Dette indlæg vil omhandle den sidste del af min fødselsberetning. I sidste indlæg, nåede jeg til det tidspunkt af fødslen, hvor mit vand gik, da jordemoren var igang med at undersøge mig. Jeg havde på daværende tidspunkt åbnet mig 5 cm og det havde altså kun taget knap 30 min at gå fra 4 til 5 cm. Jordemoren ringede til fødestuen og der gik ikke længe, før jeg blev hentet og kørt derned. Jeg kunne hverken gå eller sidde, så det tog ret lang tid at komme frem, da jordemoderen hele tiden måtte stoppe kørestolen, når jeg fik en ve - hvilket jeg jo mere eller mindre fik 24/7 😅

På fødestuen fylder de badekaret op med vand, da jeg jo ønskede en naturlig fødsel, uden medicinsk smertelindring. Okay, det var plan A FØR veerne startede og den blev meget hurtigt lavet om til plan B, der bestod af en epidural. Jeg havde på daværende tidspunkt været igang i 16-17 timer og havde ingen pauser mellem veerne, så jeg kunne desværre ikke klare mere. Min krop OG mit sind var fuldstændig smadret og hvis jeg var blevet tilbudt et kejsersnit, så havde jeg nok sagt ja - på trods af, at det var det absolut sidste jeg ønskede inden (hvorfor tilbyder de egentlig ikke kejsersnit? 😂🙄) hahaha..

En epidural blokade var lige dét, jeg havde brug for, og jeg kunne for første gang i knap 2 dage, få lidt at drikke og spise. Jeg sendte Philip en tur i 7-Eleven, hvilket var yderst tiltrængt - ikke kun for mig, men også for Philip, der ikke havde veget fra min side siden torsdag nat og på dette tidspunkt nærmede vi os lørdag omkring kl 18-19 stykker. Jeg havde aldrig klaret fødslen uden Philips STORE hjælp - Han var uundværlig og jeg føler mig så lykkelig over, at han er min. Han steppede op og huskede alle de værdifulde råd fra Heidi - vores private jordemoder. I kan læse mere om hendes fødselsforberedelse og Meyermetode lige her.

Jeg åbnede mig ret hurtigt, på trods af Epiduralen, der jo ofte har den effekt, at fødslen kan gå lidt i stå eller i hvert fald sløve den en del. Meget hurtigt var jeg altså 10 cm åben, men det var gået så stærkt, at baby ikke havde kunne følge med, så selvom jeg var klar, så var hun det altså ikke. Jeg blev bedt om at stille mig op på alle 4 og vrikke med hoften, så jeg kunne hjælpe hende lidt på vej og derved åbne lidt op i bækkenet. Altid skønt at stå på alle 4, kun med en hospitalsskjorte på, ledninger alle steder pga. epiduralen samt elektroder gennem mig, så de kunne holde øje med lillepigen. på baby. I kan lige forestille jer det, ikke? 😂😂 Tænker der nok er en hel del, der også har prøvet det ;-)

Nåh, men omkring kl 22.15 er baby også ved at være langt nok nede og jeg gør mig klar til at presse. Jordemoder oplyser, at mit fostervand er lidt grønt og tilkalder en læge. Jeg blev pludselig nervøs og ja, egentlig skide bange. Hvad betød det nu? Lægen ankom og tog blodprøver på lillepigens hoved, så de kunne holde øje med hendes tilstand. Dette gjorde de hvert kvarter, indtil hun var ude. Heldigvis var prøverne helt som de skulle være hver gang og lægen var ikke bekymret. Hun sagde dog på et tidspunkt noget med en sugekop og et ve-hæmmende drop, men heldigvis blev det aldrig aktuelt og kl. 23.10 efter maks. 30 minutter i pressefasen var vores lille Alba Leonora ude hos os ❤ Hun vejede knap 3300 gram og var 51 cm. lang.

Hun blev lagt op på mit bryst med det samme og det var den bedste følelse - aldrig har jeg oplevet noget lignende. Tårerne trillede ned at kinden og fra dét øjeblik stoppede vores liv som vi kendte dét og et nyt - familieliv - begyndte 😍

Jeg var ret kvæstet efter fødslen, men det blev heldigvis bedre for hver dag og her, 5 uger efter fødslen, er jeg ikke hæmmet eller mærket mere. Min ryg endte med at tage mest skade, men med så lang en latensfase, hvor Philip lindrede mine smerter med et kraftigt lændetryk (jeg bad ham jo trykke hårdere & hårdere for hver ve) samt en foroverbøjet stilling i næsten 48 timer, så er der vel ikke noget at sige til, at ryggen har været lidt på overarbejde 😝

Epiduralblokaden var dét, der fungerede for mig og jeg kunne ikke være den foruden. Jeg tager hatten af for dem, der klarer en fødsel uden nogle former for smertelindring, men vores kroppe er ikke ens - intet forløb er ens og min holdning er, at man hverken kan eller må sammenligne. Vi er ALLE pisse seje - om man føder vaginalt eller ved kejsersnit og om man får smertelindring eller ej 🙆 #girlpower

Tak fordi I læste med - Ovenstående billeder er selvfølgelig kun mine og må ikke deles. De er ret personlige og håber derfor, I vil tage godt imod dem ✨

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Posted i: {info}

I er mange, der har spurgt ind til vores datters navn og eftersom hun nu allerede er blevet navngivet, da vi havde brug for at få lavet et pas til hende, så ser jeg ingen grund til at holde det fra jer 😉

Philip og jeg har været meget i tvivl og  har slet ikke været enige igennem graviditeten, hvorfor vi til sidst valgte at skubbe dét til efter hun var født. Måske blev vi klogere, når vi så hende. Vi havde selvfølgelig nogle favoritter hver især og det var følgende navne:

  • Leonora
  • Nellie
  • Ellie
  • Alba
  • Aura
  • Elinora
  • Ellienora
  • Ellinore

På fødestuen, bag min seng, hang der et spejl med et navn på - nemlig Alba og derfor er hendes navn - efter lidt hjælp fra 'skæbnen' 😜 blevet følgende: Alba Leonora 👶💘

Hun vil nok kun blive kaldt Alba, men jeg er også helt vild med navnet Leonora og synes det er så smukt med dobbeltnavne, så det skulle hun selvølgelig have. Mange af jer, vil nok associere navnet med Alba fra Familien fra Bryggen, men navnet har været en af vores favoritter i mange, mange år - også før ´Geggo´ fik deres lille Alba 😉 Men derudover, så gør det jo ikke noget, at blive associeret med sådan en sød lille, brunhåret pige som Alba jo er!

Hav en dejlig onsdag - her nydes dagen under dynen, imens min lille Alba Leonora, tager sin første lur.

Tak fordi I læste med 🙏

Likes

Comments

Posted i: {info}

Som overskriften lyder, havde jeg nok verdens værste (og måske også længste) latensfase (hvis jeg selv skal sige det). Det hele startede med, jeg var forbi fødegangen til tjek torsdag den 27.07.17 - min terminsdag - pga. mit forhøjede blodtryk. Her laver lægen en hindeløsning og vil faktisk sætte mig igang dagen efter. Men, natten til fredag, blot få timer efter hindeløsningen, får jeg veer. Philip og jeg tager ud på hospitalet fredag kl. 13, hvor vi alligevel havde en tid til igangsættelse. Vi var helt høje og tænkte, at vi da selvfølgelig ville møde vores lille datter samme dag.. Sådan skulle det ikke være. Jordemoderen, vi kom ind til, delte ikke samme overbevising som lægen fra dagen før og ville ikke sætte mig igang, så hun var meget tilfreds med, jeg selv havde fået veer og lavede blot endnu en hindeløsning og sendte os derefter hjem igen.

Det blev fredag aften og veerne havde taget til hele dagen og jeg var på daværende tidspunkt oppe på 5 veer pr. 10 min. Det nærmede sig ve-storm og den ene ve blev afløst af en ny - uden pause. Jeg havde stor glæde af min fødselsforberedelse med Heidi og gjorde brug af fokus på vejrtrækning og små bevægelser frem-og-tilbage med hoften. Dette, sammen med et lændetryk fra Philip, gjorde at jeg kom nogenlunde igennem, men hold nu k...! Aldrig har jeg følt sådan en smerte. Det var nærmest ulideligt og det krævede alt mit fokus ikke at bryde sammen 😳

Timerne gik og da klokken blev 23, hvor jeg altså havde haft veer i 21 timer, var de nede på 3-4 minutters mellemrum - Nogle gange kom der mere end 5 veer pr. 10 min. men så ændrede det sig lidt og derefter tilbage til 3-4 minutters mellemrum. Slet ikke til at finde ud af og vi ringede derfor ind til fødegangen. Efter et hav af spørgsmål - noget Philip stadigvæk omtaler som et forhør - fik vi lov til at komme ind. Det tog os selvfølgelig 100 år at komme fra 3. sal, ned i bilen og køre de 8 min. til Hvidovre hospital, for jeg havde på dette tidspunkt så sindssyg ondt og måtte stoppe op hvert minut og trække vejret, lettere sindssygt, igennem veerne 😝 Det var ulideligt og ja, stakkels naboer!

På Hvidovre blev vi mødt med beskeden om, at jeg kun havde åbnet mig 2 centimer og altså blot 0,5 cm siden vi var der tidligere på dagen. (WTF 😱) - Denne besked kunne jeg slet ikke håndtere og dér brød jeg sammen. Hvordan kunne jeg kun have åbnet mig så lidt, når jeg havde haft veer i SÅ lang tid og når de gjorde så pokkers ondt? Det var en forfærdelig besked at få og imellem tårer, veer og smerte, fik jeg fremstammet: Så hverken vil eller kan jeg mere 👻

Ingen vej tilbage, hvilket jeg selvfølgelig godt vidste, men det var som om, fornuften forsvandt mere og mere i takt med veerne. Nå, men jeg var altså nødsaget til at tage imod en smertestillende cocktail for at komme igennem natten, selvom planen var en fødsel fri for smertestillende. Hehe, vi var vidst hurtigt røget hen til plan B! Heldigvis virkede pillerne ekstremt hurtigt og jeg fik sovet 6-7 timer uden smerte. Dét var yderst velkomment!


Lørdag den 29/7 startede veerne så småt forfra og her kunne jeg igen øve teknikkerne fra Heidi og holde fokus på vejrtrækningen. kl. 15 var veerne igen tilbage for fulde hammer og der var 2-3 min imellem og nogle gange slet ingen pause. En ve blev efterfulgt af en ny ve, der bare toppede den anden og jeg mistede mit fokus. Jeg mistede endnu engang fokus på min vejrtrækning og alt det andet gode, vi havde øvet os på. Rigtig ærgerligt, men jeg var dødtræt og fuldstændig udbrændt.. 

Vi kørte endnu engang ud på fødegangen og heldigvis havde jeg på daværende tidspunkt åbnet mig 4 cm og da jordemoren undersøgte mig - gik mit vand. Yay!!! Det var en fantastisk følelse: nu ville der 'snart' ske noget 😃

Fortsættelse følger 😉 Stay tuned! 

Likes

Comments

Posted i: {info}

Anden del af vores fødselsforberedelse hos vores private jordemoder, Heidi, foregik i sidste uge, der denne gang foregik hjemme hos Heidi. Vi startede ud med at gennemgå 'lektierne' fra sidste gang og snakkede om vores perfekte fødsel - Hvilke ønsker vi havde, hvis vi selv kunne bestemme. Kort sagt: hvordan fødslen gik igang, veernes forløb, smertelindring, tidsperspektivet, osv. osv. Det var en sjov opgave, sådan at skrive ens drømmefødsel ned og specielt, når man aldrig har prøvet at føde før og man derfor ikke har noget at forholde sig til 😝 Nåh, men Heidi kom med hendes syn derpå og snakken gik ellers igang, som den altid gør, når vi er sammen. Hun er et yderst venligt, positivt og skide sjov person og man føler sig altid rigtig godt tilpas i hendes selskab. Det er, for mig, sindssyg vigtigt, når man f.eks. skal gennemgå fødestillinger, snakke om lavement og andre lettere grænseoverskridende ting 😉 Heidi vil nok mene, jeg er en anelse sippet, ikke helt så frigjort og måske ikke helt i ét med min egen krop. Hun bad mig i hvert fald læse hendes indlæg "Kvinde kend din kusse" som I også kan læse her. Jeg kan kun sige: Hun har jo helt ret!! 😂

Nåh, men tilbage til selve fødselsforberedelsen: Vi har fået en del inspiration til gode fødestillinger, aktive handlinger som Philip kan gøre og hjælp til naturlig smertelindring. Jeg går ind i fødslen med den holdning, at jeg ikke ønsker medicinsk smertelindring, men jeg er dog heller ikke for stolt til at bede om det, hvis det bliver nødvendigt. Philip ved hvordan jeg har det med dét, og det bliver altså hans 'job' at hjælpe mig med at holde fokus derpå. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg gerne tager imod smertelindringen (og også gerne et kejsersnit) hvis det kræver det - alt for at baby kommer sikkert ud til os 🙏

Planlæg en date med din fødsel

Da Heidi først fremlagde dét for os, så vi nok noget underlige ud i ansigtet - Hvad søren mener kvindemennesket med det? Men efter vi blev sat ind i dét, gav det lige pludselig rigtig god mening. Jeg har taget dét til mig, og er netop i skrivende stund, igang med at planlægge en date med min fødsel. For mig er det vigtigt, at jeg føler mig godt tilpas - både i min krop, men også i mit sind. Jeg har derfor aftalt med mig selv, at jeg de næste par dage, skal sætte mig min. 10-15 min om dagen, på yogabolden, og connecte med mig selv. Visualisere den perfekte drømmefødsel, ligesom jeg tidligere visualiserede fetal birth position, der sammen med øvelserne, rent faktisk gav pote 😃 Derudover skal jeg have lavet vipper i næste uge hos Salon Me på Amager, så jeg kan føle mig "pæn" også under fødslen. Det lyder måske fjollet for nogle af jer, men for mig giver det bare rigtig god mening og så skader det vel ikke, hvis man har det godt og føler sig tilpas i sin egen krop?

Heidi beskriver det selv således:

Det er vigtigt, at man føler sig tilpas i sin krop, på den måde, man gør det bedst. Hvordan man vil gå ind i sig selv og arbejde med veerne og slippe tankerne om fotograf og gode vinkler. Der er mange forskellige måder at arbejde med veerne, men hormonerne trives bedst i hengivelse og en trancelignende tilstand, når ve-arbejdet bliver krævende. Og hormonerne er afgørende for veers styrke og funktion samt kroppens samarbejde, så gode fødselshormoner skal altid være i fokus. (I kan læse mere her.)

​Fødselsforberedelse er IKKE kun godt for os kvinder, men i særdeleshed også for mændene. Jeg glæder mig til at dele arbejdet med Philip, da han nu også kender sin del og kan have en aktiv rolle under fødslen. Han skal ikke gemmes væk i hjørnet og se passivt til, men i stedet hjælpe alt det han nu kan. Det bliver så fedt 😉

Jeg glæder mig til at få lov til at føde og kan snart ikke vente mere. Hvornår mon bebs har lyst til at komme ud og have fødselsdag?

Tak fordi I læste med 💘 Hvis I har nogle spørgsmål, så giv endelig lyd fra jer.

Likes

Comments

Posted i: {info}

I onsdags var jeg til mit 4. besøg hos JM og på daværende tidspunkt var jeg i uge 38+6. Heldigvis havde lillepigen lagt sig RIGTIGT og ligger altså nu med hovedet nede i bækkenet og ikke skævt på bækkenet som hun gjorde for nogle uger siden. 😍👏 Det er SÅÅÅ dejligt og nu skal vi ikke stresse, hvis fødslen starter med, at vandet går. Det har virkelig givet os en kæmpe ro og viser bare at alle øvelserne, som vi fik fra vores private jordemoder, Heidi, der står bag Meyermetoden, som I kan læse mere om her, virkelig har hjulpet 👏 YAY!!!

Men, tilbage til mit besøg hos jordemoden på Hvidovre Hospital: mit blodtryk var alt for højt (igen) og ikke engang hvile kunne få det ned, så jeg blev sendt hen på hospitalet for at få taget en blodprøve og skulle komme igen dagen efter til yderligere kontrol. Jeg mødte op torsdag kl. 12.30, hvor de tjekkede min urin og kørte en CTG-kurve på bebs. Både blodprøve, urinprøve og CTG-kurven var helt efter bogen, så jeg har altså ikke udviklet svangerskabsforgiftning. PYHHHH 🙏 Jordemoderen vil dog gerne have mig ind til tjek igen om en uges tid, så på onsdag, hvor jeg vil være 39+6, skal jeg lige ind forbi fødegangen igen. (Jeg håber selvfølgelig, jeg er gået i fødsel inden da, meeen nu må vi jo se 😜) hehe. (ønsketænkning - I know)

Jeg har en ny tid hos min almindelige jordemoder, når jeg er 40+6, men denne tid håber jeg virkelig ikke på at overholde. Dog virker det ikke umiddelbart som om lillepigen har travlt med at komme ud og hygger sig nok lidt for meget i hulen. Jeg gør stadigvæk brug af øvelserne fra Heidi (rebozo, side lying release og yoga-bold) og ellers må jeg jo bare væbne mig med tålmodighed. Ved ikke helt hvad jeg skal tænke om alle husmorrådene om at spise en masse ananas, drikke hindbærblad-the, gå på trapper osv. - Har I nogle erfaringer ift. at få baby ud? 😝


Tasken til hospitalet er pakket og klar og er fra Manostiles. Det er en pusletaske med læder, fast bund og så er den sørme også vandafvisende, hvilket må siges at være alfa omega her i regnfulde Danmark.

Jeg har bestilt en masse billeder fra Lalalab, som man også kan tilgå direkte fra telefonen. Virkelig smart og lynhurtig service 😃 En masse gode minder, der er skønne at have fysisk og nogle af dem skal selvfølgelig ind i barnets bog.

Likes

Comments