Hey piger!

I dag har jeg været en tur inde i København med min veninde Mette (as usual) og så kom jeg på den idé, at jeg gerne ville skrive et indlæg om, hvilke steder som man bare SKAL tage hen, når man er i København. 

Eftersom vi bor en god halvtimes tid fra København, så er selve turen derind en rejse i sig selv, men tiden går som regel hurtig.

København er et af de steder, hvor man både kan tage hen om sommeren og nyde en dejlig iskold cola på en af de mange skønne caféer og således også en varm kop kakao på en snefuld onsdag i december.

Vi nyder i hvert fald meget af mange forskellige cafémuligheder og alle de skønne forskellige butikker, som ligger i centrum af København.

Nå, men eftersom blogindlægget hedder "København - where to go?", så burde jeg nok også snart komme til sagen :) I hvert fald, så vil jeg gerne komme med nogle af mine forslag til, hvordan man kan komme vidt omkring i København og få set de "vigtige" butikker og besøge de lækre caféer, som ligger i centrum.

Det skal lige siges, at dette er efter min mening, så ja... Læs gerne med!


1) ILLUM

Selvfølgelig må man lige tage et smut forbi Illum, når man kommer til København. Vi elsker i hvert fald at snuse rundt og kigge på alle de lækre ting, som der nu er. MEEEEN taskeafdelingen er nok en af vores yndlings :) Årh hvor er der bare mange lækre sager! Helt klart et af de bedste steder at tage hen og shoppe, da der både er tøj, tasker, sko, beauty, andre accessories og mad (til både kvinder, mænd og børn).

2) MAGASIN

Jeg tror, at de fleste nok kender magasin, eftersom der er flere spredt rundt i Danmark. Men ja, magasin minder meget om Illum (dog en lidt billigere version).


3) YNDLINGS BUTIKKER

Her er nogle af mine yndlings butikker :

- Zara

Zara har en masse fedt tøj til en god pris!

- Urban outfitters

Normalt er jeg ikke lige til Urban, da det ikke helt er min stil, men de har en god fotobooth, som helt klart skal udforskes (vises også på et billede hehe).

- Zadig et Voltaire

Vi tager altid lige et smut ind i Zadig, da de har nogle fede tasker og noget fedt tøj (uhh apropos så har jeg faktisk lige købt en ny taske derfra hihi).

- Gossip

Gossip er en mega cool butik, som ligger på en sidegade til strøget. Deres tøj er lidt mere i den dyre ende, men helt klart en, som skal tjekkes ud.

- Jane Kønig og Line & Jo

De to overnævnte smykkebutikker er de bedste i KBH. De sælger begge nogle super flotte smykker og ja, selve butikkerne er også bare skønne.

4) CAFEER OG LIGNENDE

I København er der mange lækre madsteder! Her kommer nogle af mine fortrukne:

- YOBURGER

Yoburger er en super lækker burgerbar i den lidt mere amerikanske retning.

- GASOLINE GRILL

Gasoline er meget i den samme stil, som Yoburger er, så ja...

- ILLUM ROOFTOP

Illum rooftop har en masse lækre spisesteder til enhver smag.

- ORIGINAL COFFEE

Original coffee er selvfølgelig også en af mine anbefalinger, da det er et super godt sted at nyde sin kaffe både sommer og vinter.

- PS BAR OG GRILL

Ps er et super lækkert sted at nyde en kold drink eller få en bid mad. beliggenheden er super og selve stedet og indretningen er lækker - således er maden også :)

- CAFE NORDEN

Årh Norden laver seriøst DK´s bedste nachos! Helt klart et godt sted at tage hen :)

- PAPIRØEN

Papirøen er også et lækkert sted, at nyde en bid mad fra alle verdensdele på en varm sommerdag. Dog lukker den desværre her til nytår, så man skal være hurtig, hvis man vil opleve det dejlige spisested.


Tja, jeg tror egentlig at det var alt, hvad jeg lige havde for denne gang. Jeg håber, at I kunne bruge dette indlæg til noget og at I besøger mine anbefalede steder :)

(Lidt længere nede er der nogle billeder btw) 

I må have det skønt indtil vi ses næste gang <3

- KYS H <3



Likes

Comments