville gøre mig helt forlegen.

Derfor bliver dette en lidt anderledes introduktion med billeder fra mit arbejde og om min passion for, at gå i detaljer og tage billeder af de 'små' ting der fanger og gør det hele en tand mere specielt. Om det så er på et bryllupsbord, en smuk gå tur, en hyggelig shopping tur, en lækker kop kaffe, et besøg eller et outfit - så er min interesse for, at tage et godt billede altid i mig.


Jeg hedder Christina, hjertelig velkommen til!

Likes

Comments