Onsdagen idag byder på en dejlig fridag, da jeg (desværre) skal arbejde i weekenden. MEN i det mindste byder denne uge på endnu en fridag igen imorgen, så der skal rigtig slappes af, hygges og ryddes op.

Ja jeg skrev 'ryddes op', for Jeg ELSKER oprydning 🌟.

Derfor blev oprydning da også et af søgeordene i bibliotekets database, da jeg søgte efter lidt hyggelæsning. Jeg fandt disse to bøger, og jeg er vild med deres ideer og hjælpende råd. Jeg er lige blevet færdig med 'Magisk Oprydning' som er skrevet af Marie Kondo, som til dagligt lever af at være oprydningsekspert i Japan. Denne bog har fanget mig mest, og jeg vil derfor lige skrive lidt om den.

Hendes metode er simpel - man skal rydde op i ens ting efter en bestemt rækkefølge og man skal igennem hver enkelt lille genstand -. Hvor mange oprydningsråd handler om, hvorvidt man har brugt tingene inden for f.eks. et år, skal man her i stedet stille sig selv det spørgsmål om den pågældende ting bringer en glæde. Det er lidt diffust ordet glæde, men det handler om, hvorvidt de enkelte ting vækker noget i os, når vi rører ved det.

Grunden til at man skal rydde op i en bestemt rækkefølge er, at man skal starte med det letteste - ens tøj - og slutte af ved de ting som har størst affektionsværdi f.eks. vores fotoalbum. Langsomt træner man derved sin evne til at mærke efter, hvordan 'glæde' føles ved de ting, som virkelig betyder noget.

Jeg må sige det har været sjovt - andre ville måske finde det uoverskueligt, men jeg elsker den dejlige fornemmelse og lettethed man føler, når man skiller sig af med de ting, som egentlig bare tynger ens hverdag, og som ikke betyder noget andet end, at det bidrager til rod.

Der er kommet mere luft herhjemme - mange ville sige vores hus er MEGET tomt, men for os er det en proces, hvor vi lærer hvilke ting, der har betydning og hvilke ting vi reelt mangler og har brug for til at fylde vores hus ud. Mange af vores familiemedlemmer har kommenteret, at de under ingen omstændigheder kunne leve i et hus så tomt og uden lamper hængt op, men man vænner sig til det - hvorfor skulle man også købe en masse for bare at gøre det?

Det er her minimalismen også spiller ind for vores vedkommende. Vi har boet i huset siden januar, og har stort set kun smidt ting ud. Vi har dog købt at havebordssæt, men ellers må alt godt vel komme til dem som venter på det 😉, og forhåbentlig undgår vi fejlkøb, når vi nu bruger så meget tid på at tænke, hvad vi egentlig har brug for og så skal have købt.

Tilbage til Marie Kondo. Hun påstår i bogen at man ikke får tilbagefald. Alle hendes klienter har kun haft positive erfaringer med denne oprydningsproces, og mange oplever som 'bivirkning' at tabe de kilo de ønsker, finder drømmejobbet eller bliver mere opmærksom på, hvem de er, og hvad de vil og sætter pris på i livet.

I mit hoved tænker jeg bare LETS DO IT! 👏 og selvom jeg har smidt masser af ting ud, er der røget mange flere ting ud eller er blevet solgt. Ofte gemmer vi en masse bare fordi det var en gave, fordi det var dyrt eller fordi det tilhørte en nær slægtning. Ifølge Marie Kondos metode - KonMari - skal vi se fremad i stedet for tilbage. En ting som bliver os givet har gjort sin opgave i det den blev overrakt, og skal derfor ikke gemmes medmindre den rent faktisk vækker glæde. Bøger som vi 'tænkt' os at læse, bliver ifølge hende aldrig læst.. Hvorfor så gemme dem?

Jeg vil i hvert fald anbefale bogen, da jeg er kommet til at tænke rigtig meget over mine ejendele, men generelt også meget over ens forbrugsmønster - hvorfor køber jeg egentlig det her? - hvad kan jeg lære af disse fejlkøb? og så blive klogere! Man kan spare en masse tid og penge ved at gennemgå sine ejendele én gang for alle, lære af de fejlkøb man nu engang har lavet, og undgå dem næste gang man vil shoppe. Måske det kan medvirke til mindre dårlig samvittighed og mindre tid på at tage billeder af tingene for at sælge dem igen.

Det var lidt om min 'fritidsinteresse', og hvad jeg går og bruger min tid og tanker på. Nu er det tid til, at jeg vil hoppe over i sofaen og læse videre i den anden bog - hvem ved, måske lærer jeg en masse mere 😊☀.

God dag til alle ☀☀

/Sanne

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Mode & skønhed

Kender i det, når man gerne vil følge de nyeste tendenser - se smart og moderigtig ud - men samtidig er nødt til at klæde sig rimelig praktisk på, fordi ens hverdag nu er skruet sådan sammen at det er nødvendigt?

Personligt synes jeg dilemmaet er rimelig frusterende, og det har ført til MANGE fejlkøb, hvor man enten har købt noget fedt, men som ikke kunne stå mål med det danske vejr, og som derfor er røget ud eller omvendt har været lige lovlig for pratisk, så man ikke synes man så helt rigtig ud - hvorefter det også er blevet kylet ud 😒. SPILD AF PENGE! og rimelig meget imod min nye livsstil som minimalist.

Derfor har jeg besluttet mig for at klæde mig efter, hvad min min hverdag kræver.

Min hverdag er sådan skruet sammen, at jeg pendler med DSB mellem Vejen og Kolding, hvor jeg arbejder til dagligt. Fra Kolding til min arbejdsplads cykler jeg derefter, hvilket ligeledes skal medtages i tøj-investeringen. Da vejret begyndte at blive lidt varmere, blev min vinterjakke en anelse for varm, og her opstod min lille modekrise, da jagten på en ny jakke gik i gang!


Mine kriterier til jakken var følgende:

- Den skulle være neutral i farven

- Den skulle have lynlåslommer - jeg har altid mobil og nøgler i lommerne, og de må ikke falde ud!

- Den skulle have en hætte - vejret er simpelthen for uforudsigeligt i Danmark, og paraplyen er sjældent med når der er brug for den.

- Det skulle være en forårs/overgangsjakke, som ud over ikke at være for varm skulle kunne tåle en pludselig regnbyge - lets face it - det er jo Danmark.

Men gud! hvor havde jeg svært ved at finde sådan en - tidens tendenser hælder desværre imod bomberjakker - jakker uden hætte og lynlåslommer og lavet i tyndt stof - i hvert fald dem jeg kunne finde. Samtidig var jeg rimelig presset, da Capsule Wardrobe reglerne kun lyder på shopping hver tredje måned - som i mit tilfælde var april - så jeg skulle skynde mig at finde en jakke inden april måned gik på hæld.


Udover krisen med at finde den rigtig jakke trængte jeg også til et par nye sko. Jeg har et meget aktivt arbejde, hvor jeg går sindssygt meget, og jeg besluttede mig derfor for, ligeledes at investere i et par nye arbejds/praktiske sko. Mine gamle havde jeg egentlig været glade for, og det blev derfor samme model - så var det problem løst! 👍

Jeg nåede HELDIGVIS at købe mine to nye items inden april sluttede, og jeg er blevet super glad for mine to praktiske køb! Samtidig røg de gamle sko og en habitjakke fra klædeskabet ud (Jeg skulle jo nødigt ryge over de antal genstande jeg allerede ejer - målet skulle jo gerne ende med 37 stk.! 😜)


Disse to items har nu været en fast del af min garderobe siden starten af maj, og jeg må sige jeg fortryder ikke mine køb! Mit hverdagslook er nu skide praktisk og nødvendigt, men sådan er det jo, når bilen både er dyr og ikke pt. er en reel mulighed for mig (mere info om det senere).

Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg i min fritid må udtrykke de feminine sider jeg har - jeg ELSKER kjoler! - som ikke er en mulighed på mit arbejde, og noget generelt mere moderigtigt, da det jeg har på til og fra arbejde - og på arbejde - skal være behageligt og praktisk.

BUM så er det besluttet! 👍

Har i derude fundet en god balance mellem praktisk/moderigtigt tøj eller synes i ligesom mig det er svært at kombinere de to ting?

Rigtig god dag til alle - og forhåbentlig uden alt for mange tøjkriser 😉

/Sanne

Likes

Comments

Personlige indlæg

Maj er en rigtig god måned - både fordi der er mere forårsvejr på vej (forhåbentligt!), men også fordi måneden byder på mange små helligdage, som giver os lidt ekstra fridage eller forlængede weekender ☀.

For mange er det tid til konfirmationer og da jeg lige har været med til en, begyndte mine tanker at kredse omkring at skrive dette indlæg, da jeg tænker disse store dage i vores liv - barnedåb, konfirmation og bryllup - måske handler mere om traditioner og kultur - sådan gør vi, og sådan har vi altid gjort - end det handler om det at bekræfte vores kristne tro og troen på gud.

Det skal lige noteres jeg er IKKE troende! og jeg har i mange år kaldt mig noget, som ikke jeg tror mange kender til.

Jeg er kulturkristen.

Og hvad er så det? tror du på gud eller ej?

Om jeg helt tror på gud har jeg ikke helt besluttet mig for, men kulturkristen for mig er det, at vi i Danmark altid har været kristne, og at det grundlæggende lægger i vores kultur at være det. Som årene er gået har mange dog valgt at melde sig ud af den kristne folkekirke grundet det at være ateist eller agnostiker (tror ikke på gud, men på at der er mere mellem himmel og jord). I 2017 var i alt 75,9 % af den danske befolkning medlemmer af den danske folkekirke, men er de troende?

Min teori er, at de fleste er ligesom mig, Jeg går i kirke op til helligdage - jul, evt. påske og til de førnævnte begivenheder i vores liv. Men udover dette, kommer jeg ikke rigtig i kirken.

Jeg har før sunget i kirkekor, og har derfor nok kommet der en smule mere end de fleste. I dag synger jeg ikke længere, men jeg vil altid synes det er hyggeligt at komme i kirken og synge salmer - især dem jeg kender, og salmer passer bare skide godt til min sopranstemme 😜

Anyways, indlægget skal ikke få folk til at ændre vaner, jeg dømmer ikke nogen, for det er helt op til hver især, hvad de tror på, men det er bare nogle tanker, som er poppet op i forbindelse med konfirmationstiden, men også efter jeg er begyndt at kalde mig kulturkristen.

Spørgsmålet er så; er vi mere kulturkristne end vi egentlig er traditionel kristne?

/Sanne

Likes

Comments

Ernæring & sundhed, Personlige indlæg

Som nyuddannet klinisk diætist, har jeg desværre ikke meget mere erfaring end to praktikker på sygehuse. Desværre er dette, sammen med familie og venners reaktioner på ens titel nok til, at jeg oplever nogle fordomme for, hvad vi rent faktisk har i sinde når vi vejleder vores patienter/klienter/borgere.

Derfor føler jeg, at dette indlæg skal udspecificere, hvad det er vi fokuserer på, når vi eller i hvert fald jeg vejleder.

Som studerende i ernæring og sundhed er indgangsviklen her, hvordan vi kan hjælpe mennesker med at opnå deres mål KOSTMÆSSIGT. Om end det omhandler et ønske om at tabe sig, blive sundere eller om man har fået en sygdom, der kræver en livsstilsomlæggelse af større eller mindre grad.

Med min valgte studieretning - klinisk diætetik er min 'typiske' patientgruppe syge mennesker - hvilket vil sige mennesker med en diagnose. Deriblandt er b.la. diabetes, hjerte-kar sygdomme, mave-tarm relaterede sygdomme som cøliaki og laktoseintolerance, men også underernæring - som kan hænde på flere forskellige måder m.m.

Under mit studie har et stort del af mit fokus været sygdomslære - hvad er det der har ændret sig når man får en specifik sygdom?, hvilken slags medicin får patienterne - hvordan virker den og ikke mindst hvordan kan VI som diætister hjælpe?

På mit studie har de farmakologiske fag - dvs. læren om lægemidler ikke fyldt så meget, som jeg er sikker på det gør på medicinstudiet. Læger kan diagnosticere og udskrive medicin - medicin som kan hjælpe på symptomerne - insulin til diabetikerne eller statiner imod forhøjet kolesterol.

VI KAN ÆNDRE PÅ DET GENNEM KOSTEN!

Dermed er det desværre ikke sagt, at man helt kan undvære medicin, men man kan være så heldig, at man har brug for mindre, og samtidig gør sin krop en tjeneste gennem en livsstilsændring. Desværre ligger mange sygdomme i vores gener, og har vores forældre forhøjet kolesterol er der desværre den risiko at vi ligeledes vil få det på sigt - også selv om vi lever sundt.

Men Hvad er det så vi gør?

Jamen vores tilgang til vejledningerne er forskellige både fra sygdom til sygdom, men også fra person til person. Jeg forsøger nemlig at tilpasse vejledningerne, så de så vidt så muligt er overskuelige og passer til den livsstituation personerne står i.

For mennesker med diabetes handler det rigtig meget om kulhydrater - mængder samt kvalitet, da det er den faktor der får blodsukkeret til at svinge op og ned. Her handler det om at erstatte det hurtige optagelige kulhydrat som lyse hvedeprodukter og slik med langsomt optagelige kulhydrater, som groft brød og grove grøntsager. Dog er fedt og vægt også i spil hos type-2 diabetikere, da det betyder meget ift. hvor god man er til at udnytte den mængde insulin kroppen stadig producerer.

Hos mennesker med hjerte-kar problemer - f.eks. forhøjet kolesterol er det her fedt der er i spil. Ligeledes er mængder en vigtig faktor, men også hvilken type fedt, da disse påvirker kolesteroltallet forskelligt. Her er det, det mættede fedt - det som stammer fra fastfood, rødt kød, mælk, smør og kage, som skal reduceres og erstattes med fedt fra planteriget - f.eks. olivenole og rapsolie, men også de gode fedtsyrer fra fed fisk - eller chiafrø 😉

Hos mennesker med cøliaki er det proteinet gluten, der volder problemer - og stor skade på tarmene og deres evne til at optage næring. Derfor handler denne type vejledning derfor om at ekskludere alle kilder til gluten og finde alternativer dertil. Oftest er det svære her at finde erstatninger for mel og brød.

Snakker vi i stedet kost til underernærede ser vejledningen her fuldstændig anderledes ud. Især ældre mennesker er i risikogruppen for underernærethed - om end det er sygdom, tab af ægtefælle eller det at man har et gebis, som ikke passer i munden, der er skyld i det. Underernærethed hos ældre kan forstørre risikoen for sygdom - og forlænge sygdomsperioderne - men også tab af muskelmasse, som er noget af det første man mister ved et for lavt kalorieindtag, kan medføre en lavere mobilitet, dvs. man får et større behov for hjælp, til selv de mest basale gøremål. Det essentielle er her at få kalorier fyldt på og dette kommer lettest ved indtag af fedt- og kulhydratholdige fødevarer - her er eksempler som piskefløde, sødmælk, kakaomælk - især flydende kalorier er en rigtig god idé. Alle de steder, hvor kalorier kan tilføjes, der SKAL de! Grove grøntsager og brød skal her reduceres kraftigt, da disse bidrager til mæthed og kun giver få kalorier - genialt hos dem som skal tabe sig, men ikke her.

Sætninger jeg tit er stødt på er, at jeg kommer til at fratage alt det gode i livet - det der gør livet værd at leve eller det der smager godt. Og for at fjerne livsglæden fuldstændigt vil jeg tvinge kedelige ting som grøntsager, mindre rødt kød og mere fisk ind i deres liv.

På en måde er det rigtigt, da fødevarer som slik, kage, sodavand og alkohol på ingen måde bidrager med andet en tomme kalorier uden nogen reel næringsværdi - det er primært mættet fedt og sukker, og tit det der tager pladsen for det, som rent faktisk bidrager med vigtige elementer som mæthed, mineraler og vitaminer - som kroppen kan bruge til noget!

Men lever jeg selv uden alle disse fødevarer? NEJ det gør jeg ikke! De er nemlig noget, som vi danskere forbinder med hygge og forkælelse og det skal der være plads til! 😊

Men alt med måde! Jeg brugte rigtig mange af mine vejledninger på at snakke mængder - vi skal have lidt af det hele, og derfor går jeg absolut heller ikke ind for at udelukke specifikke fødevarer fra ens kost som brød eller mælkeprodukter (medmindre man ikke kan tåle det selvfølgelig), da man går glip af vigtige næringsstoffer.

Men da kosten er det vi som kliniske diætister er det vi er uddannede til at skrue og ændre på, så er der nødt til at være nogle ændringer, hvis man ønsker at forbedre den sundhedsmæssige tilstand, vægt eller diagnose man har.

Sund kost er ikke altid det sjoveste og ej heller er motion, hvis ikke man er motiveret. Men studier viser desværre, hvor meget godt det gør for vores krop, og det essentielle er her at finde motivationen gennem det der betyder noget for en - om end en sundere livsstil måske kan føre til en accept af sin krop, måske kan man se ens hår eller hud blive pænere eller måske kan man bare mærke hvordan energien strømmer ind i ens krop, når man spiser sundt, og hvordan den forlader kroppen ved indtag af meget usund kost. Uanset hvilke resultater motion og sund kost bidrager til, så husk følelsen når motivationen daler! 👊☀

Valget er vores egen - det kan ingen tage fra os, men har man lyst til nogle livsændringer eller har man et håb og ønske om at mindske ens medicinforbrug og føle det at være herre over sin sygdom og ikke omvendt, så står vi som faggruppe klar til at hjælpe, for det er det vi er der for - AT HJÆLPE - ikke dømme eller håne ens kostvaner, men at hjælpe så man føler sig bedre klædt på at møde verden, sin sygdom eller sin krop.

/Sanne

Likes

Comments

Ernæring & sundhed

Når man nu er blevet færdig med sit studie, og derfor ikke er tvunget til at læse alle mulige bøger, så kommer man faktisk til at savne læsning en smule 😉

Jeg venter spændt på at der engang i juni udkommer en ny roman af Lisa Kleypas - en ynglings forfatterinde som formår at skabe bøger omhandlende kvinder fra 1800-tallet og deres rejse til at finde en ægtemand + en del erotik - what's not to like? 😜 men altså den må jeg vente på, så forleden dag smuttede jeg ned på biblioteket. Her fandt jeg en del spændende bøger, og den første hedder 'Mirakelfrøet chia' fra 2014.

Om chia er lidt af et mirakelfrø? - JA DET TYDER DET PÅ! I hvert fald ifølge forfatterne.

Chiafrøet stammer oprindeligt fra Mexico og er mayaernes ord for styrke. Det chia er allermest kendt for, er sit høje indhold af omega-3 fedtsyrer. Frøet har ligeledes den utrolige evne, at den kan absorbere op til 10 gange sin vægt i væske, hvilket resulterer i en geléagtig masse - men med en meget neutral smag, som derfor passer ind i madlavningen 👍.

Udover at være rig på omega-3 fedtsyrer indeholder frøet også: antioxidanter, kalk, fibre, selen, kalk, jern, magnesium, kalium, zink og fosfor. Frøene er ligeledes rige på protein.

Udover at tilføre maden et mere mættende sundhedsboost, har frøet den egenskab at kunne gøre maden mere tyk, hvilket kan være fordelagtigt i madlavningen. Dressingen kan f.eks. blive mere cremet, brødet mere fugtigt og fungerer som bindemiddel i kager og frikadeller. Sidst men ikke mindst kan frøene bidrage med et knasende element i retterne.

I EU går chia under betegnelsen kosttilskud og anbefalingen går på maks. 15 g om dagen, hvilket svarer til 1 stor spiseske eller 3 teskefulde.

Mulige anvendelser

I brød: 1 spiseske frø (ca. 15 g) skal trække 10 min i 2 spiseskefulde vand, og kan derefter tilsættes brødblandingen.

I grød: nogle af havregrynene kan erstattes med chia.

I smoothie: 2 spiseske chia kan blendes, og tilsættes i din smoothie - som herefter vil virke tykkere og mere mættende grundet proteinerne og fedtstofferne.

Som sund drik eller mellemmåltid: 1 spiseskefuld chia kan tilsættes et glas vand smagt til med citron eller i et glas juice.

Som drys: frøene kan bruges sammen med dine havregryn eller som del af müsli, hvorved müslien bliver mere knasende samt mættende.


Tilfører chiafrø så slet ingen kalorier? Jo, i 1 stor spiseske - 15 g - er der 78 kalorier, hvilket til gengæld primært skyldes de gode fedtsyrer. Men som bonus kan det at inkludere frøene i ens kost være af stor sundhedsmæssig gavn, da du tilfører din krop essentielle fedtsyrer - som vi danskere generelt får for lidt af grundet vores lave indtag af fisk - men måltider indeholdende chiafrø kan også bidrage til mere mættende måltider, således at snacks rige på sukker evt. reduceres eller erstattes af et supersundt alternativ.

/Sanne

Likes

Comments

Mode & skønhed

Som 4. led i hele Capsule Wardrobe tendensen, skulle man i de sidste 2 uger op til næste kvartal forberede de manglende stykker tøj, som man enten mangler, eller har lyst til at inkludere i ens garderobe.

Jeg valgte her at mine items skulle være:

1. En peplum inspireret oversize bluse

2. To par løsere bukser

3. En sort oversize hverdagskjole

4. En skjortekombineret kjole

5. En grå enkelt blød bluse

Genstandene er valgt ud fra, at jeg til dagligt arbejder mest i bukser, og derfor prioriterede, at jeg havde brug for nogle forskellige at skifte imellem. Da jeg netop til dagligt er i bukser og arbejdsskjorte elsker jeg i min fritid at iføre mig oversize kjoler eller det jeg vil betegne som 'hyggetøj' i bløde materialer. Derfor skulle der lidt nyt af dette ind i min forårsgarderobe.


De tøjgenstande som skulle ekskluderes fra min garderobe var som følgende:

1. Et par slidte sorte jeans, som i øvrigt var alt for lange - jeg er kun 156 cm, og benlængde 34 er liige i overkanten 😳

2. Et par bukser som var alt for korte (blev doneret til en endnu kortere arbejdskollega 😜)

3. En oversize sort bluse med hul i

4. En ynglings kjole, som desværre måtte tage sin afsked efter at være blevet nusset og brændt hul i med et lidt for varmt strygejern

5. En sommer maxikjole, som bare aldrig har fundet sin plads i min garderobe.

6. En vinter maxikjole, som lider samme skæbne som sommer maxikjolen.

7. En rullekrave bluse, som desværre havde en tendens til at folde mærkeligt over brystet?

8. En chiffon top, som var lidt for lang ift. min overkrop.


Overordnet er 8 genstande blevet ekskluderet, mens kun 5 er blevet inkluderet. Hvis denne tendens fortsætter ender jeg måske engang på de 37 items. Meeen jeg går nu og drømmer om en ny forårsjakke, en pæn kjole til en konfirmation og nogle hverdagssko, og jeg har jo måneden til at skaffe det, så måske jeg alligevel ender med 8 inkluderede items? 😜

/Sanne

Billederne viser her et udsnit af de dejlige genstande jeg har fået tilføjet, og et billede af det tøj jeg desværre måtte sige farvel til.

Likes

Comments

Bolig/indretning

Vi skriver endelig april, bøgen er sprunget ud, og det betyder at det for alvor er blevet forår. Temperaturen stiger, aftenen er blevet lysere og planterne begynder at titte frem fra alle afkroge. 🍃

Januar blev måneden hvor vi flyttede i hus, og det betyder at vi endelig har fået den terrasse vi altid har drømt om! Den er lille, men vores! og endelig har vi fået et privat areal, som bliver vores vindue til at nyde vejret i fred.

Fra vores gamle lejlighed blev der ikke gemt andet til haven end vores grill og to liggestole. Derfor bliver den kommende tid og vores ferie brugt på at shine terrassen op, hvor der både er planer om havebord, havestole, krukker til farverige blomster, nyt rækværk som skal males og jeg drømmer om et tørrestativ 🙏

Da vi flyttede ind, var terrassen installeret med en markise, og de tidligere ejere havde efterladt en stenovns pizzagrill tror jeg det er?

Jeg glæder mig derfor til at kunne vise, hvordan terrassen kommer til at tage form, og dele oplevelsen omkring brugen af denne mystiske pizzagrill med jer 😜🌸

/Sanne

Likes

Comments

Mode & skønhed

Januar 2017 blev for kærestens og mit vedkommende en måned med store forandringer. Jeg blev færdig med min uddannelse og vi flyttede i vores drømmehus!

Da vores lejlighed skulle pakkes ned, fandt vi hurtigt ud af, at vi i løbet af de 5 år vi har boet der, har samlet rigtig meget sammen, som vi egentlig aldrig brugte! Derfor besluttede vi os for, at dette var muligheden, hvor vi kunne komme til bunds i alt hvad vi ejede, og kun flytte de ting vi rent faktisk brugte og havde brug for med i vores nye hus.

Nøgleordet for denne udfordring skulle derfor være minimalisme, og det er det, som skal præge stilen fremover - i vores hus men også i vores hverdag.

Det første vi startede med var vores garderobe. Indrømmet, det er nok mere mig der har et problem der, men vi besluttede os for at gøre det her sammen. Til inspiration for, hvad man skal have i ens garderobe kiggede jeg rundt på nettet. Til sidst faldt jeg over principperne i ’Capsule Wardrobe’ og det er det, som har været inspirationen for vores nye garderobe.

Principperne er som følgende:

1. Ens garderobe skal nedskæres til maks. 37 genstande (sjovt antal – jeg ved det!). Hvad der ikke inkluderes er undertøj, strømper, strømpebukser og træningstøj. En god idé er her, at tage alt tøjet ud af skabet og tilføje én genstand af gangen indtil man når 37.

2. I hele 3 måneder må du kun gå med de valgte 37 genstande.

3. I de 3 måneder må du ikke shoppe, medmindre det er til de ikke-inkluderede genstande.

4. De sidste to uger i perioden skal du planlægge dit næste ’capsule wardrobe køb’, hvor du overvejer hvad du gerne vil inkludere i din garderobe til de næste 3 måneder – og hvad der skal ekskluderes. Sidste step er derefter at shoppe det du mangler – og kun det!

Vi begyndte at gennemgå vores tøj, men selv efter en grovsortering gik det hurtigt op for mig at 37 var et urealistisk tal for mig. Thomas kom rimelig tæt på, men da jeg læste mere omkring hele konceptet fandt jeg ud af, at også sko og jakker også er inkluderet i de 37 genstande!

Vi droppede derfor tallet 37, men holder stærkt på, at der ikke må shoppes før april, og at vi derfor må være kreative med det vi har i vores garderobe.

Det som fangede mig omkring konceptet var, at jeg selv er en af dem, som elsker at shoppe og som bliver glad i låget, hver gang jeg køber noget nyt. Men kender i følelsen af, at selvom man har sindssygt meget tøj hængende og liggende i skabet, så føler man alligevel aldrig man ved, hvad man skal tage på – og man ender derfor altid med at tage nogenlunde de samme stykker tøj på – nemlig dem der er ens favoritter!

Derfor tænkte jeg, at en grovsortering kunne skabe et større overblik, og selvom jeg ville have færre genstande, så er det jo alligevel kun det tilbage, som jeg jo rent faktisk går med?

/Sanne

Likes

Comments