Posted i: {info}

Som overskriften lyder, havde jeg nok verdens værste (og måske også længste) latensfase (hvis jeg selv skal sige det). Det hele startede med, jeg var forbi fødegangen til tjek torsdag den 27.07.17 - min terminsdag - pga. mit forhøjede blodtryk. Her laver lægen en hindeløsning og vil faktisk sætte mig igang dagen efter. Men, natten til fredag, blot få timer efter hindeløsningen, får jeg veer. Philip og jeg tager ud på hospitalet fredag kl. 13, hvor vi alligevel havde en tid til igangsættelse. Vi var helt høje og tænkte, at vi da selvfølgelig ville møde vores lille datter samme dag.. Sådan skulle det ikke være. Jordemoderen, vi kom ind til, delte ikke samme overbevising som lægen fra dagen før og ville ikke sætte mig igang, så hun var meget tilfreds med, jeg selv havde fået veer og lavede blot endnu en hindeløsning og sendte os derefter hjem igen.

Det blev fredag aften og veerne havde taget til hele dagen og jeg var på daværende tidspunkt oppe på 5 veer pr. 10 min. Det nærmede sig ve-storm og den ene ve blev afløst af en ny - uden pause. Jeg havde stor glæde af min fødselsforberedelse med Heidi og gjorde brug af fokus på vejrtrækning og små bevægelser frem-og-tilbage med hoften. Dette, sammen med et lændetryk fra Philip, gjorde at jeg kom nogenlunde igennem, men hold nu k...! Aldrig har jeg følt sådan en smerte. Det var nærmest ulideligt og det krævede alt mit fokus ikke at bryde sammen 😳

Timerne gik og da klokken blev 23, hvor jeg altså havde haft veer i 21 timer, var de nede på 3-4 minutters mellemrum - Nogle gange kom der mere end 5 veer pr. 10 min. men så ændrede det sig lidt og derefter tilbage til 3-4 minutters mellemrum. Slet ikke til at finde ud af og vi ringede derfor ind til fødegangen. Efter et hav af spørgsmål - noget Philip stadigvæk omtaler som et forhør - fik vi lov til at komme ind. Det tog os selvfølgelig 100 år at komme fra 3. sal, ned i bilen og køre de 8 min. til Hvidovre hospital, for jeg havde på dette tidspunkt så sindssyg ondt og måtte stoppe op hvert minut og trække vejret, lettere sindssygt, igennem veerne 😝 Det var ulideligt og ja, stakkels naboer!

På Hvidovre blev vi mødt med beskeden om, at jeg kun havde åbnet mig 2 centimer og altså blot 0,5 cm siden vi var der tidligere på dagen. (WTF 😱) - Denne besked kunne jeg slet ikke håndtere og dér brød jeg sammen. Hvordan kunne jeg kun have åbnet mig så lidt, når jeg havde haft veer i SÅ lang tid og når de gjorde så pokkers ondt? Det var en forfærdelig besked at få og imellem tårer, veer og smerte, fik jeg fremstammet: Så hverken vil eller kan jeg mere 👻

Ingen vej tilbage, hvilket jeg selvfølgelig godt vidste, men det var som om, fornuften forsvandt mere og mere i takt med veerne. Nå, men jeg var altså nødsaget til at tage imod en smertestillende cocktail for at komme igennem natten, selvom planen var en fødsel fri for smertestillende. Hehe, vi var vidst hurtigt røget hen til plan B! Heldigvis virkede pillerne ekstremt hurtigt og jeg fik sovet 6-7 timer uden smerte. Dét var yderst velkomment!


Lørdag den 29/7 startede veerne så småt forfra og her kunne jeg igen øve teknikkerne fra Heidi og holde fokus på vejrtrækningen. kl. 15 var veerne igen tilbage for fulde hammer og der var 2-3 min imellem og nogle gange slet ingen pause. En ve blev efterfulgt af en ny ve, der bare toppede den anden og jeg mistede mit fokus. Jeg mistede endnu engang fokus på min vejrtrækning og alt det andet gode, vi havde øvet os på. Rigtig ærgerligt, men jeg var dødtræt og fuldstændig udbrændt.. 

Vi kørte endnu engang ud på fødegangen og heldigvis havde jeg på daværende tidspunkt åbnet mig 4 cm og da jordemoren undersøgte mig - gik mit vand. Yay!!! Det var en fantastisk følelse: nu ville der 'snart' ske noget 😃

Fortsættelse følger 😉 Stay tuned! 

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Posted i: {info}

Anden del af vores fødselsforberedelse hos vores private jordemoder, Heidi, foregik i sidste uge, der denne gang foregik hjemme hos Heidi. Vi startede ud med at gennemgå 'lektierne' fra sidste gang og snakkede om vores perfekte fødsel - Hvilke ønsker vi havde, hvis vi selv kunne bestemme. Kort sagt: hvordan fødslen gik igang, veernes forløb, smertelindring, tidsperspektivet, osv. osv. Det var en sjov opgave, sådan at skrive ens drømmefødsel ned og specielt, når man aldrig har prøvet at føde før og man derfor ikke har noget at forholde sig til 😝 Nåh, men Heidi kom med hendes syn derpå og snakken gik ellers igang, som den altid gør, når vi er sammen. Hun er et yderst venligt, positivt og skide sjov person og man føler sig altid rigtig godt tilpas i hendes selskab. Det er, for mig, sindssyg vigtigt, når man f.eks. skal gennemgå fødestillinger, snakke om lavement og andre lettere grænseoverskridende ting 😉 Heidi vil nok mene, jeg er en anelse sippet, ikke helt så frigjort og måske ikke helt i ét med min egen krop. Hun bad mig i hvert fald læse hendes indlæg "Kvinde kend din kusse" som I også kan læse her. Jeg kan kun sige: Hun har jo helt ret!! 😂

Nåh, men tilbage til selve fødselsforberedelsen: Vi har fået en del inspiration til gode fødestillinger, aktive handlinger som Philip kan gøre og hjælp til naturlig smertelindring. Jeg går ind i fødslen med den holdning, at jeg ikke ønsker medicinsk smertelindring, men jeg er dog heller ikke for stolt til at bede om det, hvis det bliver nødvendigt. Philip ved hvordan jeg har det med dét, og det bliver altså hans 'job' at hjælpe mig med at holde fokus derpå. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg gerne tager imod smertelindringen (og også gerne et kejsersnit) hvis det kræver det - alt for at baby kommer sikkert ud til os 🙏

Planlæg en date med din fødsel

Da Heidi først fremlagde dét for os, så vi nok noget underlige ud i ansigtet - Hvad søren mener kvindemennesket med det? Men efter vi blev sat ind i dét, gav det lige pludselig rigtig god mening. Jeg har taget dét til mig, og er netop i skrivende stund, igang med at planlægge en date med min fødsel. For mig er det vigtigt, at jeg føler mig godt tilpas - både i min krop, men også i mit sind. Jeg har derfor aftalt med mig selv, at jeg de næste par dage, skal sætte mig min. 10-15 min om dagen, på yogabolden, og connecte med mig selv. Visualisere den perfekte drømmefødsel, ligesom jeg tidligere visualiserede fetal birth position, der sammen med øvelserne, rent faktisk gav pote 😃 Derudover skal jeg have lavet vipper i næste uge hos Salon Me på Amager, så jeg kan føle mig "pæn" også under fødslen. Det lyder måske fjollet for nogle af jer, men for mig giver det bare rigtig god mening og så skader det vel ikke, hvis man har det godt og føler sig tilpas i sin egen krop?

Heidi beskriver det selv således:

Det er vigtigt, at man føler sig tilpas i sin krop, på den måde, man gør det bedst. Hvordan man vil gå ind i sig selv og arbejde med veerne og slippe tankerne om fotograf og gode vinkler. Der er mange forskellige måder at arbejde med veerne, men hormonerne trives bedst i hengivelse og en trancelignende tilstand, når ve-arbejdet bliver krævende. Og hormonerne er afgørende for veers styrke og funktion samt kroppens samarbejde, så gode fødselshormoner skal altid være i fokus. (I kan læse mere her.)

​Fødselsforberedelse er IKKE kun godt for os kvinder, men i særdeleshed også for mændene. Jeg glæder mig til at dele arbejdet med Philip, da han nu også kender sin del og kan have en aktiv rolle under fødslen. Han skal ikke gemmes væk i hjørnet og se passivt til, men i stedet hjælpe alt det han nu kan. Det bliver så fedt 😉

Jeg glæder mig til at få lov til at føde og kan snart ikke vente mere. Hvornår mon bebs har lyst til at komme ud og have fødselsdag?

Tak fordi I læste med 💘 Hvis I har nogle spørgsmål, så giv endelig lyd fra jer.

Likes

Comments

Posted i: {info}

I onsdags var jeg til mit 4. besøg hos JM og på daværende tidspunkt var jeg i uge 38+6. Heldigvis havde lillepigen lagt sig RIGTIGT og ligger altså nu med hovedet nede i bækkenet og ikke skævt på bækkenet som hun gjorde for nogle uger siden. 😍👏 Det er SÅÅÅ dejligt og nu skal vi ikke stresse, hvis fødslen starter med, at vandet går. Det har virkelig givet os en kæmpe ro og viser bare at alle øvelserne, som vi fik fra vores private jordemoder, Heidi, der står bag Meyermetoden, som I kan læse mere om her, virkelig har hjulpet 👏 YAY!!!

Men, tilbage til mit besøg hos jordemoden på Hvidovre Hospital: mit blodtryk var alt for højt (igen) og ikke engang hvile kunne få det ned, så jeg blev sendt hen på hospitalet for at få taget en blodprøve og skulle komme igen dagen efter til yderligere kontrol. Jeg mødte op torsdag kl. 12.30, hvor de tjekkede min urin og kørte en CTG-kurve på bebs. Både blodprøve, urinprøve og CTG-kurven var helt efter bogen, så jeg har altså ikke udviklet svangerskabsforgiftning. PYHHHH 🙏 Jordemoderen vil dog gerne have mig ind til tjek igen om en uges tid, så på onsdag, hvor jeg vil være 39+6, skal jeg lige ind forbi fødegangen igen. (Jeg håber selvfølgelig, jeg er gået i fødsel inden da, meeen nu må vi jo se 😜) hehe. (ønsketænkning - I know)

Jeg har en ny tid hos min almindelige jordemoder, når jeg er 40+6, men denne tid håber jeg virkelig ikke på at overholde. Dog virker det ikke umiddelbart som om lillepigen har travlt med at komme ud og hygger sig nok lidt for meget i hulen. Jeg gør stadigvæk brug af øvelserne fra Heidi (rebozo, side lying release og yoga-bold) og ellers må jeg jo bare væbne mig med tålmodighed. Ved ikke helt hvad jeg skal tænke om alle husmorrådene om at spise en masse ananas, drikke hindbærblad-the, gå på trapper osv. - Har I nogle erfaringer ift. at få baby ud? 😝


Tasken til hospitalet er pakket og klar og er fra Manostiles. Det er en pusletaske med læder, fast bund og så er den sørme også vandafvisende, hvilket må siges at være alfa omega her i regnfulde Danmark.

Jeg har bestilt en masse billeder fra Lalalab, som man også kan tilgå direkte fra telefonen. Virkelig smart og lynhurtig service 😃 En masse gode minder, der er skønne at have fysisk og nogle af dem skal selvfølgelig ind i barnets bog.

Likes

Comments

Posted i: {info}

Her i slutningen af min graviditet, kan jeg sagtens fornemme, at tankerne kører på fuld knald og hovedet står ikke stille et eneste sekund. Jeg prøver at nyde min graviditet til fulde og skubbe alle negative tanker væk - for hvad nu hvis, dette er sidste gang, jeg får lov til at være gravid? Sidste gang jeg får lov til at mærke et lille væsen inde i min mave, lige der, under mit hjerte? ❤

Jeg vil gerne have tre børn, men det er bestemt ikke sikkert, at det nogensinde kan eller vil blive en realitet og jeg har derfor bestemt mig for - så sent som i dag - ikke at være for utålmodig efter at gå i fødsel. Jeg vil i stedet nyde graviditeten, nyde de små spark, det lille liv, som er dér lige nu og som ligger trygt og godt i min mave!

Når man har været i fertilitetsbehandling og kæmpet for en graviditet, et barn, så vægter alt bare dét højere. Det er kun andre, som selv har stået i samme situation, der kan sætte sig ind i denne kamp - denne utålelige situation og frygten for at miste, der nærmest kan overskygge alt. Jeg siger ikke, at Jer som ikke har kæmpet for en graviditet ikke er bange for at det skal gå galt, eller ikke glæder jer helt vildt, men det er altså bare noget andet, når dét at få et barn, som burde være det mest naturlige i hele verdenen, pludselig bliver det aller, aller sværeste.

Nu vil jeg skubbe alle tankerne væk - gå en lang tur og ellers bare slappe af og være i nuet 😍🌟 Kort sagt: Jeg vil nyde den sidste del af min længe ventet graviditet!


Det fineste milepælskort fra Minifabrikken.nu 🌾

Likes

Comments

Posted i: {info}

Ja, jeg er en af dem, der gennem hele graviditeten har haft brug for at spise om natten. Det har faktisk generet mig helt vildt, da jeg samtidig er nødsaget til at spise efter aftensmad for ikke at gå sulten i seng. Generelt har jeg nok bare været meget sulten helt fra starten af 😳 Og ja, det kan man altså godt se på min krop. Jeg har taget på og det er folk også gode til at kommentere - som om jeg ikke selv kan se det?

Nåh, men faktum er bare det, at hvis jeg ikke spiser, så bliver jeg kamp dårlig og det resulterer ALTID i opkast. Den ene morgen, da jeg var på vej på arbejde, hvor jeg kun havde spist jordbær til morgenmad, fordi det var 25 grader varmt, (og jeg for en gangs skyld ikke havde lyst til andet) formåede jeg at kaste op af ren og skær sult. Kroppen er sgu underlig sådan at kaste dét mad op, den trods alt har i sig, fordi den er sulten. Hehe 😜 Jeg har altså været nødsaget til at acceptere, at det er sådan, det er for mig at være gravid og at det ikke nytter noget at kæmpe imod. Kroppen bruger trods alt meget mere energi på at være gravid og har derfor brug for en del mere mad. Min har måske bare brug for ekstra - hvem ved 😉

Jeg har, gennem hele graviditeten, haft meget svært ved at skjule, at jeg var gravid. Dette er nok en kombination af en masse hormoner, progesteron osv., der til at starte med, fik min mave til at være ekstrem oppustet og jeg havde derfor allerede fra start en lille topmave, der senere blev afløst af en reel babybump. Størrelsen på ens mave, er åbenbart også noget som alle går op i: Ens familie, venner, kollegaer osv. Alle har en holdning og jeg er da stødt på en del kommentarer som f.eks: "Er du sikker på, der kun er én derinde?", "Er du kun 20 uger henne? Wauw, jeg troede du mindst var 30 uger", "Hvad skal det ikke ende med?" "Du er godt nok blevet stor (her svarer jeg så altid: TAK) osv. osv.

Jeg har længe set frem til den dag, hvor jeg blev gravid, så kommentarerne har egentlig bare prellet af på mig. Jeg er lykkelig for vores situation og gider ikke bekymre mig om forløbet/vægttabet efterfølgende - i hvert fald ikke endnu! Jeg ved, jeg nok skal tabe mig igen og med vores bryllup i sigte til februar, har jeg da den største motivation nogensinde 😍👏 Derudover arbejder min forlovede som Fysisk Træner, hvorfor jeg kan få alt den hjælp, jeg får brug for. (Jeg har ikke turde træne i løbet af graviditeten af ren og skær frygt. Frygt for igen at abortere og stresse min krop unødvendigt. Det turde/tør jeg simpelthen ikke.)

Jeg tror ikke kun det er mig, der har oplevet at folk har en masse holdninger til størrelsen på ens mave - det har de også, hvis de synes, at den er for lille. Det går altså begge veje og jeg forstår det egentlig ikke. Hvorfor har folk så travlt med andre? Hvis den er for lille, er det galt - og hvis den er for stor, så er det også galt? 😒 Det er tydeligvis ikke nemt, at gøre folk tilfreds og det irriterer mig faktisk en lille smule. I starten prellede det som sagt af på mig, men jo flere gange, du får en kommentar med på vejen, jo mere begynder det jo at gå en på.

Er der andre, som gravid, har oplevet noget lignende og fået diverse kommentarer med på vejen??

Likes

Comments